Dansk Europamission skriver i nr. 3 2003:
af generalsekretær pastor Henrik Ertner Rasmussen
Islam og kristendom i blodig konfrontation
Det er chokerende at måtte konstatere, at Indonesien, hvor muslimer, hinduer
og kristne ellers i mange år har levet sammen i nogenlunde harmoni, i løbet
af de sidste fem år er blevet skueplads for nogle af de voldsomste og
blodigste konflikter mellem kristne og muslimer, som har været set i verden
overhovedet, bortset måske lige fra konflikten i det sydlige Sudan, hvor
langt over en million mennesker er blevet dræbt i kampe mellem muslimske
regeringsstyrker fra nord og separatistiske, overvejende kristne, styrker i
syd. Flertallet af ofrene er civile kristne, der ofte ingen andel har haft
i kamphandlingerne, f.eks. har regeringsfly bombet skoler, hospitaler og
andre civile institutioner.
I Indonesien er overgrebene mod kristne blevet foretaget af
ekstremistiske muslimer, men den chokerende sandhed er, at de synes at have
støtte fra højeste plan i regeringsapparatet. De begår kriminelle
handlinger, men bliver stort set aldrig stillet for retten, medens kristne
ledere bliver arresteret og stillet for retten under falske anklager.
Islamiske militser beretter helt åbent om deres strategi, der går ud på en
religiøs udrensning af landområder, som de gerne ser tilfalde muslimer.
Al-Qaeda har træningsbaser i Indonesien, og selv om der har været forsøg på
at afsløre dem har sikkerhedsstyrkerne endnu ikke været i stand til det.
Hvad bør vor reaktion som kristne på dette være? - i hvert fald skal
kristne ikke forfalde til en øje-for-øje og tand-for-tand tankegang.
Almindelig forargelse fra os i Vesten er heller ikke noget, de indonesiske
kristne kan bruge til noget. Det, de beder om, er først og fremmest vor
forbøn, for de ved, at der er kraft i forbønnen. De har set flere eksempler
på, hvad de vil kalde guddommelig indgriben, efter at kristne verden over
har været i forbøn for dem. Vi kan endvidere appellere til den indonesiske
regering om at sørge for, at de kristnes rettigheder ifølge landets love
bliver overholdt og forsvaret. Endelig kan vi sørge for at fremlægge
dokumentation og almindelig oplysning om, hvad der foregår. Dette giver
mulighed for, at der på udenrigspolitisk plan kan gribes ind og blive udtalt
bekymring over for den indonesiske regering. Endelig kan vi økonomisk
hjælpe dem, der er kommet i nød, fordi deres hjem er blevet ødelagt, eller
vi kan hjælpe kristne ledere, der står uretfærdigt anklaget, med penge til
en velkvalificeret forsvarer.
På alle disse måder hjælper Dansk Europamission på at hjælpe i
Indonesien. Det vil dog være til ingen nytte, hvis ikke både kristne og
muslimer er indstillet på forsoning og fred. Mangesteder er lokale muslimer
indstillet på fred, og der er beretninger om, at muslimer er kommet deres
kristne naboer
til hjælp over for de ekstremistiske muslimer i militserne. Desværre har
der været tilfælde, hvor muslimernes ledere har talt med to tunger. I et
tilfælde inviterede de en kristen leder til fredsforhandling med smukke ord
om forsoning. Da den kristne leder indfandt sig, fik han stukket en pistol
for panden og blev skudt. De højeste lokale myndigheder var vel vidende om,
hvad der foregik, men da de ikke lige var på stedet som øjenvidner, kunne de
hævde, at de ar uvidende. Flere gange har de offentlige myndigheder hævdet,
at skuddrabs- og voldsepisoder "ikke er de slamiske militsers stil".
Desværre har de ikke været i stand til at udpege andre gerningsmænd, men
nævner i vage vendinger "udlændinge" som mulige medskyldige.
Derfor er det nødvendigt at bede for, at de indonesiske myndigheder tør
konfrontere de islamiske ekstremister, og at de vil fremme ethvert tiltag
til forsoning og fred. Mange indonesiske kristne er dog pessimister, hvad
det angår, men optimister med hensyn til, hvor snart Jesus kommer igen. For
det kan ikke nægtes, at det er apokalyptiske scener, de har været vidne til,
hvor deres verden bogstaveligt talt er gået til i flammer. "ja, bed for
Babel, til grant du ser, at bøn og sukke ej både mer", skriver Grundtvig i
salmen "Rejs op dit hoved al kristenhed". Det er den rette indstilling: At
bede for fred, så længe freden er mulig, og det er den, indtil Gud
åbenbarer, at den ikke længere er det.
Henrik Ertner Rasmussen
Guds fred (til alt Hans folk)
Peace-from-God (to all His people)
with love from
Mogens Kall
The servant of Michael
Bible Free Downloads:
From
http://www.gospelcom.net/ibs/
From
http://www.wbtc.com/default.htm
Jump-Address:
http://forum.giraffen.dk
Return-Address:
dk.livssyn.kristendom\Ordet (2002-09-30, CET 15:29)
---------------------------------------------------------
Internal:
File-name:
Islam og kristendom i blodig konfrontation (0496)
Ordre-OUTPUT:
DADDY-Break (2003-03-28, CET 18:08):
- "Den skal med (i dk.l.k)."
This file has been send to
dk.livssyn.kristendom
Time for OUTPUT:
2003-03-29, Saturday, CET 07:37