"Peter" <pex@NoEmail.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.18ef0619c84d3bc79897b4@news.inet.tele.dk...
> Hej jeg så denne artikkel, der tyder på at religiøse og andre folk med
vrangforstillinger reelt
> har en sygdom i hjernen.
> Se artiklen "God on brain"
>
>
http://news.bbc.co.uk/1/hi/sci/tech/2865009.stm
Man har jo tydeligvis overfortolket artiklen hvis den konklusion man når er
"at religion er en *sygdom* i hjernen" (Artiklen vil dog til dit forsvar
meget gerne insinuere dette)
Artiklen beskæftiger sig med folk der lider af Epilepsi der udgår fra
hjernens tindinge-lap. Man ved at der blandt en minoritet af disse patienter
er nogle der har større tilbøjelighed til religiøse forestillinger og
psykotiske oplevelser, hvilket der ikke er noget nyt i. Jeg arbejder selv i
psykiatrien, hvor det iøvrigt er velkendt et en del psykotiske mennesker
også har tendens til epilepsi. Det væsentlige er at man nu har fundet at der
blandt de mennesker der har denne specifikke lidelse, epilepsi der udgår fra
hjernens tindinge-lap, er større kropslig respons på religiøse symboler end
hos andre. Derfor formoder og forslår man nu at det er forbindelser og
aktivitet i tindinge lappen der er i fokus, når det handler om det man i dag
forstår som religiøse oplevelsers fysiske manifesteringer, indvirkning og
aktivitet i hjernen. Man har ingen formodninger, forslag og da slet ikke
konklusioner videre end det, som f.eks i stil med hvad der kommer først,
hønen eller ægget. ...Det er der simpelthen ikke videnskabelig basis for at
kunne.
At man så personligt skulle kunne nå en konklusion som at religion, som har
været hos mennesket til alle kendte tider blot er en sygdom, fortæller
allerhøjest kun om hvilken slutning man så selv har lyst til, eller måske
ligefrem har behov for at tage. - Det er ihvertfald imponerende så hurtigt
og så tit man ser folk gerne vil afvise og afvikle religion i deres liv.
Spørgsmålet er hvorfor de ikke blot personligt kan nøjes med det, men
derimod kaster sig over enhver tyndbenet chance der måtte syntes at være for
at kunne bortmane gud . Hvorfor har man et behov for det, hvis man i
forvejen har afvist det i sit liv ?
Der til skal der jo *fra det religiøse perspektiv* tages til indtægt at der
kan siges at skulle skelnes imellem både sande [gudgivne] og falske [f.eks
selvsuggestive, psykotiske eller dæmonisk inspirerede] religiøse oplevelser.
Jeg vil personligt mene at sidstnævnte kategori [falske] er i væsentlig og
næsten suveræn overvægt. - Selv har de eneste "religiøse" oplevelser (som
man definerer religiøse oplevelse i denne relation) jeg har haft, været
under indflydelse af LSD og Psylopsopin den gang jeg (vildfarent)
eksperimenterede med det i min åndelige søgen. - Det var ihvertfald *ikke*
først og fremmest gudgivne religiøse oplevelser der var tale om der, men der
var helt sikkert heftig aktivitet, ...også i mine tindingelapper
TBC