Er der nogen kloge hoveder her der kan se hoved og hale i det folkeretslige
ved denne krise, jeg tillader mig at indsætte en artikel fra JP i, hvor
internationale folkeretseksperter udtaler sig, men jeg synes at der mangler
en helt klar melding, nogen her der tør prøve !?
----------------------------------
Bruxelles
Egentlig er det enkelt: Ingen må gå i krig, med mindre de gør det i
selvforsvar, eller FN's Sikkerhedsråd har givet tilladelse til brugen af
væbnet magt.
Det er essensen i FN-pagtens forbud mod krigsførelse, og derfor er de fleste
folkeretseksperter enige om at afvise de amerikanske og britiske argumenter
for et militært angreb på Irak uden opbakning fra sikkerhedsråd. Stort set
ingen mener, at USA eller andre kan godtgøre, at der er behov for at angribe
Irak i selvforsvar. Det er simpelt hen ikke dokumenteret, at Irak
repræsenterer en umiddelbar trussel.
Så er der resolution 1441 fra efteråret, som truer Saddam Hussein
med »alvorlige konsekvenser«, hvis han ikke samarbejder med FN's
våbeninspektører. USA's administration og den danske statsminister, Anders
Fogh Rasmussen, mener, at den formulering er nok til at udløse en krig, men
det afviser de fleste retseksperter.
I FN's juridiske sprogbrug betyder »alvorlige konsekvenser« nemlig ikke
noget bestemt, mens brugen af væbnet magt normalt omtales med en præcis
formulering. Resolutionsteksterne om væbnet magt plejer at give et land, en
organisation eller en koalition lov til at benytte »alle nødvendige midler«.
Væbnet magt?
»Da resolution 1441 blev debatteret, var det klart, at flere lande stemte
for den, netop fordi de ord ikke blev brugt. Derfor kan resolution 1441 i
sig selv ikke tillade brugen af væbnet magt,« siger Alan Boyle, professor i
international ret ved universitetet i Edinburgh i Skotland.
Går man ud over FN-pagten, kan man diskutere, om en krig i Irak kan
retfærdiggøres som en humanitær intervention. FN-pagten giver ikke den
mulighed, men de fleste jurister vil mene, at man ville have legal grund
under fødderne, hvis en krig blev indledt for at standse folkedrab,
forbrydelser mod menneskeheden eller en sultkatastrofe. Men ingen af de
betingelser synes opfyldt i Irak.
»Graden af lidelse i civilbefolkningen kan næppe godtgøre en krig,« siger
den amerikanske professor i international ret, Michael Schmitt, forsker for
Marshall-fondens Europa-center. Han afviser de juridiske argumenter for en
krig, som USA's administration har præsenteret, men mener, at der kan findes
en lovlig grund alligevel. Han henviser til resolution 687 fra 1991, som
indeholder alle betingelser for våbenhvilen efter Golfkrigen.
»Hvis den ene part i en våbenhvile bryder aftalen, må den anden part
genoptage krigshandlingerne, og det står klart for alle, at Irak gang på
gang har forbrudt sig mod resolution 687,« siger Schmitt og remser
op: »Iraks behandling af sin befolkning, brugen af magt mod amerikanske og
britiske fly og det manglende samarbejde med FN's våbeninspektører er alle
sammen brud på 687«.
Brudt våbenhvile
Schmitt er dog klar over, at argumentet om våbenhvilen kan blive afvist som
spidsfindigt juristeri, fordi betingelserne fra resolution 687 er blevet
brudt gang på gang siden 1991.
»Det er min mening som jurist, at brud på våbenhvilen giver en teknisk
begrundelse for krig, men jeg vil ikke udtale mig om, hvorvidt det ville
være politisk klogt,« siger han.
»Det ser ud til, at USA lidt naivt undervurderede modstanden i FN-systemet.
I dag ønsker de nok, at de aldrig havde indledt sig på den sti, men det kan
være, at legitimiteten vil komme med forsinkelse, hvis interventionen i Irak
mødes af jublende irakere,« skriver professor Ruth Wedgwood i i Financial
Times.
---------------------------------------------------
Allan
--
-- Som aldrig har hørt om dårlige tabere i Russisk roulette --
-- Kun døde fisk flyder med strømmen --
-- Skønhed afhænger af øjnene der ser --
-- Cum insantientibus fuere necesse est --
|