/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Montering af alarm og Scottoiler - en laa~
Fra : Bjørn S


Dato : 22-03-03 12:39

Hejsa,
så fik jeg brugt fredagen på en kreativ måde, fik placeret mig ude på
firmaets værksted.
Havde købt en Defa alarm (www.defa.com) "billigt" fra Mc-pusheren, da de
ikke selv var særlig villig til at montere denne type alarm, det var for
bøvlet fortalte han.
Han ville heller sælge og montere en original alarm til 4 k.

Nå, de ord ville jeg jo gøre til skamme, og spare nogle kroner, men i
eftertid er jeg tilbøjelig til at give ham ret.
Alarmen består af en centralenhed som er placeret på en vippefod, og er ment
placeret under sadelen, således at den vipper op når sadelen eventuelt
pilles af, og alarmen går i.
Videre er der en backupsirene, en lysdiode, og en antænnering som er
meningen skal ligge rundt tændingslåsen.
Derudover er der spærre for tænding, start, og eventuelt en jordsløjfe for
tilkobling til ekstraudstyr.

For dælen da, at få placeret noget på en sådan sportsmc, samtidig som det
skal se både pænt og praktisk ud, det er ikke så nemt som det lyder.
Selve enheden fik plads mellem opbevaringsrummet og tanken under sædet, og
blev limet fast med kontaktlim. Backupsirenen fandt jeg plads til bagerst i
opbevaringsrummet, mest mulig ude af vejen. Selve antænneringen var dog ikke
så nem. Pointen er at den ikke måtte ligge ned rundt metal, men ligge over
låsen.
Løsningen blev at lave en ring af lexanglas som passet lige rundt
tændingslåsen, og placere antænneringen ovenpå denne...troede jeg. Det kom
dog ikke til at fungere, så ringen måtte flyttes til toppen af
gaffelbenet... øv, 1 time spildt med det
Nå, så var det alle ledningerne.....skal love for at det ikke er nemt at
komme til det orginale ledningsnet, og det var da heller ikke med let
hjerte jeg skar mig igennem de orginale kabelstrømper. Noget helt andet er
at de orginale kabler jo skal køres i en sløjfe via alarmenheden, her tænkte
jeg straks kilder til senere bøvl og spændingsfald, så jeg holdt mig så vidt
muligt til styrestrømkabler til de forskellige relæer. I første omgang har
jeg kun afbrudt tænding via alarmen, det med at omgå starteren...vel, enhver
kan vel løbe en cykel i gang når de først kommer så langt, og har koblet sig
forbi tændingsspærren.
Nå, men til sidst var det hele tilkoblet, og blev afprøvet, og det fungerede
tilsyneladende fint.

Næste opgave var Scottoileren. Så mange muligheder for placering var det
ikke hvis man ikke skulle komme for tæt på motor eller udstødning, så det
gik da rimeligt smertefrit med placeringen og monteringen af denne. Nåede at
få fyldt den op og prime den til det løb ud af smørestudsen, men derefter
kom der ikke noget ud af den..... Min cykel har ikke centralstøtte, og jeg
har ikke fået en baghjulsløfter endnu. Videre kan motoren ikke køre når
støttebenet er nede, så det var noget med at sidde på hug og holde cykelen i
gang med den ene hånd og kigge om der kom noget ud af slangen. Not... men nu
var min energi opbrugt, det havde været en lang dag, og jeg havde ikke fået
noget mad, så jeg bestemte mig for at tage kvæld.

Pakke sammen, tage tøjet på, og trille af sted. Starter motoren, tænder
lyset, og pof, så forsvinder instrumentbelysningen, og alle
instrumenter.....
Lidt tænke, tænke, finder så ud af at der er gået en sikring, i med en ny,
det samme gentager sig. Backupsirenen bliver ifølge brugsforvillingen
opladet med styring fra tændingspåslag. Jeg havde hentet strøm til denne fra
baglygten. Kutte kabelet, og så kan man i det mindste køre, nu også med lys.
Sirenen trækker nok snarere hele ladestrømmen herfra, det vil blive afprøvet
videre i dag. At den så skulle blæse sikringen til det andet er da lovligt
drøjt, men nu vil jeg da se hvad den trækker af strøm inden den bliver
tilkoblet et nyt sted.

Lidt nødvendige indkøb, og så er ellers lørdagen afsat til videre
modificeringer af alarm og Scottoiler

/Bjørn - Ducati 900S, nu med halv alarm og Scottoiler





 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408633
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste