Takk for et meget interessant og velfundert innlegg, Rasmus.
Kjellemann
"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news:69ta7v4coefsfkabtugnrkndmtk6q55pjl@4ax.com...
> Hejsa gruppedeltagere
>
> Jeg faldt over denne kronik fra søndagens Politiken, som jeg fandt så god,
at
> jeg fik lyst til at gengive den her til almen oplysning og evt. debat.
>
> *Kan Jan Lindhardt og Fatih Alev integreres?*
> (Politiken 16. marts 2003)
>
> Af Tøger Seidenfaden
>
> I SIDSTE weekend formulerede biskoppen i Roskilde, Jan Lindhardt, et
ganske
> provokerende standpunkt her i avisen. Hans tese var, som overskriften
> sammenfattede det, 'ingen etik uden religion'.
> I kort form vejede han Kants morallære, utilitarismen, naturrets- og
> kontrakttænkning, kort sagt alle de mange former for fornufts- og
> erfaringsbaseret etik, der siden oplysningstiden er blevet udviklet i vore
> samfund. Han vejede dem alle og fandt dem alle for lette, alt, alt for
lette.
> Hvad enten de nu bygger på det enkelte menneskes samvittighed, på
gensidighed
> eller på Kants 'gyldne regel', så er de ifølge biskoppen alle lige
> uforpligtende. Der skal mere til, konkluderede han, et fundament, et valg,
der
> ikke kan gøres om, kort sagt, en religion.
>
> BISKOPPENS ARGUMENT minder mig om historien om en økonom, der er strandet
på
> en øde ø med en hel masse dåsemad - men uden dåseåbner. »Ikke noget
problem«,
> siger han til sin sultne familie: »Vi forudsætter en dåseåbner«. Hvis man
ikke
> er økonom - eller teolog - synes løsningen temmelig tæt på at være grebet
ud
> af luften. Og det synes ikke at hjælpe meget, at det er de højere luftlag,
vi
> her taler om.
>
> Men rigtigt er det, at hvis man forudsætter en almægtig gud, der råder for
> livet og døden, og i øvrigt er udstyret med en afklaret - og åbenbaret -
etik,
> så giver den etiske udfordring ikke anledning til yderligere
spekulationer.
> Etik? - det er noget du kan trække i den religiøse automat nede om
hjørnet.
> Biskoppen vil måske også kræve, at du mener det og tænker dybt over det,
men
> selve gyldigheden skal du ikke bekymre dig om.
> Intellektuelt er modellen besnærende og har mange fordele, især hvis man
som
> Jan Lindhardt ved et rent svineheld er født i nærheden af den helt rigtige
> lutherske og både stats- og guds-autoriserede religiøse automat.
> HISTORISK OG ude i verden har den store vanskelighed med modellen dog
været,
> at der ofte er mere end én automat på markedet. Problemet blev akut i
Europa
> efter reformationen. Her var katolikker og protestanter meget sikre på, at
> hver deres udlægning af den guddommelige åbenbaring var den helt rigtige.
De
> var faktisk så sikre i deres sag, at de slog hinanden ihjel i meget stor
stil,
> fordi intet jo kunne være vigtigere end netop deres version af det
religiøse
> fundament.
>
> Kloge - og troende - tænkeres svar på det problem blev tolerancedoktrinen.
> Milton, Locke og flere med dem argumenterede overbevisende for, at en
religiøs
> doktrin, som blev trukket ned over hovedet på folk, ikke havde ret meget
med
> ægte tro at gøre. Deraf fulgte frihed i religionen og muligheden for
fredelig
> sameksistens mellem religionerne. Siden er tolerancen blevet udbredt til
andre
> livsområder, og den er i dag en bærende værdi i vore samfund.
> I LØBET af det nittende århundrede udviklede de europæiske samfund sig
sådan,
> at de for alvor religiøse kom i mindretal. Sekulære værdier kom i
højsædet, og
> i dag er de fleste europæiske samfund stort set afkristnede. Men
> religionsfriheden blev da heldigvis bevaret. I Danmark med den særlige
> variant, at vi både er et af de mest sekulære lande overhovedet, og
samtidig
> har en statsunderstøttet folkekirke, som de færreste forholder sig aktivt
til,
> men de fleste lejlighedsvis hygger sig med.
>
> Jan Lindhardts forsøg på at provokere den fremherskende sekularisme minder
> meget om et andet indlæg i ugens debat: Antologien 'Islam i bevægelse',
hvor
> fire unge danske muslimer med den lejlighedsvise imam og
> Politikenklummeskriver Fatih Alev i spidsen, forsøger at formulere,
hvordan
> man kan være muslim i Danmark. De vender sig kraftigt imod at blive
påtvunget
> et valg mellem 'fundamentalistisk' og 'moderat' islam. Fundamentalister er
de
> ikke, men de føler, at der med moderat islam i realiteten menes
sekulariseret
> islam. Men det, de gerne vil have lov til at være - som danskere - er
faktisk
> religiøse muslimer. At være religiøs muslim betyder, at man finder sit
etiske
> fundament et andet sted end i menneskerettighederne og i grundloven; det
> betyder, at man ikke kan gå ind for kvindelige imamer, og så videre, og så
> videre. Ja, faktisk mener man i fuldt alvor, at en religiøst funderet etik
er
> bedre, mere forpligtende og har en højere status, end den sekularisme som
de
> danske muslimer dagligt får tudet ørerne fulde af og bliver afkrævet
> loyalitetserklæringer over for.
>
> PERSONLIGT ER jeg naturligvis ikke en døjt mere imponeret af Fatih Alevs
> religiøse postulat - undskyld, fundament - end af Jan Lindhardts. Begge
dele
> giver efter min mening en problematisk mulighed for at hævde etisk-
politiske
> standpunkter med henvisning til en højere instans, i stedet for at
argumentere
> konkret for sin sag (sekulært, fornufts og erfaringsbaseret og så videre).
> Men jeg må konstatere, at hvor kun Mikael Rothstein har pippet i anledning
af
> Jan Lindhardts provokation, så er Fatih Alevs og Co.s ønske om plads til
deres
> religiøsitet faldet flere anmeldere - inklusive Politikens - for brystet.
Men
> det må dog gælde for kristne såvel som for muslimer: Man kan foretrække
dem så
> sekulariserede så muligt - især i hverdagen. Men de skal vel alle sammen
have
> lov til at være her, og religiøsitet er vel ikke i sig selv en hindring
for
> integration?
>
> Jeg mener i hvert fald ikke, at biskop Jan Lindhardt som udgangspunkt
udgør et
> integrationsproblem. Det gør religiøse danske muslimer derfor heller ikke.
> Sekularismen længe leve - hver dag, og tre gange om søndagen. Men det
nytter
> ikke noget at glemme, at tolerancebegrebet er opfundet af hensyn til
> livsanskuelser, man er dybt uenig med. For eksempel de religiøse.
>
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> Fortasse creditis me aliquid grave ac memorabile Latine dicturum esse.
> Vere fures. Etenim perlecturus sum vobis catalogum lavandariorum. Hic
> incipit: Tibialium paria tria, socci quinque, tunicae duae, nullum
> amylum. Sic, actum est. Mihi plaudere nunc potestis. Die dulci fruimini.