---

Hej Genier !

Jeg sad igår, ene mand, og diskuteret med min kone og hendes veninde, om
hvem der får forældremyndigheden over vores datter, hvis vi skulle blive
skilt.
....vi bliver selvfølgelig ikke skilt, men HVIS nu....

Anyway, hvormeget skal der til før faderen får barnet ?
Hvis det skulle gå så vidt, at vi skulle "skændtes" om hvem der fik
forældremyndigheden, hvad "kigger" retten så på ?
....de siger vel ikke bare "Moderen får barnet, case closed" !

Kom gerne med nogle "regler" indefor forældreretten

Håber at i kommer med nogle indlæg.


Med venlig hilsen,
Michael "Hagman" Petersen.

---

"Petersen" <hagman@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3e74625c$0$29520$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Hej Genier !
>
> Jeg sad igår, ene mand, og diskuteret med min kone og hendes veninde, om
> hvem der får forældremyndigheden over vores datter, hvis vi skulle blive
> skilt.
> ...vi bliver selvfølgelig ikke skilt, men HVIS nu....
>
> Anyway, hvormeget skal der til før faderen får barnet ?
> Hvis det skulle gå så vidt, at vi skulle "skændtes" om hvem der fik
> forældremyndigheden, hvad "kigger" retten så på ?
> ...de siger vel ikke bare "Moderen får barnet, case closed" !
>
> Kom gerne med nogle "regler" indefor forældreretten

Reglen (Lov om forældremyndighed og samvær, § 9) er, at forældrene er
principielt er ligestillede. Reglerne følges bare ikke.

Forældremyndigheden skal gives efter barnets tarv. Der tæller derfor en
række faktorer:

- Hvem har passet barnet mest
- Hvem bliver boende i barnets hjem
- Hensynet til søskene
- Hvordan kan barnet bedst bevare kontakten til den anden forælder
- Hvem kan bedst varetage barnets tarv og opvækst

I praksis vægter byretterne de enkelte parametre således, at der langt
oftest dømmes til moderens fordel, uanset omstændighederne.

Det kunne i øvrigt være spændende at undersøge, om byretsdommernes "valg" er
køns- eller alderskvoteret. Reglerne er meget åbne og lægger op til ret
subjektive vurderinger - og følges som sagt ikke (jeg taler af erfaring).

---

"Petersen" <hagman@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>
> Anyway, hvormeget skal der til før faderen får barnet ?

Der er ikke nogen, der "får barnet"
Der er én, der får forældremyndigheden (som du også skriver) - hvis
forældrene ikke kan blive enige om fælles forældremyndighed.
Barnet har stadig to forældre.
Den første forudsætning for, at forældremyndigheden tildeles faderen, er, at
han ønsker at få den.

Svend har sin subjektive oplevelse af myndigheders håndtering - min
oplevelse er en anden, nemlig at Statsamtet faktisk ret seriøst forsøgte at
presse en far til ferie og samværsweekender i større omfang, end han
ønskede.

Men jeg ser ofte, at personale i skoler og daginstitutioner pr. rygmarv går
ud fra, at samarbejdet om skilsmissebørn foregår med mødrene, og jeg kan
godt forestille mig, at der stadig ligger lidt af de samme tendenser andre
steder.
Mine erfaringer er ikke, at det afhænger af de personalets køn - men til
dels af uddannelsesstedets vægtning af socialfag og lovgivning - og dermed
den ansattes vilje/evne til at overveje egne holdninger.

Jeg tror, det bliver svært at få en klar, objektiv vurderine af, hvor meget,
der skal til: Man kan ikke måle eller veje sig frem til, hvad der mest til
gavn for det enkelte barn.
Og til trods for alle mulige vejledninger og rettesnore afhænger den
endelige subjektive vurdering af de aktuelle omstændigheder.

Hilsen Inger

---

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e747df8$0$237$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
>
> Svend har sin subjektive oplevelse af myndigheders håndtering - min
> oplevelse er en anden, nemlig at Statsamtet faktisk ret seriøst forsøgte
at
> presse en far til ferie og samværsweekender i større omfang, end han
> ønskede.

Nu var det jo absolut ikke dét tema, spørgsmålet gik på.

---

Jeg takker for jeres svar, men kunne i evt. give en grund til at retten IKKE
skulle gå til moderen ?
....man høre jo at "Moderen altid får barnet"...


"Svend Pedersen" <sv.pedersen@FJERN.DETTE.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3e74934d$0$31946$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:3e747df8$0$237$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> >
> >
> > Svend har sin subjektive oplevelse af myndigheders håndtering - min
> > oplevelse er en anden, nemlig at Statsamtet faktisk ret seriøst forsøgte
> at
> > presse en far til ferie og samværsweekender i større omfang, end han
> > ønskede.
>
> Nu var det jo absolut ikke dét tema, spørgsmålet gik på.
>
>
>
>

---

"Petersen" <hagman@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3e7496a2$0$4353$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Jeg takker for jeres svar, men kunne i evt. give en grund til at retten
IKKE
> skulle gå til moderen ?
> ...man høre jo at "Moderen altid får barnet"...


Man hører så meget... og det er ikke en ret, men en myndighed, som giver en
pligt til at tage vare på barnet.

De 4 tilfælde jeg kender, hvor retten har afjort forældremyndigheden, er
alle anlagt af fædre, der ønskede forældremyndigheden overført fra moderen,
fordi de ikke mente, barnet trivedes der. Børnene boede altså hos moderen,
som havde forældremyndigheden - om det i første omgang var sket via dom
eller ved aftale ved jeg ikke.
I alle 4 tilfælde fik fædrene forældremyndigheden.
I alle 4 tilfælde mener jeg, det var med god grund (mødrene var af
foskellige grunde ikke i stand til at tage ordentligt vare på deres børn,
men der var ikke narkomisbrug involveret i nogen af sagerne).
I alle 4 tilfælde ønskede barnet at bo hos faderen.
Det handler om 4 forskellige amter (Ringkøbing, Viborg, Vejle og Århus).

Jeg mener naturligvis ikke, man ud fra ovenstående kan konkludere, at "man
hører jo, at fædre altid får barnet"
Men jeg kender faktisk ikke personligt en eneste far, der seriøst har ønsket
at have sit barn boende, som ikke har det.
Så det kan altså lade sig gøre.
Hvor ofte fædre på forhånd giver op - måske fordi de rådes til det, måske
fordi inderst inde ikke ønsker konflikter med moderen og derfor "pleaser"
hende - det ved jeg ikke.

Hilsen Inger

---

"Inger Pedersen" <inger@pedersen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e74b6e7$0$207$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Men jeg kender faktisk ikke personligt en eneste far, der seriøst har
ønsket
> at have sit barn boende, som ikke har det.

Men der er en!

*rækker hånden op*

---

"Svend Pedersen" <sv.pedersen@FJERN.DETTE.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse
>
> Men der er en!
>
> *rækker hånden op*
>

Det ved jeg ud fra dine tidligere beskrivelser - og der er sikkert også en
god del flere.
Det var præcist derfor, jeg skrev "kender personligt".

Det at jeg ikke kender nogen, gør det jo ikke nemmere for dem, der er eller
føler sig ramt af diskrimination - men der er altså en ganske væsentlig
forskel på "nogle" og "alle".
Generaliseringer ud fra individuelle tilfælde er en uskik.

Håber, I finder ud af det på en ordentlig måde.

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen wrote:
> "Petersen" <hagman@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
>>
>> Anyway, hvormeget skal der til før faderen får barnet ?
>
> Der er ikke nogen, der "får barnet"
> Der er én, der får forældremyndigheden (som du også skriver) - hvis
> forældrene ikke kan blive enige om fælles forældremyndighed.
> Barnet har stadig to forældre.
> Den første forudsætning for, at forældremyndigheden tildeles faderen,
> er, at han ønsker at få den.

enig....

> Svend har sin subjektive oplevelse af myndigheders håndtering - min
> oplevelse er en anden, nemlig at Statsamtet faktisk ret seriøst
> forsøgte at presse en far til ferie og samværsweekender i større
> omfang, end han ønskede.

enig....
men svend har nu alligevel nogle gode punkter med.... men oftest er den
allerstørste faktor hvem der kan skabe de bedste vilkår for barnet....
jeg kender efterhånden flere mænd der har den fulde forældermyndighed over
et eller flere af deres børn, men desværre ses det i praksis sjældent at
faderen bliver det tildelt hvis moderen er i stand til og villig til at tage
vare på barnet..... der skal vægtige grunde til før amtet tildeler faderen
fuld forældermyndighed...

i de tilfælde hvor jeg kender til at faderen har fået barn/børn har det
gennemgående tema været at moderen ikke har ønsket/kunnet tage vare på
barnet/børnene....

den ene fik tidligt ( lige efter skilsmisse pigen var 5 mdr)
forældermyndigheden over deres datter... moderen fandt ud af at hun ikke
ønskede hverken barn eller forhold og forlod manden og datteren.... der var
ingen stridigheder..... datteren er i dag en harmonisk og dejlig pige.....
et andet tilfælde kæmper faderen igennem 2-3 år i retten og statsamtet,
støttet af foreningen far, for at få forældermyndigheden over børnene (4
stk) efter 15 års ægteskab, hvor konen pludselig vil ud grundet mandens
pludseligt opståede sygdom..... da retssagen var overstået havde han fået
myndigheden over de to ældste børn, og moderen de to yngste..... alle 4 børn
har haft store problemer efterfølgende... striden stod på da den ældste var
14 og den yngste 6/7....
den sidste jeg kender personligt til: han overtog børnene(to piger 4 og 7
år) da moderen efter et brud med en af utallige kærester, stod på gaden og
måtte leve på vandrehjem..... det var uholdbart idet den ældste skulle
starte i skole ( de blev sat på gaden 3 uger før skolestart) og faderen
havde et stabilt og godt hjem med plads til pigerne...... begge piger er her
faldet godt til og ser ikke ud til at skulle hjem til moderen og bo
foreløbig.....

men derudover kan man jo feks forsøge at kontakte foreningen far og høre
hvad deres statistik siger.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:8r1da.128203$Hl6.11583969@news010.worldonline.dk...

> desværre ses det i praksis sjældent at
> faderen bliver det tildelt hvis moderen er i stand til og villig til at
tage
> vare på barnet..... der skal vægtige grunde til før amtet tildeler faderen
> fuld forældermyndighed...
>
> i de tilfælde hvor jeg kender til at faderen har fået barn/børn har det
> gennemgående tema været at moderen ikke har ønsket/kunnet tage vare på
> barnet/børnene....

Det samme her. Det er som mand virkeligt svært at få forældremyndigheden,
hvis moderen ønsker den, og hun ikke er narkoluder. Det var - med et lidt
andet ordvalg - hvad mine egne advokater fortalte mig, og i hvert fald den
ene (den beskikkede) er ekspert på dette spørgsmål.

Selv i undertegnedes situation, hvor jeg blev boende i børnenes hjem (hus
med have på stille villavej med masser af grønt og legehus osv osv) og
moderen flyttede i 2-værelsers lejlighed var budskabet, at jeg kun ville
gøre ondt værre ved at slås for forældremyndigheden. De objektive faktorer
talte til "min" fordel, og efter min egen vurdering gjorde de subjektive
også - men advokaterne sagde: glem det. Så det gjorde jeg, med sorg i
sindet, og det har kun givet bøvl siden.

I dag ved jeg, at jeg burde have sloges for den, fordi det kunne have pisset
noget territorium af, men rådet var, at jeg ville få intet ud af det.

Lige her vil jeg MEGET gerne erkende, at der ikke bør generaliseres, for det
var én bestemt dommer i én bestemt byret, men advokaternes råd tyder på, at
billedet alligevel er generelt.

> da retssagen var overstået havde han fået
> myndigheden over de to ældste børn, og moderen de to yngste..... alle 4
børn
> har haft store problemer efterfølgende... striden stod på da den ældste
var
> 14 og den yngste 6/7....

Det er ellers ikke ok at skille børnene, men selvfølgelig: 2 + 2 går vel an.

> men derudover kan man jo feks forsøge at kontakte foreningen far og høre
> hvad deres statistik siger.....

Der er vist også nogle (relevante?) statistikker på Civilretsdirektoratets
hjemmeside www.civildir.dk

---

mere et spørgsmål end svar!
har det ikke også lidt med barnets alder at gøre?

jeg mener bestemt, at jeg som 15 årig blev spurgt i denne ubehagelige
situation!
- valgte min far og savnede mine yngre søskende tavst, bevidst om at det
var mit eget valg.

"Svend Pedersen" <sv.pedersen@FJERN.DETTE.mail.tele.dk> skrev i en
meddelelse news:3e74a654$0$31945$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:8r1da.128203$Hl6.11583969@news010.worldonline.dk...
>
> > desværre ses det i praksis sjældent at
> > faderen bliver det tildelt hvis moderen er i stand til og villig til at
> tage
> > vare på barnet..... der skal vægtige grunde til før amtet tildeler
faderen
> > fuld forældermyndighed...
> >
> > i de tilfælde hvor jeg kender til at faderen har fået barn/børn har det
> > gennemgående tema været at moderen ikke har ønsket/kunnet tage vare på
> > barnet/børnene....
>
> Det samme her. Det er som mand virkeligt svært at få forældremyndigheden,
> hvis moderen ønsker den, og hun ikke er narkoluder. Det var - med et lidt
> andet ordvalg - hvad mine egne advokater fortalte mig, og i hvert fald den
> ene (den beskikkede) er ekspert på dette spørgsmål.
>
> Selv i undertegnedes situation, hvor jeg blev boende i børnenes hjem (hus
> med have på stille villavej med masser af grønt og legehus osv osv) og
> moderen flyttede i 2-værelsers lejlighed var budskabet, at jeg kun ville
> gøre ondt værre ved at slås for forældremyndigheden. De objektive faktorer
> talte til "min" fordel, og efter min egen vurdering gjorde de subjektive
> også - men advokaterne sagde: glem det. Så det gjorde jeg, med sorg i
> sindet, og det har kun givet bøvl siden.
>
> I dag ved jeg, at jeg burde have sloges for den, fordi det kunne have
pisset
> noget territorium af, men rådet var, at jeg ville få intet ud af det.
>
> Lige her vil jeg MEGET gerne erkende, at der ikke bør generaliseres, for
det
> var én bestemt dommer i én bestemt byret, men advokaternes råd tyder på,
at
> billedet alligevel er generelt.
>
> > da retssagen var overstået havde han fået
> > myndigheden over de to ældste børn, og moderen de to yngste..... alle 4
> børn
> > har haft store problemer efterfølgende... striden stod på da den ældste
> var
> > 14 og den yngste 6/7....
>
> Det er ellers ikke ok at skille børnene, men selvfølgelig: 2 + 2 går vel
an.
>
> > men derudover kan man jo feks forsøge at kontakte foreningen far og høre
> > hvad deres statistik siger.....
>
> Der er vist også nogle (relevante?) statistikker på Civilretsdirektoratets
> hjemmeside www.civildir.dk
>
>
>

---

Lykke wrote:
> mere et spørgsmål end svar!
> har det ikke også lidt med barnets alder at gøre?

i de tilfælde jeg kender til har børnene været i forskellige
aldersgrupper...... den yngste som sagt 5 mdr og den ældste 14 år......

> jeg mener bestemt, at jeg som 15 årig blev spurgt i denne ubehagelige
> situation!
> - valgte min far og savnede mine yngre søskende tavst, bevidst om at
> det var mit eget valg.

hvorfor valgte du din far??

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:nQ4da.128365$Hl6.11621319@news010.worldonline.dk...
> Lykke wrote:
> > mere et spørgsmål end svar!
> > har det ikke også lidt med barnets alder at gøre?
>
> i de tilfælde jeg kender til har børnene været i forskellige
> aldersgrupper...... den yngste som sagt 5 mdr og den ældste 14 år......
>
> > jeg mener bestemt, at jeg som 15 årig blev spurgt i denne ubehagelige
> > situation!
> > - valgte min far og savnede mine yngre søskende tavst, bevidst om at
> > det var mit eget valg.
>
> hvorfor valgte du din far??
>
> --det gjorde jeg fordi, at jeg var gammel nok til at se, at han blev meget
alene,
at han ville drukne i alkohol, hvis han ikke havde et ansvar og fordi
jeg var stiktosset på min mor,
da hun ville skilles og havde mødt en ny mand. (som vi kom til at holde
meget af).
samt at have en undskyldning for at kunne blive i kendte omgivelser.
hvilket må ha´ givet mig god basis på sigt, da jeg ser mine søstre som
noget rodløse.
men valget har også givet mig holdning til, hvordan min (forhåbentlig
aldrig) skilmisse skulle foregå.
derfor!!!!!!

> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>

---

Lykke wrote:

>> hvorfor valgte du din far??
>>
> det gjorde jeg fordi, at jeg var gammel nok til at se, at han blev
> meget alene, at han ville drukne i alkohol, hvis han ikke havde
> et ansvar og fordi jeg var stiktosset på min mor,
> da hun ville skilles og havde mødt en ny mand. (som vi kom til
> at holde meget af).
> samt at have en undskyldning for at kunne blive i kendte
> omgivelser. hvilket må ha´ givet mig god basis på sigt, da jeg
> ser mine søstre som noget rodløse.
> men valget har også givet mig holdning til, hvordan min
> (forhåbentlig aldrig) skilmisse skulle foregå.
> derfor!!!!!!

se det du skriver herover synes jeg egentligt afspejler meget godt hvad man
hører de fleste sige når der er tale om teenagere der flytter til den ene
eller anden forælder... de vælger nemlig ofte den "svage" forælder.... den
der ikke rigtig har noget netværk og "har brug for nogen at tage sig af"....
det kannaturligvis godst være positivt for begge parter, men personligt
synes jeg det er et forkert grundlag at vælge tilværelse på..... som
teenager bør man tænke primært på "hvad er bedst for mig" men desværre er
ikke alle i stand til at se ud over forældrenes smerte og focusere på sig
selv.....

mht dine søstre, så kan der jo være flere faktorer der spiller ind i deres
rodløshed...... geografi er sjældent den største påvirkning.......

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

Svend Pedersen wrote:

>> i de tilfælde hvor jeg kender til at faderen har fået barn/børn har
>> det gennemgående tema været at moderen ikke har ønsket/kunnet tage
>> vare på barnet/børnene....
>
> Det samme her. Det er som mand virkeligt svært at få
> forældremyndigheden, hvis moderen ønsker den, og hun ikke er
> narkoluder. Det var - med et lidt andet ordvalg - hvad mine egne
> advokater fortalte mig, og i hvert fald den ene (den beskikkede) er
> ekspert på dette spørgsmål.

det er måske lidt groft skåret ud... i ingen af mine nævnte tilfælde er
moderen på nogen måde narkoafhængig eller på anden lignende måde
inhabil......

> Selv i undertegnedes situation, hvor jeg blev boende i børnenes hjem
> (hus med have på stille villavej med masser af grønt og legehus osv
> osv) og moderen flyttede i 2-værelsers lejlighed var budskabet, at
> jeg kun ville gøre ondt værre ved at slås for forældremyndigheden. De
> objektive faktorer talte til "min" fordel, og efter min egen
> vurdering gjorde de subjektive også - men advokaterne sagde: glem
> det. Så det gjorde jeg, med sorg i sindet, og det har kun givet bøvl
> siden.

må jeg være så fri og spørge hvor længe det er siden??

> I dag ved jeg, at jeg burde have sloges for den, fordi det kunne have
> pisset noget territorium af, men rådet var, at jeg ville få intet ud
> af det.

og det accepterede du som gode varer.....
min holdning er så at hvis du VIRKELIG mente det seriøst og ønskede dine
børn hos, så ville du have kæmpet for det.....
det spiller naturligvis også ind hvilket forhold man har til moderen og
børnene generelt.... men i min bedste overbevisning så burde din advokat
ikke have rådgivet dig på den måde......

> Lige her vil jeg MEGET gerne erkende, at der ikke bør generaliseres,
> for det var én bestemt dommer i én bestemt byret, men advokaternes
> råd tyder på, at billedet alligevel er generelt.

enten det eller også gad din advokat ganske enkelt ikke have sagen.... det
er jo hørt før..... havde du egentlig kontakt med foreningen far??

>> da retssagen var overstået havde han fået
>> myndigheden over de to ældste børn, og moderen de to yngste.....
>> alle 4 børn har haft store problemer efterfølgende... striden stod
>> på da den ældste var 14 og den yngste 6/7....
>
> Det er ellers ikke ok at skille børnene, men selvfølgelig: 2 + 2 går
> vel an.

i dette tilfælde gik han oprindeligt efter alle 4, idet moderen pludseligt
viste sig fra MEGET uheldige sider...... han var faldet om derhjemme grundet
sukkersyge, og i stedet for at hjælpe ham og tilkalde læge, stod hun og
ventede på at han vågnede hvorefter hun meddeler ham (mens han stadig er
groggy) at hun fandme ikke gad bo sammen med sådan en syg stodder og han
havde bare at flytte NU!.....
men efter års kamp og turen frem og tilbage indgik de et forlig på at han
fik de to store ( sansyneligvis fordi at de to store nu allerede dengang var
problematiske teenagere og moderen ikke gad kampen)....
i det hele taget var det en grim historie som man slet ikke forestillede sig
kunne udspille sig med netop det par....... indtil dagen han faldt om og fik
diagnosen var alt guld og grønne skove......

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:kP4da.128364$Hl6.11621059@news010.worldonline.dk...
> Svend Pedersen wrote:
>
> > De
> > objektive faktorer talte til "min" fordel, og efter min egen
> > vurdering gjorde de subjektive også - men advokaterne sagde: glem
> > det. Så det gjorde jeg, med sorg i sindet, og det har kun givet bøvl
> > siden.
>
> må jeg være så fri og spørge hvor længe det er siden??

Gerne. Det er to år siden.

> > I dag ved jeg, at jeg burde have sloges for den, fordi det kunne have
> > pisset noget territorium af, men rådet var, at jeg ville få intet ud
> > af det.
>
> og det accepterede du som gode varer.....
> min holdning er så at hvis du VIRKELIG mente det seriøst og ønskede dine
> børn hos, så ville du have kæmpet for det.....

Nej. At skabe konflikter, der alligevel ikke kan vindes skader langt mere
end det gavner. Især hvor der er børn indblandet bør man være varsom med at
skabe for "ondt blod". Havde der været en reel chance for at vinde
konflikten havde jeg taget den.

Efter to år må jeg så bare konstatere, at konflikterne er langt flere end de
ellers ville have været; nu er de blot med moderen som
forældremyndighedsindehaver og går igennem Overpræsidiet, hvor hun søger at
regulere mine private forhold mest muligt via samværsresolutioner (vi kører
på den 3. på 2 år!). Desværre accepterer Overpræsidiet at agere mødrehjælp
for hende, og det vænner jeg dem næppe af med uden Civilretsdirektoratets
mellemkomst. Flere konflikter.

> det spiller naturligvis også ind hvilket forhold man har til moderen og
> børnene generelt.... men i min bedste overbevisning så burde din advokat
> ikke have rådgivet dig på den måde......

Havde de nu bare været uenige, men de var påfaldende enige. Med mine
erfaringer vil jeg i fremtiden råde enhver til, hvis han har en smule mod og
mandshjerte, at løbe linen helt ud. Det var der bare ingen der rådede mig
til for to år siden, så jeg gjorde det eneste jeg kunne: tog udgangspunkt i
børnenes interesserer og trak mig.

> enten det eller også gad din advokat ganske enkelt ikke have sagen.... det
> er jo hørt før..... havde du egentlig kontakt med foreningen far??

Ikke på daværende tidspunkt.

> i dette tilfælde gik han oprindeligt efter alle 4, idet moderen pludseligt
> viste sig fra MEGET uheldige sider...... han var faldet om derhjemme
grundet
> sukkersyge, og i stedet for at hjælpe ham og tilkalde læge, stod hun og
> ventede på at han vågnede hvorefter hun meddeler ham (mens han stadig er
> groggy) at hun fandme ikke gad bo sammen med sådan en syg stodder og han
> havde bare at flytte NU!.....

Sindssyge kælling. Hun er da aldeles uegnet til at vise omsorg for noget
andet menneske. Hvordan pokker kan man overlade noget så vigtigt som et barn
i et sådant menneskes varetægt?

Hvis sagen havde været modsat: hun var faldet om og han havde opført sig som
beskrevet, så havde han ikke fået ét eneste af børnene.

> men efter års kamp og turen frem og tilbage indgik de et forlig på at han
> fik de to store ( sansyneligvis fordi at de to store nu allerede dengang
var
> problematiske teenagere og moderen ikke gad kampen)....

Okay, så det var ikke engang retten der afgjorde sagen - men et forlig. Hvor
han fik problembørnene ...

Vi har stadig ikke rigtig ligestilling, vel?

---

Svend Pedersen wrote:
>>
>> må jeg være så fri og spørge hvor længe det er siden??
>
> Gerne. Det er to år siden.

OK....
de tre eksembler jeg fortæller om ligger henholdsvis 9 år tilbage, 5 år
tilbage og 1½ år tilbage.....

>> og det accepterede du som gode varer.....
>> min holdning er så at hvis du VIRKELIG mente det seriøst og ønskede
>> dine børn hos, så ville du have kæmpet for det.....
>
> Nej. At skabe konflikter, der alligevel ikke kan vindes skader langt
> mere end det gavner. Især hvor der er børn indblandet bør man være
> varsom med at skabe for "ondt blod".

enig....

> Havde der været en reel chance
> for at vinde konflikten havde jeg taget den.

jeg må indrømme jeg er en smule skeptisk.... du baserer din beslutning om
ikke at forfølge sagen, på dine advokaters udtalelser.... dine advokater
ville tydeligvis ikke deltage i problemstillingen.... alt tyder nu på at du
måske ikke burde have taget dine advokaters ord for gode varer.....

> Efter to år må jeg så bare konstatere, at konflikterne er langt flere
> end de ellers ville have været; nu er de blot med moderen som
> forældremyndighedsindehaver og går igennem Overpræsidiet, hvor hun
> søger at regulere mine private forhold mest muligt via
> samværsresolutioner (vi kører på den 3. på 2 år!). Desværre
> accepterer Overpræsidiet at agere mødrehjælp for hende, og det vænner
> jeg dem næppe af med uden Civilretsdirektoratets mellemkomst. Flere
> konflikter.

jeg fomoder (grunden din udtalelse længere nede) at du nu har forbindelse
til foreningen far??
det jeg ikke kan forstå er at nogle kvinder er i stand til at lage
samværsresulutioner om efter forgodtbefindende..... da jeg stod i samme
situation og skulle lave resulotion havde jeg ikke en fløjtene fis at skulle
have sagt, alt blev lagt efter min ex's ønsker og det ene lille ønske jeg
havde blev ignoreret, til trods for at jeg havde grundlag nok for at bede om
det.....
sidenhen har vi heldigvis kunne lave aftaler og deslige om uden at
indvolvere amtet, og samværet og samarbejdet fungerer perfekt....

>> det spiller naturligvis også ind hvilket forhold man har til moderen
>> og børnene generelt.... men i min bedste overbevisning så burde din
>> advokat ikke have rådgivet dig på den måde......
>
> Havde de nu bare været uenige, men de var påfaldende enige. Med mine
> erfaringer vil jeg i fremtiden råde enhver til, hvis han har en smule
> mod og mandshjerte, at løbe linen helt ud. Det var der bare ingen der
> rådede mig til for to år siden, så jeg gjorde det eneste jeg kunne:
> tog udgangspunkt i børnenes interesserer og trak mig.

second opinion....... og gerne fra et sted der var 100% uafhængig af
hinanden......

>> enten det eller også gad din advokat ganske enkelt ikke have
>> sagen.... det er jo hørt før..... havde du egentlig kontakt med
>> foreningen far??
>
> Ikke på daværende tidspunkt.
>
>> i dette tilfælde gik han oprindeligt efter alle 4, idet moderen
>> pludseligt viste sig fra MEGET uheldige sider...... han var faldet
>> om derhjemme grundet sukkersyge, og i stedet for at hjælpe ham og
>> tilkalde læge, stod hun og ventede på at han vågnede hvorefter hun
>> meddeler ham (mens han stadig er groggy) at hun fandme ikke gad bo
>> sammen med sådan en syg stodder og han havde bare at flytte NU!.....
>
> Sindssyge kælling. Hun er da aldeles uegnet til at vise omsorg for
> noget andet menneske. Hvordan pokker kan man overlade noget så
> vigtigt som et barn i et sådant menneskes varetægt?

enig og enig...... og netop det var årsagen til at han kæmpede så længe og
hårdt for det.....

> Hvis sagen havde været modsat: hun var faldet om og han havde opført
> sig som beskrevet, så havde han ikke fået ét eneste af børnene.

nej netop.... men problemet er at situationen nævnt ovenfor ikke rigtig kan
bruges til noget i det store billede... påstand mod påstand, og det ser sku
aldrig godt ud at man bevidst fortæller dårlige ting om modparten...... det
trækker ofte ned på egen konto.....

>> men efter års kamp og turen frem og tilbage indgik de et forlig på
>> at han fik de to store ( sansyneligvis fordi at de to store nu
>> allerede dengang var problematiske teenagere og moderen ikke gad
>> kampen)....
>
> Okay, så det var ikke engang retten der afgjorde sagen - men et
> forlig. Hvor han fik problembørnene ...

alle børnene var problem børn efter års trækkeri og bagtalelse og hjernevask
fra deres mors side..... da de to store rigtig ramte teenagealderen mistede
moderen kontrollen over dem, og det hjalp til at indgå forliget.....
hvad der er mest skræmmene er at havde de ikke kæmpet men forsøgt at finde
en gylden middelvej, så var ungerne sikkert vokset op som harmoniske børn,
men det er de langt fra i dag...... alle ungerne har været involveret i
kriminalitet (selv den yngste der nu er 11), pigen har ret forstyrrede
moralbegreber og jeg kunne blive ved....
min bekendt har igennem alle årene forsøgt at bekæmpe nedturen af alle
kræfter, men desværre var ungerne allerede sat på rutchebanen og så var der
ikke så meget andet at gøre end at følge med.....

> Vi har stadig ikke rigtig ligestilling, vel?

nu har du jo focuseret på den alvorligste og mest problematiske af de sager
jeg har nævnt.....
de to andre sager jeg nævnte synes jeg faktisk skinner lige modsat.....
i disse tilfælde trives ungerne ekstremt godt hos deres far, og intet tyder
på at moderen kommer fuld tids ind i billedet igen......
det ene eksembel med ham der overtog hans to piger grundet moderens uheldige
boligsituation, der har der vist været antydninger fra moderens side om at
nu var det vist på tide, men statsamtet holdt med ham, da begge piger
trivedes perfekt under deres fars tag, og det vægtede højere end moderes
ønske om at få dem hjem.....
det bør iøvrigt siges at netop dette par havde været fra hinanden i 2½ år da
moderens problemer opstod og han endelig fik pigerne hjem.,......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:p4eda.128475$Hl6.11665843@news010.worldonline.dk...
> Svend Pedersen wrote:
>
> > Havde der været en reel chance
> > for at vinde konflikten havde jeg taget den.
>
> jeg må indrømme jeg er en smule skeptisk.... du baserer din beslutning om
> ikke at forfølge sagen, på dine advokaters udtalelser.... dine advokater
> ville tydeligvis ikke deltage i problemstillingen.... alt tyder nu på at
du
> måske ikke burde have taget dine advokaters ord for gode varer.....

Hvad skyldes din skepsis? Havde jeg set en reel 1:3 chance - eller gerne
endnu bedre - *havde* jeg taget konflikten. Jeg så ikke denne mulighed,
spurgte til den og fik negativt svar.

> jeg fomoder (grunden din udtalelse længere nede) at du nu har forbindelse
> til foreningen far??
> det jeg ikke kan forstå er at nogle kvinder er i stand til at lage
> samværsresulutioner om efter forgodtbefindende..... da jeg stod i samme
> situation og skulle lave resulotion havde jeg ikke en fløjtene fis at
skulle
> have sagt, alt blev lagt efter min ex's ønsker og det ene lille ønske jeg
> havde blev ignoreret, til trods for at jeg havde grundlag nok for at bede
om
> det.....
> sidenhen har vi heldigvis kunne lave aftaler og deslige om uden at
> indvolvere amtet, og samværet og samarbejdet fungerer perfekt....

Se, det *kunne* have været resultatet her, hvis Overpræsidiet havde taget
bedre bestik af situationen. Det var aldrig mig der involverede
Overpræsidiet fra begyndelsen, og jeg har endnu ikke sendt andre breve ind
til dem, end hvad de selv har opfordret mig til som følge af moderens
indledende henvendelse.

Jeg har flere gange henvist til "Lov om forældremyndighed og samvær" § 17
stk 2, og i den forbindelse til vejledningen, der klart og udtrykkeligt og
utvetydigt siger, at man kan kun ændre en resolution, hvis der foreligger
nye forhold, eller den hidtidige var truffet på et klart forkert grundlag.

De kæll..... - undskyld, kvindelige sagsbehandlere - er ligeglade med
rationalitet og objektivitet. De er ligeglade med loven og vejledningen, og
til børnesagkyndig rådgivning fortæller de endda, at det *ikke* er børnenes,
men forældrenes tarv der skal tages udgangspunkt i ved en samværsresolution.
Dette er vidnefast.

Der er heldigvis forskel på statsamterne, men herinde i København er det
ikke helt i top. Og ja, jeg har haft kontakt til Foreningen Far, og de
omtaler sagsbehandlerne i Københavns Overpræsidium som "røven af fjerde
division".

> nej netop.... men problemet er at situationen nævnt ovenfor ikke rigtig
kan
> bruges til noget i det store billede... påstand mod påstand, og det ser
sku
> aldrig godt ud at man bevidst fortæller dårlige ting om modparten......
det
> trækker ofte ned på egen konto.....

Det er rigtigt, og er vel også lidt uheldigt. Børnenes tarv hænger da også
sammen med den enkelte forælders personlige egenskaber, men det kan
selvfølgelig ende med en værre gang mudderkastning.

---

Svend Pedersen wrote:
>> jeg må indrømme jeg er en smule skeptisk.... du baserer din
>> beslutning om ikke at forfølge sagen, på dine advokaters
>> udtalelser.... dine advokater ville tydeligvis ikke deltage i
>> problemstillingen.... alt tyder nu på at du måske ikke burde have
>> taget dine advokaters ord for gode varer.....
>
> Hvad skyldes din skepsis? Havde jeg set en reel 1:3 chance - eller
> gerne endnu bedre - *havde* jeg taget konflikten. Jeg så ikke denne
> mulighed, spurgte til den og fik negativt svar.

efter min bedste overbevisning og de oplysninger du har givet her _havde_ du
den chance du efterlyser..... jeg er skeptisk fordi jeg fornemmer dine
advokater ikke gav dig den bistand de var hyret til at give, og
tilsyneladende rådgav ud fra deres egne ideer og ønsker frem for dine......
det er ikke dig jeg udtrykker skepsis omkring men dine advokater......

>> jeg fomoder (grunden din udtalelse længere nede) at du nu har
>> forbindelse til foreningen far??
>> det jeg ikke kan forstå er at nogle kvinder er i stand til at lage
>> samværsresulutioner om efter forgodtbefindende..... da jeg stod i
>> samme situation og skulle lave resulotion havde jeg ikke en fløjtene
>> fis at skulle have sagt, alt blev lagt efter min ex's ønsker og det
>> ene lille ønske jeg havde blev ignoreret, til trods for at jeg havde
>> grundlag nok for at bede om det.....
>> sidenhen har vi heldigvis kunne lave aftaler og deslige om uden at
>> indvolvere amtet, og samværet og samarbejdet fungerer perfekt....
>
> Se, det *kunne* have været resultatet her, hvis Overpræsidiet havde
> taget bedre bestik af situationen. Det var aldrig mig der involverede
> Overpræsidiet fra begyndelsen, og jeg har endnu ikke sendt andre
> breve ind til dem, end hvad de selv har opfordret mig til som følge
> af moderens indledende henvendelse.

hvad er årsagerne til at Overpræsidiet blev involveret i det hele taget?
var det komplet umuligt at komme frem til et mindeligt forlig?
og i så fald, så undrer det mig igen at du blot accepterede dine advokaters
udtalelse...

> Jeg har flere gange henvist til "Lov om forældremyndighed og samvær"
> § 17 stk 2, og i den forbindelse til vejledningen, der klart og
> udtrykkeligt og utvetydigt siger, at man kan kun ændre en resolution,
> hvis der foreligger nye forhold, eller den hidtidige var truffet på
> et klart forkert grundlag.

hvilke grundlag fremlægger din ex som værene valide til at ændre
resulotionen??

> De kæll..... - undskyld, kvindelige sagsbehandlere - er ligeglade med
> rationalitet og objektivitet. De er ligeglade med loven og
> vejledningen, og til børnesagkyndig rådgivning fortæller de endda, at
> det *ikke* er børnenes, men forældrenes tarv der skal tages
> udgangspunkt i ved en samværsresolution. Dette er vidnefast.

husk iøvrigt lige hvad ordet "kællinger" kommer fra næste gang du beslutter
at bruge det som et skældsord ;)
hvis de er så ligeglade hvorfor så ikke hive dem i retten, og få det afgjort
der?

> Der er heldigvis forskel på statsamterne, men herinde i København er
> det ikke helt i top. Og ja, jeg har haft kontakt til Foreningen Far,
> og de omtaler sagsbehandlerne i Københavns Overpræsidium som "røven
> af fjerde division".

har du overvejet at klage?

>> nej netop.... men problemet er at situationen nævnt ovenfor ikke
>> rigtig kan bruges til noget i det store billede... påstand mod
>> påstand, og det ser sku aldrig godt ud at man bevidst fortæller
>> dårlige ting om modparten...... det trækker ofte ned på egen
>> konto.....
>
> Det er rigtigt, og er vel også lidt uheldigt. Børnenes tarv hænger da
> også sammen med den enkelte forælders personlige egenskaber, men det
> kan selvfølgelig ende med en værre gang mudderkastning.

nemlig...... og helt ærligt, det ser sku ikke så fedt ud at man sidder og
sviner den person til man lige har tilbragt de sidste 10 år med, og samtidig
påstået man har elsket vedkommende....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:ugjda.128579$Hl6.11692427@news010.worldonline.dk...
>
> efter min bedste overbevisning og de oplysninger du har givet her _havde_
du
> den chance du efterlyser..... jeg er skeptisk fordi jeg fornemmer dine
> advokater ikke gav dig den bistand de var hyret til at give, og
> tilsyneladende rådgav ud fra deres egne ideer og ønsker frem for
dine......
> det er ikke dig jeg udtrykker skepsis omkring men dine advokater......

Du har muligvis ret - men de var to og uafhængige af hinanden, og den ene
var endda beskikket og lever af den slags sager.

> hvad er årsagerne til at Overpræsidiet blev involveret i det hele taget?
> var det komplet umuligt at komme frem til et mindeligt forlig?
> og i så fald, så undrer det mig igen at du blot accepterede dine
advokaters
> udtalelse...

Forløbet er således:

1) Ex'en og jeg aftaler fælles forældremyndighed
2) Hun anlægger sag mod mig for at få gennemført skilsmisse på grundlag af
utroskab (der var også nogle penge og bodeling involveret - lidt mere
kompliceret at beskrive, men altså enighed om skilsmisse og
forældremyndighed)
3) I retten meddeler hun, at hun ønsker den fulde forældremyndighed
4) Jeg må drøfte med advokat og bisidder, og den er ikke længere -
"bekræftende genmæle", hun får forældremyndigheden
5) Vi aftaler samværsordning, som hun bestandigt har ændringer til - jeg
modsætter mig bestandige ændringer, og der sendes 1. skriv fra hende til
Overpræsidiet
6) Der fastsættes samværsresolution i overensstemmelse med den hidtidige
ordning
7) ... og så har det ellers lige siden været sådan, at hver gang hun havde
et nyt ønske, som jeg ikke kunne efterkomme, så har hun skrevet til
Overpræsidiet, og det er altså blevet til nu tre forskellige resolutioner på
to år, og pudsigt nok er jeg blevet r..rendt hver gang.

> > Jeg har flere gange henvist til "Lov om forældremyndighed og samvær"
> > § 17 stk 2, og i den forbindelse til vejledningen, der klart og
> > udtrykkeligt og utvetydigt siger, at man kan kun ændre en resolution,
> > hvis der foreligger nye forhold, eller den hidtidige var truffet på
> > et klart forkert grundlag.
>
> hvilke grundlag fremlægger din ex som værene valide til at ændre
> resulotionen??

"Jeg vurderer ..."

Ikke ét /rationelt/ argument, hvilket jeg jo ellers nok mener, at jeg har
efterlyst. Hvis blot det var børnenes tarv det gjaldt, så havde vi slet
intet slagsmål. Det er hendes egoisme - og Overpræsidiet støtter hende.

[om Overpræsidiet]
> hvis de er så ligeglade hvorfor så ikke hive dem i retten, og få det
afgjort
> der?
[klip]
> har du overvejet at klage?

Ja - Det er Civilretsdirektoratet næste gang, og det gør jeg også. Bare
irriterende og tidkrævende, og når man nu har så travlt med at etablere sig
som selvstændig og alt muligt andet, så er det temmeligt generende.

---

Svend Pedersen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:ugjda.128579$Hl6.11692427@news010.worldonline.dk...
>>
>> efter min bedste overbevisning og de oplysninger du har givet her
>> _havde_ du den chance du efterlyser..... jeg er skeptisk fordi jeg
>> fornemmer dine advokater ikke gav dig den bistand de var hyret til
>> at give, og tilsyneladende rådgav ud fra deres egne ideer og ønsker
>> frem for dine...... det er ikke dig jeg udtrykker skepsis omkring
>> men dine advokater......
>
> Du har muligvis ret - men de var to og uafhængige af hinanden, og den
> ene var endda beskikket og lever af den slags sager.

vand under broen :) jeg udtrykke jo bar emine tanker om sagen ikk ;)

>> hvad er årsagerne til at Overpræsidiet blev involveret i det hele
>> taget? var det komplet umuligt at komme frem til et mindeligt forlig?
>> og i så fald, så undrer det mig igen at du blot accepterede dine
>> advokaters udtalelse...
>
> Forløbet er således:
>
> 1) Ex'en og jeg aftaler fælles forældremyndighed
> 2) Hun anlægger sag mod mig for at få gennemført skilsmisse på
> grundlag af utroskab (der var også nogle penge og bodeling involveret
> - lidt mere kompliceret at beskrive, men altså enighed om skilsmisse
> og forældremyndighed)

sæfølig er det det..... jeg forventer skam heller ikke at du skal skære det
ud i bølgepap og våde aviser :)

> 3) I retten meddeler hun, at hun ønsker den fulde forældremyndighed
> 4) Jeg må drøfte med advokat og bisidder, og den er ikke længere -
> "bekræftende genmæle", hun får forældremyndigheden

sådan er reglerne desværre.... hvis en modsætter sig den fælles ryger
den..... :(

> 5) Vi aftaler samværsordning, som hun bestandigt har ændringer til -
> jeg modsætter mig bestandige ændringer, og der sendes 1. skriv fra
> hende til Overpræsidiet

ændringer som hvad? bytte weekender grundet skolearrangementer eller lign??

> 6) Der fastsættes samværsresolution i overensstemmelse med den
> hidtidige ordning

i det mindste en god ting i rækken af bøvl.....

> 7) ... og så har det ellers lige siden været sådan, at hver gang hun
> havde et nyt ønske, som jeg ikke kunne efterkomme, så har hun skrevet
> til Overpræsidiet, og det er altså blevet til nu tre forskellige
> resolutioner på to år, og pudsigt nok er jeg blevet r..rendt hver
> gang.

hvordan er samværet nu? og hvordan var det oprindeligt?

>> hvilke grundlag fremlægger din ex som værene valide til at ændre
>> resulotionen??
>
> "Jeg vurderer ..."
>
> Ikke ét /rationelt/ argument, hvilket jeg jo ellers nok mener, at jeg
> har efterlyst. Hvis blot det var børnenes tarv det gjaldt, så havde
> vi slet intet slagsmål. Det er hendes egoisme - og Overpræsidiet
> støtter hende.

hvad med dine modargumenter?? du kan jo ikke forvente at hun gider
argumentere for hendes vurdering..... men dubør sku have styr på dine
argumenter for hvorfor den ændring er uhensigtsmæssig for alle involverede
(dermed sagt børnene og dig)...... ikke at jeg ikke siger du ike har det,
men sådan lidt udefra lyder det lidt til at din kamp måske mest har bestået
i at du har stillet spørgsmålstegn ved hendes virke, frem for at
konkretisere din holdning og indgangsvinkel til sagen....

> [om Overpræsidiet]
>> hvis de er så ligeglade hvorfor så ikke hive dem i retten, og få det
>> afgjort der?
> [klip]
>> har du overvejet at klage?
>
> Ja - Det er Civilretsdirektoratet næste gang, og det gør jeg også.
> Bare irriterende og tidkrævende, og når man nu har så travlt med at
> etablere sig som selvstændig og alt muligt andet, så er det temmeligt
> generende.

intet der er værd at gøre er nemt....... er det ikke nogenlunde sådan??
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:_vAda.129290$Hl6.11812461@news010.worldonline.dk...
>
> > 5) Vi aftaler samværsordning, som hun bestandigt har ændringer til -
> > jeg modsætter mig bestandige ændringer, og der sendes 1. skriv fra
> > hende til Overpræsidiet
>
> ændringer som hvad? bytte weekender grundet skolearrangementer eller
lign??

Nej, bare ændringer. Det er politik og magtkamp og har intet med børnenes
interesser at gøre.

> hvordan er samværet nu? og hvordan var det oprindeligt?

Oprindeligt to dage ugentligt. Nu fire dage hver anden uge, for det passer
moderen bedre. Jeg har egentligt argumenteret sagligt nok (hvordan gør man
egentligt det?) for at fastholde samvær ugentligt (fastholde kontakten og
holde børnene tilknyttet deres barndomshjem) - men er opppe imod irrationel
kvindelig logik som "jeg synes ..."

(det ér argumentationen, og det er tilstrækkeligt for Københavns
Overpræsidium. Dokumenterbart).

> hvad med dine modargumenter?? du kan jo ikke forvente at hun gider
> argumentere for hendes vurdering..... men dubør sku have styr på dine
> argumenter for hvorfor den ændring er uhensigtsmæssig for alle involverede
> (dermed sagt børnene og dig)...... ikke at jeg ikke siger du ike har det,
> men sådan lidt udefra lyder det lidt til at din kamp måske mest har
bestået
> i at du har stillet spørgsmålstegn ved hendes virke, frem for at
> konkretisere din holdning og indgangsvinkel til sagen....

Det mener jeg så at have besvaret ovenfor. Læser jeg mine indlæg og
kommentarer med måneders afstand, så synes jeg egentlig stadig, at min
argumentation er logisk og rationel, og BESTEMT at den tager udgangspunkt i,
at det må være i børnenes interesse at have en hyppig tilknytning til deres
far.

Men nu skal vi jo ikke debattere min sag hele vejen igennem. Jeg er ret
overbevist om, at Civilretsdirektoratet ender med at give mig ret - det
håber jeg da så afgjort, ellers er den helt gal - men nu er jeg nok også
temmeligt meget klogere og psykisk stærkere end gennemsnitsfaderen, og
derfor mener jeg stadig, at Overpræsidiets praksis er dybt, dybt, dybt
underlødig og kritisabel.

> > Ja - Det er Civilretsdirektoratet næste gang, og det gør jeg også.
> > Bare irriterende og tidkrævende, og når man nu har så travlt med at
> > etablere sig som selvstændig og alt muligt andet, så er det temmeligt
> > generende.
>
> intet der er værd at gøre er nemt....... er det ikke nogenlunde sådan??

Mtjoeh ... det er værd at gøre, og det er ikke nemt, men jeg troede vi havde
ligestilling, og jeg har sådan omtrent fjorten gange sværere ved at opnå
noget som kvinden har. Så vi har altså ikke ligestilling.

---

> >
> > Hvad skyldes din skepsis? Havde jeg set en reel 1:3 chance - eller
> > gerne endnu bedre - *havde* jeg taget konflikten. Jeg så ikke denne
> > mulighed, spurgte til den og fik negativt svar.
>
> efter min bedste overbevisning og de oplysninger du har givet her _havde_
du
> den chance du efterlyser..... jeg er skeptisk fordi jeg fornemmer dine
> advokater ikke gav dig den bistand de var hyret til at give, og
> tilsyneladende rådgav ud fra deres egne ideer og ønsker frem for
dine......
> det er ikke dig jeg udtrykker skepsis omkring men dine advokater......
>

Kære Sabina
Det virker lidt som om, at du tror der kun er to mulige udfalg af en rets
sag. Jeg tror det er vigtigt at tænke på at sådan en retssag kan ende på
mange måder.

Feks.

sagsøger får forældremyndiheden, og samarbejdet kører akseptabelt herefter.

sagsøger får ikke forældremyndigheden, og samarbejdet kører akseptabelt
herefter.

sagsøger får forældremyndigheden, og sagsøgte vil modarbejde sagsøger for
enhver pris de næste 18 år.

sagsøger får ikke forældremyndigheden, og sagsøgte vil modarbejde for en
hver pris de næste 18 år.

sagsøger ønsker selvfølgelig, at det falder ud som det første tilfælle, men
vi kan vel blive enige om, at vi helst skal undgå de to sidste tilfælle. og
når man så tænker på, at fædrende får forældremyndigheden i mellem 8 og 18%
af alle tilfælde, så er mulighederne for, at det falder heldigt ud, meget
små, og såkan jeg godt forstå de fædre, der ikke tør løbe risikoen, jeg er
selv en af dem.

Nedenstående er et sitat fra http://www.maskulintforum.dk/betaenk/index.htm
.. Jeg mener det er meget tankevækende.

'Selv i tilfælde, hvor forældrene er gift, eller har fælles
forældremyndighed, er det forsat i overvejende grad moderen der får
forældremyndigheden, hvis den fælles forældremyndighed senere opløses.
Særligt vanskeligt er det for fædrene at få tilkendt forældremyndigheden
over deres små døtre i retten, mens det er relativt lettere at få den over
deres sønner (Figur 6 ). Denne tendens er også stigende. Mens fædrene i 1971
fik forældremyndigheden over 18% af sønnerne og 14 % af døtrene, er
forskellen i 1993 øget, så de nu kun fik 15% af sønnerne og 8% af
døtrene(39).



Jens

---

"Jannie og Jens" <jannieogjens@hansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3e763508$0$144$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Kære Sabina
> Det virker lidt som om, at du tror der kun er to mulige udfalg af en rets
> sag. Jeg tror det er vigtigt at tænke på at sådan en retssag kan ende på
> mange måder.
>
> Feks.
>
> sagsøger får forældremyndiheden, og samarbejdet kører akseptabelt
herefter.
>
> sagsøger får ikke forældremyndigheden, og samarbejdet kører akseptabelt
> herefter.
>
> sagsøger får forældremyndigheden, og sagsøgte vil modarbejde sagsøger for
> enhver pris de næste 18 år.
>
> sagsøger får ikke forældremyndigheden, og sagsøgte vil modarbejde for en
> hver pris de næste 18 år.

I mit tilfælde fik sagsøger forældremyndigheden og har chikaneret og styret
lige siden. En bitter kvinde kan blive direkte ondskabsfuld.

---

Jannie og Jens wrote:
>> efter min bedste overbevisning og de oplysninger du har givet her
>> _havde_ du den chance du efterlyser..... jeg er skeptisk fordi jeg
>> fornemmer dine advokater ikke gav dig den bistand de var hyret til
>> at give, og tilsyneladende rådgav ud fra deres egne ideer og ønsker
>> frem for dine...... det er ikke dig jeg udtrykker skepsis omkring
>> men dine advokater......
>>
>
> Kære Sabina
> Det virker lidt som om, at du tror der kun er to mulige udfalg af en
> rets sag.

nej da, hvorfor tror du dog det??
lige nu forholder jeg mig bare til denne sag (svends)....

> Jeg tror det er vigtigt at tænke på at sådan en retssag kan
> ende på mange måder.
>
> Feks.
>
> sagsøger får forældremyndiheden, og samarbejdet kører akseptabelt
> herefter.
>
> sagsøger får ikke forældremyndigheden, og samarbejdet kører
> akseptabelt herefter.
>
> sagsøger får forældremyndigheden, og sagsøgte vil modarbejde sagsøger
> for enhver pris de næste 18 år.
>
> sagsøger får ikke forældremyndigheden, og sagsøgte vil modarbejde for
> en hver pris de næste 18 år.

du glemmer et par stykker:

sagsøger får forældermyndigheden og modarbejder sagsøgte et par år indtil
det går op for vedkommende at det er uhensigtsmæssigt for alle involverede
og pakker sammen, og accepterer tingenes tilstand og forsøger at få
samarbejdet til at fungere.....

sagsøger får ikke forældermyndigheden og modarbejder sagsøgte et par år
indtil det går op for vedkommende at det er uhensigtsmæssigt for alle
involverede og pakker sammen, og accepterer tingenes tilstand og forsøger at
få samarbejdet til at fungere.....

> sagsøger ønsker selvfølgelig, at det falder ud som det første
> tilfælle, men vi kan vel blive enige om, at vi helst skal undgå de to
> sidste tilfælle. og når man så tænker på, at fædrende får
> forældremyndigheden i mellem 8 og 18% af alle tilfælde, så er
> mulighederne for, at det falder heldigt ud, meget små, og såkan jeg
> godt forstå de fædre, der ikke tør løbe risikoen, jeg er selv en af
> dem.

de fleste ønsker vel forhåbentligt at det falder ud så samarbejdet fungerer
(uanset om man er sagsøger eller sagsøgte).... men at lade sig skræmme af
dårlig statistik er årsagen til at så få fædre har heldet med sig.... hvis
man ikke er villig til at kæmpe for ligestilling så får man den heller
ikke...... bare se på hvor lang tid det tog for os kvinder at få den.......

> Nedenstående er et sitat fra
> http://www.maskulintforum.dk/betaenk/index.htm . Jeg mener det er
> meget tankevækende.
>
> 'Selv i tilfælde, hvor forældrene er gift, eller har fælles
> forældremyndighed, er det forsat i overvejende grad moderen der får
> forældremyndigheden, hvis den fælles forældremyndighed senere opløses.
> Særligt vanskeligt er det for fædrene at få tilkendt
> forældremyndigheden over deres små døtre i retten, mens det er
> relativt lettere at få den over deres sønner (Figur 6 ). Denne
> tendens er også stigende. Mens fædrene i 1971 fik forældremyndigheden
> over 18% af sønnerne og 14 % af døtrene, er forskellen i 1993 øget,
> så de nu kun fik 15% af sønnerne og 8% af døtrene(39).

naturligvis er det tankevækkene... men du er også nødt til at tænke på
hvordan tiden var anderledes i 1971 og så nu... dengang var ligestillingen i
højsædet, det har ligesom været en smule for nedadgående i den retning de
sidste år......

men som sagt en gang, hvis man ikke er villig til at kæmpe for ligestilling
får man den ikke....
jeg tror desværre mange mænd lader sig intimidere af statistikkerne og
derfor opgiver allerede inden det kommer til en advokat..... advokaterne
lader sig også intimidere ( tyder svends tilfælde jo på) og hvor faan er vi
så??

derudover tror jeg også at mange tilfælde hænger sådan sammen at moderen og
faderen i fælleskab finder ud af at ungerne trives bedst i moderens(eller
faderens) varetægt (det gjorde min ex og jeg).... hvilket jo naturligvis
ikke er at se på de nævnte statistikker......

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

>
> sagsøger får forældermyndigheden og modarbejder sagsøgte et par år indtil
> det går op for vedkommende at det er uhensigtsmæssigt for alle involverede
> og pakker sammen, og accepterer tingenes tilstand og forsøger at få
> samarbejdet til at fungere.....
>
> sagsøger får ikke forældermyndigheden og modarbejder sagsøgte et par år
> indtil det går op for vedkommende at det er uhensigtsmæssigt for alle
> involverede og pakker sammen, og accepterer tingenes tilstand og forsøger
at
> få samarbejdet til at fungere.....
>
Helt enig, og der kunne findes mange flere eks.

>
> de fleste ønsker vel forhåbentligt at det falder ud så samarbejdet
fungerer
> (uanset om man er sagsøger eller sagsøgte).... men at lade sig skræmme af
> dårlig statistik er årsagen til at så få fædre har heldet med sig.... hvis
> man ikke er villig til at kæmpe for ligestilling så får man den heller
> ikke...... bare se på hvor lang tid det tog for os kvinder at få
den.......
>

Jeg og mange andre fædre er klar til at kæmpe. problemet er bare, at de
knubs det gir, ikke tilfalder faderen men børnene, og du mener vel ikke, at
vi skal kæmpe, selvom alt peger på, at det med langt den største
sansyndlighed, vil gøre det være for børnene.

>
> naturligvis er det tankevækkene... men du er også nødt til at tænke på
> hvordan tiden var anderledes i 1971 og så nu... dengang var ligestillingen
i
> højsædet, det har ligesom været en smule for nedadgående i den retning de
> sidste år......
>
Ja det er for nedadgående, og der bør gøres noget, det er bare ikke en kamp,
der skal kæmpes i de små splitede familier, hvor børnene er så rigeligt i
klemme i forvejen.

>
> derudover tror jeg også at mange tilfælde hænger sådan sammen at moderen
og
> faderen i fælleskab finder ud af at ungerne trives bedst i moderens(eller
> faderens) varetægt (det gjorde min ex og jeg).... hvilket jo naturligvis
> ikke er at se på de nævnte statistikker......
>
Ja jeg kender ikke til en statistik om ovenstående, men den må da findes et
sted.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:ugjda.128579$Hl6.11692427@news010.worldonline.dk...

> nemlig...... og helt ærligt, det ser sku ikke så fedt ud at man sidder og
> sviner den person til man lige har tilbragt de sidste 10 år med, og
samtidig
> påstået man har elsket vedkommende....
> --
Hej

det er sjovt som den person man har elsket i 10 år.... lige pludselig ikke
den samme person når hun beslutter sig for at hun vil skilles (faldt for sin
chef på sit nye arbejde (efter 2 år s barsel) (han er gift, 12 år ældre,
osv)

Jeg aner ikke hvem den kvinde er....som stadig bor under mit tag (sammen med
vores 2 børn!) (hun er en TOTALT fremmed person) (hun flytter om ca 14 dage,
hun har ventet i 5 mdr på en lejlighed)

mvh
brian

---

Brian K wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina@SPAMmandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:ugjda.128579$Hl6.11692427@news010.worldonline.dk...
>
>> nemlig...... og helt ærligt, det ser sku ikke så fedt ud at man
>> sidder og sviner den person til man lige har tilbragt de sidste 10
>> år med, og samtidig påstået man har elsket vedkommende....
>> --
> Hej
>
> det er sjovt som den person man har elsket i 10 år.... lige pludselig
> ikke den samme person når hun beslutter sig for at hun vil skilles
> (faldt for sin chef på sit nye arbejde (efter 2 år s barsel) (han er
> gift, 12 år ældre, osv)
>
> Jeg aner ikke hvem den kvinde er....som stadig bor under mit tag
> (sammen med vores 2 børn!) (hun er en TOTALT fremmed person) (hun
> flytter om ca 14 dage, hun har ventet i 5 mdr på en lejlighed)

og det mener du er undskyldning nok??

min ex faldt for vores 16 årige guddatter og boede stadig hos mig da det
skete....... trods det har jeg ALDRIG talt grimt om ham... for ved du hvad?
selvom han ikke længere er den person jeg elsker, så har jeg elsket ham
engang, og jeg har et barn med ham.... det er i min bog nok til at have
respekt nok for ham, til at jeg ikke vil svine ham til i al
offentlighed....... hvad jeg har gjort til hans ansigt er en helt anden sag,
for der har han muligheden for at forsvare sig.....

at man ikke længere kan genkende personen, betyder på ingen måde at det kun
er den ene person der har ændret sig..... og det betyder ikke at man kan
tillade sig at se stort på gensidig respekt og fortid........... har man
børn sammen skylder man sig selv og sine børn at få det bedste ud af
situationen, og det er i min bedste overbevisning ikke det man gør ved at
svine personen til offentligt.... du skal jo også huske på at med dette
medie der forsvinder tingene måske ikke ud i den blå luft..... dine børn kan
måske læse det en dag..........

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.