---

Hej,

Jeg sad i går aftes ved stranden og så på solnedgangen.
Himlen var helt rød der hvor solen gik ned.
Så spurgte min pige mig om hvorfor den egentlig blev rød, og det havde jeg
egentlig lidt svært ved at forklare.
Kan jeg få lidt hjælp?

Mvh
Thomas

---

"tdn" <merlinNOSPAM@sprex.dk> skrev i en meddelelse
news:3e707cd0$0$155$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej,
>
> Jeg sad i går aftes ved stranden og så på solnedgangen.
> Himlen var helt rød der hvor solen gik ned.
> Så spurgte min pige mig om hvorfor den egentlig blev rød, og det havde jeg
> egentlig lidt svært ved at forklare.
> Kan jeg få lidt hjælp?

Fordi at solens stråler skal rejse længere gennem atmosfæren, end når den
står lige på himlen.

- Martin

>
> Mvh
> Thomas
>
>

---

"tdn" <merlinNOSPAM@sprex.dk> wrote in
news:3e707cd0$0$155$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:

> Hej,
>
> Jeg sad i går aftes ved stranden og så på solnedgangen.
> Himlen var helt rød der hvor solen gik ned.
> Så spurgte min pige mig om hvorfor den egentlig blev rød, og det havde
> jeg egentlig lidt svært ved at forklare.
> Kan jeg få lidt hjælp?
>
> Mvh
> Thomas
>
>


Du kan læse lidt om det her på disse links

Experimentariumet :

http://www.experimentarium.dk/dk/naturvidenskab_og_teknik/forsoeg_med/for
soeg.2.html

eller
http://tinyurl.com/7e7x



På norsk

Hvorfor er himmelen BLÅ? Hva er grunnen til at vi ser en RØD solnedgang?

Svar: Blå himmel og rød solnedgang skyldes selektiv spredning av sollys
på atmosfærens gassmolekyler. Sollyset som kommer inn ved atmosfærens
yttergrense, oppfattes av vårt øye som hvitt, men er i virkeligheten en
blanding av lys i alle regnbuens farger, - rødt, oransje, gult, grønt,
blått, indigo, fiolett, her nevnt i rekkefølge fra det mest langbølgede
synlige lys (rødt) til det mest kortbølgede synlige lys (fiolett).
Atmosfærens gassmolekyler (atmosfæren minus støv og skyer) er mye mindre
enn bølgelengden av synlig lys. Det gjør at det kortbølgede lyset spredes
mye mer effektivt enn det mer langbølgede lyset. Dette forklarer at det
spredte lyset, som vi ser fra en skyfri himmel, ser blått (stor
spredning!) ut, mens det lyset vi ser fra solskiven etter at det har gått
en lang vei på skrå gjennom atmosfæren (solnedgang) ser rødt ut (rødt -
lite spredningstap!).
Arvid Skartveit

Herfra
http://www.gfi.uib.no/informasjon/faq.html#met3
eller
http://tinyurl.com/7e86


Søren

---

tdn wrote:
> Hej,
>
> Jeg sad i går aftes ved stranden og så på solnedgangen.
> Himlen var helt rød der hvor solen gik ned.
> Så spurgte min pige mig om hvorfor den egentlig blev rød, og det havde jeg
> egentlig lidt svært ved at forklare.
> Kan jeg få lidt hjælp?
>
> Mvh
> Thomas
>
>

Hej

Uden at kunne de helt rigtige formler m.m. så vil jeg gerne forsøge med
en forklaring.



Når solen står lavt i horisonten om morgenen eller om aftenen
farves himlen rød i retning mod solen. Lyset fra solen går en længere
vej gennem
atmosfæren ved solopgang og solnedgang. Derfor spredes
det blå og en del af det grønne lys og solens farve bliver rødlig.
Lyset brydes også på vejen gennem atmosfæren. Solen ser flad
ud, og vi ser en sol som rød nederst og gullig øverst. Ved særlige
vejrforhold kan man opleve at se en grøn farve i den øverste del
af solen, undertiden som et grønt glimt


mvh
Ole-J

---

> Så spurgte min pige mig om hvorfor den egentlig blev rød, og det havde jeg
> egentlig lidt svært ved at forklare.
> Kan jeg få lidt hjælp?
>


Så vidt jeg ved, men det er ikke noget jeg er så klog på, så har det at gøre
med atomernes svingninger. Når atomet svinger fra en tilstan til en anden,
optager og afgiver den energi, og det blå lys har en svingning der passer
bedst med denne svingning, altså optager atomerne derres energi fra det blå
lys, når de så afgiver energien igen, afgiver de den i alle retninger, og
ikke i den retning lyset kom i, det vil sige at det blå lys bliver spredt i
atsmosværen, og jo mere atmosvære lyset skal igennem jo mindre blåt er der i
lyset, det er jo ikke solen men solens lys du ser.

Det er så vidt jeg jeg husker, hvad der stod i en artikkel jeg læste engang,
den hed hvorfor er himlen blå, der findes en bog af samme navn.

Jens

---

Jannie og Jens skrev :
>Når atomet svinger fra en tilstand til en anden,
> optager og afgiver den energi, og det blå lys har en svingning der passer
> bedst med denne svingning, altså optager atomerne derres energi fra det
blå
> lys, når de så afgiver energien igen, afgiver de den i alle retninger, og
> ikke i den retning lyset kom i, det vil sige at det blå lys bliver spredt
i
> atsmosværen

Det er lidt mere kompliceret end som så.
Den måde lyset spredes på i atmosfæren, kaldes Rayleigh spredning, og
skyldes at lyset spredes på luftens molekyler.
Lyset vekselvirker med luftmolekylernes dipoler, der sættes i svingninger,
og ved genudsendelse vil lyset skifte retning i fht. den oprindelige bane.
Denne spredning er størst for blå og violette farver (er omvendt
proportional med bølgelængden i 4. potens).
Det er i øvrigt også denne effekt, der giver fjerne bakker et blåt skær,
idet en del af det lys, man ser i denne retning, er spredt lys fra
molekyler, der ligger i synslinien til bakken. Man ser så at sige et lille
stykke himmel i mellemrummet.


--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

"Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk> skrev i en meddelelse
news:B_Oca.127960$Hl6.11491672@news010.worldonline.dk...
> Jannie og Jens skrev :
> >Når atomet svinger fra en tilstand til en anden,
> > optager og afgiver den energi, og det blå lys har en svingning der
passer
> > bedst med denne svingning, altså optager atomerne derres energi fra det
> blå
> > lys, når de så afgiver energien igen, afgiver de den i alle retninger,
og
> > ikke i den retning lyset kom i, det vil sige at det blå lys bliver
spredt
> i
> > atsmosværen
>
> Det er lidt mere kompliceret end som så.
> Den måde lyset spredes på i atmosfæren, kaldes Rayleigh spredning, og
> skyldes at lyset spredes på luftens molekyler.
> Lyset vekselvirker med luftmolekylernes dipoler, der sættes i svingninger,
> og ved genudsendelse vil lyset skifte retning i fht. den oprindelige bane.
> Denne spredning er størst for blå og violette farver (er omvendt
> proportional med bølgelængden i 4. potens).
> Det er i øvrigt også denne effekt, der giver fjerne bakker et blåt skær,
> idet en del af det lys, man ser i denne retning, er spredt lys fra
> molekyler, der ligger i synslinien til bakken. Man ser så at sige et lille
> stykke himmel i mellemrummet.
>
>
> --
Er det ikke bare farven, der har en anden lyd.

Jens

---

"tdn" <merlinNOSPAM@sprex.dk> mælte sligt:

>Hej,
[...]

Jeg har et tillægsspørgsmål:

Solens lys forekommer os rødt, når den står lavt i horisonten, og gult, når
den står højere oppe, men månens lys er altid hvidt - hvordan hænger det
sammen?

Og hvordan kan det være, at solens lys forekommer os gult, når nu månens lys,
der jo blot er en reflektion af solens, forekommer os hvidt?

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Dersom nogen mener at kende noget,
han kender endnu ikke således, som man bør kende."

---

Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>
> Solens lys forekommer os rødt, når den står lavt i horisonten, og gult, når
> den står højere oppe, men månens lys er altid hvidt - hvordan hænger det
> sammen?

Kan grunden til at Solen opfattes som gul (hvis den faktisk er hvid),
være at gul er kontrastfarven til blå, himlens farve? Ser Solen mon
gul ud når man betragter den fra en rumstation eller fra Månen?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> Kan grunden til at Solen opfattes som gul (hvis den faktisk er hvid),
> være at gul er kontrastfarven til blå, himlens farve? Ser Solen mon
> gul ud når man betragter den fra en rumstation eller fra Månen?

Den er næppe hvid, men faktisk gul.
Hører også til katagorien gul dværg.

---

>
> Den er næppe hvid, men faktisk gul.
> Hører også til katagorien gul dværg.
>
>
ja men solens lys er da hvidt.

Jens

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3E74B9A2.E6061D14@jeppesn.dk...
> Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
> >
> > Solens lys forekommer os rødt, når den står lavt i horisonten, og gult, når
> > den står højere oppe, men månens lys er altid hvidt - hvordan hænger det
> > sammen?
>
> Kan grunden til at Solen opfattes som gul (hvis den faktisk er hvid),
> være at gul er kontrastfarven til blå, himlens farve? Ser Solen mon
> gul ud når man betragter den fra en rumstation eller fra Månen?
>
Solen er jo faktisk en gul stjerne, type G2, med en overfladetemperatur
på 6000º - en typisk hovedseriestjerne i Herzsprung-Russel diagrammet.

Mvh
Martin

---

On Sun, 16 Mar 2003 18:51:30 +0100, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:

>Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>>
>> Solens lys forekommer os rødt, når den står lavt i horisonten, og gult, når
>> den står højere oppe, men månens lys er altid hvidt - hvordan hænger det
>> sammen?
>
>Kan grunden til at Solen opfattes som gul (hvis den faktisk er hvid),
>være at gul er kontrastfarven til blå, himlens farve? Ser Solen mon
>gul ud når man betragter den fra en rumstation eller fra Månen?
Det har vist noget at gøre med at solens lys skal gennem en større
mængde atmosfære, pga af en forskelig vinkel i forhold til middagstid

---

> Og hvordan kan det være, at solens lys forekommer os gult, når nu månens
lys,
> der jo blot er en reflektion af solens, forekommer os hvidt?

Af samme grund som et hvidt stykke papir ser hvidt ud når solens lys
reflekteres fra det.

Hvad grunden så er til det er jeg ikke helt sikker på.