---

Jeg har haft disse 6 feriemærker siddende i et album i mange år, uden at
vide hvad de egentlig bruges til (hvis såden nogen stadig bruges?) og det er
de eneste jeg er stødt på.

Se dk.binaer

Jeg synes egentlig de er ret flotte, og det er egentlig synd at de ikke har
været brugt til rigtige frimærker. Besynderligt er det at de går op til 10
kr, hvilket har været mange penge dengang (50-60´erne gætter jeg på). Er der
nogen af jer der kan fortælle mere om disse.

René

---

"R.K.Jorgensen" skrev
> Jeg har haft disse 6 feriemærker siddende i et album i mange år, uden at
> vide hvad de egentlig bruges til (hvis såden nogen stadig bruges?) og det er
> de eneste jeg er stødt på.
>
> Jeg synes egentlig de er ret flotte, og det er egentlig synd at de ikke har
> været brugt til rigtige frimærker. Besynderligt er det at de går op til 10
> kr, hvilket har været mange penge dengang (50-60´erne gætter jeg på). Er der
> nogen af jer der kan fortælle mere om disse.

De repræsenterede feriepenge. Lønmodtageren havde en
feriemærkebog, hvor mærkerne blev klæbet ind, for så
senere at blive indløst, så vidt jeg ved, på posthuset.
Jeg mener at kunne huske at de blev helt op i halvfjerdserne,
og jeg tror ikke at dine er meget ældre.
Det var selvfølgelig forbudt at bruge dem som frimærker.

Ann

---

"Jensen & Nielsen" skrev
>
> Jeg mener at kunne huske at de blev helt op i halvfjerdserne,

Jamen det går da rigtigt godt for mig. Jeg bytter om på
bogstaver og glemmer ord. Suk!

Her skulle have stået: ... "at de blev brugt helt op i"...

Ann

---

Jensen & Nielsen <sempernospam@get2net.dk> wrote in message
news:X7q4a.12019$Vk5.8275@news.get2net.dk...

> De repræsenterede feriepenge.

OK.. Det vidste jeg ikke

> Lønmodtageren

Var det hvilken som helst lønmodtager eller kun ansatte i postvæsenet?

> havde en
> feriemærkebog, hvor mærkerne blev klæbet ind, for så
> senere at blive indløst, så vidt jeg ved, på posthuset.
> Jeg mener at kunne huske at de blev helt op i halvfjerdserne,
> og jeg tror ikke at dine er meget ældre.

Tak for forklaringen. Det kunne da være sjovt at få fat i sådan en bog
"fyldt" med feriemærker. Findes der nogen, eller er de alle blevet
inddraget??

> Det var selvfølgelig forbudt at bruge dem som frimærker.

Selvklart

René

---

"R.K.Jorgensen" skrev i en meddelelse
>
> > De repræsenterede feriepenge.
>
> Var det hvilken som helst lønmodtager eller kun ansatte i postvæsenet?

Jeg kan huske at min far havde sådan en, og han var ikke
ansat i postvæsnet. Men om det kun blev brugt til bestemte
grupper, skal jeg ikke kunne sige.

> Tak for forklaringen. Det kunne da være sjovt at få fat i sådan en bog
> "fyldt" med feriemærker. Findes der nogen, eller er de alle blevet
> inddraget??

Jeg tror at mærkerne i bogen blev stemplet, når pengene
blev udbetalt, så teoretisk kunne der vel godt ligge en bog
i en eller andens skuffe. Jeg ved heller ikke om der er samlere
til den slags.

Ann

---

Jensen & Nielsen <sempernospam@get2net.dk> wrote in message
news:Iwz4a.41$4z2.31@news.get2net.dk...

> Jeg tror at mærkerne i bogen blev stemplet, når pengene
> blev udbetalt, så teoretisk kunne der vel godt ligge en bog
> i en eller andens skuffe.

OK

> Jeg ved heller ikke om der er samlere
> til den slags.

Det kunne da være et meget sjovt område at dyrke som en "sidehobby". Jeg går
udfra at de er trykt sammesteds som almindelige stålstikmærker. Findes der
kun denne type som jeg har vist på scanningen, eller findes der flere og
eventuelt andre værdier?

René

---

"R.K.Jorgensen" skrev
>
> Det kunne da være et meget sjovt område at dyrke som en "sidehobby". Jeg går
> udfra at de er trykt sammesteds som almindelige stålstikmærker. Findes der
> kun denne type som jeg har vist på scanningen, eller findes der flere og
> eventuelt andre værdier?

Det logiske ville være at de skiftede udseende for hvert
ferieår. Ellers ville man vel kunne snyde.
Jeg husker meget lidt om dem, og det er åbenbart ikke
rigtigt altsammen, men jeg har heller aldrig fået feriemærker.

Ann

---

"Jensen & Nielsen" <sempernospam@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:6Tz4a.49$uY2.7@news.get2net.dk

> Det logiske ville være at de skiftede udseende for hvert
> ferieår. Ellers ville man vel kunne snyde.
> Jeg husker meget lidt om dem, og det er åbenbart ikke
> rigtigt altsammen, men jeg har heller aldrig fået feriemærker.

Der var vist noget om, at tryksværte kunne fjernes ved at rulle
et hårdkogt æg hen over tryksværten, inden den tørrede,
nogle kammesjukker gjore noget i den retning med færgebilletter
i begyndelsen af 60 erne, så mon ikke feriebøgerne blev inddraget?

MVH
Henning

---

Jensen & Nielsen <sempernospam@get2net.dk> wrote in message
news:Iwz4a.41$4z2.31@news.get2net.dk...
> "R.K.Jorgensen" skrev i en meddelelse
> >
> > > De repræsenterede feriepenge.
> >
> > Var det hvilken som helst lønmodtager eller kun ansatte i postvæsenet?
>
> Jeg kan huske at min far havde sådan en, og han var ikke
> ansat i postvæsnet. Men om det kun blev brugt til bestemte
> grupper, skal jeg ikke kunne sige.
>
> > Tak for forklaringen. Det kunne da være sjovt at få fat i sådan en bog
> > "fyldt" med feriemærker. Findes der nogen, eller er de alle blevet
> > inddraget??
>
> Jeg tror at mærkerne i bogen blev stemplet, når pengene
> blev udbetalt, så teoretisk kunne der vel godt ligge en bog
> i en eller andens skuffe. Jeg ved heller ikke om der er samlere
> til den slags.

I gamle dage -- d.v.s. i 70erne og tidligere -- blev man udstyret
med en feriemærkebog, hvis man skiftede job. Meningen var
at man som lønmodtager (funktionær) havde krav på ferie med
løn, men hvis man skiftede job kunne man ikke gøre kravet gældende
det første år hos en ny arbejdsgiver. Derfor havde den gamle
arbejdsgiver pligt til at udstyre den ansatte med en feriemærkebog,
hvor en eller anden procentsats af lønnen (jeg kan ikke huske
procentens størrelse) var indklæbet som feriemærker. Dengang
var ferien vistnok 3 uger, senere blev den forlænget til 4 uger.
Så vidt jeg husker havde man ret til 2 feriedage pr. "optjent måned".
Mærkerne kunne man så indløse hos den nye arbejdsgiver, når
man skulle holde ferie. Ferieåret løb -- så vidt jeg husker -- fra
l. maj til 30. april det efterfølgende år, så de mærker der var
indklæbet i bogen svarede til 1-2 dages løn pr. måned. Mærker
der ikke var indløst senest 1 år efter "ferieårets" udløb, skulle
indleveres til Feriefonden (som nu er nedlagt), som beregnede
sig et klækkeligt gebyr for at udbetale det beløb der stod på
bogen. De nærmere detaljer kan jeg ikke huske mere.
Ordningen er forlængst afskaffet, og bureaukratiet var enormt!

mvh
Mette
--
Ann Mette Heindorff
DFF # 101155. ATA # 53062-6. CSSG # 477
http://stamptravel.dht.dk
http://slaniastamps.school.dk

---

"amh" <amhstamps@adr.dk> og andre wrote:

> De repræsenterede feriepenge.
>
> Tak for forklaringen. Det kunne da være sjovt at få fat i sådan en bog
> "fyldt" med feriemærker. Findes der nogen, eller er de alle blevet
> inddraget??

De dukker "jævnligt" op, men da mærkerne i disse tilfælde ikke har
været brugt til noget postalt, har sådanne bøger ikke den store
interesse for "os" - ud over at mærkerne er pæne!

>> Jeg tror at mærkerne i bogen blev stemplet, når pengene
>> blev udbetalt, så teoretisk kunne der vel godt ligge en bog
>> i en eller andens skuffe. Jeg ved heller ikke om der er samlere
>> til den slags.

Der er skam samlere til ALT! (De har bare ikke alle deres egen
news-group

> Det var selvfølgelig forbudt at bruge dem som frimærker.

Ikke desto mindre har vi "en del" samlere, der samler på forsendelser,
hvor feriemærkerne er anvendt istedet for / sammen med frimærker -
også disse dukker endda temmelig regelmæssigt op og koster ikke en
formue (hvad det så end er).

> Det kunne da være et meget sjovt område at dyrke som en "sidehobby". Jeg går
> udfra at de er trykt sammesteds som almindelige stålstikmærker. Findes der
> kun denne type som jeg har vist på scanningen, eller findes der flere og
> eventuelt andre værdier?

De er ganske rigtigt trykt i vores gamle frimærketrykkeri, der lå på
Amager Fælledvej i Kbhvn. Der findes flere typer - også provisorier,
men alt dette kan du se i "Håndbog og marginalnummerkatalog over
stålstukne danske frimærker" af Tom Plovst, Chr. Larsen og J. E.
Tanggaard. Der er selvfølgelig en grund til, at de (dog kun første
oplag) er nævnt i dette katalog.

Det var således, at hver gang, "blanketRas" kunne se, at nu skulle der
snart sendes frimærker ud til posthusene, sendte han en
frimærkebestilling til frimærketrykkeriet hvor de nummerede
bestillingerne. Disse bestillingsnumre blev trykt i arkranden på
frimærkerne (marginalnumre). Ved fabrikationen af de første
feriemærker indgik disse i den sædvanlige nummerering (hvorfor samlere
af marginalnumre mangler nogle numre i deres række af alm.
frimærkemarginalnumre. (Jeg har ikke lige nu mine kataloger ved
hånden, så jeg tør ikke give detaljer).

Lidt senere fik feriemærkerne deres egen nummerering, nemlig F (og så
et nummer)

Nu nævnte jeg "blanketRas" - lederen af postvæsenets blanketdepot. Han
hed ikke andet i daglig tale. De af jer, der har øjnene med jer, kan
se, at Slania graverede hans navn "A. E. Rasmussen" i kolonnebogen på
det "fis-grønne" 15 øre Handelsskolemærke. (Jeg kan ikke huske hvornår
det udkom).

Mvh
Toke

-------------------------------
Toke.Norby@Norbyhus.dk
http://www.norbyhus.dk/
http://www.begtrupvig.dk/
http://www.vestervang1.dk/

---

Toke Nørby <Toke.Norby@Norbyhus.dk> wrote in message
news:gih65v48qmeqiu9qql4ssc35vg81hcr611@4ax.com...
> "amh" <amhstamps@adr.dk> og andre wrote:
- snip -
>
> Nu nævnte jeg "blanketRas" - lederen af postvæsenets blanketdepot. Han
> hed ikke andet i daglig tale. De af jer, der har øjnene med jer, kan
> se, at Slania graverede hans navn "A. E. Rasmussen" i kolonnebogen på
> det "fis-grønne" 15 øre Handelsskolemærke. (Jeg kan ikke huske hvornår
> det udkom).

Det er et af hans tidligste danske, 8. marts 1965, AFA 429.
Hvilket minder mig om, at jeg i går fik et pænt brev fra Jerzy
Krysiak i Sverige (Slania's agent) med en oversigt over de
"jokes" og andre former for "personalisering" Slania har forsynet
sine graveringer med. Jeg skal lige have det gennemarbejdet,
så kommer det op på mit Slania-site. Og forresten, det er
*ikke* Slania's selvportræt på Hafnia-arket 1976 (Baches
Maleri).

mvh
Mette
--
Ann Mette Heindorff
DFF # 101155. ATA # 53062-6. CSSG # 477
http://stamptravel.dht.dk
http://slaniastamps.school.dk

---

Både Mette og jeg talte lidt om dette mærke i "Feriemærke-tråden".

I kender sikkert stålstikskaravelmærkerne fra 1933 og frem. I kender
sikkert også den type, der blandt frimærkesamlere kaldes for "Hage på
rånokken" (sikkert uden at vide, hvad pokker en rånok er - den er jo
ikke upoleret

Den "hage" er fremkommet ved, at der, på den "dims", der bruges til at
præge trykcylinderen med, er knækket en lille del af, så
trykcylinderen ikke blev præget korrekt. "Dimsen" kaldes i fagsproget
for en reliefmolette.

Ser I på Handelsskolemærket (AFA 429) skal I se på den øverste lille
firkant på papirarket, der sidder i "bogføringsmaskinen".

Hvis I har et ark, kan I se, at den øverste vandrette streg i
firkanten er hel og ubrudt i mærkerne der sidder i den første kolonne
i arket. I mærkerne i de øvrige kolonner er denne øverste streg brudt
- der mangler simpelthen halvdelen.

Dette skyldes, at der er knækket en lille stump af den "dims", der har
været brugt til at præge trykcylinderen med, men her er fejlen sket
_under_ prægningen (efter prægningen af mærkerne i den første
kolonne), hvilket har tilfølge, at vi har to typer af mærket i samme
ark. Det er ret så usædvanligt.

Mvh
Toke

-----------------------
Toke.Norby@Norbyhus.dk
http://www.norbyhus.dk/
http://www.begtrupvig.dk/
http://www.vestervang1.dk/

---

Toke Nørby <Toke.Norby@Norbyhus.dk> wrote in message
news:fgv75vo41kq78tahte71n4nliebf2vo0fo@4ax.com...
> Både Mette og jeg talte lidt om dette mærke i "Feriemærke-tråden".
>
> I kender sikkert stålstikskaravelmærkerne fra 1933 og frem. I kender
> sikkert også den type, der blandt frimærkesamlere kaldes for "Hage på
> rånokken" (sikkert uden at vide, hvad pokker en rånok er - den er jo
> ikke upoleret
>
> Den "hage" er fremkommet ved, at der, på den "dims", der bruges til at
> præge trykcylinderen med, er knækket en lille del af, så
> trykcylinderen ikke blev præget korrekt. "Dimsen" kaldes i fagsproget
> for en reliefmolette.
>
> Ser I på Handelsskolemærket (AFA 429) skal I se på den øverste lille
> firkant på papirarket, der sidder i "bogføringsmaskinen".
>
> Hvis I har et ark, kan I se, at den øverste vandrette streg i
> firkanten er hel og ubrudt i mærkerne der sidder i den første kolonne
> i arket. I mærkerne i de øvrige kolonner er denne øverste streg brudt
> - der mangler simpelthen halvdelen.
>
> Dette skyldes, at der er knækket en lille stump af den "dims", der har
> været brugt til at præge trykcylinderen med, men her er fejlen sket
> _under_ prægningen (efter prægningen af mærkerne i den første
> kolonne), hvilket har tilfølge, at vi har to typer af mærket i samme
> ark. Det er ret så usædvanligt.

Det er ganske usædvanligt. Tak for oplysningen, som jeg vil
gemme hvis nogen skulle spørge. Jeg kender faktisk een
samler (en Slania-samler i Kina!) som samler alle mærkerne
i helark, og ikke enkeltvis eller parvis, som de fleste andre
gør. Hans samling må fylde flere hyldemeter på den måde!

Mette
--
Ann Mette Heindorff
DFF # 101155. ATA # 53062-6. CSSG # 477
http://stamptravel.dht.dk
http://slaniastamps.school.dk

---

"amh" <amhstamps@adr.dk> skrev
>
> I gamle dage -- d.v.s. i 70erne og tidligere -- blev man udstyret
> med en feriemærkebog, hvis man skiftede job. Meningen var
> at man som lønmodtager (funktionær) havde krav på ferie med
> løn, men hvis man skiftede job kunne man ikke gøre kravet gældende
> det første år hos en ny arbejdsgiver. Derfor havde den gamle
> arbejdsgiver pligt til at udstyre den ansatte med en feriemærkebog,
> hvor en eller anden procentsats af lønnen (jeg kan ikke huske
> procentens størrelse) var indklæbet som feriemærker. Dengang
> var ferien vistnok 3 uger, senere blev den forlænget til 4 uger.
> Så vidt jeg husker havde man ret til 2 feriedage pr. "optjent måned".
> Mærkerne kunne man så indløse hos den nye arbejdsgiver, når
> man skulle holde ferie. Ferieåret løb -- så vidt jeg husker -- fra
> l. maj til 30. april det efterfølgende år, så de mærker der var
> indklæbet i bogen svarede til 1-2 dages løn pr. måned. Mærker
> der ikke var indløst senest 1 år efter "ferieårets" udløb, skulle
> indleveres til Feriefonden (som nu er nedlagt), som beregnede
> sig et klækkeligt gebyr for at udbetale det beløb der stod på
> bogen. De nærmere detaljer kan jeg ikke huske mere.
> Ordningen er forlængst afskaffet, og bureaukratiet var enormt!

Her er et uddrag fra en af Rigsarkivets hjemmesider vedr. Feriefonden:

"Ved bek. 235 af 29.6.1938 vedr. lov 170 af 13.4.1938 om
ferie med løn indførtes et feriemærkesystem. Mærkerne
udstedtes af postvæsenet og købtes af arbejdsgiverne, der
indklæbede dem i en feriemærkebog for hver medarbejder,
der var ferieberettiget ifølge loven. De ferieberettigede hævede
på posthusene den ferieløn, der tilkom dem, når ferien holdtes.
De summer, der således kom til at indestå hos postvæsenet,
udgjorde Feriefonden, til hvis kapital ikke-hævede beløb henlagdes."

Feriefonden blev iøvrigt erstattet at Arbejdsmarkedets Feriefond
i 1974, så mon ikke at feriemærkerne eksisterede indtil da?

I et leksikon fra 1953 står at en treugers ferie blev vedtaget i
april 1952, og at feriegodtgørelsen samtidigt blev forhøjet fra
fire til 6,5% af lønnen.

Ann

---

Jensen & Nielsen <sempernospam@get2net.dk> wrote in message
news:MAK4a.376$Wx4.304@news.get2net.dk...
> "amh" <amhstamps@adr.dk> skrev
> >
> > I gamle dage -- d.v.s. i 70erne og tidligere -- blev man udstyret
> > med en feriemærkebog, hvis man skiftede job. Meningen var
> > at man som lønmodtager (funktionær) havde krav på ferie med
> > løn, men hvis man skiftede job kunne man ikke gøre kravet gældende
> > det første år hos en ny arbejdsgiver. Derfor havde den gamle
> > arbejdsgiver pligt til at udstyre den ansatte med en feriemærkebog,
> > hvor en eller anden procentsats af lønnen (jeg kan ikke huske
> > procentens størrelse) var indklæbet som feriemærker. Dengang
> > var ferien vistnok 3 uger, senere blev den forlænget til 4 uger.
> > Så vidt jeg husker havde man ret til 2 feriedage pr. "optjent måned".
> > Mærkerne kunne man så indløse hos den nye arbejdsgiver, når
> > man skulle holde ferie. Ferieåret løb -- så vidt jeg husker -- fra
> > l. maj til 30. april det efterfølgende år, så de mærker der var
> > indklæbet i bogen svarede til 1-2 dages løn pr. måned. Mærker
> > der ikke var indløst senest 1 år efter "ferieårets" udløb, skulle
> > indleveres til Feriefonden (som nu er nedlagt), som beregnede
> > sig et klækkeligt gebyr for at udbetale det beløb der stod på
> > bogen. De nærmere detaljer kan jeg ikke huske mere.
> > Ordningen er forlængst afskaffet, og bureaukratiet var enormt!
>
> Her er et uddrag fra en af Rigsarkivets hjemmesider vedr. Feriefonden:
>
> "Ved bek. 235 af 29.6.1938 vedr. lov 170 af 13.4.1938 om
> ferie med løn indførtes et feriemærkesystem. Mærkerne
> udstedtes af postvæsenet og købtes af arbejdsgiverne, der
> indklæbede dem i en feriemærkebog for hver medarbejder,
> der var ferieberettiget ifølge loven. De ferieberettigede hævede
> på posthusene den ferieløn, der tilkom dem, når ferien holdtes.
> De summer, der således kom til at indestå hos postvæsenet,
> udgjorde Feriefonden, til hvis kapital ikke-hævede beløb henlagdes."
>
> Feriefonden blev iøvrigt erstattet at Arbejdsmarkedets Feriefond
> i 1974, så mon ikke at feriemærkerne eksisterede indtil da?
>
> I et leksikon fra 1953 står at en treugers ferie blev vedtaget i
> april 1952, og at feriegodtgørelsen samtidigt blev forhøjet fra
> fire til 6,5% af lønnen.

Glimrende! Det kan godt være at feriemærkerne eksisterede
indtil 1974. Det er "100 år og 1 dag" siden jeg blev pensioneret
(som lønmodtager -- blev selvstændig uden ansatte), og jeg har
simpelthen ikke fulgt med i dette siden da. Jeg skrev som jeg
huskede det. :)

Tak i øvrigt for Slania-frimærket :)

Mette