---

Hej gruppe,

Er der nogen der kan give mig den præcise definition på forskellen mellem at
være sigtet og tiltalt?
Uden at det skal misforstås, er jeg ikke interesseret i en "sludder for en
sladder" men har virkelig brug for den konkrete juridiske forskel, hvad
angår rettigheder, pligter m.v.

(Og nej, jeg er hverken sigtet eller tiltalt, men det gælder et væddemål)


På forhånd tak

Peter Sindrup

---

In article <3e64c584$0$14538$d40e179e@nntp04.dk.telia.net>, Peter Sindrup wrote:
> Hej gruppe,
>
> Er der nogen der kan give mig den præcise definition på forskellen mellem at
> være sigtet og tiltalt?
> Uden at det skal misforstås, er jeg ikke interesseret i en "sludder for en
> sladder" men har virkelig brug for den konkrete juridiske forskel, hvad
> angår rettigheder, pligter m.v.
>
> (Og nej, jeg er hverken sigtet eller tiltalt, men det gælder et væddemål)
>

Jeg spurgte en gang om det samme. Du burde kunne finde svar fra dengang
via google.



JonB

---

Scripsit "Peter Sindrup" <news@psi.avic.dk>

> Er der nogen der kan give mig den præcise definition på forskellen mellem at
> være sigtet og tiltalt?

"Sigtet" er man så snart politiet i løbet af sin efterforskning er
kommet frem til den konklusion eller arbejdshypotese at man er
skyldig. Der er ikke nogen formel markering af hvornår man bliver
sigtet, men man skal have det at vide hvis man bliver afhørt af
politiet bagefter.

"Tiltalt" bliver man først når der er skrevet et anklageskrift og det
er indleveret til retten (eller, i mindre sager, ved at
anklagemyndigheden mundtligt rejser tiltale ved et retsmøde hvor
sigtede er til stede). Men man holder ikke op med at være "sigtet" -
nogen bestemmelser i retsplejeloven der gælder både før og efter
tiltalen bruger kun ordet "sigtet".

--
Henning Makholm "You want to know where my brain is,
spetsnaz girl? Do you? Look behind you."

---

Henning Makholm skrev:

> "Sigtet" er man så snart politiet i løbet af sin efterforskning er
> kommet frem til den konklusion eller arbejdshypotese at man er
> skyldig.

Det er måske en lidt stærk definition. For at der kan rejses sigtelse skal
der foreligge "omstændigheder", spor m.v., som på objektivt grundlag og med
rimelighed kan tale for hans *mulige* skyld

> Der er ikke nogen formel markering af hvornår man bliver
> sigtet, men man skal have det at vide hvis man bliver afhørt af
> politiet bagefter.

Jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvad du mener?

--
Reino

---

Reino Andersen wrote:
> Henning Makholm skrev:
>
>> "Sigtet" er man så snart politiet i løbet af sin efterforskning er
>> kommet frem til den konklusion eller arbejdshypotese at man er
>> skyldig.
>
> Det er måske en lidt stærk definition. For at der kan rejses sigtelse
> skal der foreligge "omstændigheder", spor m.v., som på objektivt
> grundlag og med rimelighed kan tale for hans *mulige* skyld

Hvad betyder der så når en bliver afhørt med sigtedes rettigheder ?
Har en gang hørt en formulering om at en person blev sigtet for at beskytte
ham og give han nogle rettigheder ved afhøringen, men hvilke er det ?

/DM

---

Dan Mortensen skrev Tirsdag den 4. marts 2003 17:50 i dk.videnskab.jura:

> Hvad betyder der så når en bliver afhørt med sigtedes rettigheder ?
> Har en gang hørt en formulering om at en person blev sigtet for at beskytte
> ham og give han nogle rettigheder ved afhøringen, men hvilke er det ?

Hvis man er blevet af hørt uden en sigtes retigheder, så kan det forringe
mulighederne for at retsforfølge vedkommende sener hen.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahu1ejt7uu.fsf@pc-043.diku.dk...
> "Sigtet" er man så snart politiet i løbet af sin efterforskning er
<..>
> "Tiltalt" bliver man først når der er skrevet et anklageskrift og det
<..>

Et lille tillægsspørgsmål til tråden:

Jeg har af og til hørt vendingen "afhørt med en sigtets rettigheder".
Hvilke rettigheder er det som en sigtet person har, frem for en person der
ikke er sigtet ?

mvh. Claus E. Petersen

---

Snurrberget wrote:

> Jeg har af og til hørt vendingen "afhørt med en sigtets rettigheder".
> Hvilke rettigheder er det som en sigtet person har, frem for en
> person der ikke er sigtet ?

Retten til at lyve eller at nægte at udtale sig, samt krav på at få oplyst
denne ret.

/Bo

---

bem skrev:

> Retten til at lyve eller at nægte at udtale sig, samt krav på at få oplyst
> denne ret.

Man har ikke krav på at få oplyst, at man har ret til at lyve.

--
Reino

---

Reino Andersen wrote:
> bem skrev:
>
>> Retten til at lyve eller at nægte at udtale sig, samt krav på at få
>> oplyst denne ret.
>
> Man har ikke krav på at få oplyst, at man har ret til at lyve.

Nej, det har du selvfølgelig ret i - jeg var lige dårlig nok til at
formulere mig dér

/Bo

---

On 04.03.2003 18:05, in article b42mep$gqn$1@sunsite.dk, "bem"
<bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote:

> Retten til at lyve eller at nægte at udtale sig, samt krav på at få oplyst
> denne ret.

Du har aldrig sandhedspligt overfor politiet (kun hvad angår navn, adresse
og fødselsdato), det er ligemeget om du er sigtet eller ej.

Sigtets rettigheder omfatter vel kun retten til at få at vide, at man sigtes
for en bestemt forbrydelse og at man har ret til ikke at udtale sig.

/kristian

---

Kristian Storgaard skrev Tirsdag den 4. marts 2003 18:27 i dk.videnskab.jura:

> Du har aldrig sandhedspligt overfor politiet (kun hvad angår navn, adresse
> og fødselsdato), det er ligemeget om du er sigtet eller ej.

Hvis man bliver afhørt af politiet som vidne, har man så lov til at lyve
overfor politiet, måske med det skjulte formål at få en uskyldig som man ikke
synes om dømt?
Det lyder underligt hvis man har,,,

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

---

On 04.03.2003 19:29, in article 2596238.5HIFkPEHqG@news.milli.dk, "Ivar
Madsen" <news-@milli.dk> wrote:

> Hvis man bliver afhørt af politiet som vidne, har man så lov til at lyve
> overfor politiet, måske med det skjulte formål at få en uskyldig som man ikke
> synes om dømt?

Nej, ved at lyve overfor politiet kan man selvfølgelig overtræde andre
bestemmelser, fx. strfl. §§ 164 og 165, men det er jo en forbrydelse i sig
selv.

/kristian

---

Snurrberget skrev:

> Jeg har af og til hørt vendingen "afhørt med en sigtets rettigheder".

Når man bliver afhørt uden sigtelse, men med sigtedes rettigheder, er det
fordi, der på det pågældende tidspunkt ikke er grundlag eller mistanke nok
til at sigte - men en sigtelse kan dog blive aktuel på et senere tidspunkt.
Afhøringen kan altså bruges, hvis han skulle blive sigtet, da han har haft
de samme rettigheder som en sigtet.

> Hvilke rettigheder er det som en sigtet person har, frem for en person der
> ikke er sigtet?

Nogle af dem:

En sigtet er ikke forpligtet til at udtale sig, hvilket han skal gøres
opmærksom på. Han kan altså lyve ligeså tosset han vil - det skal politiet
dog ikke gøre ham opmærksom på

Hvis man er sigtet for en lovovertrædelse, som kan medføre højere straf end
bøde (bortset fra færdselslovsovertrædelser) skal sigtede vejledes om, at
han kan begære en offentlig forsvarer beskikket.

Politiet og retten må ikke ikke stille spørgsmål til en sigtet således, at
noget, der er benægtet eller ikke erkendt, forudsættes tilstået.

Afhøringen af en sigtet ikke må forlænges alene for at opnå en tilståelse.

Den sigtede vil ikke kunne straffes for tilintetgørelse af bevismidler, idet
han er undtaget i straffelovens § 125.

--
Reino

---

"Reino Andersen" <reino@gettwonet.dk> wrote in message
news:il59a.286$qx4.99@news.get2net.dk...

> En sigtet er ikke forpligtet til at udtale sig, hvilket han skal gøres
> opmærksom på. Han kan altså lyve ligeså tosset han vil - det skal politiet
> dog ikke gøre ham opmærksom på

Hvordan er det, du mener, det adskiller sig fra en ikke-sigtets situation?

Med venlig hilsen
Karina

---

Karina og Christian skrev:

> Hvordan er det, du mener, det adskiller sig fra en ikke-sigtets situation?

En ikke-sigtet skal ikke gøres opmærksom på, at han ikke har pligt til at
udtale sig.

--
Reino

---

"Reino Andersen" <reino@gettwonet.dk> wrote in message
news:Iw59a.295$oy4.199@news.get2net.dk...
[klip]>
> En ikke-sigtet skal ikke gøres opmærksom på, at han ikke har pligt til at
> udtale sig.

Så er vi i det store hele enige. Blot det erindres, at ingen er pligtige at
oplyse andet end navn, adresse og fødselsdato til politiet.

Med venlig hilsen
Karina

---

> Så er vi i det store hele enige. Blot det erindres, at ingen er pligtige
at
> oplyse andet end navn, adresse og fødselsdato til politiet.
>


Tillægsspørgsmål :

En ting er at man kun er pligtig til at oplyse om navn, adresse og
fødselsdato til politiet.

Men såfremt man udtaler sig, er man ikke under noget straffeansvar hvis man
lyver ??
Kan man blot opdigte en historie uden anden risiko end at stille sig selv i
dårligt lys ??


mvh
Claus


Jo betjent ser du, jeg sad og pudsede min gamle lampe, og ønskede mig
brændende et par rolex ure,
da de pludselig lå i min lomme, så du kan nok se at det er ikke mine
tyvekoster, men måske fætter Alladins værk !

---

On 05.03.2003 01:03, in article
3e653eb3$0$153$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk, "co" <claus10@hotmail.com>
wrote:

> Men såfremt man udtaler sig, er man ikke under noget straffeansvar hvis man
> lyver ??
> Kan man blot opdigte en historie uden anden risiko end at stille sig selv i
> dårligt lys ??

Ja - så længe du ikke ved din historie overtræder andre bestemmelser (fx.
strfl. §§ 164-165 om falsk anmeldelse af andre m.v.)

/kristian

---

>
> En sigtet er ikke forpligtet til at udtale sig, hvilket han skal gøres
> opmærksom på. Han kan altså lyve ligeså tosset han vil - det skal politiet
> dog ikke gøre ham opmærksom på

Først og fremmest - tak for de mange indlæg.

Dernest var (er) jeg temmelig overvevist om, at retten til at lyve, eller
ikke udttale sig, kun gælder hvis man mener det kan skade en selv eller ens
nærmeste. Men *ikke* om generelle forhold, som involverer andre.

Peter

---

Scripsit "Peter Sindrup" <news@psi.avic.dk>

> Dernest var (er) jeg temmelig overvevist om, at retten til at lyve, eller
> ikke udttale sig, kun gælder hvis man mener det kan skade en selv eller ens
> nærmeste. Men *ikke* om generelle forhold, som involverer andre.

Hvis det er politiet man snakker med, må man lyve om hvadsomhelst, så
længe man ikke kommer i konflikt med bestemmelserne om falsk anklage.
Undtagelsen er hvis man ikke har den sædvanlige ret til helt at
undlade at svare (fx på grund af den p.t. meget omtalte pligt til at
fortælle hvem der kan have kørt i ens bil):

§162. Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig
erklæring om forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive
forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

I retten må man lyve om hvadsomhelst, når man er sigtet:

§159. Afgiver nogen falsk forklaring som sigtet i en offentlig straffesag
eller under afhøring i tilfælde, hvor forklaring ifølge loven ikke må
kræves, straffes han ikke.

--
Henning Makholm "... not one has been remembered from the time
when the author studied freshman physics. Quite the
contrary: he merely remembers that such and such is true, and to
explain it he invents a demonstration at the moment it is needed."

---

Henning Makholm skrev:

> I retten må man lyve om hvadsomhelst, når man er sigtet:

Sigtede kan godt straffes for sin egen falske forklaring, hvis han dermed
realiserer en anden forbrydelse, f.eks. falsk anklage efter § 164.

--
Reino

---

Scripsit "Reino Andersen" <reinoFJERNMIG@get2net.dk>
> Henning Makholm skrev:

> > I retten må man lyve om hvadsomhelst, når man er sigtet:

> Sigtede kan godt straffes for sin egen falske forklaring, hvis han dermed
> realiserer en anden forbrydelse, f.eks. falsk anklage efter § 164.

Nej, så vil det være den anden forbrydelse og ikke den falske
forklaring han straffes for.

--
Henning Makholm "The great secret, known to internists and
learned early in marriage by internists' wives, but
still hidden from the general public, is that most things get
better by themselves. Most things, in fact, are better by morning."

---

Henning Makholm skrev:

> Nej, så vil det være den anden forbrydelse og ikke den falske
> forklaring han straffes for.

Enig - jeg kan godt se, at min formulering kan misforstås. Men det ændrer jo
ikke på, at dit udsagn "I retten må man lyve om hvadsomhelst, når man er
sigtet" er forkert.

--
Reino

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahptp4iums.fsf@pc-043.diku.dk...
[klip]
> I retten må man lyve om hvadsomhelst, når man er sigtet:

Vi har haft diskussionen før, og vi behøver ikke at tage den igen. Jeg vil
dog fastholde, at man *må* ikke lyve, men gør man det, bliver man ikke
straffet.

Med venlig hilsen
Karina

---

Scripsit "Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk>

> Vi har haft diskussionen før, og vi behøver ikke at tage den igen. Jeg vil
> dog fastholde, at man *må* ikke lyve, men gør man det, bliver man ikke
> straffet.

Og jeg vil fastholde at når det ikke er strafbart er det meningsløst
at tage (straffe)loven til indtægt for at man "ikke *må*".

--
Henning Makholm "*Dansk Folkeparti*, nazistisk orienteret dansk parti
1941-1945, grundlagt af Svend E. Johansen og Th.M. Andersen"

---

On 07.03.2003 21:04, in article yah3clzaqom.fsf@tyr.diku.dk, "Henning
Makholm" <henning@makholm.net> wrote:

> Og jeg vil fastholde at når det ikke er strafbart er det meningsløst
> at tage (straffe)loven til indtægt for at man "ikke *må*".

Det er lidt det samme med personer, der har diplomatisk immunitet. De kan
heller ikke (som udgangspunkt) straffes for deres handlinger, men det
betyder ikke at de har lov til alt. Det samme gælder for personer under den
kriminelle lavalder. De har heller ikke lov til alt, bare fordi de ikke kan
straffes. (Ja ja - der kan være andre sanktioner). Der er sikkert også andre
eksempler (som mit spritbefængte hoved bare ikke kan klare i dag).

Desuden er det helt klart, at man kan straffes for medvirken til at en
sigtet afgiver falsk forklaring - også selvom den sigtede ikke kan straffes.

Efter omstændighederne kan en falsk forklaring vel også give en eller anden
form for processuel skadevirkning, hvis man da kan tale om det i
straffesager.

/kristian

---

Kristian Storgaard skrev Lørdag den 8. marts 2003 13:44 i dk.videnskab.jura:

> Det er lidt det samme med personer, der har diplomatisk immunitet. De kan
> heller ikke (som udgangspunkt) straffes for deres handlinger, men det
> betyder ikke at de har lov til alt.

Det giver den ikke engang mulighed for at pakere ulovligt som det passer dem.

Jeg holdt engang ved Barken's P-plads og der var en stribe biler der holdt
ulovligt pakeret (og til gene for bl.a. mig) mens jeg ventede på mine gæster
kom en motorcykel betjent og satte et girokort i viskeren på de biler der
holdt ulovligt heriblandt en ambasadebil (CD skilt), jeg spurgte om ikke det
var omsonst at give ham et girokort også, han smider det jo bare ud, og så
sker der ikke mere, jeg fil så at vide at sådan går det ikke altid, betaler
de ikke, og der så ligger en stak (størelsen sagde han ikke noget om) så går
der besked til udenrisministeriet, og ambasadøren bliver kaldt til samtale
med ministeren, og det skulle være temlig pinligt for ambasadøren at hans
medarbejder ikke overholder landes love, herunder færselsloven.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen