Hej Ng..
Jeg er løbet ind i følgende situation.
På edbpriser.dk har jeg fundet et grafikkort jeg gerne vil eje.
Jeg følger deres link og ender på forhandlerens hjemmeside.
Denne forhandler har på egen hjemmeside de samme oplysninger stående som
Edbpriser.dk har. Altså ingen fejl i prisbasen.
Jeg bestiller kortet på forhandlerens hjemmeside og modtager næste morgen en
ordrebekræftigelse via email (indsat nederst i denne post).
Dagen efter forsvinder varen fra forhandlerens hjemmeside samt Edbpriser.dk
og samtidig bliver jeg i en anden nyhedgruppe gjort opmærksom på, at
forhandleren ikke har det bedste omdømme. Denne person mener at vi måske har
været ude for et eller andet pr-stunt.
Jeg har generelt tiltro til mine medmennesker og er stadig overbevist om, at
grafikkortet nok er med pakkeposten på mandag.
Nu er det jeg gerne vil vide, HVIS den bestilte vare ikke dukker op, hvad
kan jeg så gøre, hvad har jeg ret til?
Er den modtagne ordrebekræftigelse noget værd i den sammenhæng, som en slags
skriftlig handelsaftale??
Venlig hilsen
Jesper B.
Ordredato: 25-02-2003 konto: xxxxx dokument: xxxxxx
Varenummer Beskrivelse Antal Pris pr. stk Pris i
alt.
PVT28AMT XFX GEFORCE4 Ti 4200 8X AGP 64 1 772,00 772,00
Lev : ca. 1-3 dage
Leveringsgebyr 59,00 kr
Total (DKK) 831,00 kr
Bemærk : Kunder der har valgt at afhente varen på vores fysiske adresse
kan først afhente ordren når de via email eller telefon har fået besked
om at deres ordre er klar til afhentning.
Afhentning er åben mellem 13:00 - 17:00.
Salgs- og leveringsbetingelser
------------------------------------------------------------------------
Priser
Alle priser er angivet i DKK og incl. 25% moms. Alle leverancer sker mod
kontant betaling, medmindre andet er aftalt. I tilfælde af overskreden
betalingsdato forbeholder pc-netto.dk sig retten til at debitere et
eventuelt rykkergebyr på DKK 50,00, samt morarenter på 1,5 % pr.
påbegyndt måned for virksomheder og en årlig rente på +5% på diskontoen
fra forfaldsdato for private (jf. renteloven §5). .
Levering
Ved køb af produkter hos pc-netto.dk vil pc-netto.dk's til enhver tid
gældende salgs- og leveringsbetingelser være bestemmende. Disse
betingelser vil naturligvis aldrig kunne forringe forbrugerens
rettigheder i henhold til den enhver tid gældende forbrugerlovgivning.
Når kunden har modtaget en ordrebekræftelse fra pc-netto.dk bedes kunden
kontrollere om der er overensstemmelse mellem ordren og
ordrebekræftelsen, og straks gøre pc-netto.dk opmærksom på eventuelle
afvigelser. pc-netto.dk leverer kun produkter indenfor Danmarks grænser
(excl. Færørerne og Grønland).
Bemærk at vi pålægger et gebyr på 17,00 dkr, til dækning af Postdanmarks
gebyr overfor pc-netto, når ordren leveres pr. efterkrav, samt at du
derudover skal betale 8 dkr når du afhenter varen på posthuset.
Afhentning
Ved afhentning af varer hos pc-netto har vi et afhentningsgebyr på 25,00
dkr
Fragt
pc-netto.dk sørger for transport med Post Danmark i overensstemmelse med
de i ordrebekræftelsens angivne oplysninger. Alle produkter er tildelt
en vægt og fragtprisen beregnes udfra disse værdier Fragtpriserne
beregnes på følgende måde :
Vægt Pris
0-10 kg 59,00 dkr
10-15 69,00 dkr
15-20 79,00 dkr
20-30 89,00 dkr
30-40 99,00 dkr
40+ 99,00 dkr + 6 dkr kr > 40 kg
Du kan under hvert produkt se den tildelte fragtpris og kan i
indkøskurven altid se din ordres samlede pris inkl. fragt og levering.
Kunden skal godtgøre pc-netto.dk for de dertil knyttede omkostninger.
Forbehold
Der tages forbehold for afgiftsændringer, trykfejl samt pris- og
valutaændringer. pc-netto.dk fraskriver sig ethvert ansvar overfor
køber i tilfælde af forsinket levering i forhold til det lovede.
Dette forbehold kan ikke tilsidesætte kundens ret til at hæve købet
såfremt der er tale om en forsinkelse, der er af væsentlig betydning
for kunden og pc-netto.dk måtte forudsætte dette - jf. købelovens §74.
Reklamation / producentgaranti - Kontakt : 44 50 96 62
På alle produkter ydes der som minimum 2 års reklamationsret. I de
tilfælde hvor der på hjemmesiden angives at der ydes mere end 2 års
reklamationsret er der tale om en producentgaranti, der ydes direkte af
fabrikanten eller fabrikantens danske salgskontor. Skulle varen mod
forventning gå i stykker ved normalt brug under perioden der dækkes af
reklamationsfristen , repareres denne vederlagsfrit på vort eller
producentens værksted, med mindre fejlen skyldes betjeningsfejl,
modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side. Såfremt
leverancen ikke kvalitets- eller mængdemæssigt svarer til det aftalte,
har pc-netto ret til at om- og/eller efterlevere. Retten til at om/
efterlevere bortfalder såfremt der er tale om en forsinkelse der er af
væsentlig betydning for kunden og pc-netto måtte forudsætte dette
- jf. købelovens §74.
Reklamation skal ske snarest muligt og inden for rimelig tid efter det
tidspunkt, hvor kunden har eller burde have opdaget manglen. Det er
muligt enten at aflevere varen på pc-netto's fysiske adresse eller sende
varen vederlagsfrit til os. Ved returnering til service bedes varen
leveret forsvarligt pakket med kopi af købsfaktura og en fyldig
fejlbeskrivelse. Pc-netto forbeholder sig retten til at teste varer, der
indlevereres til reklamation. Viser det sig at en vare der er returneret
som reklamations/garantireparation intet fejler eller at fejlen ikke er
dækket af reklamationsretten må det påregnes, at varen sendes retur med
evt. regning for udført arbejde. Ved en evt. regning vil
undersøgelsesgebyret være 150,- (excl. moms) pr. påbegyndt 1/2 time
eller dække den udgift som pc-netto bliver pålagt af distributør eller
producent, men reparation med regning vil ikke ske før kunden har
indvilget.
pc-netto.dk kan ikke drages til ansvar for tabte data og andre
følgeskader, som varer solgt af pc-netto.dk har skabt, hvorfor vi på det
kraftigste opfordrer til man jævnligt tager backup af samtlige data. Vi
påtager os ikke ansvar for at produkter købt af pc-netto.dk virker
sammen med produkter købt andetsteds. Hvis du er i tvivl om den ønskede
vare er kompatibel med varer købt andetsteds bedes du konferere med de
tilhørende manualer og eller producentens hjemmeside. Vi tager hermed
afstand fra alle andre beskrivelser af produkter og deres duelighed end
der fremgår af vores hjemmeside og producentens dokumentation.
Returret / Fortydelsesret - Kontakt : 44 50 96 62
Hvis du som privat kunde fortryder dit køb kan varen returneres indenfor
de første 14 dage efter modtagelsen. Dog naturligvis under forudsætning
af at varen returneres i væsentlig samme stand og mængde som du modtog
den. Du kan ikke fortryde hvis varen har været taget i brug og det som
følge heraf er åbenbart at salgsværdien er forringet i en ikke uvæsentlig
grad. Det er muligt enten at aflevere varen på pc-netto's fysiske adresse
eller sende varen til os. Du har også ret til at fortryde dit køb ved ikke
at modtage varen. Hvis du benytter retten til at nægte modtagelse refunderes
kun varens pris og ikke fragtomkostningen. Det er ikke nogen betingelse, men
vi opfordrer til at varen pakkes forsvarligt og sikkert vedlagt kopi af
ordrebekræftelse, samt i originalemballage.
Software pakker, CD'ere og lignende hvor forseglingen er brudt kan ikke
returneres.
Bemærk, at såfremt du fortryder dit køb skal du for egen regning sende varen
tilbage til pc-netto's fysiske adresse, hvilket medfører at varer der sendes
underfrankeret, ufrankeret eller pr. efterkrav desværre nægtes modtagelse.
Du kan også selv aflevere varen på vores fysiske adresse.
Hvis købet er foretaget som Business to Business ydes der ikke
fortrydelsesret.
|