/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Tinglyst adgangsret over privat grund? (la~
Fra : LaC


Dato : 28-02-03 17:44

Hej.

Jeg har et spørgsmål vedr. tinglyst adgangsret over privat grund.

Kort går spørgsmålet ud på: Hvad ligger der i begrebet adgangsret?
Parkering? Bilkørsel? Hvem udstikker reglerne for trafik - form og omfang?

Længere forklaring:
Jeg er ejer af en grund i bybebyggelse. Langs bagsiden af min grund går et
ca 3 m. bredt stykke græssti, som ifølge tinglysning er udlagt med
adgangsret for det hus der er sammenbygget ned mit, samt vores bagbo.
Bagrunden for adgangsretten er ifølge kommunen at der i gamle dage skulle
kune føres en sprøjtevogn ind til husene. Bagboen benytter dagligt stien til
at komme til og fra sit hus på cykel. De forskellige ejere af det
sammenbyggede nabohus har ikke de sidste 12 år gjort brug af denne ret.
Vi har således benyttet arealet, som er min grunds eneste med mulighed for
sol, til at have et lille havebord, samt affaldssortering m.m. på.
Den nuværende ejer har slettet en låge, der var i hegnet og anlagt et godt
180 cm. højt hegn for ca. 2 år siden. Vi har så plantet lidt bambus op mod
hegnet. Han har nu pr. brev meddelt at han agter at tage sin adgangsret i
brug og vil have at alle genstande og planter fjernet i det tinglyste 3
meter brede areal langs mit hus, da han ønsker at lave sit plankeværk om til
en port på 3 meters bredde. Dette er den samlede bredde af grunden til denne
side.
Da adgangsretten er tinglyst, er jeg vidende om at dette er et krav han med
en hvis rimelighed har ret til at stille. Ligesom jeg ved, at en evt.
ophævelse vil skulle foretages under godkendelse af alle de implicerede.
Men kan jeg stille krav om at en given låge vil skulle åbnes ind mod hans
ejendom, og ikke over min? ( En åben låge vil i den ene side dække af for
min bagdør, som ligger 40 cm fra skel mod hans hus) Vil jeg kunne stille
krav i forhold til om han kører med bil over arealet? Og i hvilket omfang?
Hvad med vedligeholdelse af arealet, som nu er af græs? Ved evt. bilkørsel,
vil der opstå et helt andet slid. I hvilket omfang må jeg selv benytte
arealet til andet end adgang?

(Til sidst vil jeg uden om denne sag bemærke at pågældende nabo er en
særdeles stridslysten herre, som allerede har opsøgt konflikter med både
undertegnede, samt andre naboer i området. Han har ført flere retssager
omkring højde på plankeværk mod vores bagbo, samt været politianmeldt for
vold og trusler om vold mod disse. Han har også været her i døren for godt
1½ år siden hvor han truer mig, samt kommer med antydninger angående
indretningen af min 1. sal, som tyder på at han har haft adgang dertil uden
mit vidende. Jeg havde spurgt til fugt, som kommer fra væggen ind mod hans
bryggers/bad. Han afviser da alt. Jeg har ladet denne sag ligge siden. Der
har været mange episoder af mere eller mindre spøjst karakter med ham, og
derfor ser jeg dette som endnu et udslag imod mig som nabo.)



Venligst
Lars Christensen
Fanø.



 
 
Fly Christensen (28-02-2003)
Kommentar
Fra : Fly Christensen


Dato : 28-02-03 21:47

On Fri, 28 Feb 2003 17:43:41 +0100, "LaC" <lac@TAGDETTEBORTfanonet.dk>
wrote:

[snip]
>Venligst
>Lars Christensen
>Fanø.

Bestil en pizza til naboen og sig, at det er en tysker. (SCNR)

Fly

--
In space nobody will hear your cream

LaC (28-02-2003)
Kommentar
Fra : LaC


Dato : 28-02-03 21:57

> Bestil en pizza til naboen og sig, at det er en tysker. (SCNR)
>

He he....

God ide...... Men jeg vil nu ikke generalisere ligeså meget som en
pizzabygger med sessonindtægt formår.

Lars




LaC (01-03-2003)
Kommentar
Fra : LaC


Dato : 01-03-03 13:33

Hej.

Humor skal der til, men jeg vil stadig gerne have nogle seriøse bud på mine
spørgsmål.

Venligst

Lars



Frodo Nifinger (01-03-2003)
Kommentar
Fra : Frodo Nifinger


Dato : 01-03-03 22:10


"LaC" <lac@TAGDETTEBORTfanonet.dk> skrev i en meddelelse
news:3e5f91b8$0$248$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> Hej.
>
> Jeg har et spørgsmål vedr. tinglyst adgangsret over privat grund.
>
> Kort går spørgsmålet ud på: Hvad ligger der i begrebet adgangsret?
> Parkering? Bilkørsel? Hvem udstikker reglerne for trafik - form og omfang?
>
> Længere forklaring:
<Snip>

> Da adgangsretten er tinglyst, er jeg vidende om at dette er et krav han
med
> en hvis rimelighed har ret til at stille. Ligesom jeg ved, at en evt.
> ophævelse vil skulle foretages under godkendelse af alle de implicerede.
> Men kan jeg stille krav om at en given låge vil skulle åbnes ind mod hans
> ejendom, og ikke over min? ( En åben låge vil i den ene side dække af for
> min bagdør, som ligger 40 cm fra skel mod hans hus) Vil jeg kunne stille
> krav i forhold til om han kører med bil over arealet? Og i hvilket omfang?
> Hvad med vedligeholdelse af arealet, som nu er af græs? Ved evt.
bilkørsel,
> vil der opstå et helt andet slid. I hvilket omfang må jeg selv benytte
> arealet til andet end adgang?

Du må bruge dit areal til hvad du lyster, blot du ikke hindrer den tinglyste
adgang.
Hvad den så helt dækker over, er et godt spørgsmål.
Den behøver ikke være friholdt i hele sin bredde for at give adgang - selv
med en bil.

Jeg tvivler dog på, at den stridslystne nabo kan få medhold i en 3 meter
bred port ind til din grund.
Jeg tillader mig også at tvivle på, at han kan få lov til at bruge din grund
som en ny indkørsel, da han dermed fratager dig dine rettigheder over
grundstykket.

Men han har selvfølgelig krav på adgang hen over området. under en eller
anden form. Sanddynligvis på gåben og eller trækkende med diverse køretøjer.

Et andet spørgsmål, der melder sig, er, om naboen ikke fortaber sin ret, når
han selv og af egen vilje sletter adgangen i form af en låge.
Han har dermed demonstreret, at han ikke har ønsket at benytte sin ret, og
da hensynet til brandsprøjten ikke længere er aktuelt, kan det måske og i
fald tænkes, at han forliser sin ret.
Men det ved jeg selvfølgelig ikke ret meget om, så det må gruppens mere
belæste hoveder svare på.

Har du spurgt i kommunen om hegnssynet kan mægle i striden!

Har du og naboen egne parkeringspladser? eller garage?


--
Mvh

Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger



LaC (02-03-2003)
Kommentar
Fra : LaC


Dato : 02-03-03 12:30

Hej.

Du skriver en masse jeg kan bruge, når jeg i morgen agter at tage på
kommunen, for at vende tingene med de rette personer der. ( De var ikke
tilstede i fredags.)

Snip

> Har du spurgt i kommunen om hegnssynet kan mægle i striden!
>
> Har du og naboen egne parkeringspladser? eller garage?
>

Jeg har henvendt mig, men de oplyser at de rette personer ikke er tilstede i
denne uge, samt at de kan se af papirerne, at naboen i forbindelse med
striden vedrørende for højt hegn har søgt oplysninger på hvad adgangsretten
indbar. De har da henvist til landmåler og tinglysningskontor, da de ikke
har flere oplysninger, end at vejen oprindeligt er blevet udlagt til vej,
men at dette ikke er blevet effektueret. Der blev i forbindelse holdt et
hegnssyn, som jeg overhørte noget af, da jeg stod i åbent vindue og vaskede
op. Da hører jeg naboen sige, at "han overhovedet ikke var interesseret i at
have adgangsret, eller låge, da man jo aldrig ved hvem der kommer ind af
den."
Vi har ingen egne parkeringspladser, men har på den anden side af huset en
større plads, idet flere veje mødes her. Arealet er vel 15 meter bredt, og
50 meter langt. Der er anlagt offentlige p-pladser på den modsatte side af
pladsen.

Venligst
Lars



Bertel Lund Hansen (02-03-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 02-03-03 13:50

LaC skrev:

[til Jesper Nielsen]

>Du skriver en masse jeg kan bruge

Pas på med det. Det er helt uunderbygget og ligner rene
gætterier.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

LaC (02-03-2003)
Kommentar
Fra : LaC


Dato : 02-03-03 18:02

Hej.

> LaC skrev:
>
> [til Jesper Nielsen]
>
> >Du skriver en masse jeg kan bruge
>
> Pas på med det. Det er helt uunderbygget og ligner rene
> gætterier.
>
> --
> Bertel

Bertel, har du noget jeg kan bruge i denne forbindelse, som er underbygget?

venligst

Lars Christensen



Bertel Lund Hansen (02-03-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 02-03-03 22:17

LaC skrev:

>Bertel, har du noget jeg kan bruge i denne forbindelse, som er underbygget?

Nej, desværre, ellers havde jeg svaret dig.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Frodo Nifinger (02-03-2003)
Kommentar
Fra : Frodo Nifinger


Dato : 02-03-03 21:40


"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:3fv36v0lcqekfk25gmi9m5ua6o103dl94k@news.stofanet.dk...
> LaC skrev:
>
> [til Jesper Nielsen]
>
> >Du skriver en masse jeg kan bruge
>
> Pas på med det. Det er helt uunderbygget og ligner rene
> gætterier.
>
Du har ret, og det understreger jeg oxo i min kommentar.
Der er ingen steder i min kommentar, der angiver absolutter

Dog er jeg ret sikker på, at ejeren kan bruge sit areal, som han lyster, så
længe han ikke hindrer den tinglyste adgang.
Jeg er også ret sikker på, at en 3 meter port med åbning ind over grunden
kan anfægtes med succes.

ud over det, stiller jeg så spørgsmålet, om ikke naboen fortaber sin ret,
når han frivilligt giver afkald på den ved at sløjfe sin låge til arealet.
Andre mere kloge hoveder må her gerne svare!

Jeg har faktisk kun opfordret til at kontakte kommunens hegnsyn for at få
dem til at mægle i striden.

--
Mvh

Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger



Bertel Lund Hansen (02-03-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 02-03-03 22:17

Frodo Nifinger skrev:

>Du har ret, og det understreger jeg oxo i min kommentar.
>Der er ingen steder i min kommentar, der angiver absolutter

Så er der ikke nogen grund til at poste et svar. Vi kan jo ellers
få 117 meninger og gætterier på banen så den stakkels man bliver
forvirret.

Gruppen er beregnet til jura, og derfor skal et svar være baseret
på juridisk viden eller erfaring (gerne fra dagligdagen).

Læs evt. fundatsen her:

   http://usenet.dk/grupper.pl?get=dk.videnskab.jura

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Frodo Nifinger (02-03-2003)
Kommentar
Fra : Frodo Nifinger


Dato : 02-03-03 22:53


"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:o1t46vk4afmfsvn4lurfbifa67hhnbftqp@news.stofanet.dk...
>
> Så er der ikke nogen grund til at poste et svar. Vi kan jo ellers
> få 117 meninger og gætterier på banen så den stakkels man bliver
> forvirret.
>
Du har igen ret, men da ingen svarede ham, tillod jeg mig at give et
velmenende råd, der ikke kunne skade, samt at stille et par uddybende
spørgsmål for at få gang i svarene.
Det er min erfaring at der altid følger flere svar, når først een er
begyndt.
Og helt ærligt interesserer tråden mig.

Mener ikke, at jeg har optrådt misvisende eller vildledende.


--
Mvh

Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger



Bertel Lund Hansen (03-03-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 03-03-03 07:33

Frodo Nifinger skrev:

>Du har igen ret, men da ingen svarede ham, tillod jeg mig at give et
>velmenende råd, der ikke kunne skade

Det kunne det jo netop. Hvis ikke jeg havde grebet ind, havde han
taget din lommefilosofi med til forhandlingerne.

Jeg så godt at du allersidst havde skrevet en slags forbehold,
men det fremstod som om det kun gjaldt den sidste sætning.

>Det er min erfaring at der altid følger flere svar, når først een er
>begyndt.

Uanset, så undlad venligst at fortælle noget som du ikke er
sikker på. Din provokationsmetode kan du prøve af i grupper hvor
konsekvenserne ikke risikerer at blive så slemme.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Arne Feldborg (02-03-2003)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 02-03-03 00:23

"LaC" <lac@TAGDETTEBORTfanonet.dk> skrev Fri, 28 Feb 2003 17:43:41 +0100

>Kort går spørgsmålet ud på: Hvad ligger der i begrebet adgangsret?
>Parkering? Bilkørsel? Hvem udstikker reglerne for trafik - form og omfang?
>
Først og fremmest skal du have fat på en tingbogsattest og se hvad der
præcist står i den tinglyning. Der vil formentlig stå både hvem der har
ret til at bruge vejen og hvor bred den skal være.

Men uanset hvad så er selve grunden stadigvæk din, og du har råderetten
over den. Din nabo har (afhængig af hvad der står i den tinglysning)
formentlig ret til at færdes på vejen men så heller ikke mere.

Han har ingen ret til at anbringe genstande på din side af skellet. Og
jeg tror næppe han vil kunne forlange at en låge, som han alene ønsker
at etablere, åbner ind over din grund.

Har manden i forvejen en anden udkørsel, som han evt. vil sløjfe nu.?

Hvad med den omtalte genbo. Vil hans adgang blive spærret af den omtalte
port, eller har han adgang direkte fra din grund.?


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

LaC (02-03-2003)
Kommentar
Fra : LaC


Dato : 02-03-03 12:32

Hej.

Snip

"> Først og fremmest skal du have fat på en tingbogsattest og se hvad der
> præcist står i den tinglyning. Der vil formentlig stå både hvem der har
> ret til at bruge vejen og hvor bred den skal være.
>
> Men uanset hvad så er selve grunden stadigvæk din, og du har råderetten
> over den. Din nabo har (afhængig af hvad der står i den tinglysning)
> formentlig ret til at færdes på vejen men så heller ikke mere.
>
> Han har ingen ret til at anbringe genstande på din side af skellet. Og
> jeg tror næppe han vil kunne forlange at en låge, som han alene ønsker
> at etablere, åbner ind over din grund.

Det er jo det jeg ville mene.
Da manden i forvejen er ret så grænseoverskridende, og f.eks. går tæt forbi
mine vinduer på vejen ud mod gaden, mens han vredt kigger ind til mig,
forudser jeg at dette nu skal til at foregå på modsat side af huset også.
Jeg har løst det mod gaden, ved at parkere min bil foran vinduerne. Så er
han nødt til at gå udenom.

Snip.
> Har manden i forvejen en anden udkørsel, som han evt. vil sløjfe nu.?
>
> Hvad med den omtalte genbo. Vil hans adgang blive spærret af den omtalte
> port, eller har han adgang direkte fra din grund.?

Han har ingen indkørsel til sin grund lige nu, men en sti langs enden af sit
hus. Så han kan intet sløjfe.
Genboens adgang vil ikke blive generet, med mindre den 3 meter lange port
vil skulle åbnes over mod deres hus.
Jeg har nu siden talt med genboen, som fortæller om de gener de har oplevet
med manden. Der er vist ingen tvivl om, at de ting de har oplevet, med rette
kan anlede mig at tro at denne brug af adgangsret er chikane, men har han
ret, skal han have det. Bare ikke mere end det.

Venligst
Lars



LaC (04-03-2003)
Kommentar
Fra : LaC


Dato : 04-03-03 15:54

Hej.

Opfølgning for interesserede:
Jeg har nu været på tinglysningen, og de har intet tinglyst på at der skulle
være nogen der har vejret. De kan dog se at jeg har fået udlagt 65 m2 på min
grund til vej. Dette er bare aldrig blevet effektueret - altså anlagt som
vej. Det viser sig vist, at der ikke er ret meget nedfældet omkring hvilke
regler der ligger på hvordan færdslen skal være på dette areal. Jeg har så
været ved landmåleren, som umiddelbart vil mene at bevisbyrden for en
adgangsret således må ligge ved min nabo. Da jeg ikke har kunne fremskaffe
en sådan, formoder jeg heller ikke han kan. At hans grund støder op til jord
der er udlagt som adgang for een nabo, betyder ikke at han automatisk også
har denne adgangsret?

Jeg vil derfor svare ham at han må bevise at han har ret til adgang over min
jord.

Landmåleren nævner i øvrigt, at en evt. mundtlig aftale fra et gammelt
skøde, som evt. engang er påført et skøde, ikke automatisk har værdi efter
at der er skiftet ejer. Det er aftaler de gamle ejere imellem. En adgangsret
vil skulle tinglyses for sig selv, for at have gyldighed?

Venligst
Lars Christensen



Peter G C (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 04-03-03 16:27

"LaC" <lac@TAGDETTEBORTfanonet.dk> skrev i en meddelelse
news:3e64be18$0$252$bc7fd3c@news.sonofon.dk...

[klip]

> Jeg vil derfor svare ham at han må bevise at han har ret til adgang over
min
> jord.

God ide.

>
> Landmåleren nævner i øvrigt, at en evt. mundtlig aftale fra et gammelt
> skøde, som evt. engang er påført et skøde, ikke automatisk har værdi efter
> at der er skiftet ejer. Det er aftaler de gamle ejere imellem. En
adgangsret
> vil skulle tinglyses for sig selv, for at have gyldighed?

Som udgangspunkt ja. En sådan aftale bortfalder ved senere overdragelse,
hvis den nye ejer er i god tro, jf. Tinglysningslovens § 5 og § 1 (eller det
er nok § 27...)

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Kristian Storgaard (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 04-03-03 16:30

On 04.03.2003 16:27, in article b42gi5$khg$1@sunsite.dk, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

> Som udgangspunkt ja. En sådan aftale bortfalder ved senere overdragelse,
> hvis den nye ejer er i god tro, jf. Tinglysningslovens § 5 og § 1 (eller det
> er nok § 27...)

Det må være § 1, ikke? En utinglyst ret ekstinkveres af en senere tinglyst
ret. Eller hvad? (Jeg er ikke så skrap i tinglysning)

/kristian


Peter G C (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 04-03-03 16:38

"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i en
meddelelse news:BA8A8516.17B05%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...


[klip]

> Det må være § 1, ikke? En utinglyst ret ekstinkveres af en senere tinglyst
> ret. Eller hvad? (Jeg er ikke så skrap i tinglysning)

Uha .... har du ikke overstået formueretten endnu?

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Kristian Storgaard (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 04-03-03 16:44

On 04.03.2003 16:38, in article b42h72$q9j$1@sunsite.dk, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

> Uha .... har du ikke overstået formueretten endnu?

Nej, og jeg tror heller ikke at Willumsens bog nødvendigvis gør mig skrap
til tinglysning....

/kristian


Peter G C (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 04-03-03 16:49

"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i en
meddelelse news:BA8A8869.17B0D%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...

[klip]

> Nej, og jeg tror heller ikke at Willumsens bog nødvendigvis gør mig skrap
> til tinglysning....

Jooo - du skal bare sætte dig ned og læse og tegne og forstå.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Kristian Storgaard (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 04-03-03 17:00

On 04.03.2003 16:49, in article b42hrm$3s3$1@sunsite.dk, "Peter G C"
<pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

> Jooo - du skal bare sætte dig ned og læse og tegne og forstå.

Ja, næstefter sproget er en god bred røv juristens vigtigste værktøj....

Jeg er også fortrøstningsfuld - endnu! (Men stadig ikke vild med Willumsen).
Tak for opmuntringen alligevel.

/kristian


Karina og Christian (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 04-03-03 18:00

"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> wrote in
message news:BA8A8C0F.17B18%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...>
> Jeg er også fortrøstningsfuld - endnu!

Det skal du da også være. Hvis det gik (endda sk.. godt) for mig - kan det
gå for enhver

> (Men stadig ikke vild med Willumsen).

Det skal du også også være, og det bliver du, når du har været - og det er
naturligvis et must - til Flemming Jensns timer, der kommer på et tidspunkt
inden eksamen.

Hehe - og efter du har været til de timer, tør du aldrig, aldrig mere at
komme med en kæk kommentar om, at "det nok er § 1". Man lærer at få en
hulens respekt for tinglysningenslovns §§ 1 og 27

Med venlige og opmuntrende hilsner
Karina



Ivar Madsen (08-03-2003)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 08-03-03 10:35

Karina og Christian skrev Tirsdag den 4. marts 2003 17:59 i dk.videnskab.jura:

> Hehe - og efter du har været til de timer, tør du aldrig, aldrig mere at
> komme med en kæk kommentar om, at "det nok er § 1". Man lærer at få en
> hulens respekt for tinglysningenslovns §§ 1 og 27

Kan du kort komme ind på hvad der er hvad?


| § 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed
| mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.

| Stk. 2. Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en
| utinglyst ret, skal selv være tinglyst og erhververen ifølge aftalen være i
| god tro.




| § 27. Når et dokument er tinglyst og udleveret eller afsendt fra
| tinglysningskontoret, kan godtroende erhververe af rettigheder over
| ejendommen ifølge tinglyst aftale - eller ifølge transport på et pantebrev -
| ikke mødes med nogen indsigelse mod nævnte dokuments gyldighed. Den
| indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, eller at dets
| udstedelse retsstridig er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om
| øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved
| udstedelsen, bevares dog også overfor den godtroende erhverver.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

Anders Wegge Jakobse~ (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 04-03-03 21:57

"Kristian" == Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> writes:

> On 04.03.2003 16:49, in article b42hrm$3s3$1@sunsite.dk, "Peter G C"
> <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

>> Jooo - du skal bare sætte dig ned og læse og tegne og forstå.

> Ja, næstefter sproget er en god bred røv juristens vigtigste værktøj....

Nu bliver jeg nødt til at spørge:

Hvor meget sprogligt pedanteri er der egentlig i jura, og findes der
en "ordbog over det juridiske sprog", så vi andre har en chance for at
være bare lidt selvhjulpne?

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>

Karina og Christian (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 04-03-03 22:03

"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@bakkelygaard.dk> wrote in message
news:m2adgaetq5.fsf_-_@obelix.bakkelygaard.dk...
[klip]
> Nu bliver jeg nødt til at spørge:
>
> Hvor meget sprogligt pedanteri er der egentlig i jura, og findes der
> en "ordbog over det juridiske sprog", så vi andre har en chance for at
> være bare lidt selvhjulpne?

Der findes da en juridisk ordbog, hvis det er en sådan, du efterlyser?

Med venlig hilsen
Karina



Anders Wegge Jakobse~ (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 04-03-03 22:20

"Karina" == Karina og Christian <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> writes:

> "Anders Wegge Jakobsen" <wegge@bakkelygaard.dk> wrote in message
> news:m2adgaetq5.fsf_-_@obelix.bakkelygaard.dk...
> [klip]
>> Nu bliver jeg nødt til at spørge:
>>
>> Hvor meget sprogligt pedanteri er der egentlig i jura, og findes der
>> en "ordbog over det juridiske sprog", så vi andre har en chance for at
>> være bare lidt selvhjulpne?

> Der findes da en juridisk ordbog, hvis det er en sådan, du efterlyser?

Måske, men jeg er a) Nærig, og b) Næppe interesseret nok til at købe
en ordbog, før jeg virkelig har brug for den, så det er nærmere en
online ressource jeg fisker efter.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>

Henning Makholm (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-03-03 22:44

Scripsit Anders Wegge Jakobsen <wegge@bakkelygaard.dk>

> Hvor meget sprogligt pedanteri er der egentlig i jura,

Næppe mere end i alle andre fagområder, hvor man har særligt behov for
at give præcist sprogligt udtryk til faglige begreber som "almindelige
mennekser" ikke har brug for at skelne mellem i dagligdagen.

Jeg oplever ikke mere (eller mindre velbegrundet) pedanteri i jura end
jeg gør i matematik, datalogi eller fysik.

--
Henning Makholm "No one seems to know what
distinguishes a bell from a whistle."

Kristian Storgaard (05-03-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 05-03-03 00:28

On 04.03.2003 22:43, in article yahllzuu7sa.fsf@pc-043.diku.dk, "Henning
Makholm" <henning@makholm.net> wrote:

> Næppe mere end i alle andre fagområder, hvor man har særligt behov for
> at give præcist sprogligt udtryk til faglige begreber som "almindelige
> mennekser" ikke har brug for at skelne mellem i dagligdagen.

Men, måske modsat andre fagområder, så har juraen (på et abstrakt plan) ikke
andet end ord at arbejde med.

> Jeg oplever ikke mere (eller mindre velbegrundet) pedanteri i jura end
> jeg gør i matematik, datalogi eller fysik.

Sikkert ikke, men mon ikke bare det er fordi "almenheden" har mere kontakt
med jura end med fx. matematik eller fysik på et videnskabeligt niveau, og
derfor oftere oplever juraens/juristers mere præcise (og til tider
forbeholdne) udtryksmåde.

/kristian


Henning Makholm (06-03-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 06-03-03 13:56

Scripsit Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk>
> On 04.03.2003 22:43, in article yahllzuu7sa.fsf@pc-043.diku.dk, "Henning
> Makholm" <henning@makholm.net> wrote:

> > Næppe mere end i alle andre fagområder, hvor man har særligt behov for
> > at give præcist sprogligt udtryk til faglige begreber som "almindelige
> > mennekser" ikke har brug for at skelne mellem i dagligdagen.

> Men, måske modsat andre fagområder, så har juraen (på et abstrakt plan) ikke
> andet end ord at arbejde med.

Det har matematik, fysik og datalogi heller ikke. Deres viden skal
også formuleres i ord før det er viden. I praksis bliver nogen af
ordene noteret med andet end bogstaver, men de er der stadig.

> > Jeg oplever ikke mere (eller mindre velbegrundet) pedanteri i jura end
> > jeg gør i matematik, datalogi eller fysik.

> Sikkert ikke, men mon ikke bare det er fordi "almenheden" har mere kontakt
> med jura end med fx. matematik eller fysik på et videnskabeligt niveau,

Det forstår jeg ikke helt. Hvis man har mere kontakt med jura end med
matematik, og jura "objektivt" har samme eller højrere
pedanteritendens end matematik, ville man jo opleve mere juridisk
pedanteri end matematisk ditto.

--
Henning Makholm "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"

Kristian Storgaard (06-03-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 06-03-03 16:25

On 06.03.2003 13:55, in article yahk7fcirhn.fsf@pc-043.diku.dk, "Henning
Makholm" <henning@makholm.net> wrote:

>> Sikkert ikke, men mon ikke bare det er fordi "almenheden" har mere kontakt
>> med jura end med fx. matematik eller fysik på et videnskabeligt niveau,
>
> Det forstår jeg ikke helt. Hvis man har mere kontakt med jura end med
> matematik, og jura "objektivt" har samme eller højrere
> pedanteritendens end matematik, ville man jo opleve mere juridisk
> pedanteri end matematisk ditto.

Det var præcist det jeg mente, men jeg brugte vist bare ikke "værktøjet"
ordentligt til at udtrykke det.

/kristian


Henning Makholm (06-03-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 06-03-03 17:07

Scripsit Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote:

>>> mon ikke bare det er fordi "almenheden" har mere kontakt
>>> med jura end med fx. matematik eller fysik på et videnskabeligt
>>> niveau,

>> Hvis man har mere kontakt med jura end med
>> matematik, og jura "objektivt" har samme eller højrere
>> pedanteritendens end matematik, ville man jo opleve mere juridisk
>> pedanteri end matematisk ditto.

> Det var præcist det jeg mente,

Men i så fald uden "eller højere", ikkesandt?

> men jeg brugte vist bare ikke "værktøjet" ordentligt til at udtrykke
> det.

Det så ud som om du fremsatte en alternativ forklaring på at *jeg* har
set lige så meget (eller lidt) pedanteri i naturvidenskaberne som jeg
ser i jura.

--
Henning Makholm "It was intended to compile from some approximation to
the M-notation, but the M-notation was never fully defined,
because representing LISP functions by LISP lists became the
dominant programming language when the interpreter later became available."

Peter G C (05-03-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 05-03-03 09:32

"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@bakkelygaard.dk> skrev i en meddelelse
news:m2adgaetq5.fsf_-_@obelix.bakkelygaard.dk...

[klip]

> Hvor meget sprogligt pedanteri er der egentlig i jura,

Det er sjældent - men kan man drive lidt gæk er det da lidt sjovt Nej
spøg til side: Man skal blot kunne udtrykke sig klart - det kan være et
stort problem for mange.

> og findes der
> en "ordbog over det juridiske sprog", så vi andre har en chance for at
> være bare lidt selvhjulpne?

Der er en juridisk ordbog, der findes nogle enkelte online - du må bruge
bibelmetoden ....

/Peter



jacob nielsen (05-03-2003)
Kommentar
Fra : jacob nielsen


Dato : 05-03-03 09:55

"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> wrote in
message news:BA8A8869.17B0D%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...

> Nej, og jeg tror heller ikke at Willumsens bog nødvendigvis gør mig skrap
> til tinglysning....

Der tager du ganske fejl. IMHO er den fremragende, men det opdagede jeg
først da Flemming Jensen åbnede mine øjne. Willumsens undervisningsforløb
giver jeg ikke meget for. Jeg har overvejet at prøve at komme til en af hans
timer igen for at se om de er bedre i 2. omgang, men jeg har vist anden
undervisning samtidig.

Mvh.
Jacob



jacob nielsen (05-03-2003)
Kommentar
Fra : jacob nielsen


Dato : 05-03-03 10:00

"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> wrote in
message news:BA8A8516.17B05%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...
> > Som udgangspunkt ja. En sådan aftale bortfalder ved senere overdragelse,
> > hvis den nye ejer er i god tro, jf. Tinglysningslovens § 5 og § 1 (eller
det
> > er nok § 27...)
>
> Det må være § 1, ikke? En utinglyst ret ekstinkveres af en senere tinglyst
> ret. Eller hvad? (Jeg er ikke så skrap i tinglysning)

Willumsen s. 10 er din ven, når der skal sondres mellem §1 og §27.

Mvh.
Jacob



Peter G C (05-03-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 05-03-03 10:16

"jacob nielsen" <jacobnielsenFJERNDETTE@mail.com> skrev i en meddelelse
news:b44ec8$hn9$1@sunsite.dk...

[klip]

> Willumsen s. 10 er din ven, når der skal sondres mellem §1 og §27.

Nå, hvad er svaret?

/Peter



jacob nielsen (05-03-2003)
Kommentar
Fra : jacob nielsen


Dato : 05-03-03 11:09

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:b44f54$n17$1@sunsite.dk...
>
> > Willumsen s. 10 er din ven, når der skal sondres mellem §1 og §27.
>
> Nå, hvad er svaret?

§1 hvis den tidligere ejer har givet naboen adgangsret og derefter
overdraget ejendommen til LaC. Det er dog §27 hvis der har været en eller
flere ejere mellem, den der oprindeligt gav naboen adgangsretten og LaC, og
ingen af disse selvstændigt har ekstingveret adgangsretten.

Mvh.
Jacob



bem (04-03-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 04-03-03 18:10

Peter G C wrote:
>> Landmåleren nævner i øvrigt, at en evt. mundtlig aftale fra et
>> gammelt skøde, som evt. engang er påført et skøde, ikke automatisk
>> har værdi efter at der er skiftet ejer. Det er aftaler de gamle
>> ejere imellem. En adgangsret vil skulle tinglyses for sig selv, for
>> at have gyldighed?
>
> Som udgangspunkt ja. En sådan aftale bortfalder ved senere
> overdragelse, hvis den nye ejer er i god tro, jf. Tinglysningslovens
> § 5 og § 1 (eller det er nok § 27...)

Er der ikke noget med, at man heller ikke kan vinde hævd på er ret, som
beror på en aftale? I så fald kunne det måske ligefrem være en fordel at få
konstateret, at der forelå en aftale med en tidligere ejer?

/Bo


Bertel Lund Hansen (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 04-03-03 20:19

bem skrev:

>Er der ikke noget med, at man heller ikke kan vinde hævd på er ret, som
>beror på en aftale?

Det har jeg fået oplyst. Jeg har en mundtlig aftale med en anden
beboer her i huset om at hun kan benytte min garage. Af
nervøsitet for at miste den efter 20 års forløb spurgte jeg om
det kunne lade sig gøre og fik det klare svar: nej. Men jeg
husker ingen paragraffer eller andre henvisninger.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Carsten Holck (04-03-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Holck


Dato : 04-03-03 22:29

Bertel Lund Hansen wrote:
> bem skrev:
>
>
>>Er der ikke noget med, at man heller ikke kan vinde hævd på er ret, som
>>beror på en aftale?
>
>
> Det har jeg fået oplyst. Jeg har en mundtlig aftale med en anden
> beboer her i huset om at hun kan benytte min garage. Af
> nervøsitet for at miste den efter 20 års forløb spurgte jeg om
> det kunne lade sig gøre og fik det klare svar: nej. Men jeg
> husker ingen paragraffer eller andre henvisninger.
>
Chr. V Danske Lov fra 1683 såmænd.
.....
5. CAPITEL.

Om Hævd

1. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar
Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at
fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde
det, enten til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar.

.......
/carsten


LaC (15-03-2003)
Kommentar
Fra : LaC


Dato : 15-03-03 19:27

Hej.

Her er lige endnu en opfølgning for interesserede. Nedenfor er mine
oprindelige
indlæg indsat. Råd og vejledning vil være yderst velkommen, idet jeg synes
tonen er ved at blive noget hård i brevene, og jeg ikke bryder mig om at min
nabo truer med at gå ind på min grund at fjerne genstande.



Jeg har lagt dokumenterne her: http://hjem.get2net.dk/larchris/Nabo.htm

Min nabos navn og adresse er sløret på dokumenterne.

Der er også et foto af stykket op mod naboen, samt et udsnit af
matrikelkortet på siden.



Det jeg især vil være interesseret i at høre om, er hvilken situation jeg
står i rent juridisk. Har det, som min nabo hævder juridisk gyldighed, at
Kort og Matrikelstyrelsen kan se, at der fra 1930 foreligger "ringblade",
som er udfærdiget i forarbejdet til matrikelkortene. De medsender et kort
mage til det jeg har fået ved kommunen, som forklarer at der er udlagt en
påtænkt vej over min grund, og at denne aldrig er blevet lavet. På
tinglysningskontoret foreligger der ikke en særskilt tinglysning på nogen
adgangsret.

Gør jeg juridisk ret i, som jeg gør nu, at afvise min nabos krav?

Har min nabo ret til at gå på min grund at fjerne noget, som han mener står
i vejen for ham - selv efter 30 dages "varsel".

Og stadig er spørgsmålet der, at hvis han må dette. Må en given låge så åbne
indover min grund.

Er der i øvrigt nogle råd I her kan give mig?



Venligst



Lars Christensen.

Fanø




>D. 28/2 2003
>
>Hej.
>
>Jeg har et spørgsmål vedr. tinglyst adgangsret over privat grund.
>
>Kort går spørgsmålet ud på: Hvad ligger der i begrebet adgangsret?
>Parkering? Bilkørsel? Hvem udstikker reglerne for trafik - form og omfang?
>
>Længere forklaring:
>Jeg er ejer af en grund i bybebyggelse. Langs bagsiden af min grund går et
>ca 3 m. bredt stykke græssti, som ifølge tinglysning er udlagt med
>adgangsret for det hus der er sammenbygget ned mit, samt vores bagbo.
>Bagrunden for adgangsretten er ifølge kommunen at der i gamle dage skulle
>kunne føres en sprøjtevogn ind til husene. Bagboen benytter dagligt stien
til
>at komme til og fra sit hus på cykel. De forskellige ejere af det
>sammenbyggede nabohus har ikke de sidste 12 år gjort brug af denne ret.
>Vi har således benyttet arealet, som er min grunds eneste med mulighed for
>sol, til at have et lille havebord, samt affaldssortering m.m. på.
>Den nuværende ejer har slettet en låge, der var i hegnet og anlagt et godt
>180 cm. højt hegn for ca. 2 år siden. Vi har så plantet lidt bambus op mod
>hegnet. Han har nu pr. brev meddelt at han agter at tage sin adgangsret i
>brug og vil have at alle genstande og planter fjernet i det tinglyste 3
>meter brede areal langs mit hus, da han ønsker at lave sit plankeværk om
til
>en port på 3 meters bredde. Dette er den samlede bredde af grunden til
denne
>side.
>Da adgangsretten er tinglyst, er jeg vidende om at dette er et krav han med
>en hvis rimelighed har ret til at stille. Ligesom jeg ved, at en evt.
>ophævelse vil skulle foretages under godkendelse af alle de implicerede.
>Men kan jeg stille krav om at en given låge vil skulle åbnes ind mod hans
>ejendom, og ikke over min? ( En åben låge vil i den ene side dække af for
>min bagdør, som ligger 40 cm fra skel mod hans hus) Vil jeg kunne stille
>krav i forhold til om han kører med bil over arealet? Og i hvilket omfang?
>Hvad med vedligeholdelse af arealet, som nu er af græs? Ved evt. bilkørsel,
>vil der opstå et helt andet slid. I hvilket omfang må jeg selv benytte
>arealet til andet end adgang?

>(Til sidst vil jeg uden om denne sag bemærke at pågældende nabo er en
>særdeles stridslysten herre, som allerede har opsøgt konflikter med både
>undertegnede, samt andre naboer i området. Han har ført flere retssager
>omkring højde på plankeværk mod vores bagbo, samt været politianmeldt for
>vold og trusler om vold mod disse. Han har også været her i døren for godt
>1½ år siden hvor han truer mig, samt kommer med antydninger angående
>indretningen af min 1. sal, som tyder på at han har haft adgang dertil uden
>mit vidende. Jeg havde spurgt til fugt, som kommer fra væggen ind mod hans
>bryggers/bad. Han afviser da alt. Jeg har ladet denne sag ligge siden. Der
>har været mange episoder af mere eller mindre spøjst karakter med ham, og
>derfor ser jeg dette som endnu et udslag imod mig som nabo.)
>
>
>
>Venligst
>Lars Christensen
>Fanø.
>
>D. 4/3 2003
>
> Hej.
>
> Opfølgning for interesserede:
> Jeg har nu været på tinglysningen, og de har intet tinglyst på at der
skulle
> være nogen der har vejret. De kan dog se at jeg har fået udlagt 65 m2 på
min
> grund til vej. Dette er bare aldrig blevet effektueret - altså anlagt som
> vej. Det viser sig vist, at der ikke er ret meget nedfældet omkring hvilke
> regler der ligger på hvordan færdslen skal være på dette areal. Jeg har så
> været ved landmåleren, som umiddelbart vil mene at bevisbyrden for en
> adgangsret således må ligge ved min nabo. Da jeg ikke har kunne fremskaffe
> en sådan, formoder jeg heller ikke han kan. At hans grund støder op til
jord
> der er udlagt som adgang for een nabo, betyder ikke at han automatisk også
> har denne adgangsret?
>
> Jeg vil derfor svare ham at han må bevise at han har ret til adgang over
min
> jord.
>
> Landmåleren nævner i øvrigt, at en evt. mundtlig aftale fra et gammelt
> skøde, som evt. engang er påført et skøde, ikke automatisk har værdi efter
> at der er skiftet ejer. Det er aftaler de gamle ejere imellem. En
adgangsret
> vil skulle tinglyses for sig selv, for at have gyldighed?
>
> Venligst
> Lars Christensen
>
>



LaC (15-03-2003)
Kommentar
Fra : LaC


Dato : 15-03-03 19:42


Hej.

> Jeg har lagt dokumenterne her: http://hjem.get2net.dk/larchris/Nabo.htm

En kommentar til det min nabo skriver:

Der er en del fejlinformationer i det han anfører omkring den hidtidige brug
af den udlagte vej.
Han og alle de andre der har boet i nabohuset har ikke benyttet den, i de 13
år jeg har boet her. Bagboen, som har matrikelnummer 207, benytter kun denne
adgangsret til at cykle på. De har i få tilfælle i løbet af årene efter
aftale med mig haft håndværkere holdende. Jeg har aldrig set en postbil.
Den sidste Nabo, som skulle benytte det til parkering er udsand. Han
parkerer på sin egen grund.

Lars



Carsten Holck (15-03-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Holck


Dato : 15-03-03 21:48

LaC wrote:
> Hej.
>
>
>>Jeg har lagt dokumenterne her: http://hjem.get2net.dk/larchris/Nabo.htm
>
>
> En kommentar til det min nabo skriver:
>
> Der er en del fejlinformationer i det han anfører omkring den hidtidige brug
> af den udlagte vej.
> Han og alle de andre der har boet i nabohuset har ikke benyttet den, i de 13
> år jeg har boet her. Bagboen, som har matrikelnummer 207, benytter kun denne
> adgangsret til at cykle på. De har i få tilfælle i løbet af årene efter
> aftale med mig haft håndværkere holdende. Jeg har aldrig set en postbil.
> Den sidste Nabo, som skulle benytte det til parkering er udsand. Han
> parkerer på sin egen grund.
>
> Lars
>
>
Vejret giver vel heller ikke ret til parkering, hvad med et "tydeligt"
skilt og 510.- pr gang han parkerer ?
(Hvis Carpark kan så ...)

/carsten


Arne Feldborg (15-03-2003)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 15-03-03 23:07

"LaC" <lac@TAGDETTEBORTfanonet.dk> skrev Sat, 15 Mar 2003 19:27:15 +0100


>indlæg indsat. Råd og vejledning vil være yderst velkommen, idet jeg synes
>tonen er ved at blive noget hård i brevene, og jeg ikke bryder mig om at min
>nabo truer med at gå ind på min grund at fjerne genstande.
>
Jeg kan ikke svare fyldestgørende på dine spørgsmål, men der er lige et
par ting jeg vil nævne.

Medmindre det er din nabos eneste adgangsvej, så kan han kun få ret til
at køre der hvis det enten er tinglyst eller der er vundet hævd på det.

Det er tilsyneladende ikke tinglyst, og hvis han ikke har brugt vejen i
de sidste 13 år, kan han næppe heller have vundet hævd - med mindre
dette er sket i en periode der ligger længere tilbage. Det sidste er en
problemstilling der til syvende og sidst kun kan afgøres ved en domstol.

Og, som der også står i een af skrivelserne, en hævdvunden ret kan igen
fortabes ved hævd - dvs. hvis han i 20 år ikke har benyttet sig af denne
ret og heller ikke har gjort opmærksom på at den eksisterede.

At der er aftegenet en vej på det gamle kort kan ikke i sig selv bruges
til noget i dag hvis den aldrig er blevet anlagt og ej heller er
tinglyst. At to andre naboer, evt. efter aftale med dig, lejlighedsvis
har brugt vejen giver heller ikke i sig selv den tredie nabo nogen
særlige rettigheder.

Da vejretten ikke er tinglyst tror jeg simpelthen du skal flytte
bevisbyrden over på hans skuldre, og bede ham dokumentere hvornår og
under hvilke omstændigheder han mener at have vundet hævd.

Han må ikke gå ind på din grund og selv fjerne tingene. Hvis han mener
du spærer 'hans' vej, så må han gå til politiet eller de kommunale
vejmyndigheder.

Mht. porten så må det være en opgave for det kommunale hegnssyn. Jeg er
ikke lige klar over om de også mægler i vejstridigheder, men det var
måske et forsøg værd.?


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bøling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Kristian Storgaard (16-03-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 16-03-03 16:22

"Arne Feldborg" skrev:

> Medmindre det er din nabos eneste adgangsvej, så kan han kun få ret til
> at køre der hvis det enten er tinglyst eller der er vundet hævd på det.

Tinglysning er ikke en gyldighedsbetingelse mellem parterne. Det er en
sikringsakt, som skal sikre at andre ikke ekstinkverer retten.

Tinglysningsloven
§ 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed
mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.[...]

Hvis der foreligger en gyldig aftale om vejret mellem de to (det vil jeg
ikke kommentere om der gør), så er den selvfølgelig gældende i forholdet
mellem dem - også uden tinglysning.

/kristian


LaC (16-03-2003)
Kommentar
Fra : LaC


Dato : 16-03-03 21:01

Hej.

> Tinglysning er ikke en gyldighedsbetingelse mellem parterne. Det er en
> sikringsakt, som skal sikre at andre ikke ekstinkverer retten.

Hvad ligger der i begrebet eksinkverer - forklaret for en lægmand som jeg?

> Hvis der foreligger en gyldig aftale om vejret mellem de to (det vil jeg
> ikke kommentere om der gør), så er den selvfølgelig gældende i forholdet
> mellem dem - også uden tinglysning.

Hvad er en "gyldig aftale"?

Lars Christensen.
Fanø



Kristian Storgaard (16-03-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 16-03-03 21:26

"LaC" skrev:
> Hvad ligger der i begrebet eksinkverer - forklaret for en lægmand som jeg?

Ekstinktion betyder oprindeligt "at udslukke". Begrebet ekstinktion bruges
om at udslukke eller fortrænge en andens rettighed.

Et eksempel: Du sælger dit hus til A, men får ikke skødet tinglyst. Dagen
efter sælger du det samme hus til B, som får skødet tinglyst. Huset er nu
solgt to gange, men da der kun er et hus, skal man finde ud af, hvem der har
retten til det. Da salget til A er sket først, har han som udgangspunkt ret.
Men da han ikke har foretaget sikringsakten (hvilket B har), ekstinkverer -
fortrænger - B den ret A har.

> Hvad er en "gyldig aftale"?

En aftale, som ikke er ramt af en ugyldighedsgrund. Der ligger ikke noget
specielt i udtrykket.

/kristian


Henning Makholm (16-03-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 16-03-03 22:14

Scripsit Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk>
> "Arne Feldborg" skrev:

> > Medmindre det er din nabos eneste adgangsvej, så kan han kun få ret til
> > at køre der hvis det enten er tinglyst eller der er vundet hævd på det.

> Tinglysning er ikke en gyldighedsbetingelse mellem parterne. Det er en
> sikringsakt, som skal sikre at andre ikke ekstinkverer retten.

Jo, men ifølge "LaC"s referat påberåber naboen sig jo i det højeste en
aftale mellem ham og en *tidligere* ejer. I forhold til dén aftale er
"LaC" da tredjemand, og aftalen må derfor kræve tinglysning for at
blive gyldig over for "LaC".

--
Henning Makholm "Nemo enim fere saltat sobrius, nisi forte insanit."

LaC (25-03-2003)
Kommentar
Fra : LaC


Dato : 25-03-03 17:12

Hej.

Så er jeg her igen, med endnu en opfølgning, samt nye spørgsmål.

Igen, -jeg har lagt dokumenterne ud på følgende side:
http://hjem.get2net.dk/larchris/Nabo.htm

Jeg har siden været omkring den lokale betjent, at sætte ham ind i det, da
min nabo truede med selv at fjerne genstande fra min grund.

Jeg var også ved gratis retshjælp, hvor vagthavende advokat
bemærkelsesværdigt nok havde et kendskab til min nabo, som han ikke uddyber,
men råder mig til at stille hårdt mod hårdt med det persongalleri jeg er
oppe imod. Han råder mig at opsætte en bom, som markerer at naboen ikke skal
forbi, samt vil gøre at han vil skulle påbegynde en sag, hvor han skal
bevise sin ret.

Dette gør en ven og jeg så, og min nabo går helt besærk. Han forsøger fysisk
at stoppe os, ved at sparke jord tilbage i de huller vi graver, grave beton
op af hullet med fingrene, samt verbalt at true: Han siger bl.a.: "Det her
er du slet ikke stor nok til at gennemføre, Lars!" Han beskylder mig for at
have generet hans børn, og at han vil ringe til mit job og forklare dem det?
(Jeg er pædagog på en døgninstitution.)
Han siger at han vil tilkalde politiet, hvilket jeg medgiver ham er en god
ide, at han gør. Jeg forklarer ham at jeg ikke ønsker at tale med ham, som
tingene er lige nu. Betjenten kommer, lige som vi er færdige med at støbe
bommen fast, og forsøger at tale ham til ro. Dette lykkes til dels efter en
stund. Mens betjenten er her påbegynder min nabo at pille sit plankeværk
ned. Betjenten gør det klart, at det vil være hærværk, såfremt han går ind
og fjerner ting på min grund og beder ham stoppe med at pille ned. Min bagbo
er i sin have, hvor han bevidner hele optrinet, og betjenten taler også med
ham.

Efterfølgende dag modtager jeg endnu et brev (ligger på ovennævnte
hjemmeside.) I brevet forklarer min nabo episoden, som han ser det, og klart
udlagt til sin fordel. Han undlader f.eks at nævne de verbale udfald, han
gør imod mig. Han nævner også, at han vil overgive sagen til sin advokat, da
han kunne forstå på betjenten at det var en civilretslig sag. Som sådan har
jeg opnået, hvad advokaten på den gratis retshjælp ville.

I løbet af weekenden, har min nabo så gået og lavet en 3 meter bred låge ud
af sit plankeværk. Denne låge ser umiddelbart ud til at være indrettet
således at den vil skulle åbnes indover min grund, hvorved den vil spærre
for min bagdør. (Billeder på ovennævnte side)

Jeg har i dag modtaget brev fra naboens advokat ( ligger også på ovennævnte
side.) Af dette fremgår der at jeg vil skulle betale naboens advokatudgift
på 1875,- samt at jeg vil skulle betale yderligere, såfremt jeg ikke makker
ret, og sagen går til retsforfølgning.

Sådan noget giver mig jo lidt nervøs mave, da jeg ikke normalt omgåes
advokater og sådan bliver truet.

Jeg har forhørt mig ved min forsikring, som siger de vil tage imod en
henvendelse fra min advokat, som de vil tage stilling til evt. dækning fra
deres side.

Jeg har talt med Kort -og Matrikelstyrelsen, som forklarer at deres brev
ikke i sig selv er gyldig, idet der ved hævd kan være ændret på forholdende.

Så kommer vi til spørgsmålene:
- Er der noget jeg specielt skal være opmærksom på lige nu?
- Vil jeg skulle skrive et brev til min nabo, hvor jeg forklarer sagen fra
min side, endnu en gang? herunder afvise hans udlægning af den diskussion vi
har haft, hvor han jo truer mig.
- Det er vel min nabo, der skal bevise, at der foreligger hævd? Hvis ikke,
skal jeg så rundt at finde vidner på at dette ikke er tilfældet?
- Er der umiddelbart nogen, som har et bud på en rigtig god advokat, som
kan/vil påtage sig en sådan sag? Herunder evt. læsere her i
nyhedsgruppen.(Jeg ønsker at have den bedste på jobbet.)
- Hvad kan jeg risikere at omkostningerne ved sådan en sag løber op i?

Som tingene står lige nu, har min kære nabo fået mig så meget op at køre, at
jeg drømmer om ham om natten. Hver gang jeg bruger min bagdør, og eller
opholder mig på bagsiden af mit hus, kommer han ud, og giver sig til at glo
ind til mig.

Venligst
Lars Christensen
Fanø.


> Hej.
>
> Her er lige endnu en opfølgning for interesserede. Nedenfor er mine
> oprindelige
> indlæg indsat. Råd og vejledning vil være yderst velkommen, idet jeg synes
> tonen er ved at blive noget hård i brevene, og jeg ikke bryder mig om at
min
> nabo truer med at gå ind på min grund at fjerne genstande.
>
>
>
> Jeg har lagt dokumenterne her: >
> Min nabos navn og adresse er sløret på dokumenterne.
>
> Der er også et foto af stykket op mod naboen, samt et udsnit af
> matrikelkortet på siden.
>
>
>
> Det jeg især vil være interesseret i at høre om, er hvilken situation jeg
> står i rent juridisk. Har det, som min nabo hævder juridisk gyldighed, at
> Kort og Matrikelstyrelsen kan se, at der fra 1930 foreligger "ringblade",
> som er udfærdiget i forarbejdet til matrikelkortene. De medsender et kort
> mage til det jeg har fået ved kommunen, som forklarer at der er udlagt en
> påtænkt vej over min grund, og at denne aldrig er blevet lavet. På
> tinglysningskontoret foreligger der ikke en særskilt tinglysning på nogen
> adgangsret.
>
> Gør jeg juridisk ret i, som jeg gør nu, at afvise min nabos krav?
>
> Har min nabo ret til at gå på min grund at fjerne noget, som han mener
står
> i vejen for ham - selv efter 30 dages "varsel".
>
> Og stadig er spørgsmålet der, at hvis han må dette. Må en given låge så
åbne
> indover min grund.
>
> Er der i øvrigt nogle råd I her kan give mig?
>
>
>
> Venligst
>
>
>
> Lars Christensen.
>
> Fanø
>
>
>
>
> >D. 28/2 2003
> >
> >Hej.
> >
> >Jeg har et spørgsmål vedr. tinglyst adgangsret over privat grund.
> >
> >Kort går spørgsmålet ud på: Hvad ligger der i begrebet adgangsret?
> >Parkering? Bilkørsel? Hvem udstikker reglerne for trafik - form og
omfang?
> >
> >Længere forklaring:
> >Jeg er ejer af en grund i bybebyggelse. Langs bagsiden af min grund går
et
> >ca 3 m. bredt stykke græssti, som ifølge tinglysning er udlagt med
> >adgangsret for det hus der er sammenbygget ned mit, samt vores bagbo.
> >Bagrunden for adgangsretten er ifølge kommunen at der i gamle dage skulle
> >kunne føres en sprøjtevogn ind til husene. Bagboen benytter dagligt stien
> til
> >at komme til og fra sit hus på cykel. De forskellige ejere af det
> >sammenbyggede nabohus har ikke de sidste 12 år gjort brug af denne ret.
> >Vi har således benyttet arealet, som er min grunds eneste med mulighed
for
> >sol, til at have et lille havebord, samt affaldssortering m.m. på.
> >Den nuværende ejer har slettet en låge, der var i hegnet og anlagt et
godt
> >180 cm. højt hegn for ca. 2 år siden. Vi har så plantet lidt bambus op
mod
> >hegnet. Han har nu pr. brev meddelt at han agter at tage sin adgangsret i
> >brug og vil have at alle genstande og planter fjernet i det tinglyste 3
> >meter brede areal langs mit hus, da han ønsker at lave sit plankeværk om
> til
> >en port på 3 meters bredde. Dette er den samlede bredde af grunden til
> denne
> >side.
> >Da adgangsretten er tinglyst, er jeg vidende om at dette er et krav han
med
> >en hvis rimelighed har ret til at stille. Ligesom jeg ved, at en evt.
> >ophævelse vil skulle foretages under godkendelse af alle de implicerede.
> >Men kan jeg stille krav om at en given låge vil skulle åbnes ind mod hans
> >ejendom, og ikke over min? ( En åben låge vil i den ene side dække af for
> >min bagdør, som ligger 40 cm fra skel mod hans hus) Vil jeg kunne stille
> >krav i forhold til om han kører med bil over arealet? Og i hvilket
omfang?
> >Hvad med vedligeholdelse af arealet, som nu er af græs? Ved evt.
bilkørsel,
> >vil der opstå et helt andet slid. I hvilket omfang må jeg selv benytte
> >arealet til andet end adgang?
>
> >(Til sidst vil jeg uden om denne sag bemærke at pågældende nabo er en
> >særdeles stridslysten herre, som allerede har opsøgt konflikter med både
> >undertegnede, samt andre naboer i området. Han har ført flere retssager
> >omkring højde på plankeværk mod vores bagbo, samt været politianmeldt for
> >vold og trusler om vold mod disse. Han har også været her i døren for
godt
> >1½ år siden hvor han truer mig, samt kommer med antydninger angående
> >indretningen af min 1. sal, som tyder på at han har haft adgang dertil
uden
> >mit vidende. Jeg havde spurgt til fugt, som kommer fra væggen ind mod
hans
> >bryggers/bad. Han afviser da alt. Jeg har ladet denne sag ligge siden.
Der
> >har været mange episoder af mere eller mindre spøjst karakter med ham, og
> >derfor ser jeg dette som endnu et udslag imod mig som nabo.)
> >
> >
> >
> >Venligst
> >Lars Christensen
> >Fanø.
> >
> >D. 4/3 2003
> >
> > Hej.
> >
> > Opfølgning for interesserede:
> > Jeg har nu været på tinglysningen, og de har intet tinglyst på at der
> skulle
> > være nogen der har vejret. De kan dog se at jeg har fået udlagt 65 m2 på
> min
> > grund til vej. Dette er bare aldrig blevet effektueret - altså anlagt
som
> > vej. Det viser sig vist, at der ikke er ret meget nedfældet omkring
hvilke
> > regler der ligger på hvordan færdslen skal være på dette areal. Jeg har

> > været ved landmåleren, som umiddelbart vil mene at bevisbyrden for en
> > adgangsret således må ligge ved min nabo. Da jeg ikke har kunne
fremskaffe
> > en sådan, formoder jeg heller ikke han kan. At hans grund støder op til
> jord
> > der er udlagt som adgang for een nabo, betyder ikke at han automatisk
også
> > har denne adgangsret?
> >
> > Jeg vil derfor svare ham at han må bevise at han har ret til adgang over
> min
> > jord.
> >
> > Landmåleren nævner i øvrigt, at en evt. mundtlig aftale fra et gammelt
> > skøde, som evt. engang er påført et skøde, ikke automatisk har værdi
efter
> > at der er skiftet ejer. Det er aftaler de gamle ejere imellem. En
> adgangsret
> > vil skulle tinglyses for sig selv, for at have gyldighed?
> >
> > Venligst
> > Lars Christensen
> >
> >
>
>



Arne Feldborg (26-03-2003)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 26-03-03 08:58

"LaC" <lac@TAGDETTEBORTfanonet.dk> skrev Tue, 25 Mar 2003 17:12:06 +0100

>Så er jeg her igen, med endnu en opfølgning, samt nye spørgsmål.
>
Desværre ser det ikke ud til at der blandt juristerne her er den store
lyst til at hjælpe dig i situationen. Jeg kan, som tidligere nævnt, ikke
give dig et egentlig juridisk svar på dine spørgsmål. Men jeg vil lige
endnu engang kommentere et par af dem.

Jeg tror du i første omgang selv skal svare din nabos advokat (du er jo
udmærket i stand til formulere dig og gøre rede for dine synspunkter).

Giv en kort gennemgang af sagen som du ser den. Referer til den
skrivelse du har fra kommunen og til din samtale med landinspektøren.
Vedlæg også kopi af den skrivelse din nabo fik fra Kort &
Matrikkelstyrelsen.

Bed så advokaten redgøre helt præcist for hvilken ret din nabo måtte
have over din grund (bemærk advokaten bruger ikke ordet vejret een
eneste gang.!) og bed ham fremsende dokumentation for denne ret.

Det burde få et par alarmklokker til at ringe hos advokaten. Men hvis
din nabo insisterer på at han skal gå videre med sagen så skal han
naturligvis gøre det. Og så er tidspunktet kommet hvor du nødvendigvis
også selv må have en advokat til ordne der videre fornødne.

Gør også klart opmærksom på, at du på det foreliggende grundlag ikke har
til hensigt at betale din nabos advokatudgifter. Men at du tværtimod
forbeholder dig ret til at kræve ham for de udgifter du måtte få på
grund af denne sag.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bøling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

LaC (26-03-2003)
Kommentar
Fra : LaC


Dato : 26-03-03 15:24

Hej.

> Desværre ser det ikke ud til at der blandt juristerne her er den store
> lyst til at hjælpe dig i situationen.

Jeg håber stadig

> Jeg kan, som tidligere nævnt, ikke
> give dig et egentlig juridisk svar på dine spørgsmål. Men jeg vil lige
> endnu engang kommentere et par af dem.

Tak.

>
> Jeg tror du i første omgang selv skal svare din nabos advokat (du er jo
> udmærket i stand til formulere dig og gøre rede for dine synspunkter).
>
> Giv en kort gennemgang af sagen som du ser den. Referer til den
> skrivelse du har fra kommunen og til din samtale med landinspektøren.
> Vedlæg også kopi af den skrivelse din nabo fik fra Kort &
> Matrikkelstyrelsen.
>
> Bed så advokaten redgøre helt præcist for hvilken ret din nabo måtte
> have over din grund (bemærk advokaten bruger ikke ordet vejret een
> eneste gang.!) og bed ham fremsende dokumentation for denne ret.
>
> Det burde få et par alarmklokker til at ringe hos advokaten. Men hvis
> din nabo insisterer på at han skal gå videre med sagen så skal han
> naturligvis gøre det. Og så er tidspunktet kommet hvor du nødvendigvis
> også selv må have en advokat til ordne der videre fornødne.
>
> Gør også klart opmærksom på, at du på det foreliggende grundlag ikke har
> til hensigt at betale din nabos advokatudgifter. Men at du tværtimod
> forbeholder dig ret til at kræve ham for de udgifter du måtte få på
> grund af denne sag.
>
Igen, tak for rådene. Det tror jeg jeg vil gøre, men jeg slipper jo nok ikke
for at skulle ud at finde den advokat. Jeg vil have den bedste, så jeg kan
slippe ud af denne situation med skindet på næsen. Jeg har slet ikke bedt om
at være del i nogen konflikt.

Venligst

Lars Christensen
Fanø



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste