---

Hejsa NG

Jeg er endt i en lidt speciel situation mht boligsikring. I 2001 boede jeg
sammen med 2 andre i en lejebolig (Nogle af de gamle herinde kan måske huske
at jeg havde problemer med udlejeren og tilbagebetaling af depositum, det
fik en lykkelig udgang takket være råd herinde fra)

Nu har jeg så modtaget et krav på tilbagebetaling af 1203 kr der er udbetalt
for meget, i boligsikring, pga en indkomststigning fra en af mine tidligere
medbeboere. Han har ikke oplyst dette (Hverken til kommunen eller os), så
derfor kommer dette krav. Det er for det første pænt lang tid siden, boligen
blev opsagt per 1/7-2001, så det har da taget dem lidt tid at regne den ud.
Men, nu kommer spørgsmålet så, som jeg forstår lovgivningen hæfter vi
solidarisk for boligstøtten. Det er som sådan også ok, da vi jo alle har
nydt godt af den. Da det er den ene af de tidligere beboere der er skyld i
reguleringen siger min sans for logik at kommunen bør forsøge at indrage
pengene fra ham før de prøver de andre 2 lejere. Nu har jeg først lige fået
brevet så jeg har ikke haft mulighed for at ringe og snakke med dem, men det
antager jeg de ikke har gjort. Hvis de nu vælger blot at inddrage dem fra de
2 andre, hvordan står man så med et eventuelt krav overfor "synderen", jeg
antager der er et regres krav fra de 2 resterende. Nu er det nok næppe
sandsynligt at det kan betale sig for 1200, men alligevel. Har kommunen ikke
pligt til at forsøge at inddrage pengene fra vores "synder" før de udnytter
den kollektive hæftelse ?
På forhånd tak for de gode svar ;)

MVH
Carsten Steffensen
"Som aldrig nogensinde gider bo sammen med andre, end familie igen. Så mange
problemer det kan give :( "

---

> sandsynligt at det kan betale sig for 1200, men alligevel. Har kommunen
ikke
> pligt til at forsøge at inddrage pengene fra vores "synder" før de
udnytter
> den kollektive hæftelse ?

Kommunen skal inddrive restancen hos den person der har fået udbetalt
boligsikringen.
Det er korrekt at boligsikringen beregnes på grundlag af husstandens
indkomst, men det er formodentlig kun én af jer der har fået den udbetalt(at
i så efterfølgende deler den er kommunen uvedkommende).

Søren

---

Sonil wrote:
>> sandsynligt at det kan betale sig for 1200, men alligevel. Har
>> kommunen ikke pligt til at forsøge at inddrage pengene fra vores
>> "synder" før de udnytter den kollektive hæftelse ?
> Kommunen skal inddrive restancen hos den person der har fået udbetalt
> boligsikringen.
> Det er korrekt at boligsikringen beregnes på grundlag af husstandens
> indkomst, men det er formodentlig kun én af jer der har fået den
> udbetalt(at i så efterfølgende deler den er kommunen uvedkommende).
Ok, jeg undrede mig også lide over at der ikke var et girokort med, det er
så nok røget til ham der stod for boligsikringen. Men det ændrer vel ikke
ved den solidariske hæftelse, det er bare et spørgsmål om hvor de starter
med at inddrive penge?

/Carsten Steffensen

---

"Carsten Steffensen" <cs@cs.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:b3g6b0$cus$1@sunsite.dk...
> Hejsa NG
.. Har kommunen ikke
> pligt til at forsøge at inddrage pengene fra vores "synder" før de
udnytter
> den kollektive hæftelse ?
> På forhånd tak for de gode svar ;)
>
Nej. Solidarisk hæftelse medfører at kreditor har frit valg mellem
debitorerne mht. til indrivelse af krav. Den af debitorerne der betaler har
så regres mod de andre jf. den imellem dem indbyrdes fordeling af hæftelse.

Hvis vi forudsætter at du kommer til at betale det hele, og den indbyrdes
fordeling er en trediedel til hver, vil du have et krav på 800kr. af de
1200kr, idet du jo selv hæfter for en trediedel. Nu er du imidlertid
kreditor og har derfor frit valg med hensyn hvilke af de to andre (eller
evt. dem begge) du går på.

Prøver du derimod at få ham der er "synderen" til at hæfte for det hele, er
du paradoksalt nok ringere stillet, idet du i den situation kun vil have een
debitor at gå på.

PH

---

Peter Hansson wrote:
> Nej. Solidarisk hæftelse medfører at kreditor har frit valg mellem
> debitorerne mht. til indrivelse af krav. Den af debitorerne der
> betaler har så regres mod de andre jf. den imellem dem indbyrdes
> fordeling af hæftelse.
Jeps, jeg var godt klar over at det normalt foregik sådan, jeg antog bare
der var en slags "rimelighedsgrundsætning" indenfor forvaltningsretten
således at kommuner skal gå efter den "skyldige" først. Set i bakspejlet kan
jeg godt se at det nok var lidt naivt at tro :)

> Hvis vi forudsætter at du kommer til at betale det hele, og den
> indbyrdes fordeling er en trediedel til hver, vil du have et krav på
> 800kr. af de 1200kr, idet du jo selv hæfter for en trediedel. Nu er
> du imidlertid kreditor og har derfor frit valg med hensyn hvilke af
> de to andre (eller evt. dem begge) du går på.
Hmm, forvirrende. Jeg ville antage at ham der er skyld i kravet hæfter for
det fulde beløb til de to andre, alt efter hvem der har betalt.

> Prøver du derimod at få ham der er "synderen" til at hæfte for det
> hele, er du paradoksalt nok ringere stillet, idet du i den situation
> kun vil have een debitor at gå på.
Det var jeg godt klar på, solidarisk hæftelse er noget snavs for de
medhæftende.

Tak for svarene, jeg må lige ned og snakke lidt med dem på forvaltningen.
Noget helt andet er at jeg ikke aner hvor i verden den ene af min tidligere
medbeboere er. Jeg har hans navn og de første 6 cifre af hans cpr nummer,
nogen forslag til hvordan jeg finder ham ?

/Carsten