On 25 Feb 2003 09:52:51 GMT, "Morten Bjergstrøm"
<nospam01@miljokemi.dk> wrote:
>Dvs. hvis man låner en genstand, der efter lånet viser sig at være
>defekt og der er tale om en defekt som det ikke er muligt at opdage ved
>selvundersøgelse, så skal man erstatte genstanden?
>
>Har du noget, der understøtter den opfattelse?
Danske Lov 5-8-1:
"DL 5-8-1. Laan maa ej fortabis, men skal lydisløst hjemkomme og lige
saa got, som mand det annammede, være sig Fæ, Klæde, Vaaben eller
andet Gods. End forkommer det, saa at det ikke kand igienskaffis, da
bør dets Værd nøjaglig at betalis."
Og et citat fra Karnov-noten for at forklare hvad der egentlig står
"Låntager må betale erstatning for skade på det lånte, selv om skaden
er hændelig, dvs. at låntager bærer et objektivt ansvar for det låntes
værdi. For så vidt angår følgeskader er låntager ansvarlig efter
culpareglen.
....
Det objektive ansvar gælder ikke for genstandens undergang eller
forringelse, der skyldes egenskaber, som genstanden havde, da låntager
modtog den, eller forringelse ved slid, der ikke går ud over den
tilladte brug."
Og lidt praksis for sjov:
"U 1961 618 (arbejdsmand A havde udlånt sin 2 år gamle tyr til
landmand L for at tyren skulle bedække to af L's kvier, idet tyren
skulle gå sammen med kvierne i en indhegning i nogen tid. Der var ikke
truffet aftale om noget vederlag. Nogen tid efter fandtes tyren død i
indhegningen, uden at dødsårsagen blev fastslået. Da det ikke fandtes
godtgjort, at det etablerede brugsforhold også havde været i A's
interesse, fandtes L erstatningspligtig i medfør af 5-8-1)."
--
Jakob Paikin