/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Rep. af hardware igen
Fra : Jonas Jalling


Dato : 18-02-03 15:19

Hej,

Jeg skrev forleden om at mit grafikkort nu var gået i stykke for tredie
gang med samme fejl, og spurgte derfor om det var rimeligt at bede om at
få pengene retur. Det fik jeg så et pænt ja på med henblik på købelovens
§78 stk. 4.

Jeg indleverede så mit grafikkort i forretningen igår (mandag d. 17/02)
så de kunne bekræfte fejlen, men fik ikke noget svar. Jeg ringede derfor
til dem idag og fik at vide at fejlen var fundet og at der var bestilt
et nyt kort til mig. Det er jeg jo ikke interesseret og fortalte
reperatøren at jeg ikke var interesseret i at få et nyt kort, men i
stedet gerne ville have pengene tilbage, da jeg ikke fandt det rimeligt
at jeg nu skulle have det ombyttet for tredie gang. Det blev han
fornærmet over og sagde at det kunne ikke lade sig gøre og at han ville
ringe til mig når det nye kort lå klar til afhentning.

Hvad gør jeg så nu? Jeg skrev en mail til forbrugerrådet hvori jeg
forklarede dem sagen. Jeg fik en mail tilbage hvori der står:
---
Hej Jonas og tak for henvendelsen.

Set i lyset af det besvær der er gået forud med indtil flere
ombytninger på kortet, og ventetid til følge, kan du foreslå at handlen
går retur. Skulle forretningen ikke ville hjælpe dig med dette, kan
Forbrugerklagenævnet evt. tage din "sag". Så kan du få fastslået om du
kan kræve dette. Det er forskelligt fra sag til sag, hvordan købeloven
fortolkes når forbrugeren skal kræve en handel retur. Men du har
umiddelvart et rimeligt argument, du er som du selv skriver afhængig af
computeren.
Forbrugerklagenævnet samt Hotline er åbent på 70 13 13 30 tirs.- tors.
ml. kl. 9.00 - 12.00.

Med venlig hilsen
Iben Nielsen, oplysningskonsulent.
---
Er det virkelig den vej jeg skal gå? Skal jeg lade Forbrugerklagenævnet
overtage det og så håbe på det bedste?
I hvert fald har jeg tænkt mig at ringe til dem i morgen formiddag og
høre hvordan og hvorledes.

Skal jeg bare opgive det hele og så acceptere at jeg får det byttet?

--
Med venlig hilsen
Jonas Jalling



 
 
Fly Christensen (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Fly Christensen


Dato : 18-02-03 15:34

On Tue, 18 Feb 2003 15:19:03 +0100, "Jonas Jalling" <jonas@jalling.dk>
wrote:


>Er det virkelig den vej jeg skal gå? Skal jeg lade Forbrugerklagenævnet
>overtage det og så håbe på det bedste?
>I hvert fald har jeg tænkt mig at ringe til dem i morgen formiddag og
>høre hvordan og hvorledes.
>
>Skal jeg bare opgive det hele og så acceptere at jeg får det byttet?

Gå ned i forretningen og snak med dem igen. Tag mailen med og vis den,
hvis de stadig ikke vil hæve handelen. Måske kan det hjælpe.

Fly

--
In space nobody will hear your cream

Jonas Jalling (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jalling


Dato : 18-02-03 16:28

"Fly Christensen" wrote:
<snip>
> Gå ned i forretningen og snak med dem igen. Tag mailen med og vis den,
> hvis de stadig ikke vil hæve handelen. Måske kan det hjælpe.
>
> Fly
>

Hej Fly,

Jeg fulgte dit råd og tog ned til forretningen. Desværre uden held. Han
sagde at jeg ikke kunne få pengene tilbage og henviste til §78 stk. 3 i
købeloven, der siger "Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering,
kan køberen ikke kræve et passende afslag i købesummen eller ophævelse
af købet"... Jeg tror at Forbrugerklagenævnet får sagen.

--
Med venlig hilsen
Jonas Jalling



Thunderbird[7100] (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Thunderbird[7100]


Dato : 18-02-03 16:44

On Tue, 18 Feb 2003 16:27:47 +0100, "Jonas Jalling" <jonas@jalling.dk>
wrote:

>"Fly Christensen" wrote:
><snip>
>> Gå ned i forretningen og snak med dem igen. Tag mailen med og vis den,
>> hvis de stadig ikke vil hæve handelen. Måske kan det hjælpe.
>>
>> Fly
>>
>
>Hej Fly,
>
>Jeg fulgte dit råd og tog ned til forretningen. Desværre uden held. Han
>sagde at jeg ikke kunne få pengene tilbage og henviste til §78 stk. 3 i
>købeloven, der siger "Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering,
>kan køberen ikke kræve et passende afslag i købesummen eller ophævelse
>af købet"... Jeg tror at Forbrugerklagenævnet får sagen.

Der er også nævnt en pasus med at du som køber kun skal finde dig i
afhjælpning og eller forsøg på reparation et begrænset antal gange før
at du har ret til at hæve.
--
Mvh
Flemming Jacobsen

Jonas Jalling (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jalling


Dato : 18-02-03 16:51

"Thunderbird[7100]" wrote:
<snip>
>
> Der er også nævnt en pasus med at du som køber kun skal finde dig i
> afhjælpning og eller forsøg på reparation et begrænset antal gange før
> at du har ret til at hæve.
Ja, det er jeg godt klar over, men jeg mener også at tre (3) ombytninger
er mere end et begrænset antal gange.

--
Med venlig hilsen
Jonas Jalling



Bertel Lund Hansen (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 18-02-03 16:54

Jonas Jalling skrev:

>Skal jeg bare opgive det hele og så acceptere at jeg får det byttet?

Det varer jo kun til næste gang kortet går i stykker.

Du kan overveje at foreslå at du modtager et byttekort, men
betinger dig at du får pengene tilbage næste gang hvis det også
går i stykker. Få den aftale på skrift.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jonas Jalling (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jalling


Dato : 18-02-03 17:07

"Bertel Lund Hansen" wrote:
> Jonas Jalling skrev:
>
> >Skal jeg bare opgive det hele og så acceptere at jeg får det byttet?
>
> Det varer jo kun til næste gang kortet går i stykker.
>
> Du kan overveje at foreslå at du modtager et byttekort, men
> betinger dig at du får pengene tilbage næste gang hvis det også
> går i stykker. Få den aftale på skrift.
>
Hej Bertel,

Forstår jeg dig rigtigt, ved at jeg skal acceptere det nye kort og så
bare bede om at få pengene igen, hvis kortet går i stykker igen (med
samme fejl selvfølgelig).?
Det lyder som en mulighed, men kender jeg forretningen ret, nægter de.

--
Med venlig hilsen
Jonas Jalling



Bertel Lund Hansen (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 18-02-03 17:37

Jonas Jalling skrev:

>Forstår jeg dig rigtigt, ved at jeg skal acceptere det nye kort og så
>bare bede om at få pengene igen, hvis kortet går i stykker igen (med
>samme fejl selvfølgelig).?

Ja. Det vil nok være nemmere at aftale det på forhånd.

>Det lyder som en mulighed, men kender jeg forretningen ret, nægter de.

Så fortæl dem at de så vil se dig med ca. tre måneders mellemrum
komme og bede om et nyt kort lige til firmaet ikke kan skaffe
flere. Hvor sjovt mon de synes det vil være?

Du kan også spørge dem om de regner med at det nye kort går i
stykker. Hvis svaret er nej, kan de vel ikke have noget imod at
love pengene tilbage hvis det sker?

Tag ikke fejl: Jeg mener klart at du har ret til at hæve
handelen. Forretningen glemmer at deres afhjælpning ikke må være
til væsentlig gene. Men i praksis har man som forbruger ikke
nogen mulighed for at sætte sine krav igennem. Firmaet kan f.eks.
godt blæse på forbrugerklagenævnets afgørelse. Der kan ikke
sættes magt bag. Derfor råder jeg til at forhandle.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Povl H. Pedersen (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 18-02-03 18:16

In article <h9o45vgm53qjls9vrl5fi1vg9jnt7fkqe4@news.stofanet.dk>, Bertel Lund Hansen wrote:
> Jonas Jalling skrev:
>
>>Forstår jeg dig rigtigt, ved at jeg skal acceptere det nye kort og så
>>bare bede om at få pengene igen, hvis kortet går i stykker igen (med
>>samme fejl selvfølgelig).?
>
> Ja. Det vil nok være nemmere at aftale det på forhånd.
>
>>Det lyder som en mulighed, men kender jeg forretningen ret, nægter de.
>
> Så fortæl dem at de så vil se dig med ca. tre måneders mellemrum
> komme og bede om et nyt kort lige til firmaet ikke kan skaffe
> flere. Hvor sjovt mon de synes det vil være?

Og husk at minde dem om, at da du har reklameret over denne mangel,
så kan du fortsætte i 5 år, da den ikke er afhjulpet. Og der er
ny reklmationsret ved hver ombytning.

--
To get blacklisted please mail to listme@listme.dsbl.org
Writing to the above address will blacklist your mailserver.
Hvis du skriver til ovenstående e-mail bliver din mailserver blacklistet.

Jonas Jalling (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jalling


Dato : 18-02-03 18:32

"Povl H. Pedersen" wrote:
<snip>
> In article <h9o45vgm53qjls9vrl5fi1vg9jnt7fkqe4@news.stofanet.dk>,
Bertel Lund Hansen wrote:
> > Så fortæl dem at de så vil se dig med ca. tre måneders mellemrum
> > komme og bede om et nyt kort lige til firmaet ikke kan skaffe
> > flere. Hvor sjovt mon de synes det vil være?
>
> Og husk at minde dem om, at da du har reklameret over denne mangel,
> så kan du fortsætte i 5 år, da den ikke er afhjulpet. Og der er
> ny reklmationsret ved hver ombytning.
>
Mange tak til jer allesammen. Jeg har indset at jeg nok ikke får noget
ud af at kontakte Forbrugerklagenævnet, så jeg tror at jeg vil gøre som
Bertel skriver og prøve at få det ordnet på en fornuftig måde med dem.
Det kan som han skriver ikke være i forretningens interesse at jeg
kommer rendende hver 3. måned for at få det ombyttet.

Tusind tak

--
Med venlig hilsen
Jonas Jalling



Jimmi W. (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Jimmi W.


Dato : 18-02-03 17:26


Hvilken butik er der tale om?? Bare så vi andre ikke behøver at handle der.

Jimmi



Jonas Jalling (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jalling


Dato : 18-02-03 17:31

"Jimmi W." wrote:
<snip>
> Hvilken butik er der tale om?? Bare så vi andre ikke behøver at handle
der.
>
Hej Jimmi,

Selvom jeg er blevet behandlet dårligt (efter min mening), mener jeg
stadig ikke at jeg kan tillade at hænge butikken ud, da der for det
første ikke er nogen afgørelse endnu, men også fordi at jeg kun har
snakket med medarbejderne og ikke har fået lov til at snakke med chefen
endnu.

--
Med venlig hilsen
Jonas Jalling



Jonas Jalling (19-02-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Jalling


Dato : 19-02-03 16:22

"Jonas Jalling" wrote:
<snip>
> I hvert fald har jeg tænkt mig at ringe til dem i morgen formiddag og
> høre hvordan og hvorledes.
>
Nå, jeg fik ringet til forbrugerklagenævnets hotline, for at spørge dem
til råds. Det foreslog at jeg gjorde som Bertel sagde. De sagde at jeg
skulle aftale med butikken, at hvis grafikkortet gik i stykker igen,
ville jeg få pengene tilbage igen. Evt. kunne jeg foreslå at købe et nyt
grafikkort i deres forretning.
Jeg kontaktede derfor forretningen og foreslog at vi ordnede det sådan,
men ak. De nægter stadig at det kan ordnes på anden måde end at jeg får
byttet kortet til et nyt. Jeg tror ikke at de er klar over hvad service
er...

Jeg fik også at vide af forbrugerklagenævnet at jeg ikke ville kunne få
pengene tilbage for det kort jeg lige har afleveret til forretningen, da
der jo er blevet bestilt et nyt, hvilket jeg synes er fair nok. Det
irriterer mig bare. Kan det virkelig passe at jeg bare må finde mig i at
blive behandlet på den måde? Jeg synes at jeg er kommet med løsninger
der både er til fordel for mig, og uden at det er til stor gene for
forretningen.

Ja, man lærer i hvert fald hvor man ikke skal handle...

--
Med venlig hilsen
Jonas Jalling



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste