|
| Hvordan bliver man advokat? Fra : Carsten Thomsen |
Dato : 11-02-03 17:11 |
|
Hej!
Man skal selvfølgelig have en cand.jur for at blive advokat.
Men er der noget med at man først skal arbejde 3 år som advokat-fuldmægtig
for at få bestalling....?
Når man så bliver advokat får man så automatisk møderet for byret og
landsret ???
Mange hilsner fra
Carsten
cajuth@hotmail.com
| |
Jakob Paikin (11-02-2003)
| Kommentar Fra : Jakob Paikin |
Dato : 11-02-03 17:55 |
|
On Tue, 11 Feb 2003 17:11:20 +0100, "Carsten Thomsen"
<cajuth@hotmail.com> wrote:
>Man skal selvfølgelig have en cand.jur for at blive advokat.
Ja.
>Men er der noget med at man først skal arbejde 3 år som advokat-fuldmægtig
>for at få bestalling....?
Ja. (Forudsat at det er en fuldtidsstilling).
Visse typer andet arbejde kan tælle med, f.eks. ansættelse i
anklagemyndigheden. Men der er snævre rammer.
Derudover skal man være tilmeldt den obligatoriske
fuldmægtiguddannelse og bestå den efterfølgende advokateksamen.
Endelig er der de formelle krav, at man ikke må være under konkurs
eller samværgemål.
>Når man så bliver advokat får man så automatisk møderet for byret og
>landsret ???
Møderet for byret opnås automatisk (og det har man i øvrigt også som
fuldmægtig).
Møderet for landsret opnås ved at gennemføre - og få godkendt - to
prøvesager. Sagerne skal på forhånd accepteres som prøve-egnede af
landsretten, dvs. at de ikke må være for banale.
--
Jakob Paikin
| |
Carsten Thomsen (12-02-2003)
| Kommentar Fra : Carsten Thomsen |
Dato : 12-02-03 08:53 |
|
1)
Vil det sige at man godt kan være advokat - og "kun" have møderet for
byretten ?
2)
Er det meget ualmindeligt at en dansk advokat opnår mødret for landsretten
allerede som 27 årig ?
--
Mange hilsner fra
Carsten
cajuth@hotmail.com
| |
Jakob Paikin (12-02-2003)
| Kommentar Fra : Jakob Paikin |
Dato : 12-02-03 09:23 |
|
On Wed, 12 Feb 2003 08:53:03 +0100, "Carsten Thomsen"
<cajuth@hotmail.com> wrote:
>Vil det sige at man godt kan være advokat - og "kun" have møderet for
>byretten ?
Ja - sådan vil det være for de (mange?), der ikke har nået begge
prøvesager inden de bliver advokat.
Og da man ikke kan have prøvesager før man har været fuldmægtig i to
år, er der nok en del der "kun" har møderet for byret til at starte
med.
På længere sigt vil det dog ikke være mange advokater, der kan klare
sig med byrets-sager. Så de fleste vil antagelig (som jeg) lede efter
landsretssager for at få den udviddede møderet.
(Og en yderligere detalje: For at få møderet for Højesteret skal man i
fem år jævnligt - hvilket i praksis vist fortolkes som to sager om
året - have ført sager for landsretten på betryggende måde).
>Er det meget ualmindeligt at en dansk advokat opnår mødret for landsretten
>allerede som 27 årig ?
Lad os prøve at se på tidsforløbet:
Student som 18-årig. Starter direkte på jura.
Jura tager - ideelt set - 5 år, måske 6. Så er vedkommende 23-24 år.
Derefter fuldmægtig i 3 år,så er vedkommende 26-27 år.
Hvis han/hun her på et kontor med mange retssager, kan vedkommende i
hvert fald nå een prøvesag i fuldmægtigtiden og måske endda to.
Så det er ikke usandsynligt eller (meget) bemærkelsesværdigt - men jeg
tror ikke ligefrem det er almindeligt.
--
Jakob Paikin
| |
|
|