---

http://w1.454.telia.com/~u45414926 (Holbæk Amt Hjemmeside)

Jeg ved, at Danmark fik nye matrikel-numre i 1844.
Men hvor mange foregående matrikler fandtes der? Jeg har læst om matrikler
fra bl.a. 1662, 1664 og fra 1688.

Håber der er nogen, der kan hjælpe mig med dette.

Venlig hilsen Brian Petersen


begin 666 Brian Petersen.vcf
M0D5'24XZ5D-!4D0-"E9%4E-)3TXZ,BXQ#0I..E!E=&5R<V5N.T)R:6%N#0I&
M3CI"<FEA;B!0971E<G-E;@T*14U!24P[4%)%1CM)3E1%4DY%5#IA;F5F;W)S
M:VYI;F= >6%H;V\N9&L-"E)%5CHR,# S,#(Q-E0Q,S,T-#%:#0I%3D0Z5D-!
$4D0-"@``
`
end

---

Hej Brian
Jqa det var rigtigt at der kom nye matrikkelnumre i 1844.
Men det var faktisk et arbejde der tog næsten 40 år.
Det arbejde der skete i forbindelse med 1844 matriklen var at der blev
tegnet matrikkelkort over alle matrikler i danmark.
Ser du på Amager så blev kortene til matrikkel 1844 tegnet i 1811.
Det gamle aetrikler var i bogform hvor der blev skrevet protokoller over
matriklerne. De gamle matrikkelprotokoller kan kun til dels stå alene, da
disse faktisk bygger på markbøgerne.
Markbøgerne er en form for indberetning af udbyttet af markerne.
Den matrikkel som vi fik i 1841 er for en stor dels vedkommende den vi
bruger i dag, den er opdelt i undermatrikler.
Når en matrikkel blev delt så fik den et bogstav, for eksempel matrikkel 19
blev delt, så fik en af undergrupperne matrikkelnummer 19b, når 19b så igen
blev delt så fik den ene underdel 19baa., og så videre. Derfor er der mange
gange mange bogstaver efter tallet.
Men de gamle protokoller skal du henvende dig til Rigsarkivet for at få
adgang til. De gamle matrikkelkort fra 1844 matriklen findes på Kort og
matrikkelstyrrelsen.
Den bedste måde at få overblik over antallet af matrikler før 1844 matriklen
er at se i Rigsarkivets registratur, og fra og med 1844 martriklen er det
Kort og matrikkelstyrrelsens registratur.
--
Med venlig hilsen

Niels Gjermandsen



"Brian Petersen" <aneforskning@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:QnM3a.11012$FF4.630682@newsb.telia.net...
> http://w1.454.telia.com/~u45414926 (Holbæk Amt Hjemmeside)
>
> Jeg ved, at Danmark fik nye matrikel-numre i 1844.
> Men hvor mange foregående matrikler fandtes der? Jeg har læst om matrikler
> fra bl.a. 1662, 1664 og fra 1688.
>
> Håber der er nogen, der kan hjælpe mig med dette.
>
> Venlig hilsen Brian Petersen
>
>
>

---

"Niels Gjermandsen" <nlg@tdcadsl.dk> wrote in message
news:3e4faf25$0$186$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Når en matrikkel blev delt så fik den et bogstav, for eksempel matrikkel
19
> blev delt, så fik en af undergrupperne matrikkelnummer 19b, når 19b så
igen
> blev delt så fik den ene underdel 19baa., og så videre. Derfor er der
mange
> gange mange bogstaver efter tallet.

Og i sjældne tilfælde er en grund ikke blevet delt siden 1944. Det var
tilfældet med min nabos grund i Ramsømagle (Gadstrup sogn, Ramsø herred),
der havde mt. nr. 2 - ganske vist for henved 30 år siden da jeg boede der,
men alliwl...

Vindskibelig hvislen

Børge Askholm

---

Din beskrivelse af nummereringen ved deling/udstykning er ikke korrekt.
Udgangspunktet er heltallige matrikelnumre, f.eks nr. 19. Ved første
deling/udstykning, fik hovedparcellen nr. 19 a og den anden parcel nr. 19 b.
Ved næste udstykning fra den oprindelig matr.nr. 19, fik den nye parcel nr.
19 c - altså uanset om den er udstykket fra 19 a eller 19b. Når man er nået
til 19 æ, fortsætter man med 19 aa, 19ab, 19ac osv.

Med venlig hilsen
Keld Andersen

E-mail: keld23@tiscali.dk
Web: http://home.tiscali.dk/keld23
Fladså Arkiv: http://fladsaa-arkiv.dk
Slægtshistorisk Forening for Sydsjælland: http://home.tiscali.dk/ssf25

"Niels Gjermandsen" <nlg@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3e4faf25$0$186$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej Brian
> Jqa det var rigtigt at der kom nye matrikkelnumre i 1844.
> Men det var faktisk et arbejde der tog næsten 40 år.
> Det arbejde der skete i forbindelse med 1844 matriklen var at der blev
> tegnet matrikkelkort over alle matrikler i danmark.
> Ser du på Amager så blev kortene til matrikkel 1844 tegnet i 1811.
> Det gamle aetrikler var i bogform hvor der blev skrevet protokoller over
> matriklerne. De gamle matrikkelprotokoller kan kun til dels stå alene, da
> disse faktisk bygger på markbøgerne.
> Markbøgerne er en form for indberetning af udbyttet af markerne.
> Den matrikkel som vi fik i 1841 er for en stor dels vedkommende den vi
> bruger i dag, den er opdelt i undermatrikler.
> Når en matrikkel blev delt så fik den et bogstav, for eksempel matrikkel
19
> blev delt, så fik en af undergrupperne matrikkelnummer 19b, når 19b så
igen
> blev delt så fik den ene underdel 19baa., og så videre. Derfor er der
mange
> gange mange bogstaver efter tallet.
> Men de gamle protokoller skal du henvende dig til Rigsarkivet for at få
> adgang til. De gamle matrikkelkort fra 1844 matriklen findes på Kort og
> matrikkelstyrrelsen.
> Den bedste måde at få overblik over antallet af matrikler før 1844
matriklen
> er at se i Rigsarkivets registratur, og fra og med 1844 martriklen er det
> Kort og matrikkelstyrrelsens registratur.
> --
> Med venlig hilsen
>
> Niels Gjermandsen

---

"Brian Petersen" < skrev
<klip>
> Jeg ved, at Danmark fik nye matrikel-numre i 1844.
> Men hvor mange foregående matrikler fandtes der? Jeg har læst om matrikler
> fra bl.a. 1662, 1664 og fra 1688.
<klip>

Nu ved jeg ikke, om dit lokale arkiv har noget lignende, men på LAV findes
de såkaldte Z-arkiver. Det er mere end 100 kopibind af de mest benyttede
markbøger mv.
Men.. det er jo kun for de jyske amter!

Se mere om indholdet på adressen:
http://www.sa.dk/lav/brugearkivet/publikationer.htm
Det er Guide2.pdf, side 256, der beskriver indholdet.

mvh

Fritz Gundgaard Knudsen
Kollerupvej 17
8900 Randers
+4586434904
fritz@gundgaard.dk