---

Måske OT men jeg prøver alligevel.....
Har lige set dramaet om folkene på Flintegården. Gården blev reddet fra de
onde, da der blev fundet en stor forekomst af kugleflint på marken.
Nu er det jeg undrer mig over hvad dette åbenbart kostbare flint blev
anvendt til?

mvh. leif

---

Leif Poulsen wrote:

> Måske OT men jeg prøver alligevel.....
> Har lige set dramaet om folkene på Flintegården. Gården blev reddet fra de
> onde, da der blev fundet en stor forekomst af kugleflint på marken.
> Nu er det jeg undrer mig over hvad dette åbenbart kostbare flint blev
> anvendt til?

Jeg mener at det blev brugt til at lave pulvere. fx: når man lavede grafit til
blyantstifter, og til når man lavede cement.

---

"Leif Poulsen" <leif.poulsen@mail.dk> skrev i en meddelelse news:3e6127e4$0$52143$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Måske OT men jeg prøver alligevel.....
> Har lige set dramaet om folkene på Flintegården. Gården blev reddet fra de
> onde, da der blev fundet en stor forekomst af kugleflint på marken.
> Nu er det jeg undrer mig over hvad dette åbenbart kostbare flint blev
> anvendt til?
>
Jesper Poulsen (Poul Reichardt)
http://www.danskefilm.dk/skuespiller/847.html
exporterede sin kugleflint til brug i farvemøller og i guldminer
til finmaling af guldholdig malm.

Mvh
Martin

---

Leif Poulsen wrote:
> [...] Flintegården. Gården blev reddet ... da der blev fundet en
> stor forekomst af kugleflint på marken. Nu er det jeg undrer mig
> over hvad dette åbenbart kostbare flint blev anvendt til?

(supplerende svar): Kugleflint som knusesten i rørmøller til
cementproduktion er i dag afløst af de billigere stålkugler.
Undtagen, når der skal laves hvid cement! Jeg fandt engang
nogle kasserede kuglefint-knusesten, som var blevet slidt
meget små. Dem har jeg nu tromlepoleret. Meget smukke.

Man kan vel sige at valget mellem flint eller stål i rørmøller også
er et valg mellem lidt jern eller lidt SiO2 i det færdige produkt.

Kugleflint er/var kostbare, da de kun er fundet i større mængder
i Danmark og Frankrig. Typisk Morten Korch at han opdigter et
"fund på en mark". Kugleflint graves (iflg. SDE) i strandvoldene
nær kridtklinter, bl.a. ved Ulvshale på Møn og nord for Stevns
Klint. De er slidt runde under ophold i strandens opskylszone.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

"Herluf Holdt, 3140" <herluf@worldonline.dk> writes:


> Kugleflint er/var kostbare, da de kun er fundet i større mængder
> i Danmark og Frankrig. Typisk Morten Korch at han opdigter et
> "fund på en mark". Kugleflint graves (iflg. SDE) i strandvoldene
> nær kridtklinter, bl.a. ved Ulvshale på Møn og nord for Stevns
> Klint. De er slidt runde under ophold i strandens opskylszone.

Jeg mindes, at flinten i Stevns klints flintelag er afrundet også mens
det er omkranset af kridt. Flint opstår såvidt jeg husker ved at
kiselsyre ophobes i hulrum. Hvis disse er afrundede, bliver flinten
det ligeså. Et eksempel er raslesten, som er runde flintesten med et
hulrum, hvori der ligger en mindre sten. En slags geoder, vil jeg
tro.

   Torben Mogensen

---

Torben Ægidius Mogensen skrev:
> Jeg mindes, at flinten i Stevns klints flintelag er afrundet også
> mens det er omkranset af kridt. Flint opstår såvidt jeg husker
> ved at kiselsyre ophobes i hulrum. Hvis disse er afrundede,
> bliver flinten det ligeså. Et eksempel er raslesten, som er runde
> flintesten med et hulrum, hvori der ligger en mindre sten. En
> slags geoder, vil jeg tro.

Raslesten dannet i skrivekridt er vist et lille kapitel for sig. Ifølge
min litteratur er raslesten dannet i skrivekridtet omkring skelettet
af kiselsvampen Plinthosella resonans. Skelettet var hult, og
flinten dannnedes deri. Man regner raslesten som "ledeblokke",
fordi de kun forekommer i skrivekridtet omkring Møn, dannet for
ca. 100 mio. år siden.

Min erfaring fra Stevns Klint er nu snarere at flinten dér mest
findes i knolde eller lag af forskellig tykkelse. Det skulle så være
"afbræk" af disse flintforekomster, som i brændingen bliver slebet
runde til "kugleflint".

De små geoder med fine kvartskrystaller på indersiden - det er
vist endnu et kapitel om flint, som jeg ikke skal "kloge" mig på,
men det kan af gode grunde ikke være raslesten.

Søpindsvineskaller udfyldt med flint - også et velkendt
eksempel på flintdannelse. Men det ville nu være dejligt, hvis
denne gruppe fik besøg af en faggeolog en gang imellem.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere

---

> Raslesten dannet i skrivekridt er vist et lille kapitel for sig. Ifølge
> min litteratur er raslesten dannet i skrivekridtet omkring skelettet
> af kiselsvampen Plinthosella resonans. Skelettet var hult, og
> flinten dannnedes deri. Man regner raslesten som "ledeblokke",
> fordi de kun forekommer i skrivekridtet omkring Møn, dannet for
> ca. 100 mio. år siden.

Du mener vel det eneste sted i Danmark, for jeg har et par stykker jeg har
fundet ved kysten i Bretagne. Den ene er der et lille hul i så man kan se
ind til rasleren, den anden er en normal lukket raslesten.

mvh. leif

---

Leif Poulsen skrev:
>> [Herluf Holdt skrev]:
>> Man regner raslesten som "ledeblokke",
>> fordi de kun forekommer i skrivekridtet omkring Møn ...
[...]
> Du mener vel det eneste sted i Danmark, for jeg har et par
> stykker jeg har fundet ved kysten i Bretagne. Den ene er
> der et lille hul i så man kan se ind til rasleren, den anden
> er en normal lukket raslesten.

Undskyld jeg blev lidt provinciel. "Ledeblokke" i Danmark er
vist en indforstået betegnelse for, hvorfra de forskellige
isstrømme har bragt materialet hertil. (Rhombeporfyr fra
Oslo-området, Ålandskvartsporfyr fra Ålandsøerne o.s.v.).
Vi kan jo også finde tingene "in sito" eller tæt på "kilden".
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt