---

Weekendavisen bringer d.d. et indlæg af prof., dr. phil. David Favrholdt
under ovennævnte overskrift.
Han skriver bl. a.:
"Det sker ofte, at store forskere er i strid med gældende normer. Da
Niels Bohr udformede sin atomteori i 1913, "overtrådte" han en række
principper, som alle fysikere betragtede som en selvfølge. Da Wegener i
1912 fremsatte sin teori om, at kontinenterne bevæger sig, måtte han se
bort fra mange "sikre" data, så han var altså selektiv.
Hvade man dengang haft UVVU'er, ville han være blevet anklaget for
videnskabelig uredelighed. Samme skæbne ville have overgået Bohr. Et
UVVU dengang ville have holdt med den forkerte part."

En ganske interessant synsvinkel - efter min mening.

--
med venlig hilsen
Hans

---

h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V. Hansen) skrev:

> Hvade man dengang haft UVVU'er, ville han være blevet
> anklaget for videnskabelig uredelighed.

Ville han? Bliver det dokumenteret i artiklen eller er det endnu en
gang en ikke natur- og lægevidenskabelig, der udtaler sig for at få
lidt publicity på bekostning af en kedelig sag for alle parter.

> Et UVVU dengang ville have holdt med den forkerte
> part."

Holde med den forkerte part?

> En ganske interessant synsvinkel - efter min mening.

XFUT dk.politik.miljoe (dette er ikke en videnskabelig diskussion og
dit indlæg er ikke et oplæg til en videnskabelig diskussion men en
politisk)

--
Morten http://miljokemi.dk

---

Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:
...
> XFUT dk.politik.miljoe (dette er ikke en videnskabelig diskussion og
> dit indlæg er ikke et oplæg til en videnskabelig diskussion men en
> politisk)

Det ska' du li'egodt ikke bestemme!
Indholdet af artiklen (+ mit indlæg) omhandler videnskabelig _metode_,
og eventuel debat kan derfor glimrende føres her!!


--
med venlig hilsen
Hans

---

h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V. Hansen) skrev:

>> XFUT dk.politik.miljoe (dette er ikke en videnskabelig diskussion
>> og dit indlæg er ikke et oplæg til en videnskabelig diskussion
>> men en politisk)
>
> Det ska' du li'egodt ikke bestemme!

Det er rigtigt, at jeg ikke skal eller kan det. Men dit indlæg hører
ikke til i dk.videnskab af den grund.

> Indholdet af artiklen (+ mit indlæg) omhandler videnskabelig
> _metode_,

Nej. Det handler om UVVU og nedlæggelsen af samme jvf. din overskrift.
Det er en klart politisk diskussion ikke en videnskabelig hvorvidt UVVU
skal nedlægges eller ej.

> og eventuel debat kan derfor glimrende føres her!!

Du kan se fundatsen for dk.videnskab på
http://www.usenet.dk/grupper.pl?get=dk.videnskab

Den evt. videre diskussion af dette bør nok henvises til
dk.admin.netikette så det er hermed gjort.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Hans H.V. Hansen" wrote:

> Weekendavisen bringer d.d. et indlæg af prof., dr. phil. David Favrholdt
> under ovennævnte overskrift.
> Han skriver bl. a.:
> "Det sker ofte, at store forskere er i strid med gældende normer. Da
> Niels Bohr udformede sin atomteori i 1913, "overtrådte" han en række
> principper, som alle fysikere betragtede som en selvfølge. Da Wegener i
> 1912 fremsatte sin teori om, at kontinenterne bevæger sig, måtte han se
> bort fra mange "sikre" data, så han var altså selektiv.
> Hvade man dengang haft UVVU'er, ville han være blevet anklaget for
> videnskabelig uredelighed. Samme skæbne ville have overgået Bohr. Et
> UVVU dengang ville have holdt med den forkerte part."

Nu er der den klare forskel at Niels Bohr kun skrev om noget
han havde forstand på og fik nobelprisen for det.
og Wegener lavede mange alvorlige fejl, som betød at han først blev lidt andrekendt i
1966

Man kan sige at Lomborg prøver at lave om på formeget på en gang,
og derfor knækker kæden for mange steder.
Dels føger han ikke den videnskablige tradition med at opstille alle kilder,
men sotere uden at begrunde hvorfor han helt kassere nogen kilder.
Hans fremgangs måde kan undskyldes hvis hans bog er en dabat bog og
ikke et videnskabligt værk. Men det kræver sådan set at han fremkommer med
en videnskablig udgave, eller andre laver den for ham. Vi lever trods alt ikke i 1913.
Og store videnskabelige værker er idag sjældent en mands værk.

---

"Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i en meddelelse news:3E5FB7BE.F5AB1C43@danbbs.dk...
> "Hans H.V. Hansen" wrote:
-klip-
> Nu er der den klare forskel at Niels Bohr kun skrev om noget
> han havde forstand på og fik nobelprisen for det.
> og Wegener lavede mange alvorlige fejl, som betød at han først blev lidt andrekendt i
> 1966

Du undlader at fortælle, hvilke alvorlige fejl Wegener begik.

Han største "fejl" var, at har ikke var uddannet geolog, og derfor
ikke blev anerkendt af geologer - tværtimod blev han hånet for sin
"amatørteori " i ca. 40 år.
Først efter uigendrivelige beviser måtte de meget modstræbende
geologer erkende, at han havde ret.
Det gør jo ikke Wegener til nogen geni, han synes blot at
jordkloden passede fint sammen!

> Man kan sige at Lomborg prøver at lave om på formeget på en gang,
> og derfor knækker kæden for mange steder.
> Dels føger han ikke den videnskablige tradition med at opstille alle kilder,
> men sotere uden at begrunde hvorfor han helt kassere nogen kilder.

Kan du nævne nogle forfattere, der har lige så mange referencer som
Lomborg? Og hvilke savner du egentlig?

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" wrote:

> "Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i en meddelelse news:3E5FB7BE.F5AB1C43@danbbs.dk...
> > "Hans H.V. Hansen" wrote:
> -klip-
> > Nu er der den klare forskel at Niels Bohr kun skrev om noget
> > han havde forstand på og fik nobelprisen for det.
> > og Wegener lavede mange alvorlige fejl, som betød at han først blev lidt andrekendt i
> > 1966
>
> Du undlader at fortælle, hvilke alvorlige fejl Wegener begik.
>
> Han største "fejl" var, at har ikke var uddannet geolog, og derfor
> ikke blev anerkendt af geologer - tværtimod blev han hånet for sin
> "amatørteori " i ca. 40 år.

Han overvurdere kontindentdriftens hastighed alvorligt.

> Først efter uigendrivelige beviser måtte de meget modstræbende
> geologer erkende, at han havde ret.
> Det gør jo ikke Wegener til nogen geni, han synes blot at
> jordkloden passede fint sammen!

Man skal også huske at folk var mere traditions bundne og autoritære i gamle dage.
Dels var der ikke ret mange geologer.

> > Man kan sige at Lomborg prøver at lave om på formeget på en gang,
> > og derfor knækker kæden for mange steder.
> > Dels føger han ikke den videnskablige tradition med at opstille alle kilder,
> > men sotere uden at begrunde hvorfor han helt kassere nogen kilder.
>
> Kan du nævne nogle forfattere, der har lige så mange referencer som
> Lomborg?

Nej, men det er netop et problem at udvælger en masse kilder uden et
ekspert kendskab til hvad tallene betyder, i virkeligheden.
At en statasitik siger at der er blevet mere skov i et amt,
kan betyde alt muligt andet end der er blevet mere upåvirket urskov.
Behøver jeg at komme med forslag til mulige fejlkilder, eller kan du gætte selv?

> Og hvilke savner du egentlig?

Jeg savner alle eksperternes viden om kvaliteten
og betydningen af de tal han har indsamlet.

---

"Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i en meddelelse news:3E5FD69C.B3D1DD13@danbbs.dk...
> "Per A. Hansen" wrote:
>
> > "Peter Ole Kvint" <haabet@danbbs.dk> skrev i en meddelelse news:3E5FB7BE.F5AB1C43@danbbs.dk...
> > > "Hans H.V. Hansen" wrote:
> > Du undlader at fortælle, hvilke alvorlige fejl Wegener begik.
> >
> > Han største "fejl" var, at har ikke var uddannet geolog, og derfor
> > ikke blev anerkendt af geologer - tværtimod blev han hånet for sin
> > "amatørteori " i ca. 40 år.
>
> Han overvurdere kontindentdriftens hastighed alvorligt.

Det ved jeg ikke om han gjorde, men det kan man ikke kalde en fejl,
og det var heller ikke det, han blev klandret for at tidens geologer - det var
selve den tanke, at kontinenterne flyder, der vakte stor modstand.
Det væsentligste er teoriens rigtighed - hastigheden må vist siges at
være en underordnet detalje, som man klarer med målinger.


> > Først efter uigendrivelige beviser måtte de meget modstræbende
> > geologer erkende, at han havde ret.
> > Det gør jo ikke Wegener til nogen geni, han synes blot at
> > jordkloden passede fint sammen!
>
> Man skal også huske at folk var mere traditions bundne og autoritære i gamle dage.
> Dels var der ikke ret mange geologer.

Det kan så diskuteres. Et faktum er, at de var enige om at Wegener
skulle latterliggøres.
Situationen fra dengang minder meget om Lomborg-farcen, hvor forskellige
"fagfolk" er enige om at han skal nedgøres - se f.eks. hvor store krav man stiller
til hans kildemateriale som benævnes ensidigt - uden at fortælle, hvilke der burde
anvendes i stedet. Helt morsom bliver det så når Lomborg de fleste steder anvender
samme materiale som miljøbevægelsen han anvendt - netop for at kunne regne
deres tal efter!

> > Kan du nævne nogle forfattere, der har lige så mange referencer som
> > Lomborg?
>
> Nej, men det er netop et problem at udvælger en masse kilder uden et
> ekspert kendskab til hvad tallene betyder, i virkeligheden.
> At en statasitik siger at der er blevet mere skov i et amt,
> kan betyde alt muligt andet end der er blevet mere upåvirket urskov.
> Behøver jeg at komme med forslag til mulige fejlkilder, eller kan du gætte selv?

Du har svaret tydeligt - nemlig ingen eksempler.
Lomborg anvender samme materiale som Lester Brown - hvorfor er der
ingen, der er efter Lester gennem 25 års misinformationer?
Svaret ser du i bemærkningerner om Wegener.

> > Og hvilke savner du egentlig?
>
> Jeg savner alle eksperternes viden om kvaliteten
> og betydningen af de tal han har indsamlet.

Det er jeg enig i.
Det foreslog jeg i dk.politik.miljoe, og fik ret i min anelse - nemlig at det
er der ingen interesse for blandt Lomborgfobister.
Jeg savner nemlig også opklaring på de områder i bogen, hvor jeg
ikke er specielt godt hjemme i.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> skrev:

> Det er jeg enig i.
> Det foreslog jeg i dk.politik.miljoe, og fik ret i min anelse -
> nemlig at det er der ingen interesse for blandt Lomborgfobister.

1) Der er ingen Lomborgfobister i dk.politk.miljoe
2) Der er ingen, der er imod uvildige undersøgelser af forskeres
arbejde og en sådan har vi fået med UVVU


--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev:
> "Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> skrev:
>
> > Det er jeg enig i.
> > Det foreslog jeg i dk.politik.miljoe, og fik ret i min anelse -
> > nemlig at det er der ingen interesse for blandt Lomborgfobister.
>
> 1) Der er ingen Lomborgfobister i dk.politk.miljoe
> 2) Der er ingen, der er imod uvildige undersøgelser af forskeres
> arbejde og en sådan har vi fået med UVVU

Øh, UVVU valgte jo netop *ikke* at foretage nogen undersøgelser i
Lomborg-sagen, så hvad taler du om?

- Anders

---

"Anders J. Munch" <andersjm@inbound.dk> skrev:

>> > Det er jeg enig i.
>> > Det foreslog jeg i dk.politik.miljoe, og fik ret i min anelse -
>> > nemlig at det er der ingen interesse for blandt Lomborgfobister.
>>
>> 1) Der er ingen Lomborgfobister i dk.politk.miljoe
>> 2) Der er ingen, der er imod uvildige undersøgelser af forskeres
>> arbejde og en sådan har vi fået med UVVU
>
> Øh, UVVU valgte jo netop *ikke* at foretage nogen undersøgelser i
> Lomborg-sagen, så hvad taler du om?

UVVU har rigtigt nok ikke vurderet Lomborgs udsagn, da det ligger uden
for UVVUs kompetenceområde. UVVU har derimod vurderet om "Skeptical
environmentalist" lever op til normerne for god videnskabelig skik=En
uvildig undersøgelse af en forskers arbejde. Det gør den ikke og
derefter finder jeg det ret omsonst at sætte dyrt betalte
videnskabsfolk til at gennemgå materialet. Dette er der ingen grund til
før Lomborg evt. har fået gennemarbejdet materialet og udgivet det som
et antal mindre artikler i peer reviewed tidsskrifter.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev:
> >> 1) Der er ingen Lomborgfobister i dk.politk.miljoe
> >> 2) Der er ingen, der er imod uvildige undersøgelser af forskeres
> >> arbejde og en sådan har vi fået med UVVU
> >
> "Anders J. Munch" <andersjm@inbound.dk> skrev:
> > Øh, UVVU valgte jo netop *ikke* at foretage nogen undersøgelser i
> > Lomborg-sagen, så hvad taler du om?
>
"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev:
> UVVU har rigtigt nok ikke vurderet Lomborgs udsagn, da det ligger uden
> for UVVUs kompetenceområde. UVVU har derimod vurderet om "Skeptical
> environmentalist" lever op til normerne for god videnskabelig skik=En
> uvildig undersøgelse af en forskers arbejde. Det gør den ikke og
> derefter finder jeg det ret omsonst at sætte dyrt betalte
> videnskabsfolk til at gennemgå materialet.

Først taler du om nogle uvildige undersøgelser vi har fået med
UVVU. Da jeg så spørger til hvilke, så begynder du at argumentere for
at der ikke er nogen grund til at UVVU foretager nogen undersøgelser?
Det besvarer lissom ikke mit spørgsmål.

Det er uklart om du taler om undersøgelse af Lomborgs konklusioner
eller undersøgelse af Lomborgs videnskabelige praksis. Det sidste vil
jeg så sandelig håbe ligger indenfor UVVUs kompetenceområde.

UVVU har ikke undersøgt nogen af delene.

mvh. Anders

---

"Anders J. Munch" <andersjm@inbound.dk> skrev:

> Først taler du om nogle uvildige undersøgelser vi har fået med
> UVVU.

Korrekt. UVVU har lavet en uvildig undersøgelse af "Skeptical
Environmentalist".

> Da jeg så spørger til hvilke, så begynder du at argumentere for
> at der ikke er nogen grund til at UVVU foretager nogen undersøgelser?

Nej. Jeg argumenterer for, at der ikke er nogen grund til at nedsætte
et ekspertpanel, der gennemgår "Skeptical environmentalist", da bogen
ikke lever op til normerne for god videnskabelig skik.

> Det er uklart om du taler om undersøgelse af Lomborgs konklusioner
> eller undersøgelse af Lomborgs videnskabelige praksis. Det sidste vil
> jeg så sandelig håbe ligger indenfor UVVUs kompetenceområde.

Jeg skrev:
"UVVU har rigtigt nok ikke vurderet Lomborgs udsagn, da det ligger uden
for UVVUs kompetenceområde. UVVU har derimod vurderet om "Skeptical
environmentalist" lever op til normerne for god videnskabelig skik=En
uvildig undersøgelse af en forskers arbejde."

> UVVU har ikke undersøgt nogen af delene.

Det er selvklart ikke korrekt. Hvordan kom du i øvrigt frem til
ovenstående udsagn?

http://www.forsk.dk/uvvu/nyt/udtaldebat/afgorelse_lomborg.htm

"Afgørelse:

Objektivt findes udgivelsen af den omhandlede publikation at falde ind
under begrebet videnskabelig uredelighed. Under hensyn til de
subjektive krav, der stilles om forsæt eller grov forsømmelighed kan
Bjørn Lomborgs udgivelse imidlertid ikke falde ind under denne
karakteristik. Derimod findes udgivelsen at være i klar strid med
normerne for god videnskabelig skik.
"

--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev:
> "Anders J. Munch" <andersjm@inbound.dk> skrev:
>
> > UVVU har ikke undersøgt nogen af delene.
>
> Det er selvklart ikke korrekt. Hvordan kom du i øvrigt frem til
> ovenstående udsagn?
>
> http://www.forsk.dk/uvvu/nyt/udtaldebat/afgorelse_lomborg.htm

Jeg kom frem til ovenstående udsagn ved at læse netop den afgørelse du
henviser til.

Det er en administrativ afgørelse. Bogen resumeres kort, kritikernes
synspunkter resumeres, det besluttes ikke at foretage yderligere
undersøgelser, der småfilosoferes lidt over objektiv og subjektiv
uredelighed, og der træffes en afgørelse. Og det var så det
hele. Ingen undersøgelse.

Hvilket er synd, for det havde da været nemt nok at undersøge i hvert
fald nogle af klagepunkterne. Et hovedpunkt er at visse af de citerede
værker er blevet illoyalt refereret. En sådan påstand er let at
undersøge: Man læser citatet, indhenter det pågældende værk, læser det
(eller skimmer det) og ser om man kan genfinde den refererede
mening. Værkerne er jo ikke mere indhyllet i uforståeligt fagsprog end
at en tilfældig statistiker kan læse dem, og så længe man ikke skal
tage stilling til indholdet men kun til citatbrugen, så skulle det
sagtens kunne lade sig gøre.

mvh. Anders

---

"Anders J. Munch" <andersjm@inbound.dk> skrev:

>> http://www.forsk.dk/uvvu/nyt/udtaldebat/afgorelse_lomborg.htm
>
> Jeg kom frem til ovenstående udsagn ved at læse netop den
> afgørelse du henviser til.

Næppe.

> Bogen resumeres kort,

Ja.

> kritikernes synspunkter resumeres,

Ja.

Og husk det hele bygger på et ca. 600 sider langt klagemateriale, der
kan findes på:
http://www.nepenthes.dk/sites/forside/nyheder_presse/03.02.03.htm

> det besluttes ikke at foretage
> yderligere undersøgelser,

Nej. Det blev besluttet at vurdere, hvorvidt "Skeptical
environmentalist" falder ind under normerne for god videnskabelig skik.
UVVU må ikke gå ind og vurdere, hvem der har ret, da der simpelthen
ikke er lovhjemmel. Som en del af forvaltningen kan UVVU ikke handle
uden lovhjemmel.

> der småfilosoferes lidt over objektiv og
> subjektiv uredelighed, og der træffes en afgørelse. Og det var så
> det hele. Ingen undersøgelse.

Der har netop været en undersøgelse af, hvorvidt "Skeptical
environmentalist" lever op til normerne for god videnskabelig skik.

> Hvilket er synd, for det havde da været nemt nok at undersøge i
> hvert fald nogle af klagepunkterne.

Som sagt det er ikke UVVUs opgave.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev:
> Der har netop været en undersøgelse af, hvorvidt "Skeptical
> environmentalist" lever op til normerne for god videnskabelig skik.
>
> > Hvilket er synd, for det havde da været nemt nok at undersøge i
> > hvert fald nogle af klagepunkterne.
>
> Som sagt det er ikke UVVUs opgave.

Hvis de to citater skal give mening i sammenhæng, så må jeg konkludere
at du siger at der har været en undersøgelse, men den har ikke været
af klagepunkterne. (Eller det har ikke været UVVU der har foretaget
den.)

Forklar dig venligst.

- Anders

---

"Anders J. Munch" <andersjm@inbound.dk> skrev:

> Hvis de to citater skal give mening i sammenhæng, så må jeg
> konkludere at du siger at der har været en undersøgelse, men den
> har ikke været af klagepunkterne. (Eller det har ikke været UVVU
> der har foretaget den.)
>
> Forklar dig venligst.

Det har jeg efterhånden gjort en del gange

UVVU har undersøgt/kigget på/vurderet (kald det hvad du vil), hvorvidt
den nævnte bog lever op til normerne for god videnskabelig skik.

Per A Hansen vil nu have, at der skal nedsættes et uafhængigt [1] panel
af videnskabsfolk for at vurdere Lomborgs udsagn. Dette ser jeg ikke
nogen grund til før Lomborg har rettet "Skeptical environmentalist" til
så den lever op til god videnskabelig skik. Det ville svare til, at
gennemgå avisartikler og lave afhandlinger om de påstande, der måtte
fremkomme i en avisartikel. Eksempelvis kunne man i onsdagens udgave af
Metro Express læse lidt om ændringen af EUs grænseværdier for
pesticidmetabolliter. I avisen blev metabolitterne benævnt aktiv
stoffer [2]. Sådanne ting kan man naturligvis ikke bruge
videnskabelige resourcer på.

[1] UVVU er også uafhængigt.
[2] I almindelighed er det moderstoffer, der benævnes aktiv stoffet/den
aktive ingrediens i pesticider selvom metabolitterne i visse tilfælde
formentligt kan have en virkning.
--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev:
>
> UVVU har undersøgt/kigget på/vurderet (kald det hvad du vil), hvorvidt
> den nævnte bog lever op til normerne for god videnskabelig skik.

Jeg kalder det en sagsbehandling. Du kalder det så en undersøgelse, en
brug af ordet der måske godt kan forsvares, men som du skal være
forsigtig med i dk.videnskab. Nogen kunne jo tro at du snakkede om
noget der på nogen måde lignede en videnskabelig undersøgelse.

- Anders

---

"Per A. Hansen" <xxper.hansen@get2net.dk> skrev:

> Kan du nævne nogle forfattere, der har lige så mange referencer som
> Lomborg? Og hvilke savner du egentlig?

Nu er det ikke antallet af referencer, der bestemmer kvaliteten men
arten af reference og, hvordan referencerne er anvendt. Som det er
blevet påpeget for dig før er en del af Lomborgs referencer, især på
det biologiske område, fra starten af 80erne, hvilket er ældre end,
hvad man normalt ville anvende i en videnskabelig publikation i
slutningen af 90erne/starten af 2000erne (hvad mon det hedder?).

--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> writes:

> slutningen af 90erne/starten af 2000erne (hvad mon det hedder?).

Tæt på årtusindeskiftet? :)

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@brics.dk
Ph.D. i datalogi søger stilling som software-udvikler i Øst- eller
Nordjylland. Curriculum Vitae: <URL:http://www.brics.dk/~lrn/cv.html>

---

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> skrev:

>> slutningen af 90erne/starten af 2000erne (hvad mon det hedder?).
>
> Tæt på årtusindeskiftet? :)

Jo men så ender vi bare i en diskussion om, hvornår vi havde
årtusindeskiftet

Måske nullerne, som er blevet foreslået flere steder?

--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
news:Xns9331B06ED85.miljokemi.dk@130.133.1.4...
> Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> skrev:
>
> >> slutningen af 90erne/starten af 2000erne (hvad mon det hedder?).
> >
> > Tæt på årtusindeskiftet? :)
>
> Jo men så ender vi bare i en diskussion om, hvornår vi havde
> årtusindeskiftet
>
> Måske nullerne, som er blevet foreslået flere steder?
>
> --
> Morten http://miljokemi.dk

Det skulle hedde enerne !
mvh Erland

---

"Erland R. Nielsen" <erland_refling@mail1.stofanet.dk> skrev:

> Det skulle hedde enerne !

Ville det ikke først være fra 2010 og fremefter?

--
Morten http://miljokemi.dk

---

Morten Bjergstrøm <nospam01@miljokemi.dk> wrote:

> "Erland R. Nielsen" <erland_refling@mail1.stofanet.dk> skrev:
>
> > Det skulle hedde enerne !
>
> Ville det ikke først være fra 2010 og fremefter?

Tja, fra 2010 kan vi i det mindste angive årtiet med et »2010erne« - med
»2000erne« kunne vi jo teoretisk mene hele milleniet!
--
Per Erik Rønne

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
news:Xns93317A435AB15.miljokemi.dk@130.133.1.4...
> "Erland R. Nielsen" <erland_refling@mail1.stofanet.dk> skrev:
>
> > Det skulle hedde enerne !
>
> Ville det ikke først være fra 2010 og fremefter?
>
> --
> Morten http://miljokemi.dk

I 1999 blev dette omtalt en del:

enerne
tierne
tyverne
.....
halvfemserne

Men logisk burde det vel hedde nullerne, men det er jo en håbløs betegnelse


mvh Erland

---

Erland R. Nielsen wrote:

> Men logisk burde det vel hedde nullerne, men det er jo en håbløs
> betegnelse

I tallet 789 tæller 9 antal enere, 8 antal tiere og 7 antal hundreder.
Altså 789 = 7*100+8*10+9*1.

Det er altså logisk at kalde dem enerne og ikke nullerne

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

> I tallet 789 tæller 9 antal enere, 8 antal tiere og 7 antal hundreder.
> Altså 789 = 7*100+8*10+9*1.
>
> Det er altså logisk at kalde dem enerne og ikke nullerne

Tierne tæller da ikke op på andet ciffer. De har bare et et-tal
stående på tiernes plads, lige som tyverne har et to-tal. Der er
ingen special grund til at nullerne skal kaldes enere.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

---

Lasse Reichstein Nielsen wrote:
> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
>
>> I tallet 789 tæller 9 antal enere, 8 antal tiere og 7 antal
>> hundreder. Altså 789 = 7*100+8*10+9*1.
>>
>> Det er altså logisk at kalde dem enerne og ikke nullerne
>
> Tierne tæller da ikke op på andet ciffer. De har bare et et-tal
> stående på tiernes plads, lige som tyverne har et to-tal. Der er
> ingen special grund til at nullerne skal kaldes enere.

Men der vel heller ikke en speciel grund til at enerne skal
kaldes nullerne?

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

> Lasse Reichstein Nielsen wrote:
> > "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
> >
> >> I tallet 789 tæller 9 antal enere, 8 antal tiere og 7 antal
> >> hundreder. Altså 789 = 7*100+8*10+9*1.
> >>
> >> Det er altså logisk at kalde dem enerne og ikke nullerne
> >
> > Tierne tæller da ikke op på andet ciffer. De har bare et et-tal
> > stående på tiernes plads, lige som tyverne har et to-tal. Der er
> > ingen special grund til at nullerne skal kaldes enere.
>
> Men der vel heller ikke en speciel grund til at enerne skal
> kaldes nullerne?

Hmm, lad os opsummere de forskellige argumenter for hvorfor dekader
hedder som de gør.

1) De er opkaldt efter det andet ciffer.
Tierne hedder som de gør fordi det andet ciffer (på tiernes plads) er
et et-tal, og derfor er der tale om en tier (eller bare "ti"). Tyverne
hedder "tyverne" fordi totallet svarer til tallet "tyve". Med det argument
skal det hedde "nullerne" da nul tiere er nul.

2) De er opkaldt efter udtalen.
Tyverne slutter alle på "og tyve", og det gælder også for alle større
dekader. Tierne slutter næsten alle på "ten" (fjorten, femten, dog
undtagen ti (men den kan forsvares), elleve og tolv). Den første
dekade, fra år nul til år ni, har ingen fælles udtale, men den ender
alle sammen på et tal mellem nul og nu, altså udtalen af et ciffer der
står på etternes plads i titalssystemet. Man kunne kalde dem "ettere",
men så kunne man, med samme argument, kalde resten af dekaderne for
"tiere".

3) ?
Nogen der kan flere argumenter?

Jeg kan godt acceptere "etterne" om årene fra et til ni, men ikke om
år nul.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

---

Lasse Reichstein Nielsen wrote:
> Hmm, lad os opsummere de forskellige argumenter for hvorfor dekader
> hedder som de gør.
>
> 1) De er opkaldt efter det andet ciffer.
> Tierne hedder som de gør fordi det andet ciffer (på tiernes plads) er
> et et-tal, og derfor er der tale om en tier (eller bare "ti"). Tyverne
> hedder "tyverne" fordi totallet svarer til tallet "tyve". Med det
> argument skal det hedde "nullerne" da nul tiere er nul.

> 2) De er opkaldt efter udtalen.
> Tyverne slutter alle på "og tyve", og det gælder også for alle større
> dekader. Tierne slutter næsten alle på "ten" (fjorten, femten, dog
> undtagen ti (men den kan forsvares), elleve og tolv). Den første
> dekade, fra år nul til år ni, har ingen fælles udtale, men den ender
> alle sammen på et tal mellem nul og nu, altså udtalen af et ciffer der
> står på etternes plads i titalssystemet. Man kunne kalde dem "ettere",
> men så kunne man, med samme argument, kalde resten af dekaderne for
> "tiere".

Jeg vil gerne købe 2)'eren, for den forklaring lyder naturlig.
Den giver nok også årsagen til problemet, for som du skriver tyvere ender
med tyve i udtalen, og tilsvarende gør sig gældende for de efterfølgende
dekader - til gengæld efterlader den to specialtilfælde nemlig 0-9 og 10-19,
for de ender ikke alle med samme udtale - men ikke desto mindre skal de jo
hedde noget.

Forklaring 1) (såvel som mit forsøg) er lidt for komplicerede til at være
andet end efterrationaliseringer. Specifikt synes, jeg det er sært at tænke
på år 1 som år 01 (for at få det andet ciffer).

> 3) ?
> Nogen der kan flere argumenter?
>
> Jeg kan godt acceptere "etterne" om årene fra et til ni, men ikke om
> år nul.

Der er vel heller ikke et år nul?

--
Jens Axel Søgaard

---

Peter Ole Kvint wrote:
> Nu er der den klare forskel at Niels Bohr kun skrev om noget
> han havde forstand på og fik nobelprisen for det.
> og Wegener lavede mange alvorlige fejl, som betød at han først blev lidt
> andrekendt i 1966

Så vidt jeg ved var der ikke nogle eksperimentelle resultater
der tydede på eksistensen af pladetektonik, først da den
midt-atlandiske højderyg blev påvist og den magnetiske struktur
på tværs blev kendt kom der beviser på bordet.

Planck løste sortlegme problemet ved at kvantisere strålingen,
selvom det var en ad-hoc løsning, præcist ligesom Lorentz
kontraktion faktor. 1/sqrt(1-v²/c²)

Bohr kvantisere Brint atomet, og resultatet han fik beskrev alle
de observerede serier Balmer, Lyman, osv. Præcist ligesom
Lorentz faktoren blev forklaret af Einsteins specielle relativitetsteori.

Når en simpel antagelse kan beskrive et komplekst system,
så har man lært en masse. Formålet med videnskab er at
lære, og lave bedrer beskrivelser.

Der er ikke nogle hellige køer, men hvis man vil opgive
f.eks. energibevarelse for at beskrive et fænomen, så skal
man have en rigtig god undskyldning.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

Scripsit Carsten Svaneborg <zqex@nowhere.on.the.net>

> Der er ikke nogle hellige køer, men hvis man vil opgive
> f.eks. energibevarelse for at beskrive et fænomen, så skal
> man have en rigtig god undskyldning.

Det har betydning for hvor videnskabeligt nyttig den nye teori er.

Men det er ikke "uredeligt" at fremsætte en (unyttig) teori der
forkaster energibevarelse uden at have en god undskyldning. Det er
derimod uredeligt at fremsætte den på en måde hvor man forsøger at
skjule at teorien bryder med et alment accepteret princip.

--
Henning Makholm "They discussed old Tommy Somebody and Jerry Someone Else."

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
...
> Men det er ikke "uredeligt" at fremsætte en (unyttig) teori der
> forkaster energibevarelse uden at have en god undskyldning. Det er
> derimod uredeligt at fremsætte den på en måde hvor man forsøger at
> skjule at teorien bryder med et alment accepteret princip.

Så må vi vist hellere få ham 'miljøeksperten', der i eftermiddags i DR
P1 blev citeret for en udtalelse om, at plantelivet i Gudenåen var i
væsentligt bedre tilstand end forventet, slæbt for UVVU:

Han har sgu nok været selektiv mht. arter og/eller lokationer - og i
hvert tilfælde har han skjult, at observationen bryder med det alment
accepterede princip, at udviklingen miljømæssigt kun kan gå ned ad
bakke! :))


--
med venlig hilsen
Hans