---

Hej.

Hvad er forskellen på en BrintBombe og en a-bombe? Der har været noget snak
om a-bomber før, i sammenhæng med tornadoer, men ikke noget om brintbomber.

Er de kraftigere?
Kommer der mere radioaktivt affald?
osv...


--
Klaus G. / Seth-Enoch

---

"Klaus G." wrote:

> Hej.
>
> Hvad er forskellen på en BrintBombe og en a-bombe? Der har været noget snak
> om a-bomber før, i sammenhæng med tornadoer, men ikke noget om brintbomber.
>
> Er de kraftigere?
> Kommer der mere radioaktivt affald?

En brintbombe er en kraftig type af atombomber.

ligesom en kano er et lille type af fartøjer.

---

Scripsit "Klaus G." <klaus_godt@hotmail.com>

> Hvad er forskellen på en BrintBombe og en a-bombe?

En a-bombe virker ved neutroninduceret fission af uran^235- eller
plutonium^239-kerner.

En brintbombe virker ved fusion af (tunge) brintkerner, udløst af højt
tryk og temperatur. Den høje tryk og temperatur fremskaffes ved at
bruge en a-bombe som forladning.

> Er de kraftigere?

Ja. Men det er vist begrænset hvor stor egentlig militær værdi den
større sprængkraft har når man har kernevåben i forvejen. De kan vist
hovedsagelig bruges til at prale af at man har et større kanonslag end
naboen.

> Kommer der mere radioaktivt affald?

Det afhænger af konstruktionen. De kan laves så der kommer meget
mindre radioaktivt nedfald end en ren a-bombe med tilsvarende
sprængkraft - såkaldte "neutronbomber".

--
Henning Makholm "Hører I. Kald dem sammen. Så mange som overhovedet
muligt. Jeg siger jer det her er ikke bare stort. Det er
Stortstortstort. Det er allerhelvedes stort. Det er historiEN."

---

> En a-bombe virker ved neutroninduceret fission af uran^235- eller
> plutonium^239-kerner.

Hej, at du bruger "^" (potens) er misvisendene. Tegnet "_" ville være bedre,
da det ikke er noget med potens, men Atom-massen der er tale om.

--
mvh Rasmus

---

"Rasmus Ladekjær Pedersen" <ilmabg@hotmail.com> writes:

> > En a-bombe virker ved neutroninduceret fission af uran^235- eller
> > plutonium^239-kerner.
>
> Hej, at du bruger "^" (potens) er misvisendene. Tegnet "_" ville være bedre,
> da det ikke er noget med potens, men Atom-massen der er tale om.

Jeg synes nu ikke, det er så misvisende. Tegnet "^" betyder ikke
nødvendigvis potensopløftning, men bare at tallet efter "^" skal
opfattes som løftet over grundlinjen (i modsætning til "_", som
normalt anvendes til at betegne et symbol sænket under grundlinjen).

Atommasse angives normalt med et løftet tal, mens et sænket tal
angiver atomnummeret (antallet af protoner i kernen). I et medie,
hvor man ikke kan bruge hævede og sænkede tegn, kan man også bare
anvende bindestreg (U-235 og Pu-239).

--
-- Torben.

---

In article <3e4d4aa8$0$157$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
ilmabg@hotmail.com says...
> > En a-bombe virker ved neutroninduceret fission af uran^235- eller
> > plutonium^239-kerner.
>
> Hej, at du bruger "^" (potens) er misvisendene. Tegnet "_" ville være bedre,
> da det ikke er noget med potens, men Atom-massen der er tale om.

"^" bruges også for at udtrykke superscript, altså noget, der er hævet
1/2 linje. Men så burde man skrive ^{239}Pu, da man jo skriver atommassen
foran. Man bruger dog også notationen Pu-239.

I brintbomben fusionerer man de to tunge brintkerner, deuterium og
tritium, dvs. H-2 og H-3. Q-værdien for reaktionen er 17,6 MeV, men den
kræver en temperatur på mindst 40 millioner grader for at forløbe. Det er
så derfor, man bruger en uranbombe som detonator. Tritiumet findes ikke
naturligt, men man kan danne det ved at spalte Li-6 med langsomme
neutroner.

http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/nucene/fusion.html

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen wrote:
>
> > > En a-bombe virker ved neutroninduceret fission af uran^235- eller
> > > plutonium^239-kerner.
> >
> > Hej, at du bruger "^" (potens) er misvisendene. Tegnet "_" ville være bedre,
> > da det ikke er noget med potens, men Atom-massen der er tale om.
>
> "^" bruges også for at udtrykke superscript, altså noget, der er hævet
> 1/2 linje. Men så burde man skrive ^{239}Pu, da man jo skriver atommassen
> foran. Man bruger dog også notationen Pu-239.

Det er jeg helt enig i. Men når han skriver navnet på grundstoffet ud
(og ikke forkorter til U hhv. Pu), ser det endnu mere sært ud. Den
sædvanlige måde at sammensætte et dansk ord med et (med cifre skrevet)
tal på er netop med bindestreg som i uran-238.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> > En a-bombe virker ved neutroninduceret fission af uran^235- eller
> > plutonium^239-kerner.
>
> Hej, at du bruger "^" (potens) er misvisendene. Tegnet "_" ville være
bedre,
> da det ikke er noget med potens, men Atom-massen der er tale om.

Jeg har formentligt taget fejl, da jeg ikke troede han skrev atom-massen
løftet, og i min forhastelse kom til, ganske fejlagtigt, at bruge tegnet for
"sænkelse" ("_") som bruges til atom-nummer (antal protoner).
Undskyld for min fejlagtige kommentar.

--
mvh Rasmus

---

---

Scripsit Carsten Svaneborg <zqex@nowhere.on.the.net>

> En morsom detalje er at Tritium jo henfalder, så Brint bomber
> skal "påfyldes" en gang i mellem.

Da jeg researchede på mit svar, stødte jeg på oplysninger om at man i
virkeligheden bruger lithium-6, som er stabil men fissionerer til
tritium (og helium) når det rammes af en neutron fra tændsatsen eller
selve fusionsreaktionen.

--
Henning Makholm "Nobody is going to start shouting
about moral philosophy on my bridge."

---

Henning Makholm wrote:
> Da jeg researchede på mit svar, stødte jeg på oplysninger om at man i
> virkeligheden bruger lithium-6, som er stabil men fissionerer til
> tritium (og helium) når det rammes af en neutron fra tændsatsen eller
> selve fusionsreaktionen.

Mystologisk!

Da jeg researchede mit svar til din reseach kom jeg forbi
U.S. Nuclear Regulatory Commission:

http://www.nrc.gov/reading-rm/doc-collections/fact-sheets/tritium.html

og US General Accounting office review:
http://www.fas.org/spp/starwars/gao/rced98075.htm


Tritium, an essential material in U.S. nuclear weapons, is an isotope
of hydrogen that decays at a rate of about five percent per year (half
of it decays in about 12 years). Thus, tritium must be replenished in
nuclear weapons routinely. The United States has not produced tritium
since 1988, when the Department of Energy's (DOE's) production facility
at the Savannah River site in South Carolina closed. Immediate tritium
needs are being met by recycling tritium from dismantled U.S. nuclear
weapons. According to DOE, resumption of tritium production is essential
for maintaining the U.S. nuclear weapons stockpile.

Måden de forestår for at producere Tritium svarer dog til den du
beskriver, nemmeligt neutron bombadering af Lithium, men i en
letvands reaktor for siden at ekstrahere det producerede Tritium.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk

---

"Carsten Svaneborg" <zqex@nowhere.on.the.net> skrev i en meddelelse news:3s2p2b.032.ln@lt30.mpip-mainz.mpg.de...
> Henning Makholm wrote:
> > En brintbombe virker ved fusion af (tunge) brintkerner, udløst af højt
> > tryk og temperatur. Den høje tryk og temperatur fremskaffes ved at
> > bruge en a-bombe som forladning.
>
> En morsom detalje er at Tritium jo henfalder, så Brint bomber
> skal "påfyldes" en gang i mellem. Men så vidt jeg har læst
> så er verdensproduktionen af Tritium ikke så stor nok til at
> USA kan holde alle deres Brint bomber "optankede".

Det gælder kun for de første "våde" bomber, hvor man anvendte
frosset tritium.
Den første H-bombe vejede en bagatel ag godt 60 tons (!) -
ikke just en sag man sendte rundt med en raket.
Man anvender litium-6 + beryllium+polonium som neutronkilde
til omdannelsen til tritium.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

> Hvad er forskellen på en BrintBombe og en a-bombe? Der har været noget
snak
> om a-bomber før, i sammenhæng med tornadoer, men ikke noget om
brintbomber.

En brintbombe er en fusionsproces, mens en a-bombe er en fissionproces.

> Er de kraftigere?

En brintbombe er kraftigere, den kan blive så stor, som man ønsker, ikke
ligesom en a-bombe, der har et maksimum.
> Kommer der mere radioaktivt affald?

For at få fusionsprocessen igang bruger man en a-bombe som "antænding".
Men mængden af det radioaktive affald er hverken for brintbomben eller
a-bomben speciel stor, da næsten alt bliver omdannet til energi.

Jakob

---

Jakob Harming skrev:

>For at få fusionsprocessen igang bruger man en a-bombe som "antænding".
>Men mængden af det radioaktive affald er hverken for brintbomben eller
>a-bomben speciel stor, da næsten alt bliver omdannet til energi.

Det er ikke rigtigt. En a-bombe forurener ganske meget med
radioaktivitet. En brintbombe er i princippet ren, men forurener
alligevel fordi den skal initieres af en a-bombe.

En amerikansk journalist er død af at have opholdt sig på de
områder hvor der var foretaget prøvesprængninger, og blandt
befolkningen nær områderne er kræftyhyppigheden forøget. Min
første søgning på "Bikiniøerne" gav det her link:

   http://www.fredsakademiet.dk/tid/1900/tid1954.htm

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" skrev

> >For at få fusionsprocessen igang bruger man en a-bombe som "antænding".
> >Men mængden af det radioaktive affald er hverken for brintbomben eller
> >a-bomben speciel stor, da næsten alt bliver omdannet til energi.
>
> Det er ikke rigtigt. En a-bombe forurener ganske meget med
> radioaktivitet.

kommer an på perspektivet. Ved en atombombesprængning vil der lokalt komme
en radioaktiv foruening i månederne efter. Men der efter kan man godt bo der
igen hvis man har lyst. Hiroshima og Nagasaki er vel udmærket eksempler,
selvom bomben ikke var så stor.
Det der er meget værre, det er en nedsmeltning på et atomkraftværk. Der
bliver der lukket radioaktive stoffer ud, som foruener meget større område
meget kraftigere end atombomben.

Jakob

---

In article <3e4d82af$0$71671$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
Jakob_Harming@tdcadsl.dk says...

> kommer an på perspektivet. Ved en atombombesprængning vil der lokalt komme
> en radioaktiv foruening i månederne efter. Men der efter kan man godt bo der
> igen hvis man har lyst. Hiroshima og Nagasaki er vel udmærket eksempler,
> selvom bomben ikke var så stor.

Hiroshima og Nagasaki bomberne detonerede i luften. Så vidt jeg husker
detonerede Hiroshima bomben i ca. 600 meters højde. Der er ikke ret meget
fissilt materiale i sådan en bombe. Der er måske omkring 10 kg, som
fordamper og fordeles i hele Jordens atmosfære via jetstrømmene. Der
kommer intet nedfald.

Der vil dog være forhøjet radioaktivitet pga. neutronaktivering af
forskellige grundstoffer på jorden. De dannede radioaktive nuklider er
dog generelt kortlivede, og efter maksimum tre dage kunne man uden
særlig strålingsrisiko gå rundt i Hiroshima og Nagasagi igen.

De mennesker, der er døde eller fik skader som følge af store stråledoser
ved de to bomber, døde fordi de blev udsat for den stærke gamma- og
neutronstråling, der udløses ved selve detonationen.

Med venlig hilsen Sven.

---

> Hiroshima og Nagasaki bomberne detonerede i luften. Så vidt jeg husker
> detonerede Hiroshima bomben i ca. 600 meters højde. Der er ikke ret meget
> fissilt materiale i sådan en bombe. Der er måske omkring 10 kg, som
> fordamper og fordeles i hele Jordens atmosfære via jetstrømmene. Der
> kommer intet nedfald.
>
> Der vil dog være forhøjet radioaktivitet pga. neutronaktivering af
> forskellige grundstoffer på jorden. De dannede radioaktive nuklider er
> dog generelt kortlivede, og efter maksimum tre dage kunne man uden
> særlig strålingsrisiko gå rundt i Hiroshima og Nagasagi igen.
>
> De mennesker, der er døde eller fik skader som følge af store stråledoser
> ved de to bomber, døde fordi de blev udsat for den stærke gamma- og
> neutronstråling, der udløses ved selve detonationen.
>
En jeg kender mener at hvis man smider en bombe over et oliefelt, i en
ørken. Så vil olien være forurenet i op til 100år, og derfor ubruglig.
Passer det?


--
Klaus G. / Seth-Enoch

---

In article <f2p3a.87914$Hl6.8025157@news010.worldonline.dk>,
klaus_godt@hotmail.com says...

> En jeg kender mener at hvis man smider en bombe over et oliefelt, i en
> ørken. Så vil olien være forurenet i op til 100år, og derfor ubruglig.
> Passer det?

Det lyder meget usandsynligt, eftersom olien er godt beskyttet langt nede
i jorden. Måske kan din ven give os nogle detaljer om, hvad han mener,
der vil ske med olien?

Med venlig hilsen Sven.

---

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> wrote:
....
> En amerikansk journalist er død af at have opholdt sig på de
> områder hvor der var foretaget prøvesprængninger....

Objektivt kan man vel næppe sige mere, end at
'En amerikansk journalist er død *efter* at have opholdt sig på....'?

- og det er der vel mange flere, der er? :)

--
med venlig hilsen
Hans

---

Hans H.V. Hansen skrev:

>Objektivt kan man vel næppe sige mere, end at
>'En amerikansk journalist er død *efter* at have opholdt sig på....'?

Jo. Han opsøgte med vilje de steder hvor der var foretaget
prøvesprængninger, og han kom til at lide af en ondartet
kræftform.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

In article <51cs4vkfia8d8ibdad6tvcfaapuepl0kr9@news.stofanet.dk>,
nospamfor@lundhansen.dk says...

> Jo. Han opsøgte med vilje de steder hvor der var foretaget
> prøvesprængninger, og han kom til at lide af en ondartet
> kræftform.

Jeg havde en onkel, der også kom til at lide af en ondartet kræftform,
som han senere døde af. Han havde imidlertid ikke besøgt de omtalte øer.

Pointe: Folk dør af kræft og får misdannede børn over alt i verden. Det
har meget sjældent noget med radioaktivitet at gøre, selv om visse
journalister siger at det har. Fordi der tilfældigvis er sket nogle
nukleare hændelser i nærheden, behøver der ikke at være årsagssammenhæng.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen skrev:

>Jeg havde en onkel, der også kom til at lide af en ondartet kræftform,
>som han senere døde af. Han havde imidlertid ikke besøgt de omtalte øer.

Jow, jow.

>Pointe: Folk dør af kræft og får misdannede børn over alt i verden. Det
>har meget sjældent noget med radioaktivitet at gøre, selv om visse
>journalister siger at det har. Fordi der tilfældigvis er sket nogle
>nukleare hændelser i nærheden, behøver der ikke at være årsagssammenhæng.

Det var ikke 'i nærheden'. Han færdedes med vilje lige midt i
centrene for sprængningerne.

Men det er da rigtigt at det ikke beviser nogen årsagssammenhæng.
Det kan også godt være at nogen af dem der døde i Hiroshima,
faktisk døde af lungebetændelse to sekunder før bomben gik af.
Man kan aldrig være sikker.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Klaus G." <klaus_godt@hotmail.com> writes:

> Hvad er forskellen på en BrintBombe og en a-bombe? Der har været noget snak
> om a-bomber før, i sammenhæng med tornadoer, men ikke noget om brintbomber.

Den almindelige brug, som jeg forstår den, er at A(tom)-bomben er en
klassisk fissions-bombe, hvor energien kommer fra spaltning af enten
Uran- eller Plutonium-kerner.

I Brintbomben kommer energien fra fusion - sammensmeltning af
brint-kerner (eller er det tungt brint og lithium?). Det kræver en del
energi (*meget* høj varme) at få startet fussionen, og man bruger
derfor a-bomber som "tændsats". Det kan til gengæld betale sig, og
eksplosionen er en del kraftigere end en almindelig fissionsbombe.

Jeg ville ikke kalde brint-bomben for en atom-bombe, men den er et
atom-våben. På engelsk er forskellen lettere at se, da begge er
"nuclear weapons" og de kaldes henholdsvis "A-bomb" og "H-bomb".

> Er de kraftigere?

Ja.

> Kommer der mere radioaktivt affald?

Det ved jeg faktisk ikke, men da den indeholder en a-bombe, så kommer
der næppe mindre.

Mængden af radioaktivt nedfald er nok (jeg gætter) i højere grad
bestemt af hvor bomben eksploderer. Ved en ren luftsprængning kommer
der mindre end hvis eksplosionen sker i jordhøjde.


Og for underholdningens skyld:
<URL:http://my.ohio.voyager.net/~dionisio/fun/make-your-own-h-bomb.html>
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@brics.dk
Ph.D. i datalogi søger stilling som software-udvikler i Øst- eller
Nordjylland. Curriculum Vitae: <URL:http://www.brics.dk/~lrn/cv.html>

---

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> wrote:
....
> Jeg ville ikke kalde brint-bomben for en atom-bombe, men den er et
> atom-våben. På engelsk er forskellen lettere at se, da begge er
> "nuclear weapons" og de kaldes henholdsvis "A-bomb" og "H-bomb".

Da de ikke længere (kun) er 'bomber', anvendes også hyppigt 'Nuclear
weapon/warhead' henholdsvis 'Thermonuclear weapon/warhead'

--
med venlig hilsen
Hans

---

"Klaus G." <klaus_godt@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:rXa3a.86611$Hl6.7955916@news010.worldonline.dk...
> Hej.
>
> Hvad er forskellen på en BrintBombe og en a-bombe? Der har været noget snak
> om a-bomber før, i sammenhæng med tornadoer, men ikke noget om brintbomber.
>
> Er de kraftigere?
> Kommer der mere radioaktivt affald?

På siden

www.akraft.dk

er der en side om atombomber - og en del litteratur
og links om dette emnet.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen