Fra: "Andreas Falck" <dewnull@nullspam.invalid>
Emne: Re: Moderne Israel og kristendom II
Dato: 14. februar 2003 21:18
Anders Peter Johnsen <anderspj@mail.dk> skrev:
(Hvorfor skriver du i Unicode? Det er lidt irriterende at skulle sidde at
sætte ">"-markeringer manuelt...)
[ ... ]
> > Men nu er vi vist også ved at komme lidt bort fra hovedtemaet:
>Nej ikke nødvendigvis, for da hændelsesrækkefølgen, foruden
>skrifternes tilblivelsesrækkefølge er modsat af hvad du brugte i din
>argumentation, er der jo ikke rigtig længere hold i din teori om den
>evolutionære kristendom.
Og hvad så, hvis jeg tager fejl i den argumentation? Modbeviser det så
endegyldigt at Kristendommen jo altså udvikler sig fra at have været et rent
jødisk anliggende blandt Peter og disciplene i Jerusalem, til med Pauli
missionsrejser at blive en Verdensreligion koncentreret med Rom som
udgangspunkt?
Dèt synes jeg er lige lovligt naivt.
Desuden måtte Paulus jo selv tage stilling til mange spørgsmål, der dukker
op (omskæring, måltider etc.)og som han selv må arbejde sig frem til
retningslinjer for. Og dèt som regel lodret imod GT! At sige at dette bare
er i "skøn forlængelse af GT" holder jo ligesom ikke, vel?
> Der er jo ikke rigtig nogen reel forskel mellem teologien i GT og
> ditto i NT. Men der er rigtig nok meget stor forskel på farisæernes,
> saddukæernes og de skriftkloges teologi på den ene side, og så den
> teologi der reelt var i GT (som bliver videreført i NT.
Se, dèt kan du jo så diskutere med en moderne ortodoks jøde, for vekommende
vil jo nok mene at der er ENORM forskel på de to. Og at Kristendommen i sit
udgangspunkt er blasfemisk, fordi Messias ikke nødvendigvis i fysisk
forstand behhver at være "Guds Søn".
> Denne teologiske videreførelse ses jo også meget tydeligt i
> Hebræerbrevet, der jo netop bygger på at hele kristendommen
> skriftsfundament netop er den GT-lige teologi uden den forvanskning
> som jødedommen på Jesu tid havde givet den.
Mener du at jøderne forvanskede deres egne skrifter? Jeg tror nu snarere på
at de fulgte en på mange punkter "forældet" Moselov, som Jesus reviderede,
men som de ikke anerkender, Han gjorde.
> Og det både Jesus og Paulus "gør op" med er jo ikke GT's lære om
> forhold mellem lov og nåde, - nej det der bliver gjort op med er at
> farisæerne havde gjort gerningerne (det at holde loven som en
> frelsesvej) til en frelsesvej.
Det er teologisk set noget vrøvl: Hele Loven drejer sig netop om at man
enten følger den, og Gud vil belønne, eller lade være med at følge,
hvorefter man enten direkte dødsdømmes eller vil blive straffet af Gud.
That's it!
For ortodokse jøder ER der bare ikke andre veje til retfærdiggørelse end at
leve under Loven!
> Der er mange af ceremonierne fra GT som det er udmærket at holde fast
> i, uagtet at de ikke længere har noget reelt formål, idet de viste
> frem til Messias. Hele offersystemet havde jo kun det ene formål at
> vise frem til Guds sande offerlam, den lovede Messias. Og sådan var
> det jo helt klart med stort set alt hvad der havde med Tempeltjenesten
> at gøre.
Jeg mener så ikke bare at det er Tempeltjenesten, men stort set alle jødiske
ritualer, der unødvendiggøres.
Selv den jødiske Pesach erstattes af den kristne Påske.
> Der er således ikke noget fra denne del af det samlede lovkompleks der
> har nogen forpligtelse efter at Jesus kom og opfyldte de forudsigelser
> som de pegede frem imod.
Well, det er nu engang som vi kristne toker det.
> Forbilledet (Jesus) havde jo nu mod
> modbilledet (den jordiske Tempel- og offertjeneste med tilbehør.
Undskyld, jeg forstår ikke ovenstående?
> Hvis vi skal gøre os håb om at forstå Paulus tale om forholdet mellem
> lov og nåde, er det også vigtigt at vi ret forstår det skel der er
> mellem det vi kan holde "Guds universelle morallov" og så de til en
> tidsafgrænset tjeneste tilhørende ceremonielle rituallove.
Helt enig. Men denne morrallov ligger i det dobbelte bud om Gudskærlighed og
næstekærlighed.
> Lovkomplekset af ceremonielle rituallove, der havde det formål at vise
> frem til den lovede Messias, fik sin opfyldelse og fuldkommengørelse i
> og med at Messias vitterlig kom. Dermed havde de utjent deres formål
> og havde ikke længere nogen berettigelse. Deres berettigelse var altså
> ene og alene at vise frem til Messias som det stedfortrædende
> offerlam.
Også enig der. Men du skriver jo altså ud fra en kristen synsvinkel, og du
læser GT med kristne øjne. Det skal du selvfølgelig være klar over.
> Dette med det stefortrædende offer har vi bl.a. i det forhold fra GT
> hvor der står at alt førstefødt tilhører Herren (også den førstefødste
> søn). Den førstefødste søn fik sin stedfortræder ved at der skulle
> ofres et lam til indløsning.
Det lyder jo ret uhyggeligt...Man kan vagt ane konturerne af en barbarisk
førjødisk frugtbarhedsreligion, hvor man bogstaveligt talt slagter sin egen
førstefødte...Dette går i øvrigt igen i Udvandringen og Barnemordet i
Betlehem...
> På denne måde er Jesus også det
> stedfortrædende offerlam for os. Det med det stedfortrædende går igen
> mange gange gennem GT.
> Guds universelle morallov har en evig gyldighed, idet den er et
> spejlbillede af Guds karakter og hans væsen. Gud er uforanderlig som
> Hans lov er det. Da mennesket faldt i synd og gjorde oprør imod Gud
> var dette et brud på Guds universelle morallov, og straffen var døden
(> tabet af det evige liv), hvorfor Adam og Eva blev forment adgang til
> Livets Træ i Edens Have.
> Nu havde de mistet deres syndfrihed, og uanset hvor meget de
> efterfølgende levede op til lovens krav, havde de ikke længere noget
> retskrav på at generhverve det evige liv (frelsen). Uanset hvor meget
> vi lever efter loven, har vi heller ingen retskrav på frelsen (det
> evige liv) såfremt vi blot har udøvet en enkelt lille bitte mini-synd
> en enkelt gang i vort liv.
> Dette sagt for at vise at loven faktisk aldrig har været i stand til
> at kunne frelse nogen som helst. Det er heller ikke lovens opgave at
> frelse nogen. Lovens opgave er ene og alene at være en rettesnor for
> mennesket, en vejledning, i hvad der er ret og forkert. Loven er det
> spejl der viser os hvad synd er.
"Retfærddiggørelse" ved at overholde Loven, opfatter jeg heller ikke som det
samme som den kristne Frelse. Jøderne har imidlertid ingen ambitioner om at
blive frelst fra noget som helst, blot at overholde Loven, så de bevarer
Landet. Det er jord og slægtens videreførsel, og ikke "Evigt Liv, det for
dem drejer sig om.
> Jesu opgave var at gøre soning for den synd vi har begået. Han skulle
> ikke fjerne Guds universelle morallov, men gøre soning for den straf
> mennesket var ifaldet ved at bryde Guds morallov.
> Når et mennesket begår en kriminel handling er vedkommende hjemfalden
> til den lovhjemlede straf. En sådan person kan kun slippe for
> strafkonsekvensen ved en benådning. Det er denne benådning Jesus
> skaffede os ved at dø på korset.
> Men hvad indebærer en sådan benådning? Når den kriminelle er blevet
> benådet, har han så ligitim ret til at fortsætte med sin kriminelle
> adfærd total frigjort fra lovens strafferetlige konsekvenser? Nej vel.
> På samme måde er vi heller ikke fritaget fra Guds universelle
> morallov. Loven viser os hvad der er synd, og synd skal vi afholde os
> fra. Loven er ikke noget der dystert og skræmmende. Loven er en
> beskyttelse for os, den er en rettesnor og en vejledning, et lys på
> vor vandring i en mørk og syndig verden. Loven er med til at udstikke
> den kurs vi skal have i vort liv. Den er med til at fortælle om vi er
> på ret vej, eller om vi har valgt en forkert kurs, en forkert retning
> i vort liv.
Loven peger for mig at se kun frem mod Kristus. Men i bund og grund er den
ikke andet end en samling "du skal" eller "du må ikke" bestemmelser, som
(jvf. Paulus) ikke i sig selv hjælper mennesket, hvis ikke man fatter
meningen med den. Det er lidt ligesom mulsimernes udmærkede "Koranskoler"
hvor de små børn læres at sidde og lire noget som de ikke fatter af på
arabisk som en slags udenadslære. Under forskellige trusler om fysisk
afstraffelse. Det handler ikke om at lære noget gennem _forståelse_ af, hvad
man nu sidder og lirer af, men KUN om at recitere så det lyder godt.
Uanset, hvad man så mener om Koranen og Islam, så er dette blot for at give
et parralleleksempel på den meningsløshed, som Loven og dens ritualer synes
at have hos jøder uden forståelsen af dens egentlige formål, som ikke bare
er at de "kan fortjene Landet".
> Johannes siger i et af sine breve at kærlighed er lovens opfyldelse.
> Jesus siger at vi kun kan komme ind i Guds Rige ved at Hans Himmelske
> Faders vilje. Loven er et udtryk for hvad der er Guds vilje. Guds
> vilje er ikke ophørt med at eksistere, den eksisterer fortsat og
> uforandret både før og efter Jesu død på korset.
Jeg mener at det Guds- og næstekærlighedsbuddet, der er centralt for
Kristendommen OG Jødedommen. Og det er dette dobbelte bud, hvorpå hele Loven
hviler og hvorfra det har sin fylde og sin mening.
Hvis man elsker sin næste som sig selv, og holder dèt som rettesnor, så er
Loven (altså GTs 613 bud) faktisk overflødig. De Ti Bud kan jo nemlig ikke
brydes, hvis man virkelig formår at overholde dette "simple" dobbelte bud.
Og derfor er Loven for mig at se noget sekundært og ret uvæsentligt i
forhold til dette bud, hvormed Kristus netop opsummerer hele Loven. Og det
er jo ligesom Ham, det drejer sig om...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen