"Niklas" <niklasthedolphin@yahoo.dk> skrev i en meddelelse...
> Er der nogen der har en opskrift på Fondan(g)?
Fondant [fån'dan] (fransk) er en kogt sukkermasse, der med tilsætning
af forskellige smags- og farvestoffer anvendes som fyld eller overtræk
til konfekt og kager.
Skal du lave glasur eller fyldt konfekt..?
Her er opskiften på fondant til glasur..
(du kan selv dividere ned, hvis opskriften er for stor).
Fondantglasur:
1 liter vand
3000 g sukker
300 g glykose
3 g vinsyre
Vand og sukker koges og skummes. Vaskes ned på kanten af kasserollen
med en pensel og koldt vand. Derefter tilsættes glykose og vinsyre.
Koges til 115° C, hældes derefter op på en ren stålbakke eller marmorbord,
der er stænket med med koldt vand.
Når massen er afkølet, ligner den glykose og tableres derefter i en ren
rørekedel med dej-armen. Når massen er omdannet til glasur ved denne
røring, fyldes den i en spand eller et fad og dækkes med vand, så det ikke
skorper. Når fondanten skal anvendes til glasering, tilsættes lidt vand, og
den tempereres.
Tilsættes farve og smag efter behag.
Lignende opskrift findes også her..
www.bager-kim.dk/opskrifter.vis.php?id=142
-oo-
Fondant til konfekt..
Grundmasse:
1 dl druesukker
2 dl sukker
0,75 dl koldt vand
evt. farve- og smagstoffer
en kraftig sprøjtepose
Rør druesukkeret, sukkeret og vandet sammen i en trelitters rustfri
stålgryde - der røres, til både druesukkeret og sukkeret er helt opløst.
Sæt derefter gryden på kogepladen med termometeret i og skru helt
op for varmen. Kog, til du når 105-110°, alt efter hvor fast den færdige
fondant skal være. Vær opmærksom på, at temperaturen stiger hurtigt.
Sæt gryden på en varmebrik. Fondantmassen skal nu afkøles til 90°.
Tag termometeret op.
Så skal der piskes kraftigt i sukkermassen, og dette gøres bedst med
en elpisker. Pisk sukkermassen i ca. 5 min. og tilsæt evt. farve og
smagstoffer undervejs.
Når sukkermassen begynder at blive uigennemsigtig og tykkere i
konsistensen, er den færdig.
Hæld den færdige fondantmasse ned i en kraftig platicsprøjtepose,
der står klar i et litermål eller høj, smal kande.
Tag den fyldte sprøjtepose op, pres fondantmassen ned i spidsen,
slå en knude øverst på posen og læg den til afkøling.
PS: Massen kan først bruges, når den er kold, ellers vil den smelte
i chokoladeformen. Klip derefter et meget lille hul i sprøteposens
spids og sprøjt forsigtigt lidt fondantmasse ned i chokoladeformen.
- Opbevares tørt og køligt, og holdbarheden er 1-2 måneder.
-oo-
Chokolade-fondant:
1 portion fondantgrundmasse
2 spsk kakaopulver
2 spsk kakaosmør, finthakket
-
Bailey Cream-fondant:
1 portion fondantgrundmasse
2 spsk skummetmælkspulver
4 ml Bailey Cream-flavour
-
Banan-fondant:
1 portion fondantgrundmasse
¼ tsk citronsyre
0,5 ml gul farve
2,5 ml bananflavour
-
Kaffe creme-fondant:
1 portion fondantgrundmasse
2 ml brun farve
3 tsk skummetmælkspulver
4 ml kaffeflavour
-
Kokos-fondant:
1 portion fondantgrundmasse
1 ml kokosflavour
-
Rum Caribia-fondant:
2 spsk kakaosmør, finthakket
4 ml rum Caribis-flavour
osv. osv...
De fleste smagstoffer, remedier osv. kan sikkert erhverves hos..
www.det-sode-liv.dk/nyheder.htm
NB:
Noget helt helt anderledes er (Pommes) kartoffel-fondant.. (store
kartofler formet som oliven, sauteret i svinefedt, og derefter dampet
i smør under låg). - Serveres til stege og store mellemretter.
)
Voila!
Go' fornøjelse!
--
Mvh.
Peter W. Bosse
Skulle du fx have lyst til at se, hvad dødsdømte
amerikanere bestiller som sidste måltid, så fører
staten Texas nøje protokol over dette på:
www.tdcj.state.tx.us/stat/finalmeals.htm