|
| Lakering af bord med celluloselak - hjælp! Fra : Peter Westh |
Dato : 02-03-03 21:09 |
|
Jeg har købt et Børge Mogensen sofabord i lakeret mahogni. Lakken er meget
slidt, så jeg er har kastet mig ud i at lakere bordpladen.
Jeg har - efter sælgeren i Bauhausø anbefaling - købt en cellulose-møbellak
og en god lakpensel. Og jeg har nu lakeret og slebet op mod 5-6 gange. Men
det er mig helt umuligt at få lakken til at ligge jævnt og glat.
Jeg sliber med meget fint tørslibningspapir, 400. Det første lag blev helt
håbløst, lakken var som sirup og lagde sig i ujæbne bobler. Efter at have
fortyndet den op mod 50% går det bedre - men det er stadig ikke rigtig godt.
Nogle gode råd? Der står på bøtten at man kan/skal efterbehandle med
polering elelr matslibning, eller aftrækning med "Ziehklinge". Hvad vil
polering sige?
MVH
Peter
| |
Marianne Feddersen (02-03-2003)
| Kommentar Fra : Marianne Feddersen |
Dato : 02-03-03 21:49 |
|
Hej Peter
Peter Westh wrote:
> Jeg har købt et Børge Mogensen sofabord i lakeret mahogni. Lakken er meget
> slidt, så jeg er har kastet mig ud i at lakere bordpladen.
Ja den er vel nærmest gulnet og krakeleret.
> Jeg har - efter sælgeren i Bauhausø anbefaling - købt en cellulose-møbellak
> og en god lakpensel. Og jeg har nu lakeret og slebet op mod 5-6 gange. Men
> det er mig helt umuligt at få lakken til at ligge jævnt og glat.
Sørg for at få fat i en pensel der kan indeholde meget lak, for
celluloselak skal på i meget tykke lag. Der skal så meget på at det
"flyder sammen". Når den er tør er ca. 70 % fordampet, hvilket vil sige
at dette ikke er noget man bør stå med hjemme i dagligstuen.
Den skal nok have tre gange før den er OK.
> Jeg sliber med meget fint tørslibningspapir, 400. Det første lag blev helt
> håbløst, lakken var som sirup og lagde sig i ujæbne bobler. Efter at have
> fortyndet den op mod 50% går det bedre - men det er stadig ikke rigtig godt.
Jeg håber at det er cellulosefortynder du har brugt, da du ellers
risikerer et "uklart" resultat.
> Nogle gode råd? Der står på bøtten at man kan/skal efterbehandle med
> polering elelr matslibning, eller aftrækning med "Ziehklinge". Hvad vil
> polering sige?
En ziehklinge er et stykke metal der er ca. 8x15 cm og vel omtrent 1,2 -
1,5 mm tykt. Der laves med et ziehklingestål en grat på kanterne, som så
kan bruges til at trække ujævnheder af den tørre overflade med.
Til polering kan du starte med Slipol og slutte med Slipoline på en blød
klud eller en tot twist. Som min gamle lærer sagde; "Det skal være så
fluerne går på r.... hvis de forsøger at lande der".
Det er et stort stykke arbejde du har foran dig, rigtig god fornøjelse.
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
Som selv har restaureret et Børge Mogensen bord på lignende vis, under
kyndig vejledning af en ekspert i faget.
| |
Peter Westh (02-03-2003)
| Kommentar Fra : Peter Westh |
Dato : 02-03-03 22:15 |
|
"Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> wrote in message
news:3E626E40.80305@feddersen.dk...
> Hej Peter
>
> Peter Westh wrote:
> > Jeg har købt et Børge Mogensen sofabord i lakeret mahogni. Lakken er
meget
> > slidt, så jeg er har kastet mig ud i at lakere bordpladen.
>
> Ja den er vel nærmest gulnet og krakeleret.
Næh, det er den nu ikke. Da jeg købte bordet, så det helt fint ud, men da
det kom hjem i stuen mistede det meget hurtigt glansen. Efter at være blevet
renset grundigt med grundrens viste sig at bordet var blevet slebet,
formentlig for at fjerne nogle skjolder, og så havde fået en ordentlig kan
møbelpolish.
Jeg skal ud og shoppe slipol og ziehklinge i morgen, tak for hjælpen!
MVH
Peter
| |
Marianne Feddersen (02-03-2003)
| Kommentar Fra : Marianne Feddersen |
Dato : 02-03-03 22:21 |
|
Peter Westh wrote:
>
> Jeg skal ud og shoppe slipol og ziehklinge i morgen, tak for hjælpen!
Velbekomme.
Jeg kan huske at penselen jeg brugte var nummeret lige før hvidtekost og
at det var vigtigt at pladen lå i vater pga de store lakmængder der skal
påføres.
Husk lige at få et ziehklingestål med når du handler.
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
| |
Per H (03-03-2003)
| Kommentar Fra : Per H |
Dato : 03-03-03 08:06 |
|
On Sun, 02 Mar 2003 22:20:45 +0100, Marianne Feddersen
<marianne@feddersen.dk> skrev:
>at det var vigtigt at pladen lå i vater pga de store lakmængder der skal
>påføres.
hehe lyder volsomt.
jeg lærte at maling skal stryges på, og lak skal "lægges" på.
faktisk tror jeg at jeg ville få det sprøjtlakeret, eller prøve på
noget andet først.
jeg syndtes at det kræver meget øvelse for at få et godt resulstat.
Vh Per
icq 8212837
| |
Marianne Feddersen (03-03-2003)
| Kommentar Fra : Marianne Feddersen |
Dato : 03-03-03 16:41 |
|
Hej Per
Per H wrote:
>>at det var vigtigt at pladen lå i vater pga de store lakmængder der skal
>>påføres.
>
> hehe lyder volsomt.
Det er voldsomt.
> jeg lærte at maling skal stryges på, og lak skal "lægges" på.
Det har du delvist ret i, men mange af de gamle laktyper fungerer bare
ikke efter de principper.
Shellack skal lægges på med en klud i mange, mange omgange og efter et
ganske bestemt mønster, visse lakker skal stryges på med en plydsklods
og celluloselak skal altså på i meget store mængder.
> faktisk tror jeg at jeg ville få det sprøjtlakeret, eller prøve på
> noget andet først.
Hvis du skal sprøjte det på kommer du til at tynde det meget op. I sin
oprindelige form består celluloselak af ca. 30 % tørstof (altså det der
ligger tilbage når den er tør) ved fortynding bliver mængden af tørstof
yderligere formindsket og emnet skal derfor have endnu flere behandlinger.
> jeg syndtes at det kræver meget øvelse for at få et godt resulstat.
Det gør det også, men øvelse gør som bekendt mester og med et fint møbel
som dette er det da synd at springe over hvor gærdet er lavest.
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
| |
zigge (03-03-2003)
| Kommentar Fra : zigge |
Dato : 03-03-03 09:47 |
|
"Peter Westh" <pwesth@tiscali.dk> wrote in message
news:Apu8a.106730$Hl6.9832349@news010.worldonline.dk...
> "Marianne Feddersen" <marianne@feddersen.dk> wrote in message
> news:3E626E40.80305@feddersen.dk...
> Jeg skal ud og shoppe slipol og ziehklinge i morgen, tak for hjælpen!
Istedet for at bruge Slipol, så vil jeg anbefale "boat-rubbing". Det kan det
samme som Slipol men er en del nemmere at arbejde med, du får det i
bådudstyresforretninger og skibsprovianteringer.
Ang. pensel, så brug en stor mår-hårs pensel, den kan holde på den fornødne
mængde maling og efterlader et minimum af striber.
Når du lakere så larkere i et bælte og stryg ind mod det færdige lag så du
ikke får "startmærker" hvergang du sætter penselen ned. Sørg for at larkere
meget hurtigt og i et fedt lag. Hvis du laver en fejl. f.eks. opdager en
dråbe i det færdige stykke, så lad den være og orden den med slibningen
senere.
Mvh.
//zigge
| |
Per H (03-03-2003)
| Kommentar Fra : Per H |
Dato : 03-03-03 07:58 |
|
On Sun, 02 Mar 2003 21:49:04 +0100, Marianne Feddersen
<marianne@feddersen.dk> skrev:
>Sørg for at få fat i en pensel der kan indeholde meget lak, for
>celluloselak skal på i meget tykke lag. Der skal så meget på at det
>"flyder sammen". Når den er tør er ca. 70 % fordampet, hvilket vil sige
Er det ikke syrehærdende lak, der skal benyttes?
og benyttes på de borde?
>
Vh Per
icq 8212837
| |
Marianne Feddersen (03-03-2003)
| Kommentar Fra : Marianne Feddersen |
Dato : 03-03-03 16:31 |
|
Hej Per
Per H wrote:
> Er det ikke syrehærdende lak, der skal benyttes?
> og benyttes på de borde?
Det ville være meget lettere hvis det var sådan. Tilbage dengang da
bordet blev lavet var celluloselak virkelig hot. De moderne lakker man
benytter i dag var slet ikke opfundet. Jeg synes at det eneste rigtige
er at bruge en laktype så tæt på den oprindelige som muligt, det er den
mest nænsomme form for restaurering.
Med venlig hilsen
Marianne Feddersen
| |
|
|