/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
spriring af varmekrævende frø
Fra : Helle Fuglsang


Dato : 27-02-03 12:43

hej (alle men nok mest Mads..:)

jeg er i gang med at forspire frø - det kløer for meget i fingrene til at
lade være.

På persille fx. står der at de er varmekrævende - fint nok. Men samtidig ved
jeg at frø ikke må få direkte sollys for at spire. Men skal man så placerer
frøende ovenpå en varmekilde (fx. vores klinker med varme i gulvet) eller
skal de blot stå i 18-20 graders varme, for at gøre tricket?

Endvidere er jeg - igen - ved at prøve at så lavendel. Der står at de er
svære at få til at spire - det kan jeg kun tilslutte mig - men har i nogle
tricks til at det kan lykkes alligevel?

Basilikum frø - skal de behandles på samme måde som persillen?

hilsen Helle - som lyder som en nybegynder...:)



 
 
Jakob Bock (27-02-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 27-02-03 15:01

Helle Fuglsang skrev:

> Men skal man så placerer frøende ovenpå en varmekilde (fx. vores klinker med
> varme i gulvet) eller skal de blot stå i 18-20 graders varme, for at gøre
> tricket?

Persille spirer bedst ved en temperatur mellem 14-24 grader -- og
temperaturen må helst ikke komme over 30! Og ja, ideen med at stille
potterne på f.eks. et gulv med varme er ikke dum -- andre stiller deres
potter over fyret. Selv har jeg varmekrævende frø stående på en stol der er
vendt ind mod en radiator. Det har jeg for nyligt brugt til at forspire
chili -- men de vil også gerne have det ekstra varmt. Brug et termometer, så
kan det ikke gå helt galt.

> Endvidere er jeg - igen - ved at prøve at så lavendel. Der står at de er
> svære at få til at spire - det kan jeg kun tilslutte mig - men har i nogle
> tricks til at det kan lykkes alligevel?

Vi har sået masser af lavendel -- og vores indtryk er, at det er nemt. Men
som for alle frø gælder det naturligvis om, at frøene er af en god kvalitet.
Vi har mere end en gang oplevet, at vi blev nødt til at købe en ny pose frø
før at det lykkedes (dog ikke med lavendel). Ellers er det vigtigt, at frøet
(og jorden) holdes jævnt fugtigt (ikke våd!) -- frøet må aldrig tørre ud.
Dette kan du f.eks. sikre ved at pakke potterne ind i plastikposer -- helst
gennemsigtige, så du kan se når der sker noget.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock


Svend Erik Bertelsen (27-02-2003)
Kommentar
Fra : Svend Erik Bertelsen


Dato : 27-02-03 20:04

Jakob Bock skrev:

> Vi har sået masser af lavendel -- og vores indtryk er, at det er nemt. Men
> som for alle frø gælder det naturligvis om, at frøene er af en god kvalitet.

Jeg kunne tænke mig at vide, om du synes det giver bedre planter
ved at så, frem for stiklingsformering?

Jeg har selv stiklingsformeret en del lavendler, både til egen
have og til at give væk. Og vi kan vel nok være enige om, at det
er en herlig staude at have.

--
Venlig hilsen
Svend Erik

Mads Lie Jensen (27-02-2003)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 27-02-03 22:15

On Thu, 27 Feb 2003 20:03:57 +0100, Svend Erik Bertelsen
<nospamtoseb@private.dk> wrote:

>Jeg kunne tænke mig at vide, om du synes det giver bedre planter
>ved at så, frem for stiklingsformering?

Det kommer meget an på moderplanterne - hvis de er dårlige, så bliver
stiklinger også - de er jo helt magen til moderplanten.

Man får et mere ensartet materiale ved at stiklingeformere. Ved
frøformering er afkommet mere forskelligt, både i blomsterfarve og
planternes størrelse osv.

Frøplanter af lavendel er normalt fine nok.

Køber man lavendel som navngivne sorter her i landet så er det normalt
stiklingeformerede, mens tilbudslavendlerne er fra frø.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk
Lær af andres fejl
- du lever alligevel ikke længe nok til selv at prøve dem alle.

Klaus Eriksen (27-02-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Eriksen


Dato : 27-02-03 16:12


"Helle Fuglsang" <helle.fuglsang@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3e5df9d7$0$16116$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> hej (alle men nok mest Mads..:)
>
> jeg er i gang med at forspire frø - det kløer for meget i fingrene til at
> lade være.
>
> På persille fx. står der at de er varmekrævende - fint nok. Men samtidig
ved
> jeg at frø ikke må få direkte sollys for at spire. Men skal man så
placerer
> frøende ovenpå en varmekilde (fx. vores klinker med varme i gulvet) eller
> skal de blot stå i 18-20 graders varme, for at gøre tricket?

Jeg har i år valgt at drive min persille frem med 20 - 25 graders
undervarme, men kan endnu ikke sige noget om resultatet. Normalt plejer jeg
at så persille i en drivbænk i april og får megen persille ud af det. Jeg
startede med at så tomat og chilli for en måned siden med ca. 35 graders
undervarme og de trives i dag fint i min vindueskarm.

>
> Endvidere er jeg - igen - ved at prøve at så lavendel. Der står at de er
> svære at få til at spire - det kan jeg kun tilslutte mig - men har i nogle
> tricks til at det kan lykkes alligevel?
>

Lavendel plejer jeg at stiklingeformere. Klip kviste af ca. 15 cm længde og
sæt dem i jorden ( en drivbænk) i marts måned. De er nemme at formere, i
løbet af sommeren har jeg mange fine lavendel.

> Basilikum frø - skal de behandles på samme måde som persillen?
>

Jeg har aldrig prøvet at så basilikum - desværre.


--
mvh.
Klaus Eriksen
www.aigis.dk
55:22:30N 10:11:30E





Jakob Bock (27-02-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 27-02-03 16:25

Klaus Eriksen skrev:

> Jeg startede med at så tomat og chilli for en måned siden med ca. 35 graders
> undervarme og de trives i dag fint i min vindueskarm.

Det var godt nok varmt! Hvor lang tid var dine frø om at spire, og
hvordan var spireprocenten? Det siges, at chili spirer hurtigere ved
høje temperaturer, men at spireprocenten er ringere.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Klaus Eriksen (27-02-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Eriksen


Dato : 27-02-03 18:38


"Jakob Bock" <jakob.bock@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:b3lakh$p46$1@sunsite.dk...
> Klaus Eriksen skrev:
>
> > Jeg startede med at så tomat og chilli for en måned siden med ca. 35
graders
> > undervarme og de trives i dag fint i min vindueskarm.
>
> Det var godt nok varmt! Hvor lang tid var dine frø om at spire, og
> hvordan var spireprocenten? Det siges, at chili spirer hurtigere ved
> høje temperaturer, men at spireprocenten er ringere.

Det er Chilli Habanero jeg har drevet frem med den temperatur. Efter 4 dage
spirede de og efter yderligere 5 dage var de drevet så langt frem, at de
blev flyttet over i vindueskarmen, hvor der er mellem 18 og 20 grader.
Spireprocenten er ca. 75%.

Jeg tror du har ret i at Chilli skal have høj temperatur.

I øvrigt har jeg nogle helt andre kulturer som jeg forsøger at drive frem
med undervarme, nemlig Kristjørn, Troldehassel og Kinesisk Vandgran. Jeg har
tidligere forsøgt at drive dem frem i en kold drivbænk uden held - nu
forsøger jeg med undervarme i ca. 14 dage og herefter i vindueskarmen i et
par måneder.

--
mvh.
Klaus Eriksen
www.aigis.dk
55:22:30N 10:11:30E



Mads Lie Jensen (27-02-2003)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 27-02-03 22:20

On Thu, 27 Feb 2003 12:43:06 +0100, "Helle Fuglsang"
<helle.fuglsang@mail.dk> wrote:

>hej (alle men nok mest Mads..:)

Nu har andre allerede svaret, menehh..

>jeg er i gang med at forspire frø - det kløer for meget i fingrene til at
>lade være.

Svært enig - jeg har pt. garagen fyldt med rødder af div. juleroser som
egentlig skulle pottes - det er bare svært når ens spagnum er frosset.

>På persille fx. står der at de er varmekrævende - fint nok. Men samtidig ved
>jeg at frø ikke må få direkte sollys for at spire. Men skal man så placerer
>frøende ovenpå en varmekilde (fx. vores klinker med varme i gulvet) eller
>skal de blot stå i 18-20 graders varme, for at gøre tricket?

Det meste vil gerne have 4-5 graders varme ekstra indtil de spirer - men
så snart det er kommet op skal de have det lidt køligere.

Gulvet er fint, det vil varme jorden i kasserne bedre op end hvis varmen
skal optages fra luften.

>Basilikum frø - skal de behandles på samme måde som persillen?

Basilikum kræver _meget_ varme - både for at spire, men især også
derefter. Jeg har nogle år forsøgt at så det i drivhuset midt i april -
de spirer godt, men derefter sker der ikke ret meget mere.


--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk
Lær af andres fejl
- du lever alligevel ikke længe nok til selv at prøve dem alle.

jensen (03-03-2003)
Kommentar
Fra : jensen


Dato : 03-03-03 09:12

tak for alle rådene - jeg har nu sat frøene ind i køkkenet, hvor der er
dejlig varme. Det er dog svært at holde frøende "fugtige" i sådan en varme -
de tørrer godt nok hurtigt ud - men det skal forsøges. Jeg har stillet dem
så de ikke får nogen sol - dvs. helt i skyggen - mener at have læst at frø
ikke behøver / må få sol for at spire. Det bliver spændende at se
resultatet. Og hvad jeg lige gør når der er masser af småplanter aner jeg
ikke - der kommer jeg til at mangle et drivhus så bitterligt. Vindueskarmene
vil blive fyldt til bristepunktet ;)

hilsen Helle



Mads Lie Jensen (03-03-2003)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 03-03-03 12:26

On Mon, 3 Mar 2003 09:12:12 +0100, "jensen" <jjaansen@mail.dk> wrote:

>så de ikke får nogen sol - dvs. helt i skyggen - mener at have læst at frø
>ikke behøver / må få sol for at spire. Det bliver spændende at se

Det er forskelligt om frø skal have lys eller ej når de skal spire -
stedmoder spirer i mørke, men langt de fleste frø er ligeglade.

For nogle år siden var der snak om at hvis landmændene pløjede om natten
med slukkede lygter på traktoren, så kom der ikke nær så meget ukrudt -
fordi ukrudtsfrøene ikke fik lys når jorden blev vendt rundt, så
'opdagede' de ikke at de kunne begynde at spire - men det var måske
noget som medierne lige havde hørt med et halvt øre - jeg har i hvert
fald aldrig hørt om det siden.

>resultatet. Og hvad jeg lige gør når der er masser af småplanter aner jeg
>ikke - der kommer jeg til at mangle et drivhus så bitterligt. Vindueskarmene
>vil blive fyldt til bristepunktet ;)

Så snart frøene spirer, så skal de have lys, lys og endnu mere lys.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk
Lær af andres fejl
- du lever alligevel ikke længe nok til selv at prøve dem alle.

Jakob Bock (27-02-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 27-02-03 23:38

Svend Erik Bertelsen skrev:

>> Vi har sået masser af lavendel -- og vores indtryk er, at det er nemt. Men
>> som for alle frø gælder det naturligvis om, at frøene er af en god kvalitet.
>
> Jeg kunne tænke mig at vide, om du synes det giver bedre planter
> ved at så, frem for stiklingsformering?

Jeg har kun prøvet at så, så det ved jeg ikke.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jakob Bock (27-02-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 27-02-03 23:40

Mads Lie Jensen skrev:

> Man får et mere ensartet materiale ved at stiklingeformere. Ved
> frøformering er afkommet mere forskelligt, både i blomsterfarve og
> planternes størrelse osv.

Det har nu ikke haft nogen praktis betydning mht. de lavendler vi har
sået -- jeg har ikke kunne se nogen forskel på planterne. Frøformeret
timian har vi dog oplevet kan være meget forskellige, så her vil vi
prøve at stiklingeformere de bedste eksemplarer.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

Jakob Bock (03-03-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 03-03-03 11:33

jensen skrev:

> Det er dog svært at holde frøende "fugtige" i sådan en varme -
> de tørrer godt nok hurtigt ud

Dette kan du helt undgå, ved (som tidligere skrevet) at sætte potterne
ind i en plastikpose.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

per boesen (23-03-2003)
Kommentar
Fra : per boesen


Dato : 23-03-03 17:33


"Helle Fuglsang" <helle.fuglsang@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3e5df9d7$0$16116$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> hej (alle men nok mest Mads..:)
>
> jeg er i gang med at forspire frø - det kløer for meget i fingrene til at
> lade være.
>
> På persille fx. står der at de er varmekrævende - fint nok. Men samtidig
ved
> jeg at frø ikke må få direkte sollys for at spire. Men skal man så
placerer
> frøende ovenpå en varmekilde (fx. vores klinker med varme i gulvet) eller
> skal de blot stå i 18-20 graders varme, for at gøre tricket?
>
> Endvidere er jeg - igen - ved at prøve at så lavendel. Der står at de er
> svære at få til at spire - det kan jeg kun tilslutte mig - men har i nogle
> tricks til at det kan lykkes alligevel?
>
> Basilikum frø - skal de behandles på samme måde som persillen?
>
> hilsen Helle - som lyder som en nybegynder...:)
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408908
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste