> Men hvorom alting er; vil det mest fornuftige for mig så være at købe en
> almindelig boremaskine (altså med ledning) og som kan bore i beton
> (slagboremaskine)? Skal man så skrue den der slagbor-funktion af når man
> ikke borer i beton, eller? (Jeg har lige kigget i en tilbudsavis fra
Silvan
> og der har de to akkuboremaskiner og en bosch boremaskine med en masse
lir.)
> Jeg skal bare bruge en der kan *bore* - er der ikke nogen der kan anbefale
> en alm. billig (max. et par hundrede kroner) boremaskine?
Hvis du kun skal bore huller i lejligheden, og ikke skrue, vil jeg også
anbefale en med ledning.
Selvom man i princippet *kan* skrue med en billig 230V maskine, er de ikke
velegnede. (de kører for hurtigt, og kan ikke doseres fint nok på
hastighedsknappen)
Jeg har ikke aktier i hverken Harald-Nyborg eller andre steder, men da du jo
tydeligt giver udtryk for at du er *helt* på bar bund, vil jeg driste mig
til at komme med et eksempel på en maskine jeg mener vil kunne opfylde dine
behov.
http://www.harald-nyborg.dk/hncatalog/hncommerce/merinfo.asp?varenr=9016&n=2
0104
Den har trinløs hastighed hvilket er rart hvis man f.eks. skal bore i fliser
hvor en stille start er at foretrække. (sæt iøvrigt et stykke malertape på
flisen så boret ikke "skrider")
Højre/venstre funktionen gør at du kan "slå bak" hvis f.eks. boret sætter
sig fast. Kan også bruges til skruning i en snæver vending.
Slagfunktion der kan slås til og fra efter behov.
To håndtag så man lettere bevarer magten over maskinen.
"Pinden" du kan se er et dybdestop, man indstiller til den ønskede
boredybde, og når pinden når væggen er hullet den rigtige dybde.
Derudover vil jeg anbefale dig at købe et godt sæt murbor. Selv ikke verdens
dyreste/stærkeste boremaskine kan udrette noget hvis boret ikke kan bore.
Et sæt af mærket "Joran" med størrelserne 4, 5, 6, 8 og 10mm kan fås for en
50´er.
Joran er et dansk mærke, og det er en ganske fremragende kvalitet. Med det
behov du ridser op, vil de følge dig resten af livet.
Du må ikke falde for fristelsen til at købe et sæt til 14.95.......de sidste
35,- ER altså godt givet ud.
Det var et par af mine tanker ......håber noget af det kan bruges.
MVH Peter C.