/ Forside / Interesser / Rejser / Camping / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Camping
#NavnPoint
Nordsted1 8094
katekismus 1655
piaskov 1410
dova 1350
henrikkre.. 1330
alka 1272
refi 1024
transor 1015
Benjamin... 850
10  ans 800
"Forkert" stik på trækket
Fra : Christian Z Jessen


Dato : 18-02-03 02:05

Jeg er begynder på campingfeltet, og har som et led i min træning til
at blive en god campist lejet en campingvogn i fire uger til en tur i
løbet af foråret. Da jeg skulle have træk på bilen sagde flere til
mig: Husk nu at få et af de nye, 13-polede stik - ikke det forældede
7-polede.

Nu viser det sig, at den CV, jeg har lejet, har 7-polet stik. Der er
batteri i CVen, men det kan jeg vel nu kun lade op fra en strømstander
på en campingplads, går jeg ud fra. Eller er der et eller andet
kunstgreb, man kan foretage, således at man kan lade op under kørsel?
--
czj (Remove _remove_ from e-mail address)

 
 
Carsten Stage (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Stage


Dato : 18-02-03 11:06

In news:v4135vglaes8d72e4v38g2c2mglpj6hehj@4ax.com,
Christian Z Jessen typed:

> Da jeg skulle have træk på bilen sagde flere til
> mig: Husk nu at få et af de nye, 13-polede stik - ikke det forældede
> 7-polede.

Der er flere 13-polede stiktyper, som det fremgår af nedenstående.

Den store forskel er, at Multicon stikdåsen har et layout der gør det
muligt, at tilslutte både de kendte 7-benede stik samt det nyere 13-benede.
Stiktypen har cirka de samme problemer med korrosion, som vi kender det fra
de 7-benede.

Jäger har et andet ben-layout, så det ikke kan bruges sammen med andre stik.
Stiktypen har cirka de samme problemer med korrosion, som vi kender det fra
de 7-benede.

Jäger bruges som standart af de fleste tyske campingvognsfabrikanter. Men en
fornuftig leverandør monterer selvfølgelig det ønskede.

Der er en fjerde stiktype - det svanske 12-benede DIAB. Det er mekanisk de
andre typer overlegent - men er ikke godkendt til synsfri sammenkobling,
hvorfor bilen ikke kan synes med det stik. Dog kan det monteres parallelt
med det eksisterende stik.

Hvad der skal bruges til de forskellige ben er fastlagt efter ISO standard,
det samme gælder kabelets tværsnit:

1 - Venstre blink - 1,5 mm2
2 - Tågebaglygter - 1,5 mm2
3 - Stelforbindelse for ben 1 til 8 - 2,5 mm2
4 - Højre blink - 1,5 mm2
5 - Lys i højre side, for/bag/side - 1,5 mm2
6 - Bremselys - 1,5 mm2
7 - Lys i venstre side, for/bag/side - 1,5 mm2
8 - Baklys - 1,5 mm2
9 - 12V til lys m.v. i campingvogn - 2,5 mm2
10 - Opladning af akk samt køleskab - 2,5 mm2
11 - Stelforbindelse til ben 10 - 2.5 mm2
12 - Ledig
13 - Stelforbindelse til ben 9 og 12 - 2,5 mm2

Plusledningerne til opladning, 2 på 7-benet og 10 på 13-benet, kan med
fordel være helt op til 6 mm2. Det samme gælder stelforbindelserne hertil.

Ledningen forbindes gerne direkte til batteriet via en 25A sikring og styres
af relæer.

På det 7-benede bruges bilens tågelygter til styring af relæet, på 13-benede
monteres seperat kontakt som så gerne styrer flere relæer til benene 9, 10
og 12.

Få en stikdåse til bilen med indbygget kontakt, så bilens tågebaglygter
afbrydes, når der monteres stik fra campingvogn/trailer - Hella har den i
sortimentet, både til den gamle 7-benede og til Multicon.

På de 13-benede stik bør jordforbindelserne føres helt frem til de
respektive forbrugere, og ikke bare via fælles stelforbindelse.

Stiktyperne kan du se på: http://www.campingstuff.dk/html/div/12v.php


--
Med venlig hilsen,

Carsten Stage
--
Hvis du er ny i nyhedsgrupperne, og måske ikke helt sikker
på hvordan man bærer sig ad, så er der hjælp at hente på
http://usenet.dk samt i begyndergruppen news:dk.velkommen
Campinginteresseret? Se http://campingstuff.dk


Hans H (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Hans H


Dato : 18-02-03 16:10


"Christian Z Jessen" <chr.jessen@tdc_remove_adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:v4135vglaes8d72e4v38g2c2mglpj6hehj@4ax.com...
> Jeg er begynder på campingfeltet, og har som et led i min træning til
> at blive en god campist lejet en campingvogn i fire uger til en tur i
> løbet af foråret. Da jeg skulle have træk på bilen sagde flere til
> mig: Husk nu at få et af de nye, 13-polede stik - ikke det forældede
> 7-polede.
>
> Nu viser det sig, at den CV, jeg har lejet, har 7-polet stik. Der er
> batteri i CVen, men det kan jeg vel nu kun lade op fra en strømstander
> på en campingplads, går jeg ud fra. Eller er der et eller andet
> kunstgreb, man kan foretage, således at man kan lade op under kørsel?
> --
> czj (Remove _remove_ from e-mail address)


Hej Christian.

Hvis det er et Jägerstik, du har fået monteret på bilen, kan du få et
mellemled (ikke sikker på at det er den korrekte betegnelse), der forandrer
CV's 7 polede stik til bilens 13 polede. Så vidt jeg husker koster det
omkring en 100 kr. seddel.

MVH

Hans



Carsten Stage (18-02-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Stage


Dato : 18-02-03 18:48

In news:3e524cd4$0$193$edfadb0f@dread14.news.tele.dk,
Hans H typed:

> Hvis det er et Jägerstik, du har fået monteret på bilen, kan du få et
> mellemled (ikke sikker på at det er den korrekte betegnelse), der
> forandrer CV's 7 polede stik til bilens 13 polede.

Det er rigtigt - og det samme gælder flere af de andre kombinationer der kan
opstå.

Blot kan man ikke altid være sikker på, at alle funktioner så virker. Inden
køb må en afprøvning anbefales.


Med venlig hilsen,

Carsten Stage
--
Citer kun det du svarer på eller kommenterer - og gør det under det
citerede. Smid det væk, som du ikke direkte kommenterer. Det står
nærmere forklaret på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html
Campinginteresseret? Se http://campingstuff.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste