/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
gulerodsboller
Fra : Anders Mikkelsen


Dato : 14-03-01 20:36

Er der nogle der har en nem og lækker opskrift på gulerodsboller ?



 
 
Peter W. Bosse (15-03-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 15-03-01 06:36

"Anders Mikkelsen" <awdk@post.tele.dk> skrev i meddelandet:
> Er der nogle der har en nem og lækker opskrift på gulerodsboller ?

Hi Anders! Her et par opskrifter...

Gulerodsbrød / boller:
(1 stort el. 16 små)

25 g gær
2 dl lunken vand
-
1 reven gulerod (75 g)
1 tsk salt
1 spsk olie
1½ dl yoghurt naturel
200 g rugmel (3½ dl)
ca. 350 g hvedemel (6 dl)
-
evt. æg til pensling

Læg gæren i røreskålen og rør ud med lidt af vandet. Fyld resten af
vandet og de øvrige ingredienser i røreskålen og ælt dejen evt. med en
håndmixer eller røremaskine i 3-5 min. Stil dejen til hævning. Slå dejen
ned, når den er hævet til dobbelt størrelse. Form dejen til brød el.
boller. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. Pensles evt. med æg og drys med
hvedeklid. Bagetid ca. 30-35 min. ved 200°.

-oo-

Og her en opskrift fra Karolines...

Gulerodsbrød / boller:
20 stk

50 g smør
4 dl mælk
1 dl tykmælk/A38
50 g gær
2 tsk groft salt
2 tsk sukker
2 revne gulerødder (ca. 150g)
50 g hvedeklid (ca. 2 dl)
800 g hvedemel
-
Pensling: sammenpisket æg
Pynt: hvedeklid

Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en røreskål
og tilsæt tykmælken. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser
(hold lidt af hvedemelet tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk den med et
låg eller alufolie og stil den til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt.
resten af melet. Del dejen i 20 stykker og form dem til små ovale brød.
lad brødene efterhæve på bagepapir el. smurt bageplade i ca. 20 min.
Pensl med æg og klip el. skær et par hak i hvert brød. Drys med
hvedeklid og bag brødene midt i ovnen. Bagetid: Ca. 20 min ved 200°.

-oo-

Så den sidste, som en teboledej (meget nem)...

Gulerodsboller:

100 g gær
2 tsk salt
2 spsk sukker
2 æg
200 g smeltet margarine
1/4 l lunken mælk
400 g revne gulerødder
200 g solsikke kerner
1 kg mel

Gæren udrøres i mælken. Salt, sukker, æg og margarine tilsættes. Resten
af ingredienserne tilsættes. Hæver 1 time og efterhæver 1/2 time.
Bages ved 210°.
PS: Her bliver ca. dobbelt så mange boller, som i de to forgående
opskrifter.


Go' fornøjelse med bagningen!

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Sten, vand, vind, træ, dejen der hæver,
viser mig grænseløst tålmod
-E.E. Brown



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408879
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste