"Søren Rohde" <fam_rohdeHUND@mail1.stofanet.dk> wrote:
>"[2900] Jesper Haaber Gylling" <jesper@gylling.net> skrev i to forskellige
>meddelelser:
>
>> > > Bobby Orlando er kanon. Har dem som mp3
>
>Korrekt - Bobby Orlando er god. Han stod bag en hel bølge af musik op gennem
>firserne, mest kendt er Pet Shop Boys, men ogs under eget navn, Flirts og
>Divine mfl.
Og Oh Romeo og One Two Three.
Kan man lide Bobby O, kan man sikkert også tåle Fancy.
Og Fancy er endda stadigt aktiv.
>> Fordi han har lavet 1 eller 2 gode numre.
>
>Arh det passer jo ikke... Kan da nævne en hel stribe - og det gør jeg måske
>en dag. Men tjek lige
http://www.hinrg.net der er et rent Bobby O site. På
>deres message board er der netop en tråd om hvad der er det bedste fra Bobby
>Orlandos hånd.
>
>Og apropos Lars B´s spørgsmål ("Hvorfor pokker støtter du så ikke manden, og
>køber hans musik?!") så har jeg prøvet mange steder uden held. Jeg har en
>del på brugt vinyl, men intet på CD. Har været heldig at finde Best Of
>Divine på CD, men det er også alt. Så hvis nogen ved hvor man kan købe de
>fedeste mix vil jeg gerne vide det. Vil hellere have komplette versioner på
>LP/CD end dårlige versioner som .mp3
Jeg har kun set andre kunstneres tvivlsomme output (Pet Shop Boys undtaget, Orlando
lavede svjh noget demoarbejde for dem før de blev rigtigt kendte, og senere mixede de
det om. Lad vær' og skyd mig hvis jeg husker forkert). Jeg går ikke længere efter et
medie med kun nogle få ting jeg ønsker at eje, men derimod efter originaler hvis de
er til at betale. Men ikke alles købevaner lægger op til at lave en samling. Dertil
kræves mere end blot behovet for at høre en sang.
Mine 12''-singler og LP laver jeg både til audio-cd og til mp3, så kan jeg høre mine
kostbare originalmedier uden at slide dem uanset hvor jeg er. Jeg tager også en MP3
kopi af mine albums, det var noget jeg begyndte på som reaktion på at jeg mistede
nogle cd'ere på en udflugt deriblandt Miles Davis +19 - Miles Ahead. Havde jeg
dengang haft mp3 eller havde jeg haft Miles Ahead som LP, havde jeg ikke mistet min
cd-skiver, nu har jeg blot cd-coveret og cd-æsken. (Hulk). Jeg søger nu efter en
brugt CD / LP.
Jeg kan ikke forstå at så mange ikke længere benytter vinyl, og finder en
undskyldning for ikke at pakke pladespiller og plader ud når de flytter sammen/væk
fra hinanden, men disse folk vil åbenbart gerne købe det om igen eller hente det
bedste som mp3 på nettet.
Jeg har for nyligt fået en kommentar til mit brug af MP3 formatet fra en musik
producer. Han syntes også at mp3 er et udemærket medie, som også han benytter til
screening; er materialet interessant nok til at bruge penge på en original - uanset
om det er nye CD'ere eller brugt cd & vinyl på auktioner. Man kan med en mp3 danne
sig et indtryk af om man vil eje originalen eller det ikke lyder interessant nok til
at ville bruge penge på vinylen på auktion/butik, og måske nøjes med en opsamling med
den alm. version eller et CD genoptryk af et album. Og endda udskyde det til man ved
lejlighed falder over det. En kopi af egne originalmedier er også godt, når manefter
en fest opdager at en plade eller CD ikke kan afspilles mere grundet små uheld i
løbet af arrangementet. Og for at imødekomme dit spørgsmål om hvor man kan skaffe sig
originalt LP/CD materiale med Bobby O. Så brug mp3 på nettet til at finde ud af hvor
meget du vil ofre på de enkelte sange, og gå derefter ud og søg på for eksempel disse
steder:
http://www.vinylrecords.co.uk/ de har 15.000 plader deriblandt ogs maxisingler fra
80erne. Man kan downloade en zippet liste.
http://www.gemm.com dette er et dyrt sted at shoppe, men forener mange special
butikker specielt i det store udland.
http://www.razormaid.com hvis man husker Bobby O. bør firmaet bag dette site også
virke velkendt.
http://www.ebay.com her kan man være heldig at finde mange ting både fra 80erne men
også fra andre årtier.
http://www.qxl.dk her kan man finde mange listede plader.
http://www.aok.dk her er der et sted en guide over lidt over 20 pladebutikker i
københavn, og med en søgning på nettet burde man nemt kunne finde andre butikker som
ligger udenfor eller som blot findes på nettet. Der er jo altså også steder som ikke
er på nettet andet end som opslag på adressen hvor de befinder sig.
og på nettet finder man ihvertfald nogle:
http://www.mysterymanrecords.dk
http://www.soundstation.dk
http://www.accord.dk
http://www.asp-music.com
Jeg kunne sikkert finde flere steder men jeg vil lkade det være en øvelse i at bruge
et øjeblik på selvhjælpsafdelingen her:
http://www.google.com/advanced_search?hl=da
Men istedet kan diskussionen om et originalt medie og det at støtte en kunstner jo gå
hen og blive meget længere...............
Det kan være lidt problematisk at ville være så lovlydig at man har et spritnyt medie
med den ønskede sang på. Og så er der tvivlen om man, skulle man være heldig nok til
at kunne skaffe sig et sådant nyt medie, nu også gør det moralsk rigtige; belønner
talentet som er ophav til den ønskede sang.
Prøv at se på den danske sangskat. Det koster omtrent det samme i Danmark og udland
at lave et genoptryk i samme oplag, men hvor der er mulighed for at afsætte en stor
mængde genoptryk af een ting i udlandet er det danske marked meget mindre og det er
derfor en større satsning at lave genoptryk af ældre dansk musik både fordi det
bliver i mindre oplag, og dermed dyrere per medie - især for førsteoplaget på en CD
af et gammel LP. men også fordi man skal være rimeligt sikker på afsætningen før man
giver sig i kast med genudgivelsen.
Dermed er det ikke altid at et originalt eller genoptrykt medie kan skaffes, selvom
lysten til at eje et kommer over en. Eller et det er overkommeligt at købe et medie
til dagspris på det tidspunkt.
Incitamentet til at gå efter et originalt medie eller i det mindste betale sig til et
lovligt medie er hvis de selskaber som ejer rettighederne til medierne gernudgiver
dem i den form som tjener de flestes umiddelbare ønske, at kunne høre sange igen på
et medie de har adgang til. Det kan være vinyl ikke er aktuelt for dem, men måske har
de CD eller sågar blot en afspiller til musik i elektronisk form. Er man ikke samler
og kan man leve med en elektronisk udgave, eller en cd lavet blot til køber, er det
måske en løsning at skaffe sig den fra de steder hvor man trods alt kan få nogle
sange, elektronisk, sange efter eget valg på et cd-medie hvad enten det er brugeren
selv eller salgsleddet som laver.
Problemet er at det er meget svært at motivere selskaber til at at gøre en indsats
for at bevare deres marked og samtidigt være på talefod med deres kunder. Jeg er
meget afventende overfor musikselskaberne, idet jeg ikke føler mig specielt
velbetjent hvis jeg skal søge efter musik jeg vil købe. Det er jo ikke alle
lovovertræderne som faktisk nægter selskaberne indtjening, mange benytter alternative
medier og veje til at få sange de ønsker fordi selskaberne ikke gør dem tilgængelige.
Hverken på de steder hvor man kan købe CD'ere lavet i forvejen, med brugervalgte
sange, eller blot med elektroniske udgaver som hentes efter køb. Problemet er også at
selskaberne ikke blot vælger hvad der skal udgives hvornår og hvor lidt du får får
dine penge, men også vil bestemme hvordan det skal benyttes i dine hænder.
hvad er det egentligt man køber. Er det mediet eller blot retten til at høre det på
den måde selskabet vil det? Skulle vi ikke blot kræve at selskaberne har et lytterum
og man så kommer forbi til aftalt tid og så spiller de det for en, som man vil høre?
Jeg gad nok se om ikke vi ser enten tidligere store pladeselskaber som fordi de ikke
vil følge med tiden idag bukker under pga manglende salg af nye kunstnere og forkert
eller ensporet satsning på ældre musik. Og kun de få som forstår at tage det nye
medie, internettet, til sig som et sted at lave en god handel og på lige så gode
hvilkår som før. Den tøvende satsning hvor man ser kopibeskyttede elektroniske
udgaver, tidsbegrænsede udgaver og måske i fremtiden rigtigt forkrøblede udgaver som
virker i endnu mere begrænsede miljø, ser jeg ikke som et tegn på god vilje, snarrere
et tegn på at den gamle vilje stadigt har for godt fat.
Nyere selskaber vil være mere åbne overfor intettet, og bruge det mere eller mindre
aggresivt som et naturligt salgmedie men ældre selskaber vil være hæmmet af deres
trang til endeløs kontrol - hvor har du måske gået hen og købt en plade eller CD
eller videobånd/DVD og fået muligheden for kun at købe til fuldpris i fald det du
øænskede var blandt de nyeste udgivelser, eller mindre pris fordi det er ældre - _OG_
skullet indse at din plade, CD-skive videobånd/DVD-skive ikke virker på andre
afspillere end en mindre del af det totale marked, trods at mærkningen af mediet
stemmer overens med afspilleren [CompactDisc] og VHS er ikke længere det samme. Folk
med et ældre tv uden flere indgange forsøger at se DVD igennem deres videos
scartindgang, det går igennem videoen men pga MacroVision ses det ikke særligt godt
på tv-apparatet som jo ikke fejler noget. Det som fejler noget jo måden det sælges
på.
Vi køber tomme medier for selv at kunne bruge det indkøbte som vi selv vil, på en
anden afspiller eller samler blot de stumper vi selv lytte til på et medie, men
betaler kompensation for kopier som så er ulovlige. Hvorfor er der så kopi-sikring på
det medie man køber?
Der var forleden en artikel i Politiken med Wired som kilde, som har boret lidt i
overfladen af deling af musik på nettet. Det er jo ikke blot forbrugeren som føler
sig røvrendt af selskaberne, det er faktisk også andre. Musikerne får jo ikke bedre
kår blot fordi selskabernes profit måtte blive større.
Og for at fortsætte dem som arbejderlængere ude, med for eksempel tekst eller musik
skrivning får ikke altid det som tilkommer dem. Et eksempel med flere kunstnere som
krediteres for værker de ikke selv er ophavsm/k til florerer flere steder.
Det det handler om er jo ikke at kunstneren som sådan får smør på brødet for sit
arbejde. Smør på brødet er jo egentligt det som kulturstøtteordninger skal give når
deres egen kontrakt for optræden og indspilning er overstået. Derimod vil en oversigt
over brugen af musikstykker fordelt retmæssigt mellem det egentlige ophav til
optagelsen og selskabet som udgiver samme se lidt anderledes ud end den gør idag.
Vi er ikke blot vant til at alle skrantende brancher får et offentligt tilskud for at
de skal eksistere vi nærer knap så megen bekymring for om de lovligt (og i visse
tilfælde vel-) tjente penge kommer i de rette lommer.
Jeg mener ikke at man fordi man ikke kan være sikker på at man virkeligt belønner en
kunstner, men reelt set blot giver penge til et stort og ikke engang dansk firma som
i sin hin gunstige tid købte sig rettigheden til at udgive en sang og få hele
overskuddet, blot skal lade stå til og enten tage imod alt der findes fra selskaberne
eller mistro dem for at det ikke hjælper den kunstner man reelt køber.
Jeg vil vove den påstand at mange kunstnere ikke ser mere til deres gamle sang på
deres bankbog end det de fik i da de i sin tid fik den udgivet. Jeg mener ikke at
hvis jeg har valget mellem af benytte en elektronisk udgave af en sang på nettet, en
gammel plade, en cd-genudgivelse og et nyt cd album i alle tilfælde støtter talentet
som gjorde sangen mulig.
Køber jeg 4 sange på hver deres album, eller hvis de fire kommer på en opsamling med
14 andre numre er det ikke det samme som ophavet får. Førstegangs salget er vigtigt
idet det angiver hvor salgbar sangen er ifbm opsamlinger senere hen og isf hvilke
slags opsamlinger. Best of udgivelse, Greatest hits udgivelse, Årstids udgivelse,
Ibiza udgivelse, genre udgivelse, selskabs udgivelse, kulturessentiel udgivelse og så
videre.
En sang med Diana Ross kunne findes på stort set alle opsamlinger som berører hende
selv eller Motown og sikkert også andre typer. Hvilket af dem vil ved mit køb sikre
at hun får mest ud af det? Albummet det først optrådte på eller en opsamling som er
lavet senere?
I første omgang er det vigtigt at eje et officielt medie af en sang man ønsker at
inkludere i sin musiksamling, uanset hvilket medie den udgives på. Men som forbruger
er man mere og mere låst, trods teknologiens muligheder til det modsatte. Jo flere
muligheder der er for at benytte musik i sin travle dag des mere besværligt gør
selskaberne det svære af benytte og måtte benytte det man måtte være så heldig at
anskaffe.
Måske er det næste vi ser nogle eller alle af disse:
Når man i fremtiden køber musik skal man betale for
- hvor mange watt sangen skal spilles ved.
- hvilken type afspiller der er tale om.
- hvor man vil afspille det.
- hvor ofte det afspilles.
- hvordan man lytter til materialet.
- hvor mange der er i samme rum som materialet afvikles i.
- hvor længe man ønsker mediets levetid skal vare.
går man videre vil man måske skulle lægge en pant så længe man har mediet, måske
svarende til hvad selskabet bag mediet angiver de vil stå til at tabe på alt
materiale kopieret fra den udgivelse.
-breiler