/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
doctype og tabelhøjde
Fra : Mikael Aktor


Dato : 29-01-03 08:10

Det kommer op ind imellem: problemerne med at få højde i procent på en
tabel, når samtidig der er angivet en korrekt doctype. Kan det
overhovedet lade sig gøre, eller er det nødvendigt at fravælge doctype
erklæringen?

/mik



 
 
Frank Sørensen (29-01-2003)
Kommentar
Fra : Frank Sørensen


Dato : 29-01-03 08:43

Jeg mener jeg løste det ved, at sætte følgende i mit css.

body, html {
height: 100%;
}

Og så sætte højde på 100% på tabellen osse. Det skyldes vist hvis det ikke
er med, ved den hvad den skal beregne de 100% af.

MVH
Frank Sørensen

"Mikael Aktor" <aktor789@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3e377e2c@news.wineasy.se...
> Det kommer op ind imellem: problemerne med at få højde i procent på en
> tabel, når samtidig der er angivet en korrekt doctype. Kan det
> overhovedet lade sig gøre, eller er det nødvendigt at fravælge doctype
> erklæringen?
>
> /mik
>
>



Mikael Aktor (29-01-2003)
Kommentar
Fra : Mikael Aktor


Dato : 29-01-03 11:52

Smart! Det fif har jeg ikke set før. Har du en eller anden
dokumentation? Har du set det beskrevet på nettet et andet sted?

/mik


> Jeg mener jeg løste det ved, at sætte følgende i mit css.
>
> body, html {
> height: 100%;
> }
>
> Og så sætte højde på 100% på tabellen osse. Det skyldes vist hvis det
ikke
> er med, ved den hvad den skal beregne de 100% af.
>
> MVH
> Frank Sørensen




Frank Sørensen (29-01-2003)
Kommentar
Fra : Frank Sørensen


Dato : 29-01-03 13:34

> Smart! Det fif har jeg ikke set før. Har du en eller anden
> dokumentation? Har du set det beskrevet på nettet et andet sted?
>
> /mik

Det er nemlig smart Sorry har ingen dokumentation, fik tippet her i
newsgroup. Men det virker ihvertfald både i IE og netscape.

MVH
Frank Sørensen



Stig Nygaard (29-01-2003)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard


Dato : 29-01-03 17:46

Hej!


Mikael Aktor wrote:
> Smart! Det fif har jeg ikke set før. Har du en eller anden
> dokumentation? Har du set det beskrevet på nettet et andet sted?

Den forklaring jeg kender, er at højden af et dokument ifølge W3C som
standard skal være sat til auto. Det betyder at dokumentets størrelse
afhænger af hvor meget indholdet fylder. Nyere browsere (Netscape6+,
Mozillam, Explorer6 og muligvis flere) sætter derfor højden til auto
når der bruges en !doctype som *ikke* putter browseren i
"quirks-mode". Har man ikke nogen !doctype på, eller en !doctype som
putter browseren i "quirks-mode", så sættes højden derimod til 100%.

Hvis du vil sætte højden af dokumentet (som en evt. tabel i
dokumentet
tildeles højde i forhold til) til 100% også når du bruger en !doctype
som *ikke* putter browseren i "quirks-mode", så bruger du bare
angivne
CSS.


--
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *


Mikael Aktor (30-01-2003)
Kommentar
Fra : Mikael Aktor


Dato : 30-01-03 07:35


"Stig Nygaard" <stig@removethis-rockland.dk> skrev i en meddelelse

> Nyere browsere (Netscape6+,
> Mozillam, Explorer6 og muligvis flere) sætter derfor højden til auto
> når der bruges en !doctype som *ikke* putter browseren i
> "quirks-mode".

Hvad er "quirks-mode" og hvordan ser en doctype ud, som putter browseren
i quirks-mode?

tak for jeres hjælp, man bliver klog her
/mik



Bjørn Nesby (30-01-2003)
Kommentar
Fra : Bjørn Nesby


Dato : 30-01-03 09:48

Hej Mikael,
tak for at du gad rejse spørgsmålet her, da jeg har fået svar på mit
"eksperten.dk" spørgsmål. Til gengæld kan jeg hjælpe med afklare dine
spørgsmål -

> Hvad er "quirks-mode" og hvordan ser en doctype ud, som putter browseren
> i quirks-mode?

Quirks betyder i browsersammenhæng "afvigelser fra standard-praksis", og
hentyder til de mange forskellige implementationer af f.eks CSS.
At være i "quirks-mode" vil sige, at browsere som IE6/NS6, med deres
forbedrede understøttelse af standarder, har et problem når de skal vise
sider der blev fremstillet til ældre versioner af selvsamme browser. Derfor
har man indført at de kan revertere til "quirks-mode". I tilfældet Explorer
vises sider med IE DOM, understøttet fra IE4, og i tilfældet Netscape
reverteres der til guderne må vide hvad

For at understøtte "quirks-mode" skal man blot UDELADE sin doctype
deklaration.



Lasse Reichstein Nie~ (30-01-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 30-01-03 13:16

"Bjørn Nesby" <120010333572@post.tele.dk> writes:

> For at understøtte "quirks-mode" skal man blot UDELADE sin doctype
> deklaration.

.... og det bør man naturligvis ikke gøre. Quirks-mode er en feature
der er til for at gøre forældede sider tilgængelige, ikke for at man
kan blive ved med at skrive forældede sider.

Alle nye sider bør(!) skrives til de nyere standarder. Det sikrer at
de også ser godt ud i andre nyere browsere (og også ældre browsere der
ikke er helt affældige), og man kan for det meste få dem til at se
hæderlige ud i de gamle browsere samtidigt.

(Opera 7 bruger samme DOCTYPE-switches som IE, og det er næsten de
samme som Mozilla. Deres specifikation har også links til Mozilla og
Microsofts sider: <URL:http://www.opera.com/docs/specs/doctype/>)

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Stig Nygaard (30-01-2003)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard


Dato : 30-01-03 18:11

Hej!


Bjørn Nesby wrote:
>>Hvad er "quirks-mode" og hvordan ser en doctype ud,
>>som putter browseren i quirks-mode?

>I tilfældet Explorer
>vises sider med IE DOM, understøttet
>fra IE4, og i tilfældet Netscape
>reverteres der til guderne må vide hvad

Jeg synes det er en lidt misvisende at formulere det sådan at der
bruges en anden DOM. Du kan både bruge W3C DOM i quirks og i
standard-compliant mode i IE. Men der renderes forskelligt i visse
tilfælde...

Når du f.eks. angiver bredden af en blok, så vil ældre udgaver af IE
(og IE6 i quirks-mode) fortolke det som bredden af indholdet (altså
excl. padding og border), mens bredden i standard compliant mode er
incl. padding og border. I Mozilla/Netscape er det sidste altid
tilfældet uanset om man kører i quirks eller standard-compliant mode,
men så er der til gengæld nogle andre områder hvor den efterligner
Netscape 4.x's måde at rendere på.

>For at understøtte "quirks-mode" skal man blot UDELADE
>sin doctype deklaration.

Det er nu ikke korrekt. At udelade !doctype er en måde at få visse
browsere til at gå i "quirks-mode", men der er også !doctypes du kan
bruge til "quirks-mode". F.eks.:

<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN">

Så man kan godt få sådanne sider til at validere også.


--
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *


Mikael Aktor (30-01-2003)
Kommentar
Fra : Mikael Aktor


Dato : 30-01-03 22:48


"Stig Nygaard" <stig@removethis-rockland.dk> skrev i en meddelelse

> Når du f.eks. angiver bredden af en blok, så vil ældre udgaver af IE
> (og IE6 i quirks-mode) fortolke det som bredden af indholdet (altså
> excl. padding og border), mens bredden i standard compliant mode er
> incl. padding og border. I Mozilla/Netscape er det sidste altid
> tilfældet uanset om man kører i quirks eller standard-compliant mode,


Ja, det har jeg lagt mærke til. Men det viser sig at også xml prologen
indvirker på dette, altså koden:

<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1"?> som allerførste linje før
doctype erklæringen.

Prøv f.eks. at sammenligne disse to:

www.dahr.dk/Web/BoxModelHack.html

www.dahr.dk/Web/BoxModelHack_xml.php

Eneste forskel er at den sidste har xml prologen med. Det gør at boksene
på siden bliver mindre end de er på den første. (Men altså stadig væk
kun i IE; NS har ingen forskel).

Hvorfor det? Hvad gør xml prologen i denne forbindelse, eller er det
bare endnu en bug i IE?

/mik



Mikael Aktor (30-01-2003)
Kommentar
Fra : Mikael Aktor


Dato : 30-01-03 23:04


"Mikael Aktor" <aktor789@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3e399d93$1@news.wineasy.se...
>
> "Stig Nygaard" <stig@removethis-rockland.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Når du f.eks. angiver bredden af en blok, så vil ældre udgaver af IE
> > (og IE6 i quirks-mode) fortolke det som bredden af indholdet (altså
> > excl. padding og border), mens bredden i standard compliant mode er
> > incl. padding og border. I Mozilla/Netscape er det sidste altid
> > tilfældet uanset om man kører i quirks eller standard-compliant
mode,
>
>
> Ja, det har jeg lagt mærke til.

Men bort set fra det så mener jeg det er omvendt af hvad Stig her
skriver. I NS er "width" boksens bredde EXCL. border, margin og padding.
En boks med width:200px, border:4px, margin:4px og padding:4px måler
224px i bredden i NS mod 200px i de ældre IE. Se mine eksempler i det
forrige svar til Stig. Er det ikke rigtigt?

/mik



Stig Nygaard (31-01-2003)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard


Dato : 31-01-03 07:31

Hej Mikael


Mikael Aktor wrote:
>>>Når du f.eks. angiver bredden af en blok, så vil ældre
>>>udgaver af IE (og IE6 i quirks-mode) fortolke det som
>>>bredden af indholdet (altså excl. padding og border),
>>>mens bredden i standard compliant mode er incl. padding
>>>og border. I Mozilla/Netscape er det sidste altid
>>>tilfældet uanset om man kører i quirks eller standard-
>>>compliant
>>Ja, det har jeg lagt mærke til.
> Men bort set fra det så mener jeg det er omvendt af hvad
> Stig her skriver.

Yes du har selvfølgelig ret. Jeg fik lige byttet om på de to i farten
:-/


--
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *


Knud Gert Ellentoft (30-01-2003)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 30-01-03 23:08

"Mikael Aktor" <aktor789@hotmail.com> skrev :

>Hvorfor det? Hvad gør xml prologen i denne forbindelse, eller er det
>bare endnu en bug i IE?

Ja, IE går i quirksmode når den linje kommer først.
Doctype skal stå øverst og der må vist ikke være nogen tom linje
ovenover.

--
Knud - http://home13.inet.tele.dk/smedpark/
Når der svares på et indlæg, svar venligst under det citerede og
skær venligst det væk, du ikke svarer på, ellers ryger du i killfiltret.
Svar kun i nyhedsgruppen - tak! E-mails besvares ikke.

Lasse Reichstein Nie~ (30-01-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 30-01-03 23:11

"Mikael Aktor" <aktor789@hotmail.com> writes:

> "Stig Nygaard" <stig@removethis-rockland.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Når du f.eks. angiver bredden af en blok, så vil ældre udgaver af IE
> > (og IE6 i quirks-mode) fortolke det som bredden af indholdet (altså
> > excl. padding og border), mens bredden i standard compliant mode er
> > incl. padding og border. I Mozilla/Netscape er det sidste altid
> > tilfældet uanset om man kører i quirks eller standard-compliant mode,

> Ja, det har jeg lagt mærke til. Men det viser sig at også xml prologen
> indvirker på dette, altså koden:

....

> Hvorfor det? Hvad gør xml prologen i denne forbindelse, eller er det
> bare endnu en bug i IE?

Det er en bug i IE. For at IE skal lave DOCTYPE-detection så skal
DOCTYPE-deklarationen være det første "non-white-space" på siden.
Hvis ikke, så tror IE ikke at der er en DOCTYPE overhovedet, og så skifter
den til quirks-mode hvor den efterligner alle tidligere IE'ers fejl ...
inklusive en forkert måde at regne en boks' bredde ud på.

Det skal med skam siges at Opera 7 gør det samme. De har lovet at
rette op på det til næste patch så xml-prologen og uskadelige ting som
html-kommentarer også må stå før DOCTYPE.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@brics.dk
Ph.D. i datalogi søger stilling som software-udvikler i Øst- eller
Nordjylland. Curriculum Vitae: <URL:http://www.brics.dk/~lrn/cv.html>

Jens Gyldenkærne Cla~ (30-01-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 30-01-03 23:57

Mikael Aktor skrev:

[doctypeswitch]
> Ja, det har jeg lagt mærke til. Men det viser sig at også xml
> prologen indvirker på dette, altså koden:
>
> <?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1"?> som allerførste
> linje før doctype erklæringen.

IE ser desværre kun den allerførste linje når den skal aflæse
doctype. Derfor vil en korrekt placeret xml-erklæring sætte IE i
quirks mode uanset hvilken doctype-erklæring der følger efter.
(Linje er i øvrigt ikke helt korrekt - for det hjælper ikke at have
xml- og doctype-erklæringerne på samme linje).

> Hvorfor det? Hvad gør xml prologen i denne forbindelse, eller
> er det bare endnu en bug i IE?

Det er en IE-bug. Opera 7 følger tilsyneladende IE's opførsel her,
mens Mozilla læser doctypen, også selv om den står efter en xml-
erklæring.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Mikael Aktor (31-01-2003)
Kommentar
Fra : Mikael Aktor


Dato : 31-01-03 08:38


> Mikael Aktor skrev:
>
> > Men det viser sig at også xml
> > prologen indvirker på dette


Noget andet er så, hvorfor i det hele taget have xml prologen med i
dokumenter der ikke er xml dokumenter. f.eks. xhtml dokumenter? Hvilken
funktion har den da?

Og hvad er i denne sammenhæng forbindelsen mellem xhtml og xml? F.eks.
indsætter Dreamweaver automatisk xml prologen i alle xhtml dokumenter.
Hvo'f det?

Og hvorfor udvides (også i DW) også <html> med namespace attributten
xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" ?

Jeg troede ikke at xhtml havde andet med xml at gøre end at det følger
de samme stramme syntaksregler som xml, men er der mere?

/mik



Peter Brodersen (31-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 31-01-03 08:44

On 31 Jan 2003 08:38:22 +0100, "Mikael Aktor" <aktor789@hotmail.com>
wrote:

>Jeg troede ikke at xhtml havde andet med xml at gøre end at det følger
>de samme stramme syntaksregler som xml, men er der mere?

Fra http://www.w3.org/TR/xhtml1/ :

==
This specification defines the Second Edition of XHTML 1.0, a
reformulation of HTML 4 as an XML 1.0 application ..
[..]
* XHTML documents are XML conforming. As such, they are readily
viewed, edited, and validated with standard XML tools.
==

xhtml-dokumenter er således xml-dokumenter.

--
- Peter Brodersen

Jens Gyldenkærne Cla~ (31-01-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 31-01-03 00:17

Lasse Reichstein Nielsen skrev:

> Det skal med skam siges at Opera 7 gør det samme.

Ja, det opdagede jeg også.

> De har lovet at rette op på det til næste patch så
> xml-prologen og uskadelige ting som html-kommentarer også må
> stå før DOCTYPE.

Jeg troede et kort øjeblik at de gik så meget op i at kopiere IE's
doctypeswitch at de også havde taget denne fejl med. Men det bliver
godt at få den rettet.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste