/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Vagtler
Fra : Trond Øyvind Hermans~


Dato : 22-01-03 21:25

Hej.

Jeg har to vagtler liggende i fryseren. Er der mon nogen, der har en god idé
til, hvordan jeg skal tilberede dem?


mvh
Trond Øyvind Hermansen



 
 
kf (23-01-2003)
Kommentar
Fra : kf


Dato : 23-01-03 07:35

On Wed, 22 Jan 2003 21:24:30 +0100, "Trond Øyvind Hermansen"
<oyvind.hermansen@iname.com> wrote:

>Hej.
>
>Jeg har to vagtler liggende i fryseren. Er der mon nogen, der har en god idé
>til, hvordan jeg skal tilberede dem?
>
>
>mvh
>Trond Øyvind Hermansen
>
Steg dem som vildt, i 40 min

Peter W. Bosse (23-01-2003)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 23-01-03 10:56

"Trond Øyvind Hermansen" <oyvind.hermansen@iname.com> skrev i en meddelelse:

> Jeg har to vagtler liggende i fryseren. Er der mon nogen, der har en god idé
> til, hvordan jeg skal tilberede dem?

To vagtler! - det er vel kun til én person.

Her er et par opskrifter..

Stegte vagtler med vindruer:
4 pers.

8 vagtler
spæk
salt , hvid peber
125 g smør
2 dl vildtsky
¼ kg grønne vindruer
½ dl appelsinsaft
1 spsk citronsaft
lidt reven citronskal
1 spsk (strøget) maizena
2-3 spsk portvin

De istandgjorte vagtler gnides med salt og peber og ombindes med
spækskiverne. Brunes lempeligt i halvdelen af smørret. Når fuglene
er smukt brune hældes vildtskyen i gryden. Vagtlerne steger 20-25
minutter, tages derpå op, befries for spækket og holdes varme.
Skyen skummes, bringes i kog med tilsætning af appelsin- og citronsaft.
Den revne citronsaft samt resten af smørret piskes i, og skyen simre
et øjeblik. Til sidst iblandes de udstenede vindruer (enkelte gemmes til
garnering), der jævnes med maizena udrørt i portvinen, hvorefter der
smages til. Spises med Smørristede brødcroutons og brøndkarse.
-oo-

Vagtel med rispilaff:
4 pers.

8 vagtler
salt, peber
150 g bacon
40 g smør/margarine

Rispilaff:
1 løg
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
2½ dl (200 g) ris
salt
1 knsp safran
250 g tomater
40 g reven ost
-
persille, til pynt

Pil og hak løg og hvidløg. Svits det i olie ca. 5 minutter. Tilsæt risene,
salt og safran. Rør godt rundt i et par minutter. Hæld bouillon ved og
lad det snurre 25 minutter.
Flå tomaterne. Skær dem i terninger, der blandes i risene sammen
med osten.
Tilbered vagtlerne, mens risene koger. Gnid fuglene med salt og
peber ind- og udvendig. Svøb baconskiver omkring dem (hold det
fast med kødpinde).
Vagtlerne brunes i smør på alle sider. Lad dem stege ca. 20-25
minutter.
Vagtlerne anrettes på en fast bund af rispilaff.
Pynt med persilleduske.
Hertil serveres en grøn salat, udelukkende af hjerteblade, evt. med
en ikke for tyk fløde- eller crème frâiche dressing.

Velbekomme!

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Lær Deres døtre og sønner som 'små' kærligheden
til at lave mad - interesser dem for det - det er jo
trods alt noget, de er tvunget til at beskæftige sig
med hver dag, så længe de lever.
- Ejler Jørgensen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste