"Jakob Munck" <cfs2119@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:98e11a$1j4q$1@news.cybercity.dk...
>
www.ansgar.dk
Hele første afsnit var så at sige til at lukke op og skide i, så det vil jeg
undlade at komme med yderligere kommentarer til.
> 2. Den falske kristendom og den ægte
>
> At danskerne er det folk i Europa (bortset fra tyrkerne) der har det
> mest negative forhold til kristendommen kan ikke undre. De har nemlig
> i 500 år ikke mødt andet end den bibelpietisme, som Indre Mission og
> andre satanglade sekter udspreder, og det der her kaldes "kristendom"
> tror danskerne faktisk på er kristendom. Der er desværre ingen
> lovgivning om falsk markedsføring inden for dette område.
Jamen lad os da afskaffe religionsfriheden så kun de med den rette tro kan
være her. Skulle vi genindføre inkvisitionen i samme omgang? Og lad os også
nu vi er i gang fyre Folketinget og indføre et teokratisk styre under
pavekirken. Så vil kirken virkelig stå frem som et sted, hvor frihed, fest
og glæde florerer.
> Men der er
> håb for de antikristne danskere. Hvert år ved Påske drager en gruppe
> af unge og ældre mennesker nemlig til Taizé i Sydfrankrig, og her kan
> man møde den ægte, universelle, katolske og økumeniske kristendom. Her
> er der ingen der hævder, at man kan blive "frelst ved tro uden
> lovgerning", at "muslimer kommer i helvede", "Gud er ond" etc.
Jeg bliver frelst ved tro uden lovgerninger. Vil du frelses på anden måde,
så er du da for min skyld velkommen til at prøve. Jeg tror dog, du vil
fejle.
> Her er
> alle lige, og alle bidrager til at opretholde fællesskabet, hvor man
> sammen lever og diskuterer troen. Der er hvert år mellem 5 og 10.000
> mennesker fra hele verden i Taizé ved Påske, og den der tager turen
> kan regne med en oplevelse for livet. Kristendom er frihed, glæde og
> tolerance, men hvem kunne vide det, når man aldrig har mødt denne tro,
> hverken i sit barndomshjem eller i livet i det hele taget.
"Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til faderen uden ved mig."
Er det tolerant? Bestemt nej. Er det glædeligt? Hvis man er villig til at gå
af den vej, så uden tvivl ja. Er det frihed? Ja, for man er ikke længere
bundet af, at man skal gøre dette og hint. Jesus gjorde, hvad der skulle
gøres. Så hvis tolerancen rækker til, at andet end at troen på Jesu
frelsende død på korset, så er det ikke en kristen tolerance. Det er dog
heller ikke mit indtryk af Taizé at det er den lære, der er gældende der.
> Hermed er
> opfordringen givet: lær den ÆGTE kristendom at kende, tag med til
> Taizé. Ring til det Økumeniske Center i Århus, tlf. 86 16 26 55.
>
> 3. Attack
>
> En nyprotestantisk bevægelse kaldet Attack er ved at vinde frem
> herhjemme.
Er det bare mig, eller virker det lidt underligt at kalde en bevægelse, der
er opstået i et katolsk land som Frankrig nyprotestantisk? Et af de største
kritikpunkter fra flere sider har endda været for store franske
inspirationer. Det skal dog lige siges, at organisationen ikke er kirkelig
engageret overhovedet.
> Den er markedsført af dagbladene Information og Politiken,
> der åbenbart mener, at det er bedre at de europafjendtlige danskere
> kommer ind i en bevægelse, der - trods alt - vil et eller andet, frem
> for at de bare står ude i kulden og siger nej til alt. Det kan man
> sympatisere med. Men indholdet i Attacks propaganda er desværre
> komplet forfejlet, og vil øve stor skade hvis det skulle blive
> gennemført.
Ja, hvor må det være trælst for dig at leve i et land, hvor det ikke kun er
de "rigtige" holdninger, der kan få plads. Men nu må du "desværre" finde dig
i, at Attac (og ja, det staves uden k) kan udbrede sine budskaber om at vi
skal have overført velstand fra nord til syd uden at du kan gøre andet end
at agitere for dine egne holdninger.
> Man ønsker f.eks. at hæmme valutaoverførsler
> ("spekulation") fra land til land, hvilket betyder at de fattige lande
> ikke så let og billigt vil kunne tiltrække den nødvendige kapital til
> at skabe vækst og arbejdspladser.
Man taler for en såkaldt Tobinskat på 0,5 promille. Hvis det koster
arbejdspladser, så er det fordi de arbejdspladser var i så elendig stand, at
det mindste pust kunne blæse dem omkuld. Og hvad angår væksten, så er vi så
rige i dag, at overforbrug af mad, tobak eller alkohol er yderst hyppige
dødsårsager. Det kunne være dejligt med lidt nøjsomhed. Hvis Attac kunne
hjælpe til med det, så hilser jeg det yderst velkommen. Vi har for meget og
u-landene for lidt. Så lad os eksportere væksten til Afrika.
> Man mener også, at EU og
> Verdensbanken er ansvarlig for globaliseringen, som man vender sig
> mod. De samme mennesker hævder altså, at EU er "uduelig", "magtesløs"
> og "et forfejlet projekt", men samtidig mener de, at denne værdiløse
> institution er ansvarlig for hele verdensøkonomiens udvikling !
Og jeg må give dem ret. EU er som det ser ud i dag forfejlet. Det er et
stort magtapparat, der yderst ineffektivt omfordeler midlerne. Et godt
eksempel er de 2 milliarder, der kom frem 2 år for sent til
flygtningelejrene i Makedonien. Der er for meget bureaukrati, og det går ud
over de svageste.
> Logikken kan være lidt svær at få øje på hos de unge mennesker, men
> det er jo altid sjovt at demonstrere mod et eller andet. Og mon ikke
> dagbladet Information - der har gjort sig til medlemsblad for
> bevægelsen her i landet - får en lille skilling i pengekassen, når de
> nye Attackkere tegner abonnement?
Det får de sikkert. Ligesom EB fik det på at gå imod EU i ´98 og Politikken
formodentlig har fået det ved at sige ja. Holdninger sælger, og at man som
forretningsmand udnytter det, det kan jeg ærlig talt ikke se noget galt i.
> Ateisme, pornografi, racisme, narkomani, materialisme og
> abort stortrives, så der er brug for et alternativ for de mennesker,
> der ønsker at leve et værdigt liv uden at skulle konvertere til islam.
Amen to that. Det undrer mig så blot, at du nævner materialismen her, når du
lige har langet ud efter Attac fordi de vil bremse væksten i vesten. Men jo,
der er brug for et alternativ, og det har været der i de sidste 2000 år. Det
hedder Jesus.
> Verden er ikke ved at gå under, bestemt nej.
Verden har været ved at gå under siden syndefaldet, og den er det mere nu
end nogen sinde før.
> Men der er brug for en
> kraft, som kan give europæerne deres tro, deres fællesskab, deres
> værdier og deres identitet tilbage. Reformationsnatten har nu snart
> varet i 500 år.
Reformationsnatten, som du kalder den, stoppede for alvor i tredserne. Det,
vi har nu, er ikke protestantisme, men en ny hedenskab baseret på en
overdreven selviscenesættelse ved materielt forbrug og åndelige
eksperimenter med sammenblanding af alt muligt. New Age, Scientology osv. er
i fremmarch. Det er bestemt ikke protestantisme. Det er jeg som protestant
lige så nedslået over, som du er det som katolik. Pornografi og aborter er
affødt af den materielle selviscenesættelse. Så sekulariseringsnatten er
først lige startet. Om den ender før Jesus kommer igen ved jeg ikke, men jeg
tvivler. Jeg tror som protestant ikke, at det er pavekirken, der er brug
for, men at du tror det, er kun naturligt. Men at der er brug for en kirke,
det er der ikke tvivl om.
Med venlig hilsen
Mark Langdahl