/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hunden SKAL væk (langt som sædvanlig)
Fra : basse


Dato : 18-01-03 22:02

Hej alle !

Her en fortsættelse af føljetonen om Gina.

Vi har ikke fundet nogen ny familie til hende og var sådan set nok mere
eller mindre blevet enige om, at give hende en chance og så bare sørge for
at undgå situationer, hvor sammenstød mellem barn og hund kunne opstå, men
så skete det igen ...

Fredag aften var Gina over Sarah igen og denne gang, for mig at se, uden
nogen grund. Sarah skulle kravle forbi Gina på vej ind i stuen til sit
legetøj. Hun kommer mod Gina, men ænser hende ikke, da hun er fokuseret på
at komme ind til legetøjet (der var altså ingen øjenkontakt eller lign. der
kunne have provokeret Gina). Da Sarah næsten er kommet forbi, farer Gina
snerrende over hende og igen denne gang var der to røde mærker efter tænder
(de var dog ikke gået igennem). Jeg stod lige ved siden af og var
selvfølgelig dybt chokeret over, at Gina kunne finde på det, for som sagt
var der ikke umiddelbart nogen grund og der var heller ikke noget forvarsel,
som kunne have gjort mig opmærksom på, at Gina af en eller anden grund
skulle føle sig generet af Sarah.

Denne hændelse gjorde mig helt sikker i min sag - det går ikke - Gina må
væk. Vores dyrlæge har desværre lukket om lørdagen, for jeg ville egentlig
gerne have haft en snak med dem. Vi kunne selvfølgelig have fået
dyrlægevagten til at aflive hende, men det virker også så overilet igen og
vi havde nok også brug for lidt tid til lige at lade det bundfælde sig.

Jeg syntes dog, at jeg måtte gøre et eller andet, så jeg har i dag ringet
rundt til hundeformidlinger og internater - ikke for at tilmelde Gina, men
mere i et naivt håb om, at de lige havde det perfekte ældre ægtepar med hus
og have, som ønskede sig en hund som Gina. Det havde de selvfølgelig ikke og
jeg må indrømme, at der var et par af dem, hvor jeg nærmest havde gådehud
efter at have talt med dem. Det lød tydeligvis som om, det for dem kun
handlede om penge og overhovedet ikke om at gøre et stykke arbejde for at
finde gode, nye hjem til hundene. Der var da heldigvis også flere af dem,
som lød utroligt søde og som om de virkelig gik op i hundenes ve og vel.

Især var jeg meget imponeret over Lise fra Lises hundeformidling. Hun var
meget sød og venlig, men også meget seriøs og meldte ærligt ud, at hun ikke
ville formidle en så gammel hund, da hun syntes, det var synd for hunden og
det var meget mere fair overfor den, at aflive den. Hun gav sig god tid til
at tale med mig, selvom hun jo ikke fik noget ud af det og det var helt
tydeligt, at for hende handlede et bestemt ikke om kroner og ører, men om
hundevelfærd. Da jeg havde talt med hende, brød jeg helt sammen, for
selvfølgelig har hun ret og hun sagde det på sådan en god måde, så jeg i mit
sind også blev overbevist om, at det er det bedste.

Det er bare så svært, at skulle afsige "dødsdom" over et dyr, man holder så
meget af og som er sundt og raskt og ellers velfungerende. Men det er
selvfølgelig rigtigt, som flere af jer skrev under mit første indlæg, at det
er kun os mennesker, det er svært for og gør ondt på. Hunden er jo heldigvis
lykkeligt uvidende om, hvad der skal ske og en aflivning er jo meget human
og smertefri for dyret (har overværet flere i forbindelse med praktikophold
hos en dyrlæge).

Jeg har det bare så forfærdeligt. Jeg føler mig så dårligt tilpas ved ikke
at have været i stand til at tage ordentligt vare på et dyr, vi har
anskaffet os, så vi nu må sige farvel til hende i utide. Det gør det bestemt
heller ikke nemmere, at Gina kom for at trøste mig, da jeg sad og stortudede
i eftermiddags og vaskede tårerne af mit ansigt, som om hun ville sige : "du
skal ikke være ked af det, mor". Hvis hun dog bare var syg eller rigtig
agressiv og bidsk, så var det lidt nemmere at forholde sig til.

Jeg har tænkt mig at ringe til dyrlægen mandag og bestille tid til aflivning
fredag. Det kan selvfølgelig godt virke som at trække pinen i langdrag, men
jeg synes, vi er nødt til at gøre dette på en ordentlig måde. For det første
vil jeg gerne være tilstede, når det skal ske, for jeg ville ikke kunne
sidde på mit arbejde og vide, at min mand var nede og få hende aflivet. Jeg
vil gerne være hos hende til det sidste, for jeg ville have det meget skidt
med at vælge den feje løsning med at lade nogle andre klare det for sig.
Jeg vil overhovedet ikke være istand til at sidde på mit arbejde hele dagen
vel vidende, at når jeg har fri, skal vi ned og have aflivet Gina og jeg vil
sandsynligvis heller ikke være i stand til at gå på arbejde dagen efter. Det
lyder måske lidt overdrevent, men det påvirker mig utroligt meget og det vil
derfor for mig at se være en fordel op til en weekend, så vi har lidt tid
til at sørge.

Jeg vil så holde fri fredag og når vi har afleveret Sarah i dagplejen, kan
vi køre op og gå en lang tur med hundene og derefter ned og få det overstået
hos dyrlægen. På denne måde har vi lidt tid til at vænne os til tanken og i
den uge vi går ind i, skal jeg heldigvis ikke være ret meget alene med
Sarah, så vi har gode muligheder for at undgå, at der opstår nogle uheldige
situationer mellem hende og Gina. Det bliver bare så hårdt og jeg kommer til
at tude fra nu af og en uge frem - mindst.

Nå men tak fordi I gad læse - jeg havde i den grad brug for at læsse af.

Iøvrigt kunne jeg godt tænke mig at høre, om der er nogen af jer, der har et
bud på, hvorfor en hund i den grad ændrer adfærd. Alt har været lykke og
idyl indtil for ca. 1½ uge siden, hvor det første "overfald" fandt sted.
Gina har været så glad for Sarah - vasket hende og haft det hyggeligt med,
at hun ville klappe, kæle og putte sig ind til hende - og så pludselig føler
hun sig tilsyneladende provokeret af, at Sarah bare kravler forbi. Jeg
synes, det er meget mærkeligt. Jeg er godt klar over, at det handler om
pladser i hierakiet og Gina vil gerne have pladsen over Sarah, men hvorfor
viser det sig først nu ?

Mange triste hilsner

Rebekka



 
 
Bolette Nielsen (18-01-2003)
Kommentar
Fra : Bolette Nielsen


Dato : 18-01-03 22:56

Hej Rebekka.

"basse" <garp@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:lhjW9.113$G03.53@news.get2net.dk...

Det gør mig rigtig ondt at høre, faktisk sidder jeg her med den største
klump i halsen, så sørgeligt synes jeg dit indlæg er, men jeg er også sikker
på du gør det rigtige. En dag går det måske rigtig galt, og det ville være
dumt at vente på den dag.

> Jeg har tænkt mig at ringe til dyrlægen mandag og bestille tid til
aflivning
> fredag. Det kan selvfølgelig godt virke som at trække pinen i langdrag,
men
> jeg synes, vi er nødt til at gøre dette på en ordentlig måde. For det
første
> vil jeg gerne være tilstede, når det skal ske, for jeg ville ikke kunne
> sidde på mit arbejde og vide, at min mand var nede og få hende aflivet.
Jeg
> vil gerne være hos hende til det sidste, for jeg ville have det meget
skidt
> med at vælge den feje løsning med at lade nogle andre klare det for sig.
> Jeg vil overhovedet ikke være istand til at sidde på mit arbejde hele
dagen
> vel vidende, at når jeg har fri, skal vi ned og have aflivet Gina og jeg
vil
> sandsynligvis heller ikke være i stand til at gå på arbejde dagen efter.
Det
> lyder måske lidt overdrevent, men det påvirker mig utroligt meget og det
vil
> derfor for mig at se være en fordel op til en weekend, så vi har lidt tid
> til at sørge.

Jeg forstår godt du gerne vil tage ordenlig afsked med hende, men tror du
ikke bare du gør det værre for dig selv, har du ikke mulighed for at tage et
par dage fri?.

Må jeg spørge hvor gammel Gina er?

Du skal vide jeg føler 110% med dig, det er svært at sige farvel

Mange hilsner fra

Bolette






basse (19-01-2003)
Kommentar
Fra : basse


Dato : 19-01-03 21:29

Hej Bolette !

> Må jeg spørge hvor gammel Gina er?

Gina er 6 år eller for at være mere præcis ca. 6½ år (hun er født 27.07.96)

> Du skal vide jeg føler 110% med dig,

Tak

>det er svært at sige farvel

Ja det skal jeg lige love for.

Mange hilsner

Rebekka



Mari (18-01-2003)
Kommentar
Fra : Mari


Dato : 18-01-03 23:30


"basse" <garp@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:lhjW9.113$G03.53@news.get2net.dk...

>Hun kommer mod Gina, men ænser hende ikke, da hun er fokuseret på
>at komme ind til legetøjet (der var altså ingen øjenkontakt eller lign. der
>kunne have provokeret Gina). Da Sarah næsten er kommet forbi, farer Gina
>snerrende over hende og igen denne gang var der to røde mærker efter tænder

Rebekka, det her er IKKE en sund adfærd. En velfungerende og stabil
hund angriber ikke bagfra. Den verfer og advarer når Sarah kommer hende i
møde,
den venter ikke til hun har passeret. Det har du brug for at erkende.

> Det er bare så svært, at skulle afsige "dødsdom" over et dyr, man holder

> meget af og som er sundt og raskt og ellers velfungerende.

Rebekka, mennesker uden hjemmeboende børn - får børn på besøg.

Også jeg syntes det var ENORMT svært at skulle bestemme over liv og død, og
det samtidig med at hunden reagerer med hengivenhed, når vi er kede af det.
Hvis I kan holde pinen ud - så er det nok fornuftigt at vente en uge - med
hund og
barn skarpt adskildt.

> Iøvrigt kunne jeg godt tænke mig at høre, om der er nogen af jer, der har
et
> bud på, hvorfor en hund i den grad ændrer adfærd.

Nogle hunde reagerer på den måde, hvis de er syge......, har ondt mv.
De "skaffer fred"......... men de angriber ikke bagfra, så at sige.
Du har truffet den rigtige beslutning for din hund - og for dit barn.

Medfølende tanker
Mari



Mette Mejdahl (19-01-2003)
Kommentar
Fra : Mette Mejdahl


Dato : 19-01-03 00:31

Hej!

Jeg føler med jer!
Denne afgørelse er i mine øjne helt sikkert den rigtige.
Det er svært at skulle tage beslutningen, men denne adfærd er ikke normal,
så jeg tror det er det bedste, både for jer og for Gina.
Mener at du tidligere har skrevet at Gina er 6 år, hvis dette er rigtigt
husket, vil det i mine øjne klart være bedst for hende med en aflivning. Det
vil højst sansyneligt være meget svært for hende at skulle affinde sig med
en ny familie, så I gør nok det rigtige.

Tanker fra Mette



Carina Enevoldsen (19-01-2003)
Kommentar
Fra : Carina Enevoldsen


Dato : 19-01-03 00:27


> Iøvrigt kunne jeg godt tænke mig at høre, om der er nogen af jer, der har
et
> bud på, hvorfor en hund i den grad ændrer adfærd.

Det eneste bud jeg kunne have, var at hun måske har ondt et sted, og selvom
at jeres barn ikke rør hende på dette tidspunkt, så har hun måske en
forventning om at : barn = smerte og derfor er angreb det bedste forsvar?
måske en kiropraktor kan udelukke dette?
MEN det er ikke normal adfærd og hvor hårdt det end lyder så er aflivning
måske den bedste løsning, så husk hende for det hun var før og ikke for det
hun er ved at forvandle sig til nu. Vent ikke til på Fredag, hvis i er sikre
på, at hun skal aflives, det trækker kun pinen ud for Jer selv og gør det
endnu sværere. Aå tag heller en fridag på mandag og gå sammen til dyrlægen
og få en god snak med ham.
/Carina



Annelise Frederiksen (19-01-2003)
Kommentar
Fra : Annelise Frederiksen


Dato : 19-01-03 01:18

Hej Rebekka
Det skær dybt i hjertet at læse dit indlæg, og jeg ville ønske jeg var en
mirakelmager der kunne
fjerne din sår og bekymring.
For flere år tilbage mødte jeg en tæve på en udstilling, og kom i snak med
hendes ejer.
Hunden var 6 år og var pludselig begyndt at bide sine hvalpe. På
udstillingen sad vi også sammen
med en der havde en hvalp med, og den løb glad rundt om bordet, hvalpen kom
lidt for tæt på
tæven, og tæven ville hugge ud efter hvalpen. På daværende tidspunkt viste
vi ikke at den havde
det sådan. Hvis min tæve ikke var gået imellem havde den bidt hvalpen. Det
viste sig senere har vi fået at vide, at tæven havde gigt og fik
selvfølgelig ikke lov til at få flere hvalpe.
De varmeste hilsner fra Annelise.
"basse" <garp@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:lhjW9.113$G03.53@news.get2net.dk...
> Hej alle !
>
> Her en fortsættelse af føljetonen om Gina.
>
> Vi har ikke fundet nogen ny familie til hende og var sådan set nok mere
> eller mindre blevet enige om, at give hende en chance og så bare sørge for
> at undgå situationer, hvor sammenstød mellem barn og hund kunne opstå, men
> så skete det igen ...
>
> Fredag aften var Gina over Sarah igen og denne gang, for mig at se, uden
> nogen grund. Sarah skulle kravle forbi Gina på vej ind i stuen til sit
> legetøj. Hun kommer mod Gina, men ænser hende ikke, da hun er fokuseret på
> at komme ind til legetøjet (der var altså ingen øjenkontakt eller lign.
der
> kunne have provokeret Gina). Da Sarah næsten er kommet forbi, farer Gina
> snerrende over hende og igen denne gang var der to røde mærker efter
tænder
> (de var dog ikke gået igennem). Jeg stod lige ved siden af og var
> selvfølgelig dybt chokeret over, at Gina kunne finde på det, for som sagt
> var der ikke umiddelbart nogen grund og der var heller ikke noget
forvarsel,
> som kunne have gjort mig opmærksom på, at Gina af en eller anden grund
> skulle føle sig generet af Sarah.
>
> Denne hændelse gjorde mig helt sikker i min sag - det går ikke - Gina må
> væk. Vores dyrlæge har desværre lukket om lørdagen, for jeg ville egentlig
> gerne have haft en snak med dem. Vi kunne selvfølgelig have fået
> dyrlægevagten til at aflive hende, men det virker også så overilet igen og
> vi havde nok også brug for lidt tid til lige at lade det bundfælde sig.
>
> Jeg syntes dog, at jeg måtte gøre et eller andet, så jeg har i dag ringet
> rundt til hundeformidlinger og internater - ikke for at tilmelde Gina,
men
> mere i et naivt håb om, at de lige havde det perfekte ældre ægtepar med
hus
> og have, som ønskede sig en hund som Gina. Det havde de selvfølgelig ikke
og
> jeg må indrømme, at der var et par af dem, hvor jeg nærmest havde gådehud
> efter at have talt med dem. Det lød tydeligvis som om, det for dem kun
> handlede om penge og overhovedet ikke om at gøre et stykke arbejde for at
> finde gode, nye hjem til hundene. Der var da heldigvis også flere af dem,
> som lød utroligt søde og som om de virkelig gik op i hundenes ve og vel.
>
> Især var jeg meget imponeret over Lise fra Lises hundeformidling. Hun var
> meget sød og venlig, men også meget seriøs og meldte ærligt ud, at hun
ikke
> ville formidle en så gammel hund, da hun syntes, det var synd for hunden
og
> det var meget mere fair overfor den, at aflive den. Hun gav sig god tid
til
> at tale med mig, selvom hun jo ikke fik noget ud af det og det var helt
> tydeligt, at for hende handlede et bestemt ikke om kroner og ører, men om
> hundevelfærd. Da jeg havde talt med hende, brød jeg helt sammen, for
> selvfølgelig har hun ret og hun sagde det på sådan en god måde, så jeg i
mit
> sind også blev overbevist om, at det er det bedste.
>
> Det er bare så svært, at skulle afsige "dødsdom" over et dyr, man holder

> meget af og som er sundt og raskt og ellers velfungerende. Men det er
> selvfølgelig rigtigt, som flere af jer skrev under mit første indlæg, at
det
> er kun os mennesker, det er svært for og gør ondt på. Hunden er jo
heldigvis
> lykkeligt uvidende om, hvad der skal ske og en aflivning er jo meget human
> og smertefri for dyret (har overværet flere i forbindelse med
praktikophold
> hos en dyrlæge).
>
> Jeg har det bare så forfærdeligt. Jeg føler mig så dårligt tilpas ved ikke
> at have været i stand til at tage ordentligt vare på et dyr, vi har
> anskaffet os, så vi nu må sige farvel til hende i utide. Det gør det
bestemt
> heller ikke nemmere, at Gina kom for at trøste mig, da jeg sad og
stortudede
> i eftermiddags og vaskede tårerne af mit ansigt, som om hun ville sige :
"du
> skal ikke være ked af det, mor". Hvis hun dog bare var syg eller rigtig
> agressiv og bidsk, så var det lidt nemmere at forholde sig til.
>
> Jeg har tænkt mig at ringe til dyrlægen mandag og bestille tid til
aflivning
> fredag. Det kan selvfølgelig godt virke som at trække pinen i langdrag,
men
> jeg synes, vi er nødt til at gøre dette på en ordentlig måde. For det
første
> vil jeg gerne være tilstede, når det skal ske, for jeg ville ikke kunne
> sidde på mit arbejde og vide, at min mand var nede og få hende aflivet.
Jeg
> vil gerne være hos hende til det sidste, for jeg ville have det meget
skidt
> med at vælge den feje løsning med at lade nogle andre klare det for sig.
> Jeg vil overhovedet ikke være istand til at sidde på mit arbejde hele
dagen
> vel vidende, at når jeg har fri, skal vi ned og have aflivet Gina og jeg
vil
> sandsynligvis heller ikke være i stand til at gå på arbejde dagen efter.
Det
> lyder måske lidt overdrevent, men det påvirker mig utroligt meget og det
vil
> derfor for mig at se være en fordel op til en weekend, så vi har lidt tid
> til at sørge.
>
> Jeg vil så holde fri fredag og når vi har afleveret Sarah i dagplejen, kan
> vi køre op og gå en lang tur med hundene og derefter ned og få det
overstået
> hos dyrlægen. På denne måde har vi lidt tid til at vænne os til tanken og
i
> den uge vi går ind i, skal jeg heldigvis ikke være ret meget alene med
> Sarah, så vi har gode muligheder for at undgå, at der opstår nogle
uheldige
> situationer mellem hende og Gina. Det bliver bare så hårdt og jeg kommer
til
> at tude fra nu af og en uge frem - mindst.
>
> Nå men tak fordi I gad læse - jeg havde i den grad brug for at læsse af.
>
> Iøvrigt kunne jeg godt tænke mig at høre, om der er nogen af jer, der har
et
> bud på, hvorfor en hund i den grad ændrer adfærd. Alt har været lykke og
> idyl indtil for ca. 1½ uge siden, hvor det første "overfald" fandt sted.
> Gina har været så glad for Sarah - vasket hende og haft det hyggeligt med,
> at hun ville klappe, kæle og putte sig ind til hende - og så pludselig
føler
> hun sig tilsyneladende provokeret af, at Sarah bare kravler forbi. Jeg
> synes, det er meget mærkeligt. Jeg er godt klar over, at det handler om
> pladser i hierakiet og Gina vil gerne have pladsen over Sarah, men hvorfor
> viser det sig først nu ?
>
> Mange triste hilsner
>
> Rebekka
>
>


---
Outgoing mail is certified Virus Free.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.443 / Virus Database: 248 - Release Date: 10-01-03



Anne-Marie Prange Ma~ (19-01-2003)
Kommentar
Fra : Anne-Marie Prange Ma~


Dato : 19-01-03 01:24


"basse" <garp@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:lhjW9.113$G03.53@news.get2net.dk...
Da Sarah næsten er kommet forbi, farer Gina
> snerrende over hende og igen denne gang var der to røde mærker efter
tænder
> (de var dog ikke gået igennem). Jeg stod lige ved siden af og var
> selvfølgelig dybt chokeret over, at Gina kunne finde på det, for som
sagt
> var der ikke umiddelbart nogen grund og der var heller ikke noget
forvarsel,
> som kunne have gjort mig opmærksom på, at Gina af en eller anden grund
> skulle føle sig generet af Sarah.

<> Hvad der er sket og hvad der kan være gået galt er svært at sige ...
kan det tænkes at Gina på en eller anden måde har sendt små bitte bitte
signaler ud til Sarah som hverken du eller Sarah set ... ?? der hvor
det som regel går galt med hunde og børn er at hunden bliver usikker
overfor barnet fordi barnet egentlig ikke reagerer som hunden forventer
på de signaler den udsender .. .de signaler den udsender ville nok blive
respekteret af en hvalp fordi den forstod signalet .. men barnet forstår
ikke signalet og bliver derfor irettesat af hunden .. det kan være noget
sådan der er inde i billedet ... og det ville i så fald være det jeg
kalder en naturlig reaktion .. men for mig at se ville hunden så
irettesætte Sarah inden hun når forbi .. og ikke først når Sarah har
vendt ryggen til hunden ..... det er bagholdsangreb .. og for mig at se
ikke naturlig adfærd for hunden .....

> mere i et naivt håb om, at de lige havde det perfekte ældre ægtepar
med hus
> og have, som ønskede sig en hund som Gina.

<> når I efter fredagens episode vælger at komme af med Gina skal i
vælge den for jer sværeste udvej men for hunden og alle andre mennesker
bedste udvej .. nemlig at lade hunden få fred ... Det ældre ægtepar kan
også få børnebesøg ... og det vil være at give sortepervidere .. og at
udsætte Gina for et svigt hun gerne skulle være foruden .. altså må du
tage den tunge gang til dyrlægen med hende .. da er du hos hende lige
til hun ikke er mere ... og hun bliver ikke udsat for et svigt af dig ..
det ville være synd at lade så gammel en hund skifte flok/hjem .... og
det ville med det der er hændt være uforsvarligt at sende hende ud i
verden ....


>
> Det er bare så svært, at skulle afsige "dødsdom" over et dyr, man
holder så
> meget af og som er sundt og raskt og ellers velfungerende.

Med det der skete i fredags vil jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn
ved hvor velfungerende Gina er ... for for mig at se er det ikke normal
adfærd hun udviser .....

> Jeg har det bare så forfærdeligt. Jeg føler mig så dårligt tilpas ved
ikke
> at have været i stand til at tage ordentligt vare på et dyr, vi har
> anskaffet os, så vi nu må sige farvel til hende i utide.

Jeg forstår fuldt ud hvordan og hvad du føler men du må ikke have dårlig
samvittighed .. du kan ikke bruge det til noget .. det gør kun det hele
sværere for dig ... du har hele tiden gjort det du kunne og hele tiden
handlet af kærlighed til Gina .. hun viser sin trofasthed mod dig ved at
trøste dig .. du viser hende hvor trofast du er ved at vælge at tage
turen til dyrlægen og være ved hende til og med sidste åndedrag ..
istedet for at svigte hende og lade hende gå en uvis skæbne i et eller
flere nye hjem imøde ..... tro mig ... du vælger ved at vælge aflivning
den for Gina bedste udvej men for jer nok i første omgang sværeste udvej

> Jeg har tænkt mig at ringe til dyrlægen mandag og bestille tid til
aflivning
> fredag. Det kan selvfølgelig godt virke som at trække pinen i
langdrag,

Det er at trække pinen i langdrag .. hold fri mandag og følges så ad (du
og din mand ) til dyrlægen tag en snak med ham og få så samme dag sagt
farvel til Gina .... og hold så fri næste dag også ... det vil være
synd for jer at trække det helt til fredag .. det gør det ikke lettere
.... tvært i mod .... Føler med jer men kan sige at lader i Gina få fred
gør i det for hende rigtige ..

Nu kan jeg ikke lige huske hvor gammel Sarah er men en af grundene til
den pludselig ændring i forholdet mellem Gina og Sarah kan måske være at
Sarah er nået en alder hvor hun måske er begyndt at kravle/gå omkring og
at denne udvikling hos hende gør Gina utryg/usikker ... og altså som en
anden er inde på i forbindelse med at Gina måske kan have smerter ... så
vælger Gina at tænke at angreb er det bedste forsvar .. ... men man kan
kun gisne om hvad der er årsagen ..

mindybestemedfølelsemedjerhils fra Ami



Mallo (19-01-2003)
Kommentar
Fra : Mallo


Dato : 19-01-03 13:12

Kære Rebekka.

Folk har sagt det der skal siges, jeg ville bare fortælle dig at hele din
sorg bliver delt herfra. En direkte modbydelig situation, men jeg føler også
at du gør det rigtige..
Pas rigtig godt på dig selv og hele din familie.
Dybeste medføleser Mallo



Holm (19-01-2003)
Kommentar
Fra : Holm


Dato : 19-01-03 13:45


basse <garp@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:lhjW9.113$G03.53@news.get2net.dk...
> Hej alle !
>
> Her en fortsættelse af føljetonen om Gina.
>
> Vi har ikke fundet nogen ny familie til hende og var sådan set nok mere
> eller mindre blevet enige om, at give hende en chance og så bare sørge for
> at undgå situationer, hvor sammenstød mellem barn og hund kunne opstå, men
> så skete det igen ...



Hej...

Det er en meget trist og svær beslutning , og det er meget svært for andre
at bedømme om det også er den rigtige , så det vil jeg undlade at bevæge mig
ind på.
Der kan nemlig være virkelig mange grunde til at Gina er begyndt at opføre
sig som hun gør.
Et barn kan nemt virke truende bare ved at kravle forbi.
Jeg har iagttaget dette meget nøje via min gamle hanhund og hans søn.
Kommer Timber bare i nærheden af Thor når han ligger og hviler sig , så har
vi allerede en "situation" , og jeg ved at Thors grunde , ganske enkelt er
at ville være HELT i fred , og det kan han ikke være med en hvalp der lige
skal forbi og måske endda alt for tæt på Thors intim-zone.

Mennesker har en intim-zone og det har hunde også !
Hertil og ikke længere , så bliver det ubehageligt for mig......Dette kunne
være en grund !

Så vidt jeg husker er det en Howavart I har ikke ?
Det er jo en god brugshund , og jeg ved at denne race ofte bruges i
civilforsvaret til eftersøgning mm.

Jeg arbejder hos en dyrlæge og har også arbejdet på internat.
Det er af og til lykkedes mig at formidle ældre hunde ud til nye hjem , med
virkelig gode resultater.
Det er meget trist at høre , at nogle internater tænker mere på penge end
hundens ve og vel !!!

Kan Gina almindelig lydighed , eller andre spændende ting som spor ,
eftersøgning el.lign ? I kunne også tage kontakt til nogle klubber og høre
om der var nogen der ville give hende et nyt hjem uden små
børn..........igen , der er mange veje at gå , men ingen andre end jer kan
tage den endelige beslutning.


Hvis jeres hund ellers har det godt med fremmede / gæster så vil den
muligvis også kunne trives fint i et nyt hjem...vel og mærket hvis det er
hundekyndige mennesker der får hende.

Det er en meget alvorlig situation , og barnet skal jo være der, men for mig
tyder det mere på en form for usikkerhed fra Ginas side , end agressivitet,
som I også selv siger.

Er beslutningen om aflivning taget , så er det sådan det må være. Jeres
fornemmelse for om Gina ville kunne trives i et nyt hjem , må være op til
jer, ligeledes beslutningen om et endeligt farvel.

Føler med jer .
Mange hilsener Holm





basse (19-01-2003)
Kommentar
Fra : basse


Dato : 19-01-03 21:22

Hej Holm !

> Så vidt jeg husker er det en Howavart I har ikke ?
> Det er jo en god brugshund , og jeg ved at denne race ofte bruges i
> civilforsvaret til eftersøgning mm.

Jo, Gina er en Hovawart og vi har faktisk arbejdet lidt med redningsarbejde
inden for civilforsvaret.

> Jeg arbejder hos en dyrlæge og har også arbejdet på internat.
> Det er af og til lykkedes mig at formidle ældre hunde ud til nye hjem ,
med
> virkelig gode resultater.
> Det er meget trist at høre , at nogle internater tænker mere på penge end
> hundens ve og vel !!!

Det var nu ikke internaterne, men nogle af de såkaldte hundeformidlinger,
jeg fik et meget dårligt indtryk af.

> Kan Gina almindelig lydighed , eller andre spændende ting som spor ,
> eftersøgning el.lign ?

Vi har gået til lydighedstræning med Gina, men jeg må erkende, at hun ikke
har været den mest lærenemme hund at arbejde med, så hun kan kun det
allermest elementære.

I kunne også tage kontakt til nogle klubber og høre
> om der var nogen der ville give hende et nyt hjem uden små børn

Vi har forhørt os rundt omkring, men det har indtil nu ikke givet noget
resultat.

> Hvis jeres hund ellers har det godt med fremmede / gæster så vil den
> muligvis også kunne trives fint i et nyt hjem...vel og mærket hvis det er
> hundekyndige mennesker der får hende.
Jeres fornemmelse for om Gina ville kunne trives i et nyt hjem, må være op
til
> jer, ligeledes beslutningen om et endeligt farvel.

Som jeg har skrevet i mine tidligere indlæg, så tror jeg faktisk godt, Gina
kunne omplaceres med succes, da hun er meget glad for alle mennesker, men
det har ikke lykkedes for os at finde nogen, der var interesserede i hende.
Efter den seneste hændelse i fredags, er vi blevet meget utrygge, for vi ved
jo aldrig, hvornår det kan ske igen. Vi tør dårligt sætte Sarah ned på
gulvet og det er svært at holde barn og hund adskilt, da Gina er en meget
social hund, som opsøger kontakt med os hele tiden. Ingen er tjent med den
dårlige stemning, der hersker pga. vores utryghed og da slet ikke Gina, som
uden tvivl godt kan mærke, at vores adfærd er ændret over for hende. Derfor
og af frygt for at der skal ske noget alvorligt, har vi ikke al den tid i
verden til at vente på, at der dukker nogen op, som vil have hende. Hvis hun
er på vej ud på et skråplan mht. agressivitet, så kan det måske også blive
forstærket yderligere ved en omplacering, som alt andet lige stresser
hunden, i hvert fald i en periode. Vi tør altså ikke have hende i huset ret
meget længere og vi synes bestemt ikke, hun skal runde et internat eller
lign. for det er i mine øjne en helt unødvendig stressfaktor, som ikke
nødvendigvis ender med, at hun får et hjem, men måske betyder, at hun bliver
aflivet x-antal mdr. senere. I disse mdr. har hun næppe haft det godt og
været tryg og det synes jeg ikke, der er nogen grund til at udsætte hende
for.

Mange hilsner

Rebekka

>
>
>
>



Smat (19-01-2003)
Kommentar
Fra : Smat


Dato : 19-01-03 17:40

Kære Rebekka.
Ja jeg nøjes ikke med en klump i halsen, jeg græder med hele mit hjerte.
Jeg tror på du gør det rigtige, at du venter en uge kan jeg godt forstå.
Nogle mennesker skal helst have det overstået når der er noget grimt i
vente, og så er der os der har brug for lidt tid. Ja det kan godt være
det er at trække det i langdrag, men når hunden ikke virker til at lide,
så tag den tid det skal tage før du er parat, selvfølgelig forudsat at
det ikke har andre alvorlige konsekvenser. Det bliver nok en af de
værste uger af dit liv, men bagefter ved du at du fik sagt farvel.
Gør det på din måde.
Det er en ringe trøst, men mine tanker vil være hos jer!
Jeg håber i får nogle gode minder i den næste uge, som I med tiden kan
smile ad når i tænker tilbage.

Mange tanker
Margrethe

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


itgrafen (20-01-2003)
Kommentar
Fra : itgrafen


Dato : 20-01-03 11:56

også jeg sidder her med tårer i øjnene og føler bare med jer.
bare der dog var noget jeg kunne gøre
mine håb for nogle gode oplevelser ind til på fredag og en god dyrlæge der
er forstående,
overfor både hunden og jer.

venlig hilsen
dorthe



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste