On Thu, 16 Jan 2003 22:57:07 +0100, Knud Winckelmann <knud@fabel.dk>
wrote:
>Jeg kom, efter at have sendt det foregående indlæg, til at tænke på
>hele det der med ørehængere, så kom jeg til at tænke på Bros med "When
>will I be famous", så Kelly og Nelly med hvad den nu hedder og så
>besluttede jeg mig for, at hvis jeg skal gå fra forstanden i aften, så
>kan jeg lige så godt gøre det ordentligt.
>Så nu kører jeg Teentown.
Man bliver først for alvor sindsyg af den, når man selv prøver at
spille skidtet. Jeg var nu også lidt uheldig i min timing.
Først fandt jeg den på noder, og lyttede til Weather Report-versionen
(på Heavy Weather, ikke 8:30). Da jeg tilnærmelsesvis (hvem kan håbe
på mere) havde lært den, faldt jeg over noget bootleg-værk af Jaco's
(Live in New York, diverse volumes), hvor han til tider er oppe
omkring dobbelt tempo, og i hvert fald spiller hurtigt nok til at
sætte Hiriam Bullock af. Den fik jeg også til at virke nogenlunde. Så
kom Marcus Miller med sit "The Sun Don't Lie"-album, hvor han slapper
lortet - det blev aldrig godt herhjemme. Endelig skulle Doky-drengen
også lige spille den på kontrabas, men det instrument har alle dage
kun været noget for folk, som ikke kan spille rigtig bas!
Nå, jeg er stået af ræset, og lader superbassister være
superbassister, og finder kun en sjælden gang imellem et Jaco-rif frem
og lærer lidt lir. På den måde er det - igen kun tilnærmelsesvis, hvem
kan håbe på mere - lykkedes mig at bevare min mentale sundhed.
--
Robert Piil
http://piil.org