---

Hvad ville der ske hvis man kom til at få et lille stykke sølvpapir ned
sammen med ens mad? 2*1cm e.l. ? Ryger det lige igennem eller...?

--
peet_dk was here...
website: http://www.peet.dk
mail: peet at peet dot dk
ICQ: 71309759

---

Jeg tror ikke der sker noget, jeg mener hvad skulle der kunne ske???

/Martin

"peet_dk" <nospam> skrev i en meddelelse
news:3e21c4df$0$133$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hvad ville der ske hvis man kom til at få et lille stykke sølvpapir ned
> sammen med ens mad? 2*1cm e.l. ? Ryger det lige igennem eller...?
>
> --
> peet_dk was here...
> website: http://www.peet.dk
> mail: peet at peet dot dk
> ICQ: 71309759
>
>

---

[snip]
> "peet_dk" <nospam> skrev i en meddelelse
> news:3e21c4df$0$133$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Hvad ville der ske hvis man kom til at få et lille stykke sølvpapir
> > ned sammen med ens mad? 2*1cm e.l. ? Ryger det lige igennem
> > eller...?

1) det ryger med maden ned i maven og bliver opløst af voret mavesyre.
eller
2) man får bidt sammen om det et sted hvor man har en plump i tanden, og
man vil mærke en forfærdelig smerte gennembore ens kæbe (som et
elektrisk stød).

---

peet_dk skrev:

> Hvad ville der ske hvis man kom til at få et lille stykke sølvpapir ned
> sammen med ens mad?

Sikkert ikke det helt store.

Det er lovligt at tilsætte aluminium til fødevarer, dog kun som farvestof
til overfladebehandling af slik, det er fx blevet brugt i tyggegummi.
I deklarationen skal der stå E173, der er e-koden for aluminium.

Mad må også tilsættes sølv E174 eller guld E175.


Ivar

---

"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> skrev:

>> Hvad ville der ske hvis man kom til at få et lille stykke sølvpapir ned
>> sammen med ens mad?

>Sikkert ikke det helt store.

Jeg lavede engang rabarbergrød i en aluminiumsgryde. Hold da kæft
hvor den skinnede indeni da vi havde tømt den og vasket den af.

--
Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg

---

"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3e21e8d3$0$83843$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> peet_dk skrev:
>
> > Hvad ville der ske hvis man kom til at få et lille stykke sølvpapir ned
> > sammen med ens mad?
>
> Sikkert ikke det helt store.
>

Mjah, hvis du spiser en klump Aluminium(f.eks. staniol) reagerer den jo
rimeligt kraftigt med mavesyren og udvikler varme + H2.
Ikke just noget jeg vil anbefale!.

Små mængder producerer hverken varme eller gas nok til at være til skade.

Jeg ved dog ikke hvad fordøjelsessystemets reaktion er på det.

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

> Mjah, hvis du spiser en klump Aluminium(f.eks. staniol) reagerer den
> jo rimeligt kraftigt med mavesyren og udvikler varme + H2.
Og AlCl3 (Alumeniumchlorid), der er ætsende, men det sker der vel intet ved
i mavesækken? Er klar over at 2*1 cm. alufolie ikke ville give mange gram
AlCl3.

--
Thomas

---

Ivar wrote:
>
> Det er lovligt at tilsætte aluminium til fødevarer, dog kun som farvestof
> til overfladebehandling af slik, det er fx blevet brugt i tyggegummi.
> I deklarationen skal der stå E173, der er e-koden for aluminium.
>
> Mad må også tilsættes sølv E174 eller guld E175.

Orv, guld. Det må være til Guldbarrer og Guldkarameller.

Mere seriøst: Til hvilke fødevarer bruger man et så dyrt farvestof?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

> Mere seriøst: Til hvilke fødevarer bruger man et så dyrt farvestof?

Jeg fik for del år siden et glas østrigsk likør, hvor der var små stumper
af bladguld i.


Ivar

---

Ivar skrev:
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>> Mere seriøst: Til hvilke fødevarer bruger man et så
>> dyrt farvestof?
> Jeg fik for del år siden et glas østrigsk likør, hvor der var
> små stumper af bladguld i.

Jeg kan supplere fra mit "tidligere liv" som "likørpusher"
i Slesvig, at vi dér solgte en likør, som hed "Danziger
Goldwasser" med "guld-blade" i. Det er ikke er guld alt
det der glimrer. "Sølvpapir" er jo også bare stanniol
(aluminium) i vore dage.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
- har vi ikke saltsyre i maven?

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:

> at vi dér solgte en likør, som hed "Danziger
> Goldwasser" med "guld-blade" i. Det er ikke er guld alt
> det der glimrer.

Hvad mener du, at der var i Danziger Goldwasser?
Mener du at der var et andet metal i?
Prøv at se i denne liste under E175
http://www.mysunrise.ch/users/h.paulweber/kochlexikon/gesundheit/e-nummern.html


"Sølvpapir" er jo også bare stanniol
> (aluminium) i vore dage.

Stanniol bruges ofte som betegnelse for aluminiumsfolie, men det er
egentligt betegnelsen for tinfolie.


Ivar

---

Ivar skrev:
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> at vi dér solgte en likør, som hed "Danziger
>> Goldwasser" med "guld-blade" i. Det er ikke er guld alt
>> det der glimrer.
> Hvad mener du, at der var i Danziger Goldwasser?
> Mener du at der var et andet metal i?

Njah. Nu havde jeg ikke så høje tanker om de der fabrikanter,
så jeg tænkte mig at de snød lidt og brugte uægte bladguld,
(tombak eller guldeloxeret aluminium), men jeg kan se på dit
link, at det *bør* være bladguld E175 i netop den likør. Og at
det tilsyneladende er "unbedenklich". Det beroliger mig da meget.

> Stanniol bruges ofte som betegnelse for aluminiumsfolie, men
> det er egentligt betegnelsen for tinfolie.

Ja, og det havde vi også oppe at vende i tråden 16. dec. 2002:
"Sølvpapir og Saltsyre 30% ..."
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

---

Herluf Holdt, 3140 skrev:

> jeg kan se på dit link, at det *bør* være bladguld E175 i
> netop den likør. Og at det tilsyneladende er "unbedenklich".

Det må jo komme ud igen på et tidspunkt. Gad vide om man får
guldglimmer i afføringen når man drikker den likør.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Orv, guld. Det må være til Guldbarrer og Guldkarameller.
>
> Mere seriøst: Til hvilke fødevarer bruger man et så dyrt farvestof?

Da jeg var barn og lavede chokolade til jul sammen med min mor pyntede
vi tit med bladguld. Det købes i nogle meget tynde og små flader. Jeg
kan ikke huske om vi også brugte sølv.

--
Jacob - www.bunk.cc
Experience varies directly with equipment ruined.

---

Jacob Bunk Nielsen wrote:
>
> > Mere seriøst: Til hvilke fødevarer bruger man et så dyrt farvestof?
>
> Da jeg var barn og lavede chokolade til jul sammen med min mor pyntede
> vi tit med bladguld. Det købes i nogle meget tynde og små flader. Jeg
> kan ikke huske om vi også brugte sølv.

Ifølge gold.org koster guld lige nu 253 USA-dollar pr. troy ounce,
hvilket jeg får til 57 danske kroner pr. gram. Men hvis man køber guldet
i meget små mængder, er prisen pr. gram vel væsentligt højere.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

> Ifølge gold.org koster guld lige nu 253 USA-dollar pr. troy
> ounce, hvilket jeg får til 57 danske kroner pr. gram. Men
> hvis man køber guldet i meget små mængder, er prisen pr. gram
> vel væsentligt højere.

En "bog" med 25 ark 22 karat bladguld i størrelsen 8×8 cm koster
i størrelsesordenen 200 kr.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

> Ifølge gold.org koster guld lige nu 253 USA-dollar pr. troy
> ounce, hvilket jeg får til 57 danske kroner pr. gram. Men
> hvis man køber guldet i meget små mængder, er prisen pr. gram
> vel væsentligt højere.

En "bog" med 25 ark 22 karat bladguld i størrelsen 8×8 cm koster
i størrelsesordenen 200 kr.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

In article <43eebc84-71c4-437c-80f5-81af4d7c3ba1@news.szn.dk>,
spam@magnetic-ink.dk says...
> En "bog" med 25 ark 22 karat bladguld i størrelsen 8×8 cm koster
> i størrelsesordenen 200 kr.

Hvor købes det?


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

Jesper G Poulsen skrev:

>> En "bog" med 25 ark 22 karat bladguld i størrelsen 8×8 cm
>> koster i størrelsesordenen 200 kr.
>
> Hvor købes det?

Fx hos Aart de Vos¹, men prøv at søge efter "bladguld" på Google.


// Klaus

¹) http://www.aartdevos.dk/web600/prislist/pgr93_10.htm
--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

Klaus Alexander Seistrup wrote:
>
> > Ifølge gold.org koster guld lige nu 253 USA-dollar pr. troy
> > ounce, hvilket jeg får til 57 danske kroner pr. gram. Men
> > hvis man køber guldet i meget små mængder, er prisen pr. gram
> > vel væsentligt højere.
>
> En "bog" med 25 ark 22 karat bladguld i størrelsen 8×8 cm koster
> i størrelsesordenen 200 kr.

Gad vide hvor mange gram rent guld man får på den måde. (Det ville
være nemt at regne ud hvis man kendte bladenes tykkelse.)

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>> En "bog" med 25 ark 22 karat bladguld i størrelsen 8×8 cm koster
>> i størrelsesordenen 200 kr.
>
> Gad vide hvor mange gram rent guld man får på den måde. (Det ville
> være nemt at regne ud hvis man kendte bladenes tykkelse.)

På [1] er tykkelsen angivet til 0,1 µm og på [2] er den angivet til
0,11-0,14 µm. Tilsyneladende så tyndt at lys kan trænge igennem.

Værs'go' at regne.


// Klaus

¹) <http://www.algonet.se/~bog/guld/fakta.htm>
²) <http://www.lauritz.com/artikler/artikel.asp?article_id=36>
--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

Jeg skrev:

> På [1] er tykkelsen angivet til 0,1 µm og på [2] er den angivet til
> 0,11-0,14 µm. Tilsyneladende så tyndt at lys kan trænge igennem.
>
> ¹) <http://www.algonet.se/~bog/guld/fakta.htm>
> ²) <http://www.lauritz.com/artikler/artikel.asp?article_id=36>

Hov, jeg glemte en. På [3] står der at 1 ounce guld (28,349523 g)
kan udhamres til et blad med et areal på 300 kvadratfod (44,421 m²).


// Klaus

³) <http://www.webelements.com/webelements/elements/text/Au/key.html>
--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

Klaus Alexander Seistrup wrote:
>
> Hov, jeg glemte en. På [3] står der at 1 ounce guld (28,349523 g)
> kan udhamres til et blad med et areal på 300 kvadratfod (44,421 m²).

Bemærk at »troy ounce« er noget andet end de sædvanlige »avoirdupois
ounce«. Jeg antager at der er tale om 31,1035 g som udhamres til et
areal på 300·0,09290304 m² = 27,87 m².

Da er massen pr. areal på 112 µg/cm².

Hvis prisen var 57 kr./g, skulle vi altså betale 0,6 øre for hver
kvadratcentimeter af et så tyndt folie.

I det eksempel du anførte, var der i alt 25·8·8 cm² = 1600 cm². Det
skulle så svare til en pris på omkring 10 kr. Og så har jeg endda
ikke taget hensyn til at kun 22/24 af det er guld.

Men det er selvfølgelig muligt at deres folie er tykkere end det
tyndest mulige som vi regner på nu.


Mht. sundheden: Man kan vel gå ud fra at guld (et tungmetal?) er så
ædelt at det ikke optages fra fordøjelseskanalen hvis man spiser det?

Men kan organoguldforbindelser være giftige?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>> På [3] står der at 1 ounce guld (28,349523 g) kan udhamres
>> til et blad med et areal på 300 kvadratfod (44,421 m²).
>
> Bemærk at »troy ounce« er noget andet end de sædvanlige »avoir-
> dupois ounce«. Jeg antager at der er tale om 31,1035 g som
> udhamres til et areal på 300·0,09290304 m² = 27,87 m².

Beklager, jeg havde lavet en regnefejl og tastet 0,3848 m ind som
værdien for 1 fod, i stedet for 0,3048. Øv. Og så tænkte jeg
slet ikke på at der kunne være tale om en anden slags ouncer.
Dobbelt-øv.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

"Klaus Alexander Seistrup" <spam@magnetic-ink.dk> skrev

> slet ikke på at der kunne være tale om en anden slags ouncer.
> Dobbelt-øv.

Det hedder "unser" på dansk.

Torben

---

Torben Frandsen skrev:

>> [...] at der kunne være tale om en anden slags ouncer.
>> Dobbelt-øv.
>
> Det hedder "unser" på dansk.

Nej, ordet "unser" findes ikke på dansk. Retskrivningsordbogen
siger derimod:

   ounce sb., en -s.

så jeg burde have skrevet "ounces". Tak fordi du gjorde mig
opmærksom herpå.

Se
   <http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=ounce>
   <http://www.dsn.dk/cgi-bin/ordbog/ronet?M=1&P=uns>


// Klaus

FUT <news:dk.kultur.sprog>
--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

> Jeg antager at der er tale om 31,1035 g

Den tekst¹ jeg har oplysningen fra skriver "1 ounce (28 g) of gold",
så der er ganske givet tale om avoirdupois-ounces i det konkrete
tilfælde, uagtet at guld normalt sælges i troy-ounces (med mindre,
selvfølgelig, at Web Elements' forfatter har tolket sin kilde for-
kert).


// Klaus

¹) <http://www.webelements.com/webelements/elements/text/Au/key.html>
--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

Klaus Alexander Seistrup wrote:
>
> Den tekst¹ jeg har oplysningen fra skriver "1 ounce (28 g) of gold",
> så der er ganske givet tale om avoirdupois-ounces i det konkrete
> tilfælde, uagtet at guld normalt sælges i troy-ounces (med mindre,
> selvfølgelig, at Web Elements' forfatter har tolket sin kilde for-
> kert).

Se også siden

http://www.unc.edu/~rowlett/units/dictO.html#ounce

hos Rowlett samt de interne links til »avoirdupois weights« og »troy
weights«.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:
> Jacob Bunk Nielsen wrote:
>>
>> Da jeg var barn og lavede chokolade til jul sammen med min mor pyntede
>> vi tit med bladguld. Det købes i nogle meget tynde og små flader. Jeg
>> kan ikke huske om vi også brugte sølv.
>
> Ifølge gold.org koster guld lige nu 253 USA-dollar pr. troy ounce,
> hvilket jeg får til 57 danske kroner pr. gram. Men hvis man køber guldet
> i meget små mængder, er prisen pr. gram vel væsentligt højere.

Jeg mener at vi dengang købte 0,2 gram eller noget i den stil. Man fik
det i en lille plasticpose. Det er så i nogle små flager på som ikke
er større end et par millimeter på hver led, og enormt tyndt. Du har
nok ret i at det er dyrere i små mængder.

Hvis jeg ikke husker helt forkert så var det i passagen mellem Strøget
og Skindergade (Yorks passage?) i København man kunne købe det for 15+
år siden. Jeg skal prøve at spørge min mor næste gang jeg snakker med
hende.

--
Jacob - www.bunk.cc
Every absurdity has a champion who will defend it.

---

Min "intuition" siger, at det bare ryger ind her og ud der uden hverken at
være nedbrudt eller at have undergået betydende kemiske reaktioner.

Jeg har netop lagt et stykke sølvpapir i ufortyndet svovlsyre (96%). Der
skete intet - der kom hverken bobler eller misfarvninger. Alumninium er
måske ikke så reaktivt? Eller også er det saltsyre man skal have fat i.

Det sidder heller ikke fast eller skærer i kroppen. Du kan faktisk spise
alt - fordøjelsessystemet får næsten hvad som helst igennem uden problemer.

Mvh,

Lasse



"peet_dk" <nospam> wrote in message
news:3e21c4df$0$133$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hvad ville der ske hvis man kom til at få et lille stykke sølvpapir ned
> sammen med ens mad? 2*1cm e.l. ? Ryger det lige igennem eller...?
>
> --
> peet_dk was here...
> website: http://www.peet.dk
> mail: peet at peet dot dk
> ICQ: 71309759
>
>

---

I øvrigt har mine marsvin spist temmelig store mængder søvpapir i deres
livstid uden at blive syge af det.

Lasse

---

LR skrev:

> Jeg har netop lagt et stykke sølvpapir i ufortyndet svovlsyre
> (96%). Der skete intet - der kom hverken bobler eller misfarv-
> ninger.

Hvad sker der hvis du prøver med fortyndet svovlsyre, fx 1M eller
0,1M?

Der skal ikke meget syre fra fx citron eller surdej til at misfarve
sølvpapir, men her er det måske lisså meget luftens ilt der spiller
ind?


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

---

> Hvad sker der hvis du prøver med fortyndet svovlsyre, fx 1M eller
> 0,1M?

Jeg har lige prøvet med forskellige fortyndinger, fra ca. 10% svovlsyre til
100%. Efter 10 minutter kunne jeg ikke umiddelbart hverken se eller mærke
nogen uændring i sølvpapiret. Dog blev det måske en smule mat på den blanke
side.

En kobbermønt blev også kun lidt mat.

Mærkeligt, da jeg husker fra kemitimerne i folkeskolen, hvordan en syre
lystigt fortærede metaller under stor gasudvikling. Måske skal der noget
varme til?

Mvh,

Lasse

---

"Klaus Alexander Seistrup" <spam@magnetic-ink.dk> skrev i en meddelelse
news:1e91854a-a7b7-46d3-bc49-d3411bd6a545@news.szn.dk...
> LR skrev:
>
> > Jeg har netop lagt et stykke sølvpapir i ufortyndet svovlsyre
> > (96%). Der skete intet - der kom hverken bobler eller misfarv-
> > ninger.
>
> Hvad sker der hvis du prøver med fortyndet svovlsyre, fx 1M eller
> 0,1M?
>

Ja så skal du nok regne med der sker noget.
Prøv med 4M det skulle give en ret god reaktion.

> Der skal ikke meget syre fra fx citron eller surdej til at misfarve
> sølvpapir, men her er det måske lisså meget luftens ilt der spiller
> ind?
>

(indlægget kom for sig selv i min outlook så jeg ved ikke om andre har
skrevet noget lignende tidligere)

Det er fordi koncentreret svovlsyre er lidt speciel sammenlignet med
Salpetersyre og Saltsyre.
Koncentreret svovlsyre(18M) er en opløsning der indeholder hele 96% som du
selv skriver.
Derfor er vandindholdet så lille at syren ikke kan få lov at reagere som en
syre. (lav dissociation)
Selve syrereaktionen er den der sker mellem syren og vand, den har for
længst forløbet i den blanding du f.eks. finder i kemilokaler:

H2SO4 + H2O => H3O+ + HSO4- //Kraftig reaktion
HSO4- + H2O => H3O+ + SO4- //Mindre kraftig reaktion

Den reaktion du ser når du opløser metal i en syre er en oxidation og har
som sådan ikke noget at gøre med den egentlige syrereaktion.
For at oxidationen kan forløbet så effektivt som muligt kræver det at syren
kan reagere med vand for at lave det som egentlig er årsag til oxidationen,
nemlig brint-ioner.

Koncentreret Salpetersyre er kun 65% og har derfor meget bedre vilkår for at
lave brint-ioner der kan oxidere dit metal.
Jeg kan ikke lige huske koncentrationen på kocentreret saltsyre(tror det er
28% eller deromkring) men den er noget mindre igen.

HUSK!: Du skal være MEGET VARSOM med at fortynde din svovlsyre med vand da
det kan give en temmelig kraftig reaktion.
Svovlsyre er meget glad for vand, og hvis ikke du er forsigtig rissikerer du
der sker en lagdeling mellem svovlsyren og vandet.
Mellem de to væsker vil der bliver meget varmt og du rissikerer at få
kogende vand og svovlsyre smidt lige op i hovedet.

Brug små mængder af gangen og put syren i vand, ikke vand i syren. (mener
jeg da det er)

Koncentreret svovlsyre er måske ikke så god til at opløse metal, men det har
nogle andre sjove egenskaber da det som sagt er meget glad for vand:)
Prøv f.eks. at hælde noget på en tot vat, det ædelægges. Du kan også putte
en banan i et glas med lidt koncentreret svovlsyre, den bliver helt sort.
Svovlsyren trækker simpelthen nogle bestanddele ud af materialet i forsøget
på at få vand. Det efterlader kulstof der gør bananen sort og får vat'et til
at se ud som om det forsvinder.

Jeg mener det er svovlsyre og sukker der også er sjovt at se i denne
sammenhæng men jeg kan ikke huske det.


Udover langsom syre er er overfladen på dit alumium måske måske forseglet
med Al2O3 der virker sløvende på oxidationens hastighed.
Det sker efter noget tids ophold i fri luft.
(Mon ikke det er derfor oversiden af staniol har en anden farve end
undersiden?)
--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

In article <avvcpv$pb5$1@sunsite.dk>, barefoot@jaha.dk says...
> Brug små mængder af gangen og put syren i vand, ikke vand i syren. (mener
> jeg da det er)

Vand i syre er uhyre, syre i vand er forstand.

> Jeg mener det er svovlsyre og sukker der også er sjovt at se i denne
> sammenhæng men jeg kan ikke huske det.

Koncentreret svovlsyre varmet op til ca 80°C 'æder' et kaffefilter og
omdanner det til kulstof - instantly...


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

>
> Koncentreret svovlsyre varmet op til ca 80°C 'æder' et kaffefilter og
> omdanner det til kulstof - instantly...
>

Det hjælper også lidt på reaktionen at man opvarmer svovlsyren til 380 - 400
grader når man laver kjeldahl-analyser... ( der er dog tilsat katalysator
som speeder det hele lidt op )


--
MVH.
Jon Larsen
Stud.Procesteknolog.
GSX 250 R Supersport
"Før var jeg forvirret, det er jeg også nu, bare på et højere plan."

---

LR skrev:

>Jeg har netop lagt et stykke sølvpapir i ufortyndet svovlsyre (96%).

Det er ikke altid det der giver den bedste reaktion. Bl.a. er det
svært for ionerne at flytte sig.

--
Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg

---

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> writes:
> LR skrev:
> >Jeg har netop lagt et stykke sølvpapir i ufortyndet svovlsyre (96%).
> Det er ikke altid det der giver den bedste reaktion. Bl.a. er det
> svært for ionerne at flytte sig.

Der er vist noget med at der dannes et oxidlag uden på aluminiummet.
Dette oxidlag gør at aluminiummet har svært ved at reagere kemisk. Et
lettere tilfældigt link:
http://www.ndt.net/article/wcndt00/papers/idn285/idn285.htm


--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

---

Niels L. Ellegaard skrev:

>> Det er ikke altid det der giver den bedste reaktion. Bl.a. er det
>> svært for ionerne at flytte sig.

>Der er vist noget med at der dannes et oxidlag uden på aluminiummet.

Jeg kommenterede anvendelsen af koncentreret syre. Den
umiddelbare tanke er: jo stærkere, jo bedre. Den holder bare ikke
stik.

>Dette oxidlag gør at aluminiummet har svært ved at reagere kemisk.

Ja. Jeg husker godt hvordan vores kemilærer i gym. ætsede et
cigarhylster som blev angrebet efter at overfladen blev renset
med kviksølv. Jeg mener for øvrigt at det var vand der opløste
aluminiummen, ret let endda. Kan det passe?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Ja. Jeg husker godt hvordan vores kemilærer i gym. ætsede et
> cigarhylster som blev angrebet efter at overfladen blev renset
> med kviksølv. Jeg mener for øvrigt at det var vand der opløste
> aluminiummen, ret let endda. Kan det passe?
>
> --

Ja, aluminium er et meget reaktivt metal, hvis oxidlaget er væk.

Mvh
Jeppe

>
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:3E242A14.F77105DE@symbion.ki.ku.dk...
>
>
> > Ja. Jeg husker godt hvordan vores kemilærer i gym. ætsede et
> > cigarhylster som blev angrebet efter at overfladen blev renset
> > med kviksølv. Jeg mener for øvrigt at det var vand der opløste
> > aluminiummen, ret let endda. Kan det passe?
> >
> > --
>
> Ja, aluminium er et meget reaktivt metal, hvis oxidlaget er væk.
>

Men teknisk set er det vel ikke aluminium som er reaktivt?
Det er vel bare et let offer for reaktive stoffer som O2.

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

Mikkel Christensen skriver:

> "Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
> news:3E242A14.F77105DE@symbion.ki.ku.dk...
> >
> >
> > > Ja. Jeg husker godt hvordan vores kemilærer i gym. ætsede et
> > > cigarhylster som blev angrebet efter at overfladen blev renset
> > > med kviksølv. Jeg mener for øvrigt at det var vand der opløste
> > > aluminiummen, ret let endda. Kan det passe?
> > >
> > > --
> >
> > Ja, aluminium er et meget reaktivt metal, hvis oxidlaget er væk.
> >
>
> Men teknisk set er det vel ikke aluminium som er reaktivt?
> Det er vel bare et let offer for reaktive stoffer som O2.
>

- og vand? Definér reaktivt...

---

"Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:3E2434EE.1104A76C@symbion.ki.ku.dk...
>
>
> Mikkel Christensen skriver:
>
> > "Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
> > news:3E242A14.F77105DE@symbion.ki.ku.dk...
> > >
> > >
> > > > Ja. Jeg husker godt hvordan vores kemilærer i gym. ætsede et
> > > > cigarhylster som blev angrebet efter at overfladen blev renset
> > > > med kviksølv. Jeg mener for øvrigt at det var vand der opløste
> > > > aluminiummen, ret let endda. Kan det passe?
> > > >
> > > > --
> > >
> > > Ja, aluminium er et meget reaktivt metal, hvis oxidlaget er væk.
> > >
> >
> > Men teknisk set er det vel ikke aluminium som er reaktivt?
> > Det er vel bare et let offer for reaktive stoffer som O2.
> >
>
> - og vand? Definér reaktivt...
>

Jeg forestiller mig ilt som værende den reaktive part i oxidationen fordi
den "stjæler" elektroner fra Aluminium der passivt afgiver dem.

At alunimium er reaktiv kan man vel godt sige da den har relativt let ved at
indgå i oxidationsreaktioner grundet sin lave elektronegativitet. Men det er
jo ikke den der skaber reaktionen da den nærmest passivt afgiver alektroner
til det stof, jeg vil kalde reaktivt i denne sammenhæng - O2.

Sammenligner man derimod stoffer som Natrium og Kalium med Aluminium vil jeg
kalde Aluminimum den reaktivtive del da den kan oxidere de Na og K.

Ifølge den antagelse vil Flour ligge øverst på listen over reaktive stoffer
sammen med Chlor og Ilt mens Kalium, Natrium og Calcium vil ligge i den
modsatte ende.

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

Mikkel Christensen skrev:

>Jeg forestiller mig ilt som værende den reaktive part i oxidationen fordi
>den "stjæler" elektroner fra Aluminium der passivt afgiver dem.

Det er forkert. Det er ... Hov, vent lidt ... Mikkel Christensen
.... Nå ja.

Der var ikke noget alligevel.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:05m82vk357i4af61ja7cor6mv39ga4nba3@news.stofanet.dk...
> Mikkel Christensen skrev:
>
> >Jeg forestiller mig ilt som værende den reaktive part i oxidationen fordi
> >den "stjæler" elektroner fra Aluminium der passivt afgiver dem.
>
> Det er forkert. Det er ... Hov, vent lidt ... Mikkel Christensen
> ... Nå ja.
>
> Der var ikke noget alligevel.
>


Jeg må sige jeg ikke forstår dig. At du på den måde nedgør mig blot fordi
jeg har forsøgt med en alternativ forklaring i en tidligere debat er jeg
meget uforstående over for.

Jeg kan heller ikke forstå hvordan det på nogen måde kan være en passende
måde at afslutte en diskusion på set fra dit synspunkt.

Hvis du virkelig er uenig i at det stof der står lavest i spændingsrækken
afgiver elektroner til det stof der står øverst i forbindelse med en
oxidations reaktion skal du da endelig sige til, men det der, det er plat.
Og meget useriøst.

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

Mikkel Christensen skrev:

>Jeg må sige jeg ikke forstår dig. At du på den måde nedgør mig blot fordi
>jeg har forsøgt med en alternativ forklaring i en tidligere debat er jeg
>meget uforstående over for.

Jeg har ikke nedgjort dig for at forsøge med en alternativ
forklaring. Jeg driller dig fordi du ikke ville lytte til det du
fik at vide.

>Hvis du virkelig er uenig i at det stof der står lavest i spændingsrækken
>afgiver elektroner til det stof der står øverst i forbindelse med en
>oxidations reaktion skal du da endelig sige til

Du skrev ellers tidligere:

>Man kan ikke tillade sig at afvise en påstand fordi man tror den er forkert,
>uanset hvor urimelig den lyder i ens egne øjne.

Det kan jeg kun forstå som en opfordring til at blande mig udenom
uanset hvad jeg måtte vide. Og det har jeg tænkt mig at gøre.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:vip82vogjq4g2pjk6ntkm7jjv4j8rimhsc@news.stofanet.dk...
> Mikkel Christensen skrev:
>
> >Jeg må sige jeg ikke forstår dig. At du på den måde nedgør mig blot fordi
> >jeg har forsøgt med en alternativ forklaring i en tidligere debat er jeg
> >meget uforstående over for.
>
> Jeg har ikke nedgjort dig for at forsøge med en alternativ
> forklaring. Jeg driller dig fordi du ikke ville lytte til det du
> fik at vide.
>

Jeg vil godt lytte hvis det folk siger er på samme hypotetiske niveau som
det jeg beskriver.
Eksempel:
Jeg siger "se denne nye måde, bla bla bla"
Du skriver så "din nye måde er forkert fordi den gamle måde, bla bla bla"

Det er det der irriterer mig. Jeg vil godt lytte hvis du argumenterede ud
fra den "nye" tankegang, men da du argumenterede ud fra den "gamle" havde
det jo reelt intet med mit forslag at gøre.

> >Hvis du virkelig er uenig i at det stof der står lavest i spændingsrækken
> >afgiver elektroner til det stof der står øverst i forbindelse med en
> >oxidations reaktion skal du da endelig sige til
>
> Du skrev ellers tidligere:
>
> >Man kan ikke tillade sig at afvise en påstand fordi man tror den er
forkert,
> >uanset hvor urimelig den lyder i ens egne øjne.
>
> Det kan jeg kun forstå som en opfordring til at blande mig udenom
> uanset hvad jeg måtte vide. Og det har jeg tænkt mig at gøre.
>

Nej, det er en opfordring til at forsøge at tænke i samme baner som det
alternative forslag ligger i.
Ikke til at afvise det på baggrund af den kendte tankegang.

Hvis du har sat dig ind i forslaget og stadig ikke mener det er korrekt er
det fint med mig.
Men hvis ikke du kan argumentere for det ud fra andet end den gamle
tankegang er det snævertsynethed.

Og det pure at afvise noget uden først at sætte sig ind i det er
forstokkethed.

(iøvrigt blandede du dig jo ikke uden om sådan som du skriver til vil gøre,
du kom med en stikpille i stedet)
--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

Mikkel Christensen skrev:

>(iøvrigt blandede du dig jo ikke uden om sådan som du skriver til vil gøre,
>du kom med en stikpille i stedet)

Korrekt. Det kom sig af at jeg af ren rutine havde skrevet en hel
del af svaret, men så gik det op for mig hvem jeg henvendte mig
til.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:j3r82vs4e6lers4od881d8mf3btdhgd2ad@news.stofanet.dk...
> Mikkel Christensen skrev:
>
> >(iøvrigt blandede du dig jo ikke uden om sådan som du skriver til vil
gøre,
> >du kom med en stikpille i stedet)
>
> Korrekt. Det kom sig af at jeg af ren rutine havde skrevet en hel
> del af svaret, men så gik det op for mig hvem jeg henvendte mig
> til.
>

tak

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

Mikkel Christensen skriver:

> "Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
> news:3E2434EE.1104A76C@symbion.ki.ku.dk...
> >
> >
> > Mikkel Christensen skriver:
> >
> > > "Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
> > > news:3E242A14.F77105DE@symbion.ki.ku.dk...
> > > >
> > > >
> > > > > Ja. Jeg husker godt hvordan vores kemilærer i gym. ætsede et
> > > > > cigarhylster som blev angrebet efter at overfladen blev renset
> > > > > med kviksølv. Jeg mener for øvrigt at det var vand der opløste
> > > > > aluminiummen, ret let endda. Kan det passe?
> > > > >
> > > > > --
> > > >
> > > > Ja, aluminium er et meget reaktivt metal, hvis oxidlaget er væk.
> > > >
> > >
> > > Men teknisk set er det vel ikke aluminium som er reaktivt?
> > > Det er vel bare et let offer for reaktive stoffer som O2.
> > >
> >
> > - og vand? Definér reaktivt...
> >
>
> Jeg forestiller mig ilt som værende den reaktive part i oxidationen fordi
> den "stjæler" elektroner fra Aluminium der passivt afgiver dem.
>

>
> At alunimium er reaktiv kan man vel godt sige da den har relativt let ved at
> indgå i oxidationsreaktioner grundet sin lave elektronegativitet. Men det er
> jo ikke den der skaber reaktionen da den nærmest passivt afgiver alektroner
> til det stof, jeg vil kalde reaktivt i denne sammenhæng - O2.

2 Al + 6 H2O -->2 Al(3+) + 3 H2 + 6 OH(-)

Hvor får du ilt fra? Vand er den reaktive species, ilt ændres formelt ikke.
Altså må vi efter din definition kalde vand reaktivt.

>
> Sammenligner man derimod stoffer som Natrium og Kalium med Aluminium vil jeg
> kalde Aluminimum den reaktivtive del da den kan oxidere de Na og K.
>

Du sætter stoffer der nemt reduceres som reaktive. Nogen særlig grund? Hvorfor
ikke stoffer der nemt oxideres?

>
> Ifølge den antagelse vil Flour ligge øverst på listen over reaktive stoffer
> sammen med Chlor og Ilt mens Kalium, Natrium og Calcium vil ligge i den
> modsatte ende.
>

Prøv at se hvor længe du overlever i et laboratorium, hvis du betragter
alkalimetaller og jordalkalimetaller som ikke-reaktive. Helst langt væk fra mig.

>
> --
> ------> END <------
> Mikkel Magnus Christensen
> barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
> ------> END <------

---

"Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:3E252F3B.89C98430@symbion.ki.ku.dk...
> Mikkel Christensen skriver:
> > "Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
> > news:3E2434EE.1104A76C@symbion.ki.ku.dk...
> > > Mikkel Christensen skriver:
> > > > "Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
> > > > news:3E242A14.F77105DE@symbion.ki.ku.dk...
> >
> > At alunimium er reaktiv kan man vel godt sige da den har relativt let
ved at
> > indgå i oxidationsreaktioner grundet sin lave elektronegativitet. Men
det er
> > jo ikke den der skaber reaktionen da den nærmest passivt afgiver
alektroner
> > til det stof, jeg vil kalde reaktivt i denne sammenhæng - O2.
>
> 2 Al + 6 H2O -->2 Al(3+) + 3 H2 + 6 OH(-)

Der dannes Al2O3 og ikke Al(3+).
Du kan se på en hvilken som helst reaktion mellem vand og metaller, der
dannes altid en oxid forbindelse.
I dette tilfælde er den så letopløselig.

>
> Hvor får du ilt fra? Vand er den reaktive specielt, ilt ændres formelt
ikke.
> Altså må vi efter din definition kalde vand reaktivt.
>

Selvfølgelig reduceres ilt. Det er jo ikke et salt, men en kovalent binding
mellem H og O. Det kan godt være elektronerne hovedsageligt vil være
orienteret omkring O, men det er langt fra det samme som at O allerede
har -2 i valens. (og ja, jeg ved godt man i redoxreaktioner regner som om
ilt allerede har (-2) men det er reelt ikke tilfældes i en kovalent binding
hvor elektronernes relative placering er uforudsigelig!)

H2 og O2 er hver især mere elektronegative end Al hvorfor de kan oxidere Al.
O vil selvfølgelig reduceres før H da den er mere elektronegativ end H.

Jeg vil sige vand er en sammensætning af relativt reaktive stoffer.

> >
> > Sammenligner man derimod stoffer som Natrium og Kalium med Aluminium vil
jeg
> > kalde Aluminimum den reaktivtive del da den kan oxidere de Na og K.
> >
>
> Du sætter stoffer der nemt reduceres som reaktive. Nogen særlig grund?
Hvorfor
> ikke stoffer der nemt oxideres?
>

Se på følgende: 2Al + 6H(+) => 2Al(3+) + 3H2
Du vil da ikke påstå at det er den reaktive Al som tvinger sine elektroner
over på H+ der kun modvilligt accepterer?
Det er H(+)-ionen der tager dem fra Al fordi den er mere
elektronegativ(hvilket jeg kalder mere reaktiv).

Jeg vil kalde den(Al) passivt reaktiv da de stoffer de reagerer med laver
reaktionen(med mindre vi snakker laverestående stoffer som Mg, K, Ca, Li
osv.).
Det er ikke Al der maser sine elektroner over på Ilt. Det er ilt der tager
dem fordi de ikke sidder særligt godt fast.

I tilfældet med vand har Ilt'en allerede tilsjusket sig alle de elektroner
det kan have.
På bekostning af H(+) der ser sit snit til også at blive reduceret, fordi Al
ligger under den i hierakiet.

> >
> > Ifølge den antagelse vil Flour ligge øverst på listen over reaktive
stoffer
> > sammen med Chlor og Ilt mens Kalium, Natrium og Calcium vil ligge i den
> > modsatte ende.
> >
>
> Prøv at se hvor længe du overlever i et laboratorium, hvis du betragter
> alkalimetaller og jordalkalimetaller som ikke-reaktive. Helst langt væk
fra mig.
>

Ærligt talt, du opfører dig enormt barnligt og det hører ikke til i
debatten.
Du kan tilsyneladende principielt ikke lide min person, men kan du så ikke
tie stille i stedet for at svine mig til med sådanne kommentarer?

Jeg prøvede noget lignende i dk.politik hvor jeg forsøgvis tog Kommunismen i
forsvar. Ikke fordi jeg på nogen måde er Kommunist eller sympatiserer med
Kommunismen, men fordi jeg synes folk argumenterede urimeligt imod den og
glorificerede Liberalismen(man beskyldte Kommunismen for alle de
elendigheder man oplevede i hverdagen selvom vores europæiske verden
overhovedet ikke er Kommunistisk).
Pludselig _var_ jeg Kommunist og i stedet for at diskutere hvad jeg sagde
blev jeg svinet til for at være Kommunist.

Jeg tror du ligeledes ser mig lidt som fanden og antager jeg er decideret
dum, det kan man tydeligt se på dine kommentarer.
Men helt ærligt, man kan ikke konstant undgå andre holdninger ved at
latterliggøre dem ud fra irrelavante subjekter, det er sølle, meget sølle!

Så kan vi ikke aftale du dropper dine stikpiller og nedgørende kommentarer
fremover?

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

Mikkel Christensen skriver:

> "Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
> news:3E252F3B.89C98430@symbion.ki.ku.dk...
> > Mikkel Christensen skriver:
> > > "Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
> > > news:3E2434EE.1104A76C@symbion.ki.ku.dk...
> > > > Mikkel Christensen skriver:
> > > > > "Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
> > > > > news:3E242A14.F77105DE@symbion.ki.ku.dk...
> > >
> > > At alunimium er reaktiv kan man vel godt sige da den har relativt let
> ved at
> > > indgå i oxidationsreaktioner grundet sin lave elektronegativitet. Men
> det er
> > > jo ikke den der skaber reaktionen da den nærmest passivt afgiver
> alektroner
> > > til det stof, jeg vil kalde reaktivt i denne sammenhæng - O2.
> >
> > 2 Al + 6 H2O -->2 Al(3+) + 3 H2 + 6 OH(-)
>
> Der dannes Al2O3 og ikke Al(3+).
> Du kan se på en hvilken som helst reaktion mellem vand og metaller, der
> dannes altid en oxid forbindelse.

Nej! Der dannes Al(OH)3, og det er uopløseligt. En hvilken som helst reaktion?
Så har du vel en masse eksempler?

>
> I dette tilfælde er den så letopløselig.
>

Al2O3 har mindst to krystalformer. Gammaformen er reaktiv som bare f..., alpha
formen noget af det mest stabile. Ingen af dem kan betegnes som
letopløselige...og det dannes ikke!

>
> >
> > Hvor får du ilt fra? Vand er den reaktive specielt, ilt ændres formelt
> ikke.
> > Altså må vi efter din definition kalde vand reaktivt.
> >
>
> Selvfølgelig reduceres ilt. Det er jo ikke et salt, men en kovalent binding
> mellem H og O. Det kan godt være elektronerne hovedsageligt vil være
> orienteret omkring O, men det er langt fra det samme som at O allerede
> har -2 i valens. (og ja, jeg ved godt man i redoxreaktioner regner som om
> ilt allerede har (-2) men det er reelt ikke tilfældes i en kovalent binding
> hvor elektronernes relative placering er uforudsigelig!)
>

klip
senere:
>I tilfældet med vand har Ilt'en allerede tilsjusket sig alle de elektroner
>det kan have.
>På bekostning af H(+) der ser sit snit til også at blive reduceret, fordi Al
>ligger under den i hierakiet.

Hvad mener du egentlig?

> Se på følgende: 2Al + 6H(+) => 2Al(3+) + 3H2
> Du vil da ikke påstå at det er den reaktive Al som tvinger sine elektroner
> over på H+ der kun modvilligt accepterer?
> Det er H(+)-ionen der tager dem fra Al fordi den er mere
> elektronegativ(hvilket jeg kalder mere reaktiv).
>

Elektronerne går den energetisk mest fordelagtige vej!
Jeg tvivler på at der er nogen grad af tvang i interatomare relationer.

>
> Jeg vil kalde den(Al) passivt reaktiv da de stoffer de reagerer med laver
> reaktionen(med mindre vi snakker laverestående stoffer som Mg, K, Ca, Li
> osv.).
> Det er ikke Al der maser sine elektroner over på Ilt. Det er ilt der tager
> dem fordi de ikke sidder særligt godt fast.
>

Energetisk kan det være fordelagtigt at elektronerne er lokaliseret omkring ilt.
Så vil de flytte sig. Kernerne vil næppe mase på, nej...men i det mindste giver
du da en definition.

>

>
> I tilfældet med vand har Ilt'en allerede tilsjusket sig alle de elektroner
> det kan have.
> På bekostning af H(+) der ser sit snit til også at blive reduceret, fordi Al
> ligger under den i hierakiet.
>
>

Kommenteret ovenfor...

> > >
> > > Ifølge den antagelse vil Flour ligge øverst på listen over reaktive
> stoffer
> > > sammen med Chlor og Ilt mens Kalium, Natrium og Calcium vil ligge i den
> > > modsatte ende.
> > >
> >
> > Prøv at se hvor længe du overlever i et laboratorium, hvis du betragter
> > alkalimetaller og jordalkalimetaller som ikke-reaktive. Helst langt væk
> fra mig.
> >
>
> Ærligt talt, du opfører dig enormt barnligt og det hører ikke til i
> debatten.
>

På ingen måde! Jeg tilbringer en stor del af min tid i et laboratorium og jeg
ville løbe meget stærkt, hvis nogen kom og fortalte mig at han skulle arbejde
med ikke-reaktive stoffer såsom Kalium og Natrium ved siden af mig. Det er et
spørgsmål om liv eller død, og jeg foretrækker at det ikke er min død. Kald det
barnligt hvis du vil...

> Du kan tilsyneladende principielt ikke lide min person, men kan du så ikke
> tie stille i stedet for at svine mig til med sådanne kommentarer?
>

Jeg kan ikke påstå at jeg kender nok til din person til at kunne lide den eller
ej. Dine øvrige kommentarer antyder nok at jeg heller aldrig vil komme til
det...jeg overlever!

>
> Jeg prøvede noget lignende i dk.politik hvor jeg forsøgvis tog Kommunismen i
> forsvar. Ikke fordi jeg på nogen måde er Kommunist eller sympatiserer med
> Kommunismen, men fordi jeg synes folk argumenterede urimeligt imod den og
> glorificerede Liberalismen(man beskyldte Kommunismen for alle de
> elendigheder man oplevede i hverdagen selvom vores europæiske verden
> overhovedet ikke er Kommunistisk).
> Pludselig _var_ jeg Kommunist og i stedet for at diskutere hvad jeg sagde
> blev jeg svinet til for at være Kommunist.
>

Tillykke, du er OT. Prøv at tage fascismen i forsvar og se om du kan finde en
mellemvej. Eller lev med det.

>
> Jeg tror du ligeledes ser mig lidt som fanden og antager jeg er decideret
> dum, det kan man tydeligt se på dine kommentarer.
> Men helt ærligt, man kan ikke konstant undgå andre holdninger ved at
> latterliggøre dem ud fra irrelavante subjekter, det er sølle, meget sølle!
>

Enten er du fanden, eller også er du dum. Jeg hælder mest til det sidste. Du har
ret til dine holdninger, men dit verdensbillede stemmer ikke særlig godt overens
med andres. Det er uheldigt i en videnskabelig sammenhæng. Så svar på kritikken,
så du giver mening og hold op med at klynk.

>
> Så kan vi ikke aftale du dropper dine stikpiller og nedgørende kommentarer
> fremover?
>

Næ

>
> --
> ------> END <------
> Mikkel Magnus Christensen
> barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
> ------> END <------

---

"Jeppe Madsen" <pjm@symbion.ki.ku.dk> skrev i en meddelelse
news:3E25A736.205F174@symbion.ki.ku.dk...
> > Jeg tror du ligeledes ser mig lidt som fanden og antager jeg er
decideret
> > dum, det kan man tydeligt se på dine kommentarer.
> > Men helt ærligt, man kan ikke konstant undgå andre holdninger ved at
> > latterliggøre dem ud fra irrelavante subjekter, det er sølle, meget
sølle!
> >
>
> Enten er du fanden, eller også er du dum. Jeg hælder mest til det sidste.
Du har
> ret til dine holdninger, men dit verdensbillede stemmer ikke særlig godt
overens
> med andres. Det er uheldigt i en videnskabelig sammenhæng. Så svar på
kritikken,
> så du giver mening og hold op med at klynk.
>


Det var et simpelt spørgsmål til Bertel Lund Hansen da han skrev at Al er
reaktivt.
Bare et spørgsmål! Jeg sagde ikke "sådan er det".
Jeg spurgte "er det ikke sådan her?".

Hvorfor sviner du mig til? Giver det en eller anden grad er personlig
tilfredsstillelse?
Jeg har overhovedet ikke kommet med person angreb, blot spurgt og forsøgt at
forklare årsagen til mit spørgsmål. Hvorfor er det så vigtigt at slå mig
oven i hovedet af den grund?

Du må da gerne forklare hvorfor du mener det som det oprindeligt handlede om
er forkert.
Jeg spurgte ganske simpelt om det ikke var korrekt at reaktivitet og
elektronegativitet hænger sammen. Du mener du er så videnskabelig, så kan du
vel forklare hvorfor det ikke hænger sådan sammen i stedet for. Det burde da
også give dig en større personlig tilfredsstillelse end disse angreb.
--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

LR skrev:
> Jeg har netop lagt et stykke sølvpapir i ufortyndet svovlsyre (96%). Der
> skete intet - der kom hverken bobler eller misfarvninger. Alumninium er
> måske ikke så reaktivt? Eller også er det saltsyre man skal have fat i.

Jeg ved ikke hvad det er for en reaktion der foregår når min lillebror laver
såkaldte 'syre-bomber' (ikke helt ufarligt endda! :)

Det er meget simpelt: Du tager en 1/2-liters plastikflaske, fylder den 1/3
op med ufortyndet saltsyre (kan ikke huske procent - blot købt ved den
lokale købmand), lægger ca. 1 meter sølvpapir rullet som en pølse ned i,
sætter låg på, kaster flasken væk.
Kort tid efter eksploderer anordningen pga. trykket fra hvad jeg vil gætte,
er en stor gas-udvikling fra ætsning af sølvpapiret. Men det er måske en
anden reaktion?

Bare rolig - han skal nok passe på ... der er ikke sket ham noget endnu i
hvert fald :)

Mvh. Bjarke

---

Bjarke Walling Petersen skrev:

>Bare rolig - han skal nok passe på ...

Hvordan forhindrer han at andre kommer fræsende fra et skjul i
det kritiske øjeblik?

Kogende, koncentreret saltsyre. Fy for satan!

--
Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Hvordan forhindrer han at andre kommer fræsende fra et skjul i
> det kritiske øjeblik?

Det foregår på en stor åben mark, hvor der øjensynligt ikke ligepludselig
kommer nogle personer (uden man vil se dem først i al fald). Medmindre de
altså kommer dumpende ned fra himlen.

Mvh. Bjarke

---

Bjarke Walling Petersen skrev:

>Det foregår på en stor åben mark, hvor der øjensynligt ikke ligepludselig
>kommer nogle personer (uden man vil se dem først i al fald). Medmindre de
>altså kommer dumpende ned fra himlen.

De fleste uheld sker på en måde man ikke havde forudset.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bjarke Walling Petersen <bwp@bwp.dk> skrev i en
news:3e23338b$0$71717$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> LR skrev:
> > Jeg har netop lagt et stykke sølvpapir i ufortyndet svovlsyre (96%). Der
> > skete intet - der kom hverken bobler eller misfarvninger. Alumninium er
> > måske ikke så reaktivt? Eller også er det saltsyre man skal have fat i.
>
> Jeg ved ikke hvad det er for en reaktion der foregår når min lillebror
laver
> såkaldte 'syre-bomber' (ikke helt ufarligt endda! :)
>
> Det er meget simpelt: Du tager en 1/2-liters plastikflaske, fylder den 1/3
> op med ufortyndet saltsyre (kan ikke huske procent - blot købt ved den
> lokale købmand), lægger ca. 1 meter sølvpapir rullet som en pølse ned i,
> sætter låg på, kaster flasken væk.
> Kort tid efter eksploderer anordningen pga. trykket fra hvad jeg vil
gætte,
> er en stor gas-udvikling fra ætsning af sølvpapiret. Men det er måske en
> anden reaktion?
>
> Bare rolig - han skal nok passe på ... der er ikke sket ham noget endnu i
> hvert fald :)
>
> Mvh. Bjarke

Jeg kan ikke rigtigt bruge din halvkvalte smiley til noget, for der er slet
ikke noget at smile ad. Det er et meget ubetænksomt eksperiment, med mindre
det foregår indenfor aflåste døre, hvad det vel næppe gør. Udendørs kan der
ske hvad som helst, idet 'eksperimentet' ikke kan afbrydes.
>
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev:
> Jeg kan ikke rigtigt bruge din halvkvalte smiley til noget, for der er
slet
> ikke noget at smile ad. Det er et meget ubetænksomt eksperiment, med
mindre
> det foregår indenfor aflåste døre, hvad det vel næppe gør. Udendørs kan
der
> ske hvad som helst, idet 'eksperimentet' ikke kan afbrydes.

Hmm ... sorry ... måske skulle jeg alligevel opdrage noget bedre på ham!

Mvh. Bjarke

---

"> Jeg kan ikke rigtigt bruge din halvkvalte smiley til noget, for der er
slet
> ikke noget at smile ad. Det er et meget ubetænksomt eksperiment, med
mindre
> det foregår indenfor aflåste døre, hvad det vel næppe gør. Udendørs kan
der
> ske hvad som helst, idet 'eksperimentet' ikke kan afbrydes.
> >
>
Hvordan vil du afbryde det eksperiment. ??? jeg spørger bare fordi jeg ikke
lige kan se hvordan..

Er helt enig i at det er noget fydaføj..

Lidt ligesom da vi på brandkursus fik vist den gas-brænde-kasse de har.. WOW
der er kapow på når de tænder for gnisten. Jeg kunne først ikke lige forstå
hvorfor brandmanden åbnede vinduer og døre.... det kunne jeg bagefter


--
MVH.
Jon Larsen
Stud.Procesteknolog.
GSX 250 R Supersport
"Før var jeg forvirret, det er jeg også nu, bare på et højere plan."

---

Jon Larsen skrev:

>> ske hvad som helst, idet 'eksperimentet' ikke kan afbrydes.

>Hvordan vil du afbryde det eksperiment. ?

Han skriver jo netop at det er umuligt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

>
> Han skriver jo netop at det er umuligt.


Klip indsæt:


"Det er et meget ubetænksomt eksperiment, med mindre
det foregår indenfor aflåste døre, hvad det vel næppe gør. Udendørs kan der
ske hvad som helst, idet 'eksperimentet' ikke kan afbrydes."

Klip slut

Sådan som jeg forstår det han har skrevet er det, det udendørsprojekt der
ikke kan afbrydes men det indendørs kan godt !!!!
Men jeg kan selvfølgelig tage fejl eller have misforstået det..




--
MVH.
Jon Larsen
Stud.Procesteknolog.
GSX 250 R Supersport
"Før var jeg forvirret, det er jeg også nu, bare på et højere plan."

---

> Sådan som jeg forstår det han har skrevet er det, det udendørsprojekt
> der ikke kan afbrydes men det indendørs kan godt !!!!
> Men jeg kan selvfølgelig tage fejl eller have misforstået det..
Heh. Du har ret.
Jeg tror dog det er en fejlformulering (med mindre han faktisk kan afbryde
det indendøre :))

--
Thomas

---

"Thomas Demant" <thomas.demant@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
news:3e2483d5$0$71618$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Sådan som jeg forstår det han har skrevet er det, det udendørsprojekt
> > der ikke kan afbrydes men det indendørs kan godt !!!!
> > Men jeg kan selvfølgelig tage fejl eller have misforstået det..
> Heh. Du har ret.
> Jeg tror dog det er en fejlformulering (med mindre han faktisk kan afbryde
> det indendøre :))
>


Tror i ikke bare han skriver udendøre fordi det er et forsøg ingen kunne
drømme om at lave indenfor?
Relativt varm eller, måske endda kogende, syre ud over det hele er ikke
noget man bør ønske.

--
------> END <------
Mikkel Magnus Christensen
barefoot@jaha.dk, www.startfirma.dk, www.starthotel.dk, www.i-know.dk
------> END <------

---

Mikkel Christensen <barefoot@jaha.dk> skrev i en
news:b0229t$1bl$1@sunsite.dk...
> "Thomas Demant" <thomas.demant@adslhome.dk> skrev i en meddelelse
> news:3e2483d5$0$71618$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > > Sådan som jeg forstår det han har skrevet er det, det udendørsprojekt
> > > der ikke kan afbrydes men det indendørs kan godt !!!!
> > > Men jeg kan selvfølgelig tage fejl eller have misforstået det..
> > Heh. Du har ret.
> > Jeg tror dog det er en fejlformulering (med mindre han faktisk kan
afbryde
> > det indendøre :))
> >
>
>
> Tror i ikke bare han skriver udendøre fordi det er et forsøg ingen kunne
> drømme om at lave indenfor?
> Relativt varm eller, måske endda kogende, syre ud over det hele er ikke
> noget man bør ønske.
>
> --
> ------> END <------
> Mikkel Magnus Christensen

Med indenfor aflåste døre mente jeg blot at så gik det ikke ud over
fremmede. Hvad der sker med dem selv har jeg behersket medfølelse for.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

> Med indenfor aflåste døre mente jeg blot at så gik det ikke ud over
> fremmede. Hvad der sker med dem selv har jeg behersket medfølelse for.
> --
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>

I så fald kan de da kun give sig selv skylden..


--
MVH.
Jon Larsen
Stud.Procesteknolog.
GSX 250 R Supersport
"Før var jeg forvirret, det er jeg også nu, bare på et højere plan."

---

In article <3e23338b$0$71717$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, bwp@bwp.dk
says...
> Det er meget simpelt: Du tager en 1/2-liters plastikflaske, fylder den 1/3
> op med ufortyndet saltsyre (kan ikke huske procent - blot købt ved den
> lokale købmand), lægger ca. 1 meter sølvpapir rullet som en pølse ned i,
> sætter låg på, kaster flasken væk.

Prøv så at kombinere det med brintoverilte

Skal man ætse print i en fart bruger man en blanding af konc. saltsyre
og konc. brintoverilte. Men man skal være hurtig, ellers får printet for
meget


--
Med venlig hilsen/best regards
Jesper G. Poulsen

---

On Mon, 13 Jan 2003 19:21:45 +0100, "LR" <lar@tdcadsl.dk> wrote:

>Jeg har netop lagt et stykke sølvpapir i ufortyndet svovlsyre (96%). Der
>skete intet - der kom hverken bobler eller misfarvninger. Alumninium er
>måske ikke så reaktivt? Eller også er det saltsyre man skal have fat i.

Aluminium danner MEGET hurtigt et tyndt oxidlag, der beskytter resten
af aluminiummet. Dette oxidlag skal først gennembrydes, før der sker
noget. Prøv at varme på det...

Men ellers så er brom en sikker vinder til at opløse aluminium.
Forsøget SKAL SKAL SKAL foregå i stinkskab!Og brug kun 5*5cm sølvpapir
krøllet sammen nede i et højt, tyndt glas. Kuglen i og luk ned for
stinkskabet!

..--
Sune