Lina Lind skrev:
>må man have programmer som Kazaa på sin computer og downloade f.eks. mp3
>derfra til eget brug?
Det korte svar: nej.
Det længere svar:
Hvis du finder musik som lovligt er lagt frem på nettet til fri
kopiering og benytter Kazaa (eller et vilkårligt andet program)
til at hente det, er det lovligt. Men Kazaa giver dig ikke
mulighed for at tjekke om musikken er frigivet eller ej. Normalt
vil du få fat i beskyttet musik, og det er ulovligt at få kopier
deraf fra andre. Loven siger nemlig at man ikke må benytte
fremmed hjælp til fremstilling af musikkopier til sig selv.
Derimod må du gerne låne/leje/få musikken selv og så tage kopi
til din egen brug. Den slags kopier må du ikke gøre offentligt
tilgængelige (sådan som den normale Kazaabruger gør med sine
musikfiler). Det er forbudt.
>Ofte når der bliver skrevet noget om f.eks. Kazaa i aviser og lignenede,
>synes jeg det kan opfattes som om man egentlig godt må bruge det, hvis hvis
>hvis...?
Der er ingen reel usikkerhed omkring reglerne, men der er flere
måder at 'tolke' dem på om jeg så må sige ...
Når først filerne ligger på din computer, kan man ikke (direkte)
se om det er en kopi du selv har taget lovligt, eller om den er
hentet ulovligt fra nettet.
--
Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg