---

Hejsa allesammen..

Er der nogen der kender til, eller har erfarring med subj.

Jeg står i den situation, at jeg er blevet skilt fra min kone, og har nu
fundet en ny dame.

Min kone og jeg har en lille dreng sammen på 2 år.

Jeg har planer om at flytte sammen med min nye kæreste, men det er 500Km væk
fra min søn, som bor hos min ekskone, og jeg har ham hver anden weekend.

Spørgsmålet er nu:

Jeg har hørt at man kan få noget tilskud til lange rejser i denne
sammenhæng, er det sandt?

hvordan står jeg hvis jeg afgiver den fulde forældremyndighed til min
ekskone, skal jeg stadig betale børnebidrag?

Og generelt hvad ville rådene være, erfarringen fra tidligere sager om denne
slags hændelser, er det samrt at blive ved med at fastholde sin ret til at
se sin søn, eller er det smartest at give afkast på ham totalt. (Her tænker
jeg selvfølgeligt på barnets tarv, og ikke mit eget, for jeg må jo leve med
sorgen/savnet, hvis det skal komme til det)

Håber i kan hjælpe en frustreret far.

Mvh:
Kim Monberg

---

Kim Monberg skrev:

[og mit svar rummer intet juridisk]

>Er der nogen der kender til, eller har erfarring med subj.

>Og generelt hvad ville rådene være, erfarringen fra tidligere sager om denne
>slags hændelser, er det samrt at blive ved med at fastholde sin ret til at
>se sin søn, eller er det smartest at give afkast på ham totalt.

Det er vigtigt at du under ingen omstændigheder giver slip på dit
barn - både for dig og ham. Selv om du vælger at flytte væk, skal
du sørge for at se ham regelmæssigt.

Der vil komme en periode hvor du undrer dig over at han
tilsyneladende ikke har så meget brug for dig mere som lige efter
skilsmissen. Det er en stor misforståelse. Når han begynder at
virke ubekymret og hænge mindre og mindre på dig, hænger det
sammen med at du har gjort det godt, og at han er blevet tryg ved
situationen. Han har stadig brug for dig.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3e1c6a8a$0$207$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hejsa allesammen..
>
Hejsa.
(KLIP)
> Spørgsmålet er nu:
>
> Jeg har hørt at man kan få noget tilskud til lange rejser i denne
> sammenhæng, er det sandt?

Nej!
Der er ikke noget at hente. Hvis du er på bistandshjælp, kan der måske
bevilges nogle rejsepenge til dig, men du skal ikke regne med noget.

> hvordan står jeg hvis jeg afgiver den fulde forældremyndighed til min
> ekskone, skal jeg stadig betale børnebidrag?

Rigtig dårligt!
Du har intet mere at sige over barnet. Du skal betale fuldt bidrag og du har
ingen indflydelse på barnets opdragelse eller noget som helst. Som det er nu
har du indflydelse.

>
> Og generelt hvad ville rådene være, erfarringen fra tidligere sager om
denne
> slags hændelser, er det samrt at blive ved med at fastholde sin ret til at
> se sin søn, eller er det smartest at give afkast på ham totalt.

Hvordan vil du have det som søn, hvis din far pludselig afskærer kontakten
fra dig? Børn har krav på begge forældre. Hvis du har fælles
forældremyndighed og du i en periode ikke har kontakt med din søn, vil din
søns moder kunne gå i retten og begære at hun får tillagt den fulde
forældremyndighed. Du slipper da ikke din søn???

(Her tænker
> jeg selvfølgeligt på barnets tarv, og ikke mit eget, for jeg må jo leve
med
> sorgen/savnet, hvis det skal komme til det)

Hvad med det savn din søn får og skal leve med? Barnets tarv er at du viser
dig stabil og giver ham den far han fortjener. Du er den eneste far den
dreng får!

Er du selv søn af en enlig?

Med venlig hilsen en der har prøvet at miste sin søn, men ved en lang og sej
kamp fik ham hjem.

Jarl Olsen
--
Yamaha RD 350 LC
MB 207
Mazda 323
www.pcman.dk

---

Pcman wrote:
?
>
> Rigtig dårligt!
> Du har intet mere at sige over barnet. Du skal betale fuldt bidrag og
> du har ingen indflydelse på barnets opdragelse eller noget som helst.
> Som det er nu har du indflydelse.

Jeg har selv været "enlig far" i 10 år nu, og min erfaring er at det med
hvem der har forældremyndigheden i virkelighedens verden er ligegyldigt. Kan
de voksne ikke finde ud af at varetage barnets tarv (som er kontakt til
begge forældre) så kan juraen ikke hjælpe. Til gengæld belønningen til de
forældre, der kan opføre sig ordentlig og tale om tingene, og bakke
hindanden op overfor barnet - også selv om man ikke er helt enige - er et
barn der ikke bliver flået at loyalitet mellem forældrene, og der med et
glad og harmonisk barn


--
Med venlig hilsen

Peter K. Nielsen

---

"Peter K. Nielsen" <peter-nspamnejtak@post4.tele.dk> wrote in message
news:avi70r$r2$1@sunsite.dk...

> Jeg har selv været "enlig far" i 10 år nu, og min erfaring er at det med
> hvem der har forældremyndigheden i virkelighedens verden er ligegyldigt.
Kan
> de voksne ikke finde ud af at varetage barnets tarv (som er kontakt til
> begge forældre) så kan juraen ikke hjælpe. Til gengæld belønningen til de
> forældre, der kan opføre sig ordentlig og tale om tingene, og bakke
> hindanden op overfor barnet - også selv om man ikke er helt enige - er et
> barn der ikke bliver flået at loyalitet mellem forældrene, og der med et
> glad og harmonisk barn

Jeg har været enlig far i 8 år. Jeg er fuldstændig enig med dig!

Desværre er dette nogen gange kun ønsketænkning. Og så er det godt at vi i
dag har et retssystem, der giver forældreret til fædrene også. Da vi to blev
enlige med vores børn, var det meget uset at give forælderet til mændene.
Jeg ved at min dom i 95, dannede præcedens for en række forældreretssager,
hvor mænd blev tilkendt forældreretten. Og det er da glædeligt, at vi er
blevet anerkendt som fuldgyldig enlige forældre og at mødrene ikke alene
sidder med de rettigheder.

Med venlig hilsen
--
Yamaha RD 350 LC
MB 207
Mazda 323
www.pcman.dk
pcman@pcman.dk

---

"Pcman" <jarl.fjerndetteolsen@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3e1ca5ea$0$83847$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Desværre er dette nogen gange kun ønsketænkning. Og så er det godt at vi i
> dag har et retssystem, der giver forældreret til fædrene også. Da vi to
blev
> enlige med vores børn, var det meget uset at give forælderet til mændene.
> Jeg ved at min dom i 95, dannede præcedens for en række forældreretssager,
> hvor mænd blev tilkendt forældreretten. Og det er da glædeligt, at vi er
> blevet anerkendt som fuldgyldig enlige forældre og at mødrene ikke alene
> sidder med de rettigheder.
>

Hej

jeg har desperat brug for hjælp med samme problem, kan du hjælpe ? (vil
gerne betale for hjælp)

mvh
brian

---

"Brian K" <brian@nospam.com> wrote in message
news:avpvf4$n6b$1@news.cybercity.dk...
> Hej
>
> jeg har desperat brug for hjælp med samme problem, kan du hjælpe ? (vil
> gerne betale for hjælp)
>
> mvh
> brian

Hej Brian.
Du er velkommen til at kontakte mig på min private email. Så skal jeg se om
jeg kan vejlede dig og give dig gode råd.
Med venlig hilsen
Jarl Olsen

--
Yamaha RD 350 LC
MB 207
www.pcman.dk
pcmanFJERNDETTE@pcman.dk

---

"Pcman" <jarl.fjerndetteolsen@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3e1c99be$0$83821$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Med venlig hilsen en der har prøvet at miste sin søn, men ved en lang og
sej
> kamp fik ham hjem.
>
> Jarl Olsen

Hej

er du sød at forklare (evt via email) ?

Mvh
Brian
briank@*remove*image.dk
Husk k i briank

---

Kim Monberg wrote:
> Hejsa allesammen..
>
> Er der nogen der kender til, eller har erfarring med subj.
>
> Jeg står i den situation, at jeg er blevet skilt fra min kone, og har
> nu fundet en ny dame.
>
> Min kone og jeg har en lille dreng sammen på 2 år.
>
> Jeg har planer om at flytte sammen med min nye kæreste, men det er
> 500Km væk fra min søn, som bor hos min ekskone, og jeg har ham hver
> anden weekend.
>
> Spørgsmålet er nu:
>
> Jeg har hørt at man kan få noget tilskud til lange rejser i denne
> sammenhæng, er det sandt?
>
> hvordan står jeg hvis jeg afgiver den fulde forældremyndighed til min
> ekskone, skal jeg stadig betale børnebidrag?

Det skal man *altid*

>
> Og generelt hvad ville rådene være, erfarringen fra tidligere sager
> om denne slags hændelser, er det samrt at blive ved med at fastholde
> sin ret til at se sin søn, eller er det smartest at give afkast på
> ham totalt. (Her tænker jeg selvfølgeligt på barnets tarv, og ikke
> mit eget, for jeg må jo leve med sorgen/savnet, hvis det skal komme
> til det)

OT (men af erfaring) Et barn har *altid* brug for både en far og en mor,
så hæng bare på uanset eventuelle vanskeligheder. "Lønnen" bl.a. får du i
form af at du engang om 15-20 år får lov at se et velfungerende barn som er
dit.

--
Med venlig hilsen

Peter K. Nielsen

---

"Peter K. Nielsen" <peter-nspamnejtak@post4.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:avi5nv$fb3$1@sunsite.dk...

> OT (men af erfaring) Et barn har *altid* brug for både en far og en mor,
> så hæng bare på uanset eventuelle vanskeligheder. "Lønnen" bl.a. får du i
> form af at du engang om 15-20 år får lov at se et velfungerende barn som
er
> dit.

Hej

ja hvis barnets mor (eller far afhængig af hvem barnet bor hos) ikke smadre
barnet føelses mæssigt med 1 - 3 nye kærester om året, osv)

Selv den bedste far kan ikke hjælpe når han kun er i barnets liv i 5 - 6
dage om måneden

Ps. tag ikke mine "sure" opstød som om at jeg ikke mener at man skal være
weekendfar (for det skal man) hvis situationen ikke kan være anderledes

mvh
b

---

Jeg kan da lige give lidt af min egen baggrund.

Jeg er vokset op med en velfungerende stedfar, og har ikke kendt min
biologiske far.

Faktisk har min stedfar været så velfungerende, at jeg heller aldrig har
haft lyst til at opsøge mine biologiske rødder..

Det jeg tænker på, er at når jeg nu flytter så langt væk, og måske kun vil
have mulighed for at opsøge/se min søn en gang i kvartalet eller noget i den
stil, hvordan kan jeg så være sikker på at min søn vil have det godt med
det, og vil syntes om mig?
Hvis man tænker sig at han har en dejlig mor, og moderen finder en god
stedfar, ville denne stedfar så ikke kunne 'erstatte' mig i dagligdagen, så
jeg kun bistår med eventuelle gaver osv.
Jeg har ikke snakket med min ekskone om dette, hvilket jeg selvfølgeligt vil
gøre, men jeg ville lige vejre situationen om hvordan andre klarer den slags
problemer osv.

Jeg kunne sagtens forestille mig (med baggrund i min egen barndom)
forestille mig at en stedfar kunne erstatte mig, og så når min søn bliver
gammel nok, kan han jo eventuelt opsøge mig, hvis han selv har lyst til
dette.
Eller er det en vrangforestilling, og er min barndom en drøm af slagsen som
sjældent sker?
Hvad glæde vil mit barn have af at se mig så sjældent, eg vil jo til sidst
bare være den underlige mand der henter ham, og 'slæber' ham med rundt til
familien, giver mad osv. en enkelt weekend ind imellem. Det er jo knap så
dejlig status at få hos ens barn.
Men igen, man kan jo give det en prøve periode, og så skal begge forældre jo
bare være opmærksomme på dette, og vejre situationen og trygheden hos barnet
hele tiden. Eks. er han afvisende over at skulle på weekend med mig osv.

Jeg ved det er et dilemma, og børn er følsomme osv. derfor vil eg kun mit
barn det bedste, men hvad er det?

Jeg ved ikke lige hvor denne tråd skal fortsætte, hvis den skal flyttes til
en anden gruppe? nogen foreslag.

Mvh:
Kim Monberg
"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse
news:3e1c6a8a$0$207$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hejsa allesammen..
>
> Er der nogen der kender til, eller har erfarring med subj.
>
> Jeg står i den situation, at jeg er blevet skilt fra min kone, og har nu
> fundet en ny dame.
>
> Min kone og jeg har en lille dreng sammen på 2 år.
>
> Jeg har planer om at flytte sammen med min nye kæreste, men det er 500Km
væk
> fra min søn, som bor hos min ekskone, og jeg har ham hver anden weekend.
>
> Spørgsmålet er nu:
>
> Jeg har hørt at man kan få noget tilskud til lange rejser i denne
> sammenhæng, er det sandt?
>
> hvordan står jeg hvis jeg afgiver den fulde forældremyndighed til min
> ekskone, skal jeg stadig betale børnebidrag?
>
> Og generelt hvad ville rådene være, erfarringen fra tidligere sager om
denne
> slags hændelser, er det samrt at blive ved med at fastholde sin ret til at
> se sin søn, eller er det smartest at give afkast på ham totalt. (Her
tænker
> jeg selvfølgeligt på barnets tarv, og ikke mit eget, for jeg må jo leve
med
> sorgen/savnet, hvis det skal komme til det)
>
> Håber i kan hjælpe en frustreret far.
>
> Mvh:
> Kim Monberg
>
>

---

Kim Monberg skrev:

>Det jeg tænker på, er at når jeg nu flytter så langt væk, og måske kun vil
>have mulighed for at opsøge/se min søn en gang i kvartalet eller noget i den
>stil, hvordan kan jeg så være sikker på at min søn vil have det godt med
>det, og vil syntes om mig?

Hvordan kan man være sikker på de ting selv om man bliver boende
sammen? Drengen har brug for tryghed over for voksne. Det kan du
give ham ved at holde kontakten vedlige. En stedfar kan godt
erstatte en biologisk far, men der er ingen grund til at give
barnet en oplevelse af et brud og "Han elsker mig ikke".

>Hvis man tænker sig at han har en dejlig mor, og moderen finder en god
>stedfar, ville denne stedfar så ikke kunne 'erstatte' mig i dagligdagen, så
>jeg kun bistår med eventuelle gaver osv.

Det er op til dig selv om der skal være kvalitet i jeres samvær.

>Eller er det en vrangforestilling, og er min barndom en drøm af slagsen som
>sjældent sker?

Nej da, der er mange fine papfædre. Men jo flere voksne barnet
kan knytte sig tæt til, jo bedre.

>Hvad glæde vil mit barn have af at se mig så sjældent

Oplevelsen af at der er en der holder så meget af ham at han vil
overvinde nogle vanskeligheder for at være sammen med sit barn.

>Men igen, man kan jo give det en prøve periode, og så skal begge forældre jo
>bare være opmærksomme på dette, og vejre situationen og trygheden hos barnet
>hele tiden. Eks. er han afvisende over at skulle på weekend med mig osv.

Niks. Der er ingen prøveperiode. Dit forhold til drengen vil
svinge meget. Det gør det jo også i en almindelig familie. Kravet
til forældre er netop at de holder ud selv om det hele er træls
og besværligt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Kim Monberg" wrote in message
news:3e1ca779$0$260$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg kan da lige give lidt af min egen baggrund.
>
> Jeg er vokset op med en velfungerende stedfar, og har ikke kendt min
> biologiske far.
>
> Faktisk har min stedfar været så velfungerende, at jeg heller aldrig har
> haft lyst til at opsøge mine biologiske rødder..

Det er meget heldigt for dig. Men jeg tror, der er mange, som gerne vil lære
sine rigtige rødder at kende. Mange føler sig "halve", føler de mangler
halvdelen af deres identitet.
Har du aldrig selv følt, at din far har valgt dig fra?

> Det jeg tænker på, er at når jeg nu flytter så langt væk, og måske kun vil
> have mulighed for at opsøge/se min søn en gang i kvartalet eller noget i
den
> stil, hvordan kan jeg så være sikker på at min søn vil have det godt med
> det, og vil syntes om mig?

Din søn vil da klart ikke have det godt med kun at se sin far een gang hver
3. måned. Men han kan jo blive nød til at leve med det, hvis du skal flytte
langt væk. Selvfølgelig vil han da synes om dig, du er jo hans far, men han
vil måske også komme til at føle sig en lille smule svigtet af dig.

> Hvis man tænker sig at han har en dejlig mor, og moderen finder en god
> stedfar, ville denne stedfar så ikke kunne 'erstatte' mig i dagligdagen,
så
> jeg kun bistår med eventuelle gaver osv.

Dvs. at du ikke vil se ham overhovedet?

> Jeg har ikke snakket med min ekskone om dette, hvilket jeg selvfølgeligt
vil
> gøre, men jeg ville lige vejre situationen om hvordan andre klarer den
slags
> problemer osv.

Hvis mit barns far kom og sagde det, ja, så tror jeg, jeg var blevet tosset
på ham. Jeg ville aldrig tilgive ham, at give afkald på sin søn.

> Jeg kunne sagtens forestille mig (med baggrund i min egen barndom)
> forestille mig at en stedfar kunne erstatte mig, og så når min søn bliver
> gammel nok, kan han jo eventuelt opsøge mig, hvis han selv har lyst til
> dette.
> Eller er det en vrangforestilling, og er min barndom en drøm af slagsen
som
> sjældent sker?

Ja, det er i allerhøjeste grad sjældent det sker.
For det første er det ikke sikkert din ekskone finder en mand overhovedet.
For det andet er det ikke sikkert at han vil gå ind og lege far for hendes
barn, for det tredje er det ikke sikkert at ungen vil have ham til det og
for det fjerde kommer din søn måske netop til at føle, at du har valgt ham
fra, og hvad er der så ved at opsøge en far som ikke gad have een dengang?

> Hvad glæde vil mit barn have af at se mig så sjældent, eg vil jo til sidst
> bare være den underlige mand der henter ham, og 'slæber' ham med rundt til
> familien, giver mad osv. en enkelt weekend ind imellem. Det er jo knap så
> dejlig status at få hos ens barn.

Det mener jeg overhovedet ikke du bliver. Det er klart at jeres forhold vil
være mærket af afstanden, men breve, telefonopringninger, emails, billeder
osv, kan fragtes mange kilometer uden man selv behøver at tage med. Med
andre ord, det er op til dig at holde kontakten til din søn ved lige. Han
vil i hvert fald temmelig sikkert lynhurtig miste glæden ved at se dig, hvis
du ikke gør noget for det. ( Selv teenagebørn kan have svært ved at holde
kontakten, her er det også stadig dig, der må holde den).

> Men igen, man kan jo give det en prøve periode, og så skal begge forældre
jo
> bare være opmærksomme på dette, og vejre situationen og trygheden hos
barnet
> hele tiden. Eks. er han afvisende over at skulle på weekend med mig osv.

Den slags kan sagtens se godt ud i nuet. Men der kan komme ar, som først
viser sig flere år efter. Og jeg tror det bliver svært for dig at komme
tilbage efter en sådan prøveperiode.

> Jeg ved det er et dilemma, og børn er følsomme osv. derfor vil eg kun mit
> barn det bedste, men hvad er det?

Så sandelig da at du har vedvarende kontakt og ser drengen.!

> Jeg ved ikke lige hvor denne tråd skal fortsætte, hvis den skal flyttes
til
> en anden gruppe? nogen foreslag.

Ja, jeg har FORSØGT at forsætte den i dk.familie.bar men jeg ved ikke om det
lykkes.
jeg ved der sidder en del enlige fædre/mødre derinde, som kan rådgive dig
om følelserne

Nette

---

Kim Monberg wrote:
> Jeg kan da lige give lidt af min egen baggrund.

du får tilgængæld lige lidt af min ;)

> Jeg er vokset op med en velfungerende stedfar, og har ikke kendt min
> biologiske far.

jeg er vokset op uden min far, og fandt først ud af hvem han var da jeg var
9 år.....

> Faktisk har min stedfar været så velfungerende, at jeg heller aldrig
> har haft lyst til at opsøge mine biologiske rødder..

jeg har haft skiftende stedfædre, og enkelte har da været velfungerende, men
det er nu ingen garanti i denne verden.... jeg har ALTID søgt mine rødder,
men nu hvor jeg er voksen har jeg intet med min far at gøre..... han
svigtede mig dengang og har intet i dag jeg savner..... han gjorde det
faktisk så eftertrykkeligt at han ikke fortalte mig om min lillesøster før
jeg var 10 ( hun er 5 år yngere end jeg) og ikke opretholdt kontakten mellem
os.... vi mødtes først igen da vi var henholdsvis 20 og 25 og har siden
holdt kontakten........ sjovt nok kom kontakten kun pga vi begge havde valgt
samme uddannelse i samme by......

> Det jeg tænker på, er at når jeg nu flytter så langt væk, og måske
> kun vil have mulighed for at opsøge/se min søn en gang i kvartalet
> eller noget i den stil, hvordan kan jeg så være sikker på at min søn
> vil have det godt med det, og vil syntes om mig?

hvorfor skulle han ikke have det godt med det???
naturligvis vil han i perioder være vred og kæmpe imod, hyle skrige og skabe
sig... men det gør ALLE børn..... belønningen kommer når han affinder sig
med situationen og tager rejsen som et behageligt mellemspil.... det siger
min erfaring mig at det nok skal komme..... men det tager altså lidt
tid.......

> Hvis man tænker sig at han har en dejlig mor, og moderen finder en god
> stedfar, ville denne stedfar så ikke kunne 'erstatte' mig i
> dagligdagen, så jeg kun bistår med eventuelle gaver osv.
> Jeg har ikke snakket med min ekskone om dette, hvilket jeg
> selvfølgeligt vil gøre, men jeg ville lige vejre situationen om
> hvordan andre klarer den slags problemer osv.

naturligvis kan hun det.... men har du nogen garanti for at det bliver
sådan?`?? hvad hvis nu hun ikke finder en, så står dit barn helt uden
faderfigur..... hvad hvis nu hun finder sig adskillige, så bliver knægten
forvirret......

> Jeg kunne sagtens forestille mig (med baggrund i min egen barndom)
> forestille mig at en stedfar kunne erstatte mig, og så når min søn
> bliver gammel nok, kan han jo eventuelt opsøge mig, hvis han selv har
> lyst til dette.

jamen hvis du indstiller dig på et liv uden din søn, hvordan vil du så
reagere hvis han en dag står på dit dørtrin?? ( jeg spørger fordi jeg ved
hvordan min egen far reagerede..... nemlig åben men bestemt ikke
hjertelig.... )
og hvordan vil du have det hvis din søn bliver vred på dig....... og ikke
vil se dig uanset alle dine gode intentioner??

> Eller er det en vrangforestilling, og er min barndom en drøm af
> slagsen som sjældent sker?

det skal jeg ikke kunne sige... jeg tror da der er rigeligt med gode
eksembler derude...... min egen familie ( min kæreste og jeg) er et af
dem..... men min familie med min mor var bestemt en af de dårligere........

> Hvad glæde vil mit barn have af at se mig så sjældent, eg vil jo til
> sidst bare være den underlige mand der henter ham, og 'slæber' ham
> med rundt til familien, giver mad osv. en enkelt weekend ind imellem.
> Det er jo knap så dejlig status at få hos ens barn.

det allerbedste du kan gøre for din søn er at undgå
"weekendfarsyndromet"..... altså undgå den situation hvor du slæber knægten
rundt, får huset fuld af gæster, skal presse så meget sjov ind på så kort
tid som muligt...... det er at gøre dig selv og din søn en kæmpe
bjørnetjeneste..... ( min søns far gjorde nemlig præcis det de første 1½ år
vi var fra hinanden)
det allerbedste du kan gøre er at skabe en hverdag som han bliver en
naturlig del af.... har du det bedst med at hygge med en enkelt gåtur i
centrum lørdag formiddag, og så hjem og hygge, så gør det...... kvalitetstid
er tid hvor man hygger sig _sammen_..... ikke hvor far sætter søn på en ny
karusel hvert 10 minut......

> Men igen, man kan jo give det en prøve periode, og så skal begge
> forældre jo bare være opmærksomme på dette, og vejre situationen og
> trygheden hos barnet hele tiden. Eks. er han afvisende over at skulle
> på weekend med mig osv.

du vil opleve din søn afvisende... du vil opleve ham vred..... men du SKAL,
for din egen og din søns skyld, holde fast i samværet...... han vil vænne
sig til det, og glæde sig til at se dig..... men det tager tid..... måneder
er ikke nok.... for min søn har det taget ham omkring et år at vænne sig til
rejsen hver anden weekend..... men nu glæder han sig til at komme over og
være en del af hans fars hverdag og familie.....

> Jeg ved det er et dilemma, og børn er følsomme osv. derfor vil eg kun
> mit barn det bedste, men hvad er det?

ja børn er følsomme, men de er ikke lavet af glas...... de går ikke i
stykker af at opleve noget nyt..... snarere tværtimod....

jeg hr også svaret på dig spørgsmål i dk.familie.barn
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3e1c6a8a$0$207$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hejsa allesammen..
>
> Er der nogen der kender til, eller har erfarring med subj.
>
> Jeg står i den situation, at jeg er blevet skilt fra min kone, og har nu
> fundet en ny dame.
>
> Min kone og jeg har en lille dreng sammen på 2 år.
>
> Jeg har planer om at flytte sammen med min nye kæreste, men det er 500Km
væk
> fra min søn, som bor hos min ekskone, og jeg har ham hver anden weekend.

(klip)
> Spørgsmålet er nu:
>
> hvordan står jeg hvis jeg afgiver den fulde forældremyndighed til min
> ekskone, skal jeg stadig betale børnebidrag?

Ja.

> Og generelt hvad ville rådene være, erfarringen fra tidligere sager om
denne
> slags hændelser, er det samrt at blive ved med at fastholde sin ret til at
> se sin søn, eller er det smartest at give afkast på ham totalt. (Her
tænker
> jeg selvfølgeligt på barnets tarv, og ikke mit eget, for jeg må jo leve
med
> sorgen/savnet, hvis det skal komme til det)

Min personlige erfaring er, at det allerbedste - for barnet - er at
opretholde et godt forhold til ekskonen/moren. På den måde kan i aftale jer
tilrette, både hvad angår forældremyndighed, samvær m.m. Statsamtet skal
respektere og følge jeres aftaler. På den måde undgår I, at jeres søn kommer
i klemme i jeres kamp om rettigheder. Mvh Inger

> Håber i kan hjælpe en frustreret far.
>
> Mvh:
> Kim Monberg
>
>

---

> Spørgsmålet er nu:
>
> Jeg har hørt at man kan få noget tilskud til lange rejser i denne
> sammenhæng, er det sandt?

ja du kan via servicelovens § 83 søge tilskud til udgifterne i forbindelse
med samvær.

> hvordan står jeg hvis jeg afgiver den fulde forældremyndighed til min
> ekskone, skal jeg stadig betale børnebidrag?

ja

> Og generelt hvad ville rådene være, erfarringen fra tidligere sager om
denne
> slags hændelser, er det samrt at blive ved med at fastholde sin ret til at
> se sin søn, eller er det smartest at give afkast på ham totalt. (Her
tænker
> jeg selvfølgeligt på barnets tarv, og ikke mit eget, for jeg må jo leve
med
> sorgen/savnet, hvis det skal komme til det)

fasthold ham og din ret til at se ham ...det er bedst for ham og for dig ...

> Håber i kan hjælpe en frustreret far.

har du prøvet www.foreningenfar.dk ??

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse
news:3e1c6a8a$0$207$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hejsa allesammen..
>
> Er der nogen der kender til, eller har erfarring med subj.
>
> Jeg står i den situation, at jeg er blevet skilt fra min kone, og har nu
> fundet en ny dame.
>
> Min kone og jeg har en lille dreng sammen på 2 år.
>
> Jeg har planer om at flytte sammen med min nye kæreste, men det er 500Km
væk
> fra min søn, som bor hos min ekskone, og jeg har ham hver anden weekend.
>
> Spørgsmålet er nu:
>
> Jeg har hørt at man kan få noget tilskud til lange rejser i denne
> sammenhæng, er det sandt?
>
> hvordan står jeg hvis jeg afgiver den fulde forældremyndighed til min
> ekskone, skal jeg stadig betale børnebidrag?
>
> Og generelt hvad ville rådene være, erfarringen fra tidligere sager om
denne
> slags hændelser, er det samrt at blive ved med at fastholde sin ret til at
> se sin søn, eller er det smartest at give afkast på ham totalt. (Her
tænker
> jeg selvfølgeligt på barnets tarv, og ikke mit eget, for jeg må jo leve
med
> sorgen/savnet, hvis det skal komme til det)
>
> Håber i kan hjælpe en frustreret far.
>
> Mvh:
> Kim Monberg
>
> Hej Kim
Jeg må sige, at jeg ganske enkelt ikke fatter, hvordan du af egen fri vilje
så meget som kan tænke på at flytte langt væk fra din søn
At du oveni overvejer, om du muligvis helt skal droppe kontakten med ham, ja
jeg har slet ikke ord for, hvor ubegribeligt det føles på mig.
Tænk, om 10 år kan drengen sige: "Min far, tja, han valgte en kæreste 500 km
væk i stedet for mig"!
På mig virker det som om, at hun betyder mere for dig end drengen gør, for
hvordan kan det ellers være, at du prioritere hende højere end ham og det
gør du jo, hvis du vælge at flytte sammen med hende så langt væk på
bekostning af samværet med din søn.
Rikke

---

> > Hej Kim
> Jeg må sige, at jeg ganske enkelt ikke fatter, hvordan du af egen fri
vilje
> så meget som kan tænke på at flytte langt væk fra din søn
> At du oveni overvejer, om du muligvis helt skal droppe kontakten med ham,
ja
> jeg har slet ikke ord for, hvor ubegribeligt det føles på mig.
> Tænk, om 10 år kan drengen sige: "Min far, tja, han valgte en kæreste 500
km
> væk i stedet for mig"!
> På mig virker det som om, at hun betyder mere for dig end drengen gør, for
> hvordan kan det ellers være, at du prioritere hende højere end ham og det
> gør du jo, hvis du vælge at flytte sammen med hende så langt væk på
> bekostning af samværet med din søn.
> Rikke

Kære Rikke..

Ja, som jeg kan se, tænker du udelukkende på barnets tarvm og ikke på mit
tarv som mand, og det behov jeg kunne have for at være sammen med den kvinde
jeg har fundet nu.
Det kunne også være man var blevet træt af det lille Sjælland og det
indeklemte ophøjede samfund der findes her på øen, og gerne ville have noget
friskt luft.
Hvis du læser hele tråden, vil du vide hvorfor jeg tænker som jeg gør, jeg
har aldrig haft min far. Min søn er 2 år, hvis jeg skal give ham en lykkelig
barndom med en velfungerende familie, er det jo ikke sikkert det er mig der
skal være med i den på anden måde end økonomisk, så kan han senere søge sine
rødder, hvis han har behovet, det har jeg jo eks. ikke haft behov for.
Det handler ikke om prioritering, det handler om realitet. Du derimod lyder
som en der ville blive i den samme dagligdag, heller være enlig/single og
kunne se sin søn, end tage nogle chancer og betale prisen, der er jeg
omvendt.
Men igen, jeg lytter da til andres råd, og har besluttet at jeg skal se min
søn så tit jeg kan, så må jeg hen af vejen finde ud af hvor tit det er, men
vil bestræbe mig på at det er hver 14. dag som vores aftale lyder.
Det hele sker jo heller ikke kun i samråd med mig, men også med min ekskone,
som selvfølgeligt også skal komme med sin mening om at hun syntes det vil
være gavnligt for min søn, at jeg kun ser ham en gang hver 14.dag eller
måske enda en gang om måneden.

Jeg har tænkt lidt over den 'faste' ordning med at faderen ser sit barnm
hver 14. dag. virker det ikke på mange som tvang, både fra faderens men
bestemt også barnets side, at skulle se en mand så sjældent, man kan jo ikke
danne et forhold på dette, eller kan man? Jeg er jo ny i denne rolle, derfor
kan spørgsmålet virke lidt dumt, men jeg kender ingen weekend børn/forældre,
og ved derfor ikke om det virker i praksis, eller om man bare gør som det
forventes af samfundet?

Mvh:
Kim

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse
news:3e1d9a54$0$11020$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Kære Rikke..
>
> Ja, som jeg kan se, tænker du udelukkende på barnets tarvm og ikke på mit
> tarv som mand, og det behov jeg kunne have for at være sammen med den
kvinde
> jeg har fundet nu.
> Det kunne også være man var blevet træt af det lille Sjælland og det
> indeklemte ophøjede samfund der findes her på øen, og gerne ville have
noget
> friskt luft.
> Hvis du læser hele tråden, vil du vide hvorfor jeg tænker som jeg gør, jeg
> har aldrig haft min far. Min søn er 2 år, hvis jeg skal give ham en
lykkelig
> barndom med en velfungerende familie, er det jo ikke sikkert det er mig
der
> skal være med i den på anden måde end økonomisk, så kan han senere søge
sine
> rødder, hvis han har behovet, det har jeg jo eks. ikke haft behov for.
> Det handler ikke om prioritering, det handler om realitet. Du derimod
lyder
> som en der ville blive i den samme dagligdag, heller være enlig/single og
> kunne se sin søn, end tage nogle chancer og betale prisen, der er jeg
> omvendt.
> Men igen, jeg lytter da til andres råd, og har besluttet at jeg skal se
min
> søn så tit jeg kan, så må jeg hen af vejen finde ud af hvor tit det er,
men
> vil bestræbe mig på at det er hver 14. dag som vores aftale lyder.
> Det hele sker jo heller ikke kun i samråd med mig, men også med min
ekskone,
> som selvfølgeligt også skal komme med sin mening om at hun syntes det vil
> være gavnligt for min søn, at jeg kun ser ham en gang hver 14.dag eller
> måske enda en gang om måneden.
>
> Jeg har tænkt lidt over den 'faste' ordning med at faderen ser sit barnm
> hver 14. dag. virker det ikke på mange som tvang, både fra faderens men
> bestemt også barnets side, at skulle se en mand så sjældent, man kan jo
ikke
> danne et forhold på dette, eller kan man? Jeg er jo ny i denne rolle,
derfor
> kan spørgsmålet virke lidt dumt, men jeg kender ingen weekend
børn/forældre,
> og ved derfor ikke om det virker i praksis, eller om man bare gør som det
> forventes af samfundet?
>
> Mvh:
> Kim
>
> Hej Kim
Jeg har skam læst hele tråden
Som jeg ser det handler det ikke om, hvorvidt du ser ham hver 14.dag eller
en gang om måneden. Det handler om det princip, at du overvejer at fravælge
dit eget kød og blod til fordel for en kæreste.
Og ja, jeg er flintrende ligeglad med din tarv og dit behov. Når du er mand
nok til at lave en unge, må du også være mand nok til at være den far for
ham, han fortjener. Det er ikke hans skyld, at du har fundet en anden, men
det er ham, der betaler prisen. Det er ikke fair mod en lille dreng

Du har helt ret! Jeg ville meget hellere være single end at undvære et
eneste af mine 4 dejlige unger. Nu har jeg en dejlig kæreste (som også er
far til alle ungerne) nu på 13. år, så jeg har ikke nogen erfaring med at
være weekend forælder. Men jeg synes nu stadig ikke, det kræver megen
fantasi at forestille sig, hvordan det må føles at blive vraget.
Det eneste tilfælde jeg konkret kender til, er min veninde, hvis kæreste
gennem 10 år flyttede 5 mins gang væk fra hjemmet af hensyn til at deres
børn (3 stks) kunne se ham så tit DE ønskede det. Og jo, han har skam en
anden kæreste, som i øvrigt selv er enlig mor med 3 børn og de har nu været
kærester i 3 år.
MVH Rikke

---

Hej Rikke..

> Jeg har skam læst hele tråden
> Som jeg ser det handler det ikke om, hvorvidt du ser ham hver 14.dag eller
> en gang om måneden. Det handler om det princip, at du overvejer at
fravælge
> dit eget kød og blod til fordel for en kæreste.

Fravælger hvad? hvad er foreskellen mellem Princip/Teori og praksis?
Mit eget kød og blod vil han jo altid være lige meget hvad, jeg fravælger
ham ikke, men giver ham måske noget frihed i stedet for indirekte tvinge ham
til at være sammen med mig.

> Og ja, jeg er flintrende ligeglad med din tarv og dit behov. Når du er
mand
> nok til at lave en unge, må du også være mand nok til at være den far for
> ham, han fortjener. Det er ikke hans skyld, at du har fundet en anden, men
> det er ham, der betaler prisen. Det er ikke fair mod en lille dreng

En unge? Skal vi ikke lige prøve at holde tonen her?

Vil det ikke altid være barnet der betaler prisen lige meget hvad? Når mor
og far skilles.

Hvilken fader fortjener han? en far han ser hver 14. dag eller en far der er
der for ham hver dag?
Hvis du skulle vælge, og den ene var dit kød og blod (14.dage) og den anden
var en mand der havde været der det meste af dit liv -2år? Eller slet ingen
far, hvis den sidste ikke kommer.
Du skal jo huske at tænke med følelserne, det er jo hvad en 2år dreng gør,
ikke.

> Du har helt ret! Jeg ville meget hellere være single end at undvære et
> eneste af mine 4 dejlige unger. Nu har jeg en dejlig kæreste (som også er
> far til alle ungerne) nu på 13. år, så jeg har ikke nogen erfaring med at
> være weekend forælder. Men jeg synes nu stadig ikke, det kræver megen
> fantasi at forestille sig, hvordan det må føles at blive vraget.

Vraget, det tror jeg nu ingen bliver i denne sammenhæng, det handler jo om
at tænke på barnet, hvilket jeg syntes jeg gør, ved at tænke på at give ham
psykisk luftrum fra mig. så skal han ikke tænke på mig mere, han ved da ikke
hvad en biologisk far er, jeg er bare den mand der nu ikke er der til
hverdag. Senere kommer det at han ved hvem jeg egentligt er.

> Det eneste tilfælde jeg konkret kender til, er min veninde, hvis kæreste
> gennem 10 år flyttede 5 mins gang væk fra hjemmet af hensyn til at deres
> børn (3 stks) kunne se ham så tit DE ønskede det. Og jo, han har skam en
> anden kæreste, som i øvrigt selv er enlig mor med 3 børn og de har nu
været
> kærester i 3 år.

Det er jo også fint at man kan leve som en stor lykkelig familie, men det er
jo ikke alle der kan det, ej heller har mulighed for det.

Måske du skulle fortsætte tråden i dk.familie.barn

Mvh:
Kim

---

Kim Monberg skrev:

>Jeg har tænkt lidt over den 'faste' ordning med at faderen ser sit barnm
>hver 14. dag. virker det ikke på mange som tvang

Sikkert - men det er da mere tvang hvis I skulle være sammen hver
dag.

>... at skulle se en mand så sjældent, man kan jo ikke
>danne et forhold på dette, eller kan man?

Ja, det kan man godt. Det er klart at man får et tættere forhold
hvis man bor sammen hele tiden, men det skal du ikke spekulere
på. Undgå weekendfarsyndromet, og prøv at organisere en rimeligt
normal hverdag når I er sammen.

>men jeg kender ingen weekend børn/forældre,
>og ved derfor ikke om det virker i praksis

Man får ingenting forærende, men meget kan man opnå hvis man
arbejder på det.

PS. Muligvis skifter moderen kæresten ud, men du bliver jo ikke
udskiftet, så måske bliver du alligevel den faste mand i dit
barns liv.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse
news:3e1d9a54$0$11020$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Ja, som jeg kan se, tænker du udelukkende på barnets tarvm

er der andet at tænke på ?
Når man får børn afgiver man (efter min mening) 99% af sit eget "tarv" til
barnet, jeg ville aldrig ALDRIG kunne flytte så langt fra mit barn!

>og ikke på mit
> tarv som mand, og det behov jeg kunne have for at være sammen med den
kvinde
> jeg har fundet nu.

Hvis du var manden i hendes liv ville hun med glæde kunne forstå din
situation og ville flytte til dig (i nærheden af din søn)

>så kan han senere søge sine
> rødder, hvis han har behovet, det har jeg jo eks. ikke haft behov for.

og nu skal du ikke blive sur !
Men det lyder som om at du er "lidt" følelesesmæssigt "afstumpet" så måske
havde det været god hvis du havde haft kontakt med din far, eller ?

> Det handler ikke om prioritering, det handler om realitet.

Det burde handle om prioritering !, du fik et barn...tag dit ansvar og bliv
så tæt på ham så han har en far (hver eneste dag)

> Du derimod lyder
> som en der ville blive i den samme dagligdag, heller være enlig/single og
> kunne se sin søn, end tage nogle chancer og betale prisen, der er jeg
> omvendt.

Og den "slags" fædre (og mødre) er der heldigvis mange af, man skal da være
meget "kold" hvis man flytter over 10 km væk fra sit barn !

> Det hele sker jo heller ikke kun i samråd med mig, men også med min
ekskone,
> som selvfølgeligt også skal komme med sin mening om at hun syntes det vil
> være gavnligt for min søn, at jeg kun ser ham en gang hver 14.dag eller
> måske enda en gang om måneden.

Jeg tror at hun maler sin egen "kage", hvis jeres søn kunne vokse op med
BÅDE sin mor og far i en afstand hvor kan kunne gå/cykle så ville alle være
bedre tjent med det (specielt jeres søn)


>
> Jeg har tænkt lidt over den 'faste' ordning med at faderen ser sit barnm
> hver 14. dag. virker det ikke på mange som tvang, både fra faderens men
> bestemt også barnets side, at skulle se en mand så sjældent, man kan jo
ikke
> danne et forhold på dette, eller kan man? Jeg er jo ny i denne rolle,
derfor
> kan spørgsmålet virke lidt dumt, men jeg kender ingen weekend
børn/forældre,
> og ved derfor ikke om det virker i praksis, eller om man bare gør som det
> forventes af samfundet?

DU er HANS far og det kan INGEN ændre, hans RIGTIGE Far og Mor "burde" have
nogle blodsbånd der gør at man elsker sit barn BETINGELSESLØST og det er
noget kun meget få papfædre/papmødre kan tilbyde (mit gæt 1 ud af 1 million)

http://www.boerneraadet.dk/sw228.asp
http://www.boerneraadet.dk/sw187.asp
http://www.kaerlighedikrise.dk/Books/prisen.htm
http://www.brd.dk/graphics/Rapporter-word/Panelrapporter/Boern-i-skilsmisser
..doc

---

Brian K skrev:

>er der andet at tænke på ?

Ja da.

>Når man får børn afgiver man (efter min mening) 99% af sit eget "tarv" til
>barnet, jeg ville aldrig ALDRIG kunne flytte så langt fra mit barn!

Fint nok, men der er mange ting at tænke på når to mennesker skal
finde ud af at bo sammen. Indirekte siger du jo at to der bor
langt fra hinanden og har børn hver for sig, ikke må flytte
sammen.

--
Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:i2712v4dhp9njdfnafier00lscg7b1pjct@news.stofanet.dk...
> Brian K skrev:
>
> >er der andet at tænke på ?
>
> Ja da.
>
> >Når man får børn afgiver man (efter min mening) 99% af sit eget "tarv"
til
> >barnet, jeg ville aldrig ALDRIG kunne flytte så langt fra mit barn!
>
> Fint nok, men der er mange ting at tænke på når to mennesker skal
> finde ud af at bo sammen. Indirekte siger du jo at to der bor
> langt fra hinanden og har børn hver for sig, ikke må flytte
> sammen.
>

Hej

øøøøøhhhhh, det var vist ikke LIGE det jeg skrev, jeg tror at du totalt
misforstår det jeg skriver

mvh
brian

---

Brian K skrev:

>> Fint nok, men der er mange ting at tænke på når to mennesker skal
>> finde ud af at bo sammen. Indirekte siger du jo at to der bor
>> langt fra hinanden og har børn hver for sig, ikke må flytte
>> sammen.

>øøøøøhhhhh, det var vist ikke LIGE det jeg skrev, jeg tror at du totalt
>misforstår det jeg skriver

Det tror jeg ikke. Hvis A bor på Skagen med to børn, og B bor i
København med to børn, og de ønsker at flytte sammen, så vil
mindst én af de andre to forældre komme til at bo langt fra deres
børn.

Men der er nu ikke så meget grund til at tærske langhalm på mit
eksempel. jeg reagerede bare på at du udtalte dig så firkantet.
Verden er nu engang ikke så enkel at man kan sige at folk bare
'skal opføre sig ordentligt' (eller hvad man nu mener er
rigtigt).

--
Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:9u922vo4kgq6tk0qfav75rep97j0o0qdjs@news.stofanet.dk...
>
> Det tror jeg ikke. Hvis A bor på Skagen med to børn, og B bor i
> København med to børn, og de ønsker at flytte sammen, så vil
> mindst én af de andre to forældre komme til at bo langt fra deres
> børn.
>
> Men der er nu ikke så meget grund til at tærske langhalm på mit
> eksempel. jeg reagerede bare på at du udtalte dig så firkantet.
> Verden er nu engang ikke så enkel at man kan sige at folk bare
> 'skal opføre sig ordentligt' (eller hvad man nu mener er
> rigtigt).
>

Hej

da jeg havde læst det 2 gange "fattede" jeg hvad du mente

I det eksempel du bruger da har du ret i at der kan opstå problemer (man
kunne evt forsøge på at få en af de forældre (som har et af børnene) til at
flytte med, det VIGTIGSTE må være at børnene i et skilt forhold har mulighed
for at få så TÆT kontakt til begge forældre som muligt, og det
allervigtigste er hvis det ovenikøbet er sådan at børnene selv kan komme
frem og tilbage (at forældrene bor 200 - 800 m fra hinanden), for så har
børnene venner, etc samme sted og skal derfor ikke forholde sig til 2 "sæt"
venner som de skiftesvis ser hver 14 dag

mvh
mig

---

Brian K skrev:

>I det eksempel du bruger da har du ret i at der kan opstå problemer (man
>kunne evt forsøge på at få en af de forældre (som har et af børnene) til at
>flytte med, det VIGTIGSTE må være at børnene i et skilt forhold har mulighed
>for at få så TÆT kontakt til begge forældre som muligt, og det
>allervigtigste er hvis det ovenikøbet er sådan at børnene selv kan komme
>frem og tilbage (at forældrene bor 200 - 800 m fra hinanden), for så har
>børnene venner, etc samme sted og skal derfor ikke forholde sig til 2 "sæt"
>venner som de skiftesvis ser hver 14 dag

Vi er helt enige i at det er en stor fordel at ungerne let kan
komme frem og tilbage mellem forældrene. Selv var jeg/vi så
heldige at vi begge blev boende i samme by, og at 2'eren (bus)
havde stoppesteder lige i nærheden af vores huse i hver sin ende
af byen. Ungerne kunne fra de var ret små bare springe på bussen
hvis de ville besøge den anden forælder (efter aftale
naturligvis).

Men når jeg tænker tilbage på hvad der har hjulpet mig *mindst* i
al almindelighed, så er det nok at andre har gjort sig umage med
at fortælle mig hvad jeg burde gøre. Det hader jeg af et godt
hjerte.

Hvad der har hjulpet mig bedst er dem der har givet mig mulighed
for at få klarhed over en situation så jeg bedre kunne træffe mit
valg selv.

--
Bertel
http://hjem.get2net.dk/bertel.lund.hansen/dailymirror.jpg

---

Brian K wrote:
> "Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> news:9u922vo4kgq6tk0qfav75rep97j0o0qdjs@news.stofanet.dk...
>>
>> Det tror jeg ikke. Hvis A bor på Skagen med to børn, og B bor i
>> København med to børn, og de ønsker at flytte sammen, så vil
>> mindst én af de andre to forældre komme til at bo langt fra deres
>> børn.
>>
>> Men der er nu ikke så meget grund til at tærske langhalm på mit
>> eksempel. jeg reagerede bare på at du udtalte dig så firkantet.
>> Verden er nu engang ikke så enkel at man kan sige at folk bare
>> 'skal opføre sig ordentligt' (eller hvad man nu mener er
>> rigtigt).
>>
>
> Hej
>
> da jeg havde læst det 2 gange "fattede" jeg hvad du mente
>
> I det eksempel du bruger da har du ret i at der kan opstå problemer
> (man kunne evt forsøge på at få en af de forældre (som har et af
> børnene) til at flytte med, det VIGTIGSTE må være at børnene i et
> skilt forhold har mulighed for at få så TÆT kontakt til begge
> forældre som muligt, og det allervigtigste er hvis det ovenikøbet er
> sådan at børnene selv kan komme frem og tilbage (at forældrene bor
> 200 - 800 m fra hinanden), for så har børnene venner, etc samme sted
> og skal derfor ikke forholde sig til 2 "sæt" venner som de skiftesvis
> ser hver 14 dag
>
> mvh
> mig

Det man altid skal huske og efterleve er at sætte børnenes behov over sine
egne, så skal det nok gå

H.D.
--
-- Kun døde fisk flyder med strømmen --
-- Skønhed afhænger af øjnene der ser --
-- Cum insantientibus fuere necesse est --

---

Brian K wrote:
> "Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse
> news:3e1d9a54$0$11020$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> Ja, som jeg kan se, tænker du udelukkende på barnets tarvm
>
> er der andet at tænke på ?
> Når man får børn afgiver man (efter min mening) 99% af sit eget
> "tarv" til barnet, jeg ville aldrig ALDRIG kunne flytte så langt fra
> mit barn!

nej du kunne ikke... men hvad hvis nu din ex-kone valgte at flytte til den
anden ende af landet efter du havde etableret en familie lige i nærheden med
din nye kone, og hendes unger havde fået nye venner og i det hele taget var
faldet flot til i det nye område... ville du så bare rive hele din nye
familie op med rode og følge efter ex-konen??

>> og ikke på mit
>> tarv som mand, og det behov jeg kunne have for at være sammen med
>> den kvinde jeg har fundet nu.
>
> Hvis du var manden i hendes liv ville hun med glæde kunne forstå din
> situation og ville flytte til dig (i nærheden af din søn)

og hvad hvis hun stod i den samme situation i den anden ende?? hvem skal så
give efter?? den der ser ungerne mest eller den der ser ungerne mindst?? i
hvilket tilfælde har barnet/børnene mest at tabe?? og hvem skal afgøre hvis
børn der er de vigtigste??

>> så kan han senere søge sine
>> rødder, hvis han har behovet, det har jeg jo eks. ikke haft behov
>> for.
>
> og nu skal du ikke blive sur !
> Men det lyder som om at du er "lidt" følelesesmæssigt "afstumpet" så
> måske havde det været god hvis du havde haft kontakt med din far,
> eller ?

sådan læser jeg det slet ikke.... jeg ser det mere som at han tænker
kortsigtet, frem for langsigtet.....

>> Det handler ikke om prioritering, det handler om realitet.
>
> Det burde handle om prioritering !, du fik et barn...tag dit ansvar
> og bliv så tæt på ham så han har en far (hver eneste dag)

og opgive alle tanker om et dejligt liv med en pragtfuld kvinde??

>> Du derimod lyder
>> som en der ville blive i den samme dagligdag, heller være
>> enlig/single og kunne se sin søn, end tage nogle chancer og betale
>> prisen, der er jeg omvendt.
>
> Og den "slags" fædre (og mødre) er der heldigvis mange af, man skal
> da være meget "kold" hvis man flytter over 10 km væk fra sit barn !

BS siger jeg bare...... indimellem er man sku nødt til at tænke mere på det
store billede end bare lige på nærmiliøet..... jeg nærer ingen ilde følelser
i retningen af min ex da han valgte at flytte 30 km væk....... hvorfor
skulle jeg? 30 km eller 10 km eller 2 km, det gør ingen forskel hvis man
ellers har et godt samarbejde......

> DU er HANS far og det kan INGEN ændre, hans RIGTIGE Far og Mor
> "burde" have nogle blodsbånd der gør at man elsker sit barn
> BETINGELSESLØST og det er noget kun meget få papfædre/papmødre kan
> tilbyde (mit gæt 1 ud af 1 million)

til gengæld har mange papforældre så meget andet godt at tilbyde, feks en
lykkelig far eller mor...... en anden indgangsvinkel til livet, alsidighed i
hverdagen, tryghed, og så alle de små ting som man nu engang ikke kan have
med mor og far, men derimod er lidt nemmere at dele med en fortrolig
voksen......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" wrote in message
news:msiU9.34488$Hl6.3816194@news010.worldonline.dk...
> BS siger jeg bare......

Lad os antage du stod overfor en kollega, hvad ville du så have sagt i
stedet for BS???

> til gengæld har mange papforældre så meget andet godt at tilbyde, feks en
> lykkelig far eller mor...... en anden indgangsvinkel til livet, alsidighed
i
> hverdagen, tryghed, og så alle de små ting som man nu engang ikke kan have
> med mor og far, men derimod er lidt nemmere at dele med en fortrolig
> voksen......

Tak

Nette

---

Nette wrote:
> "Sabina Hertzum" wrote in message
> news:msiU9.34488$Hl6.3816194@news010.worldonline.dk...
>> BS siger jeg bare......
>
> Lad os antage du stod overfor en kollega, hvad ville du så have sagt i
> stedet for BS???

*G* ikke noget andet, det ville jeg sågar sige til min mor*G*
ordet i sig selv mener jeg egentlig ikke har nogen betydning, blot meningen
er klar ;)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Sabina Hertzum" wrote in message
news:KZhV9.36200$Hl6.4304653@news010.worldonline.dk...
> > Lad os antage du stod overfor en kollega, hvad ville du så have sagt i
> > stedet for BS???
>
> *G* ikke noget andet, det ville jeg sågar sige til min mor*G*
> ordet i sig selv mener jeg egentlig ikke har nogen betydning, blot
meningen
> er klar ;)

Jamen BS er da ikke et ord? Hmm, der må være noget jeg er gået glip af?
Render man rundt og siger "BS" til hinanden nu om dage?
Hvad betyder det at være BS? Meningen er IKKE klar....hos mig

Nette

---

Nette skrev:

>Jamen BS er da ikke et ord?

Det er nok en forkortelse for "bullshit" som betyder "noget
forfærdeligt vrøvl", men mere rammende kan oversættes ved "sikke
noget lort at lukke ud".

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Ja, alt det netslang er ikke til at finde ud af nu om dage.

Mvh:
Kim Monberg

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:ijjc2v0h14grchc5v4slf54spvfijlegt1@news.stofanet.dk...
> Nette skrev:
>
> >Jamen BS er da ikke et ord?
>
> Det er nok en forkortelse for "bullshit" som betyder "noget
> forfærdeligt vrøvl", men mere rammende kan oversættes ved "sikke
> noget lort at lukke ud".
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" wrote in message
news:ijjc2v0h14grchc5v4slf54spvfijlegt1@news.stofanet.dk...
> Nette skrev:
>
> >Jamen BS er da ikke et ord?
>
> Det er nok en forkortelse for "bullshit"

Ooooooh, NU er jeg med.*G* Mange tak.
Jeg kørte rundt i noget med....

"Bræk Slam"
"Bræk stråle"
"Bare Sølle"
"BraS"


Jeg har virkelig tænkt over det "ord"*G*

Nette

---

Nette skrev:

> Jeg kørte rundt i noget med....

>"Bræk Slam"
>"Bræk stråle"
>"Bare Sølle"
>"BraS"

Jamen, det er jo heller ikke helt ved siden af.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Jeg har oprettet en tråd på dk.familie.barn der bør vi nok fortsætte, dette
har ikke mere med Jura at gøre end ærter ;)

Vi ses der.

Mvh:
Kim

---

"Kim Monberg" wrote in message
news:3e1d9e9a$0$11002$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg har oprettet en tråd på dk.familie.barn der bør vi nok fortsætte,
dette
> har ikke mere med Jura at gøre end ærter ;)

God idé
Jeg kan se at jeg åbenbart ikke har lært det der med at futte endnu*G*

Nette

---

<---------------->
> hvordan står jeg hvis jeg afgiver den fulde forældremyndighed til min
> ekskone, skal jeg stadig betale børnebidrag?
<------------->

Fælles forældremyndighed er ikke noget værd, hvis barnet bor hos sin mor...
kan hun til en hver tid få den fælles forældremyndighed ophævet, ved at
kontakte amtet og sige i ikke kan sammen, så vil amtet afgøre hvem
som der skal ha forældremyndighed, og det er altid barnets mor hvis det er
der
barnet bor fast...

Livet er hårdt og uret færdigt, ikke meget en god far kan gøre, hvis han
ikke
kan samarbejde med barnets mor