/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Færdselsstyrelsen er ude med riven ??
Fra : Martin


Dato : 08-01-03 11:09

faldt lige over denne i "en anden, unavngiven NG"
stærkt u-pålidelig kilde !!

Hej allesammen

Man er for tiden fra Færdselsstyrelsen og Politiet ved at jagte
modificerede biler, og de firmaer der står bag modifikationerne. Så
kære venner, hvis i har biler der ikke er "helt" standart, så skal i
nok overveje om det er prisen værd. Jeg ved ikke hvad man gør i de
tilfælde, men jeg kan kun gisne på at det pågældende køretøj
øjeblikkeligt får klippet pladerne, og ejeren får en ikke lille bøde.
De er meget strikse med det, og melder det også til Told & Skat, så de
kan få en bid af kagen.

Som det er nogen bekendt har jeg haft booket tid til ombygning af min
Punto hos et firma der gør meget i kompressortuning. Dette firma har
haft besøg af Færdselsstyrelsen samt Politiet, efter at firmaet har
været i JP med en artiklen om chiptuning. Firmaet er blevet stillet
over for et stort bødekrav, og er blevet forklaret at der næsten ikke
var den lov han ikke havde overtrådt ifb. med den Alfa der er blevet
fremvist i artiklen, bla. for ved konstruktiv ændring af et
typegodkendt køretøj at have tilsidesat miljøkrav mv. Firmaet har fået
at vide, at man er på vej rundt til div. tuningsværksteder i Danmark,
der annoncerer offentligt.

Normalt laver firmaet en ansvarsfraskrivelse ved tuningsprojekter, men
firmaet har fået at vide, at den er virkningsløs i forhold til
miljøkrav hvor udøveren har et strafretsligt ansvar.




 
 
Martin (08-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin


Dato : 08-01-03 11:11

og inden skolastikkerne kommer rigtigt igang
så antog jeg at der også er tale om MC'ere.




Mads Lund (08-01-2003)
Kommentar
Fra : Mads Lund


Dato : 08-01-03 11:20

> faldt lige over denne i "en anden, unavngiven NG"
> stærkt u-pålidelig kilde !!

Det må vi da håbe.

Men jeg tror nu ikke det går så galt (før domstolene har behandlet sagen).

Og om ikke andet, så medfører det jo bare at man montere en on/off knap til
elektronikken, og skriver "Race only" ud for on positionen. Ellers skulle
politiet jo også rundt alle mc forhandlere og prædke om udstødninger, kn
filtre osv.

Desuden medfører chip tuninger jo oftest lavere emmisioner og lavere
brændstof forbrug (turbo motorer).

Jeg tror det er en stom i et glas vand

Mads Lund
Ninja9RT



armand (08-01-2003)
Kommentar
Fra : armand


Dato : 08-01-03 16:00


Mads Lund <Mads.L@*nospam*Martin.DK> skrev i en
news:UWSS9.32$Sh4.892@news.get2net.dk...
> >
> Desuden medfører chip tuninger jo oftest lavere emmisioner og lavere
> brændstof forbrug (turbo motorer).
> Jeg tror det er en stom i et glas vand

Jup!

Først og fremmest har færdselsstyrelsen intet med sådant at gøre:
Færdselsstyrelsen er slet og ret et kontor som bilinspektionen, politikere,
motororganisationerne m.fl. kan benytter som dén instans der vurderer
paradokser i lovgivningen og tager rette(?) beslutning derudfra!
Jeg har personligt haft gang i færdselsstyrelsen da jeg undersøgte
muligheden for at benytte de tyske 27HK's knaster jeg havde liggende til
CB4½'eren, og derved placere den i kategorien for "begyndercykler"
Hverken synsassistenterne, eller bilinspektionens regionskontor, som har
ingeniører siddende til behandling af svære tilfælde, kunne svare, hvorfor
jeg endte ved den øverste instans: Færdselsstyrelsen!

Måske det blot er en stave/erindrings -fejl fra enten Martins eller hans
kildes hånd :-/

Endvidere læser jeg det som at det primært er omkring miljøet at man er ude
med riven, og dét kunne jo være noget med omkringgåelse af katalysator; men
selvfølgelig også omkring larm. Indlysende nok kan tunede mc'er kun falde
ind under sidstnævnte!!
Men det kan også dreje sig om grove tilfælde af ombygninger á sænkninger og
andre modificeringer af undervognen!

Måske man skulle grave pågældende JP frem for at se hvad der overhovedet er
skrevet i omtalte artikel :-/

--
Armand.



Jes Vestervang (08-01-2003)
Kommentar
Fra : Jes Vestervang


Dato : 08-01-03 17:06

armand wrote:

> Måske man skulle grave pågældende JP frem for at se hvad der overhovedet
> er skrevet i omtalte artikel :-/
>
Dette er kun en service for jp-abonnenter, alle andre bedes ignorere
artiklen
----------------------------------------------------------------------------
Offentliggjort 22. december 2002 03:00

Elektronisk medvind

Af CARL J. BUUS og MOGENS THERKILDSEN

Vi kalder det populært for "chiptuning". Men det handler mere om at justere
en motor ind, så den yder sit bedste på alle områder. På en moderne bil kan
det klares med en ekstra elektronikboks, der ændrer på fabrikkens
gennemsnitsindstillinger, så det hele arbejder lidt bedre sammen.

Der var engang, da en dygtig mekaniker kunne hente de sidste 10 pct. af
bilens potentiale, uden at der var tale om en egentlig tuning. Men derimod
om en nøje justering af det bestående, hvor hjertet kunne være en dobbelt
Weber karburator eller noget i den retning.

Den tid er forbi - men de samme uudnyttede kræfter ligger dog stadig gemt
under motorhjelmen. Nu skal de blot findes med en computers hjælp.

Fabrikkerne går nemlig sjældent "lige til stregen", når de konstruerer
motorstyringer. De kniber lidt her og der, udmagrer benzintilførslen og
stiller tændingen, så man i gennemsnit får den bedst tænkelige økonomi og
den laveste emission. På den måde leveres en hel motorserie med de samme
indstillinger, som ikke nødvendigvis er udtryk for, hvad hver enkelt
maskine egentlig kan præstere af både kraft og miljøvenlighed, hvis de blev
kælet for hver især.

Det er de "skjulte" procenter, man kan gå på jagt efter, også i moderne,
elektronikstyrede motorer.

Der er to mål for den form for "tuning": Det vigtigste er at forøge
drejningsmomentet og eventuelt at flytte det nedad. Populært sagt - at
skaffe et hårdere tråd i pedalerne fra et lavere omdrejningstal. Det andet
er at få motoren til at yde sit maksimale, uden at det går ud over økonomi
og miljøvenlighed.

Den værdifulde sidegevinst - som dog ikke altid er en selvfølge - er, at
bilen efter optimeringen bliver mere komfortabel at køre - eftersom et
bredt fordelt drejningsmoment udjævner eventuelle kedelige huller og
voldsomme toppe i ydelsen.

Italiensk forsøgskanin
Vi forsøgte os med kuren på en Alfa Romeo 156 2,0 årgang 1998 med 80.000 km
på uret. En meget velkørende bil i standardtrim - men også med et
turboagtigt afsæt ved 3000 omdr. og en lidt astmatisk opførsel under 3000
omdr. - hvor man ligefrem kan mærke, at bilen får for lidt benzin. Det hul
og den top i ydelsen måtte gerne afløses af en mere glidende aflevering af
kræfterne og et bedre bundtræk.

Da vi ikke ville røre ved standardcomputeren, valgte vi en mild tuning med
en SMT6 boks eller Smart Tuner, der kan det hele, uden at man ødelægger den
oprindelige opsætning af systemerne.

Vi lod Per Mai, Scantune i Galten ved Århus, der forhandler Smart Tuner
boksen, udføre arbejdet. Det kræver dyb indsigt i alle motorens funktioner
og det elektroniske system for at justere motoren. Og sidst, men ikke
mindst: Et præcist rullefelt med det nødvendige tilbehør af elektronik og
skærme.

Med Smart Tuner er der mulighed for at justere tænding og blandingsforhold
mellem benzin og luft i tomgang, dellast og fuldlast, at justere on/off
funktionen i forhold til gasspjæld, omdrejninger, vacuum og
motortemperatur, at justere/kontrollere de elektronisk styrede variable
knastaksler og at flytte på omdrejningsbegrænseren. En sjov detalje: Det
elektroniske speedometer kan også korrigeres med teknikken, hvis der er
fejlvisning.

Stadig original bil
En fordel ved metoden er, at bilens egen computer ikke ændres eller sættes
ud af spillet. Smart Tuneren er en slags hjælper for bilens egen
motorstyring. I praksis opsnapper boksen signalerne i bilens egen computer,
ændrer dem og sender dem videre. Boksen kan bare fjernes igen, hvorpå bilen
kører videre i fabrikstrim. Ligesom den kan afmonteres og tages med til den
næste bil - dog ikke uden at blive indstillet på ny.

Systemet kan monteres på alle benzindrevne biler og kan bruges til at løse
problemer med hakkerier og dårlig effekt eller benzinøkonomi, som ikke
umiddelbart kan løses via forhandlerens diagnosestik.

Hele operationen varede tre timer inklusive test af bilen på rullefelt før
monteringen, hvor alle værdier blev udskrevet fra skærmene og efter
tuningen, hvor sammenligningerne blev foretaget. Al justering af den nye
boks foretages, mens bilen kører på rullefeltet.

Monteringen er ret kompliceret, da man går ind i ledningsnettet, der
forbinder de elektroniske komponenter og kobler Smart Tuneren ind. Her skal
ejere med svage nerver holde sig væk.

Resultatet i Alfaens tilfælde var ganske vellykket. Og svarer til, hvad
ejeren tidligere fik ud af at få tænding og Weber-karburatorerne justeret
ordentligt ind på sin gamle Alfasud i 80erne.

Mere brugbar kraft
I 156eren blev der fyldt mærkbart mere ydelse i "hullet" under de 3000
omdr. Så nu skal der ikke mere fuld pedal til, for at bilen kommer lidt
friskt ud af hullerne ved start fra stilstand. Mere væsentligt: Den er
tydeligt mere "blød" at køre i, fordi ydelsen leveres mere lineært og
harmonisk.

Måleresultater for bilens præstationer viser ikke revolutionerende
forskelle - men dog klare forbedringer: Især er accelerationen 70-120 km/t.
i femte gear mærkbart kvikkere og overstået på 15,2 sek. - to sekunder
hurtigere end før. 0-100 km/t. på otte sek. rent er et halvt sekund bedre
end før.

Også en erfaren Alfaekspert mærker forskellen. Vi lod Arne Juel, Alfa Romeo
i Hovedgård, prøve bilen: »Der er tydelig forskel fra
standardindstillingerne. Bilen trækker klart hårdere i bunden og løber
friskere og mere villigt op i omdrejninger end normalt for en toliters
156'er.«

Målt på rullefeltet er motoren faktisk også blevet stærkere - i kurverne på
grafikken udtrykt i en forbedring af drejningsmomentet fra 187,6 Nm til
202,7 Nm, endda ved et lavere omdrejningstal. Samtidig er den maksimale
effekt steget fra 152,6 til 164,5 hk.

Resultatet blev opnået ved at øge benzintilførslen ved lavere omdrejninger
og i øvrigt justere blandingsforhold og tænding ind til det idelle - uden
overhovedet at overskride grænserne for emissioner.

Benzinøkonomien ligner foreløbig sig selv - om end vi godt er klar over, at
indgrebet vil koste mere, hvis kræfterne bruges tilsvarende meget. Modsat
burde bilen ved den sædvanlige normale køreform være optimalt økonomisk,
fordi det hele nu passer bedre sammen.

Prisen for den elektroniske opgradering med en SMT6 Smart Tuner boks
begynder ved 3300 kr. incl. moms og montering. I Alfaens tilfælde koster
kuren 4400 kr.

carl.buus@jp.dk

mogens.therkildsen@jp.dk
-----------------------------------------------------------------------
Jeg har svært ved at tro at nogen kan få ondt i røven over den lille
medvindskur...
--
mvh Jes Vestervang
FZS600 ___________________________________________________________
// Få Outlook Expresss til at quote ordentligt før din nabo! \\
\\___<http://home.in.tum.de/~jain/software/oe-quotefix/>_____//

armand (08-01-2003)
Kommentar
Fra : armand


Dato : 08-01-03 18:28


Jes Vestervang <jesvj2@mailme.dk> skrev i en
news:usute-0ih.ln1@vissen.vandhane...
>
> --------------------------------------------------------------------------
--
> Offentliggjort 22. december 2002 03:00
>
> Elektronisk medvind
> Af CARL J. BUUS og MOGENS THERKILDSEN
> Vi kalder det populært for "chiptuning".................... ....
> Resultatet blev opnået ved at øge benzintilførslen ved lavere omdrejninger
> og i øvrigt justere blandingsforhold og tænding ind til det idelle - uden
> overhovedet at overskride grænserne for emissioner.
> -----------------------------------------------------------------------

> Jeg har svært ved at tro at nogen kan få ondt i røven over den lille
> medvindskur...

Jup!

Godt støttet af at færdselsstyrelsen blev rodet ind i sagerne, hælder jeg
herefter til opfattelsen at det er rent vrøvl fra en eller anden
knallerthjerne!

--
Armand.






wheeler (08-01-2003)
Kommentar
Fra : wheeler


Dato : 08-01-03 23:47


"armand" <cfs29307@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse

hælder jeg herefter til opfattelsen at det er rent vrøvl fra en eller anden
knallerthjerne!

Armand.


Jep - Rammende bemærkning
...Og læst mellem linierne i dit forrige indlæg, var du (nok i tråd med de
fleste herinde på dfm) langt fra at være overbevist om denne 16 årige
knallertist fantasier (er der mon for meget sne på cykelstierne, siden man
har overskud til at viderebringe noget sådant crap?

Wheeler



Martin (09-01-2003)
Kommentar
Fra : Martin


Dato : 09-01-03 07:58


> hælder jeg herefter til opfattelsen at det er rent vrøvl fra en eller
anden
> knallerthjerne!
>
> Armand.
>
>
> Jep - Rammende bemærkning
> ..Og læst mellem linierne i dit forrige indlæg, var du (nok i tråd med de
> fleste herinde på dfm) langt fra at være overbevist om denne 16 årige
> knallertist fantasier (er der mon for meget sne på cykelstierne, siden man
> har overskud til at viderebringe noget sådant crap?
>
> Wheeler

nåja.. undskyld mig ad H. til. ...

(men sagen er nu den at der er for meget sne på VEJENE, så jeg havde
overskud til at viderebringe noget sådant crap

Meen jeg var nu osse i tvivl, som der står i toppen ..

Martin.





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408636
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste