---

Jeg har en generelt velfungerende dreng på 5 år, med de ting der nu hører
til denne alder af frustrationer og glæder. Men jeg syntes nu alligevel, at
han udviser et, efter min mening, meget højt ambitionsniveau når det drejer
sig om hans formåen i omverdenen. Her er et eksempel:

-Vi spiller ofte fodbold sammen, ganske stille og roligt og har det sjovt.
Men når jeg fra tid til anden får mål, og han ikke, bliver han meget vred på
sig selv og ulykkelig. Jeg fortæller ham, at det er helt ok og at han vil
blive bedre med tiden - øvelse. Det godtager han, men reagerer nøjagtig på
samme måde hver gang.

-Det samme system gentager sig ved de fleste andre indlæringssituationer; et
par forsøg, opbakning, et enkelt forsøg og sammenbrud.

Hvad stiller jeg op med min drengs store ambitionsniveau, der giver ham
oplevelsen af så mange nederlag?

Mvh
Claus

---

"Familie" skrev d. 06-01-03 15:21 dette indlæg :
> Jeg har en generelt velfungerende dreng på 5 år, med de ting der nu
hører
> til denne alder af frustrationer og glæder. Men jeg syntes nu
alligevel, at
> han udviser et, efter min mening, meget højt ambitionsniveau når det
drejer
> sig om hans formåen i omverdenen. Her er et eksempel:
>
> -Vi spiller ofte fodbold sammen, ganske stille og roligt og har det
sjovt.
> Men når jeg fra tid til anden får mål, og han ikke, bliver han meget
vred på
> sig selv og ulykkelig. Jeg fortæller ham, at det er helt ok og at han
vil
> blive bedre med tiden - øvelse. Det godtager han, men reagerer
nøjagtig på
> samme måde hver gang.
>
> -Det samme system gentager sig ved de fleste andre
indlæringssituationer; et
> par forsøg, opbakning, et enkelt forsøg og sammenbrud.
>
> Hvad stiller jeg op med min drengs store ambitionsniveau, der giver
ham
> oplevelsen af så mange nederlag?
>
> Mvh
> Claus

Spil selv lidt dum og lad ham se, at du heller ikke kan en bestemt ting
hverken FØRSTE, ANDEN ELLER TREDIE gang du prøver noget, men at du
bliver bedre og bedre for hver gang du prøver UDOVER de tre gange.

Du kan med fordel kaste dig ud i en aktivitet eller et spil, som du ved
HAN kender fra børnehaven eller dagplejen... "Hvordan gør man
det-og-det, kan du ikke lære mig det-og-det?" spørger du ham. På den
måde viser du din dreng, at der faktisk er en hel masse HAN KAN, som du
"ikke" kan!

Din dreng får noget at grine af, fordi far fjoller og det giver ham
selvtillid, og deraf mod på at prøve en masse andre ting af i fremtiden.
Og så skal det nok komme, det der med indlæringen.

God vind!
MVH. JanneP

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"Familie" <ssc@familie.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:avc3ck$loq$1@sunsite.dk...
>
> Hvad stiller jeg op med min drengs store ambitionsniveau, der giver ham
> oplevelsen af så mange nederlag?

Det skal du ikke være så ked af. Han viser en sund trang til at kunne det
hele. Min egen treårige bliver hidsig og ked af det, når han ikke kan få
trøjen af selv. Nederlagene er en del af tilværelsens lod, og hvis ikke
drengen får nederlag nu, så vænnes han til ikke at få nederlag, og så rammer
de blot endnu hårdere senere i livet. Selv om min treårige har det med
trøjen, så bliver han altså stadig jævnhen bedre til alting, så der er trods
alt flere succeser end fiaskoer.

Jeg synes din beskrivelse af din søn viser sunde tegn. Han er lidt som
Anders And: rammes af nederlag i hver eneste historie, men i næste uge er
han klar igen, bliver overmodig og rammes af endnu et nederlag. En god
livsfilosofi at have. Man skal ikke lade sig kue af nederlag, og det gør din
søn heller ikke. Han prøver bare endnu hårdere næste gang.

Måske det i virkeligheden er hans voldsomme reaktionsmønster, du er bekymret
over?

Der er kun ét at gøre: tal med ham. Du kan udelukkende med spørgsmål, uden
én eneste formaning, bringe ham til at indse, at han kun kan lide nederlag i
en fodboldkamp med dig:

"hvorfor er du sur?" (fordi jeg ikke scorede)
"hvorfor scorede du ikke?" (fordi du er bedre end jeg)
"hvorfor tror du at jeg er bedre end du?" (fordi du er ældre og meget
større)
"så hvorfor tror du, at du kan spille fodbold bedre end jeg kan?" (det tror
jeg heller ikke)
"så hvorfor er du sur?"

- og forresten, vil du ikke nok gøre mig og din søn den tjeneste IKKE at
have for store ambitioner på hans vegne med hensyn til fodbolden? Please?
Jeg nævner dette, fordi mindre end 30 meter fra hvor jeg sidder træner FCKs
lilleputter, foruden en masse andre klubbers lilleputter, hele sommeren, og
for mig at se er de voksne bindegale. Stakkels børn. Tænk at råbe "Hold da
kæft, Kevin, nu må du kraftedeme ta dig sammen.... arrrjjjjj, dit
fjols....!" til en stakkels, sagesløs 7-årig. Bliv ikke sådan.

---

"Familie" <ssc@familie.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:avc3ck$loq$1@sunsite.dk...
> Jeg har en generelt velfungerende dreng på 5 år, med de ting der nu hører
> til denne alder af frustrationer og glæder. Men jeg syntes nu alligevel,
at
> han udviser et, efter min mening, meget højt ambitionsniveau når det
drejer
> sig om hans formåen i omverdenen. Her er et eksempel:
>
> -Vi spiller ofte fodbold sammen, ganske stille og roligt og har det sjovt.
> Men når jeg fra tid til anden får mål, og han ikke, bliver han meget vred
på
> sig selv og ulykkelig. Jeg fortæller ham, at det er helt ok og at han vil
> blive bedre med tiden - øvelse. Det godtager han, men reagerer nøjagtig på
> samme måde hver gang.
>
> -Det samme system gentager sig ved de fleste andre indlæringssituationer;
et
> par forsøg, opbakning, et enkelt forsøg og sammenbrud.
>
> Hvad stiller jeg op med min drengs store ambitionsniveau, der giver ham
> oplevelsen af så mange nederlag?
>
> Mvh
> Claus
>
>Hej Claus.

Jeg tror ikke du skal bekymre dig så meget om det.
Min datter på næsten 2 år (marts barn) er allerede begyndt
på det der og vi skal ikke engang overveje og hjælpe
hende for det gør bare ondt værre.
Og vi kan se at det udelukkende er frustration over at tingene
ikke vil som hun vil.
Der er en som har lagt et indlæg om at du skal prøve
at spille "dum" og jeg tror faktisk at det er en brandgod ide.
Han er jo vant til at se at de voksne kan alt og det er jo kun
naturligt at han bliver frustreret når han ikke altid kan få
tingende til at lykkedes første gang også.

Håber det kommer til at gå bedre.

Mvh.
Sofie