Hej NG
Her siden d. 23 er der nogen der er flyttet ind i min lade, eller rettere
under min lade.
Jeg har haft et hul i gulvet, hvor jeg har ført en trykluftinstallation ind,
og dér er der "et eller andet" der har fundet ud af at grave sig ned og ind
under gulvet. Jeg kan ikke se hvad det er, og jeg tør ikke stikke armen ned
for at mærke efter
Er der nogen der ud fra beskrivelsen af hullet kan
give et praj om hvad det kan være ?
Jeg troede først det var rotter, men da jeg flyttede mit arbejdsbord, kunne
jeg se på mængden af jord / grus / sten, at det må være nogen ENORME rotter,
eller også er det et andet dyr. På omkring 1 uge, måske lidt mere, er der
gravet op hvad der svarer til ca. 2 havetrillebøre. Hullet er ca. 15 cm i
diameter.
Der er ikke nogen ekskrementer at se. Jeg har ikke set så meget som skyggen
af dyret. Der er ikke noget spiseligt i laden, det nærmeste spiselige, er
naboen som har en hel del høns.
Jeg har selv mistanke om at det kan være en grævling, men er der sådan nogen
på Falster, og plejer de at "gå ind", jeg mener de er meget sky.
Mvh
Thomas