---

Må en arbejdsgiver godt tilbageholde løn uden retslig godkendelse og egen
godkendelse. Fordi arbejdsgiver hævder at der er udbetalt for meget i løn!
Hvilken specifik paragraf omhandler dette?

mvh.

Victor

---

Lars skrev i news:HmmP9.16227$Hl6.1835451@news010.worldonline.dk

> Må en arbejdsgiver godt tilbageholde løn uden retslig godkendelse og
> egen godkendelse. Fordi arbejdsgiver hævder at der er udbetalt for
> meget i løn!

Formentlig - det er svært at sige ud fra det, du har oplyst.

> Hvilken specifik paragraf omhandler dette?

Der er ingen om dette spørgsmål.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Lars" wrote in message
news:HmmP9.16227$Hl6.1835451@news010.worldonline.dk...
> Må en arbejdsgiver godt tilbageholde løn uden retslig godkendelse og egen
> godkendelse. Fordi arbejdsgiver hævder at der er udbetalt for meget i løn!

Hvis arbejdsgiver har udbetalt dig 8000 kr. for oktober, hvor du kun skulle
have haft 7000 kr. Så må han godt, ja, nøjes med at betale dig 6000 kr. i
stedet for de 7000 kr. som du rigtigt skulle have haft for november måned.
Så længe det bare står modregnet på din lønseddel.

> Hvilken specifik paragraf omhandler dette?

Det tror jeg ikke der findes nogen paragraf om, det er logisk i mine øre.
Han skal da have sine 1000 kr. igen, det kunne jo handle om en simpel
tastefejl et sted.

Nette

---

In article <HmmP9.16227$Hl6.1835451@news010.worldonline.dk>, Lars wrote:
> Må en arbejdsgiver godt tilbageholde løn uden retslig godkendelse og egen
> godkendelse. Fordi arbejdsgiver hævder at der er udbetalt for meget i løn!
> Hvilken specifik paragraf omhandler dette?

Det der sker er en ganske almindelig modregning af tilgodehavende.
Det er der intet ulovligt i.

Såfrem du mener, at du er blevet snydt, så kan du selvfølgelig
gøre krav gældende, og gå til fagforening eller retten.

--
To get blacklisted please mail to listme@listme.dsbl.org
Writing to the above address will blacklist your mailserver.
Hvis du skriver til ovenstående e-mail bliver din mailserver blacklistet.

---

Lars skrev:

>Må en arbejdsgiver godt tilbageholde løn uden retslig godkendelse og egen
>godkendelse. Fordi arbejdsgiver hævder at der er udbetalt for meget i løn!

Jamen, så tilbageholder han jo ikke lønnen. Han modregner et
forskud som allerede er udbetalt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev i
news:pqlt0v47fk6g67a3o9b6c9sil9fbhi8g5a@news.stofanet.dk

[klip]

> Jamen, så tilbageholder han jo ikke lønnen. Han modregner et
> forskud som allerede er udbetalt.


Fint fint - men du springer et par mellemregninger over.

Man kan kun modregne, hvis der rent faktisk består et modkrav. Og det har du
ikke taget stilling til om der gør - du modregner bare.

Endlig kan modregning være umulig pga særlige regler om øremærkning eller
andet sjov ..... rpl § 509-515.

Så tilbage: kan arbejdsgiveren kræve det for meget betalte tilbage? Hvilke
regler gælder for dette spørgsmål?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Men hvis jeg er uenig i det beløb som skal tilbagebetales, hvem skal i
sidste ende afgøre dette så?

---

"Lars" <lars@lars.dk> wrote in message
news:5wLP9.17427$Hl6.1982744@news010.worldonline.dk...
> Men hvis jeg er uenig i det beløb som skal tilbagebetales, hvem skal i
> sidste ende afgøre dette så?

Domstolene.

Kontakt i første omgang din fagforening (hvis du har en) eller Retshjælpen i
din kommune. Bor du i København kan du finde dem på www.retshjaelpen.dk.

Mvh, Ulrik

---

"Lars" wrote in message
news:5wLP9.17427$Hl6.1982744@news010.worldonline.dk...
> Men hvis jeg er uenig i det beløb som skal tilbagebetales, hvem skal i
> sidste ende afgøre dette så?

Din fagforening. Det er bl.a. derfor man bør være meldt ind i sådan en

Nette

---

> "Lars" wrote in message
> news:5wLP9.17427$Hl6.1982744@news010.worldonline.dk...
> > Men hvis jeg er uenig i det beløb som skal tilbagebetales, hvem skal i
> > sidste ende afgøre dette så?
>
> Din fagforening. Det er bl.a. derfor man bør være meldt ind i sådan en
>
> Nette

Problemet er at jeg har været ansat som studentermedhjælper, og derfor ikke
har haft råd til at melde mig ind i en fagforening!

---

Lars wrote:
>
> > "Lars" wrote in message
> > news:5wLP9.17427$Hl6.1982744@news010.worldonline.dk...
> > > Men hvis jeg er uenig i det beløb som skal tilbagebetales, hvem skal i
> > > sidste ende afgøre dette så?
> >
> > Din fagforening. Det er bl.a. derfor man bør være meldt ind i sådan en
> >
> > Nette
>
> Problemet er at jeg har været ansat som studentermedhjælper, og derfor ikke
> har haft råd til at melde mig ind i en fagforening!

Er du tilfældligvis ikke medlem af en fagforenings ungdomsorganisation
fx YngreCiviløkonomer hos Civiløkonomerne eller noget i den stil?

Der har du for det meste adgang til de samme ydelser som "rigtige"
medlemmer.

Til Nette:
Nej! Det er ikke en fagforening som afgør den slags.
Det eneste som de kan hjælpe med er, at få en aftale i stand mellem
arbejdsgiver og lønmodtager eller hjælpe med at føre sagen i retten,
hvis det skulle komme så langt.


--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk

---

Carsten Riis wrote:

> Til Nette:
> Nej! Det er ikke en fagforening som afgør den slags.
> Det eneste som de kan hjælpe med er, at få en aftale i stand mellem
> arbejdsgiver og lønmodtager eller hjælpe med at føre sagen i retten,
> hvis det skulle komme så langt.

Det er nu ikke rigtigt, jeg har ofte brugt fagforeningen som
arbejdsgiver til at få afklaret et problem, eller forhandlet en
løsning, også for ikke medlemmer af fagforeningen.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" wrote in message
news:3E1078A3.3EE6BC6D@Post1.tele.dk...
> Det er nu ikke rigtigt, jeg har ofte brugt fagforeningen som
> arbejdsgiver til at få afklaret et problem, eller forhandlet en
> løsning,

Det har jeg nu også prøvet...
Jeg har også deltaget i sådan et malingsmøde mellem mig, min fagforening,
min arbejdsgiver og hans brancheforening. Ikke sjovt, bestemt, .....men vi
fik da en løsning på problemerne.

Nette

---

"Carsten Riis" wrote in message news:3E105132.13C1E2D6@carben.dk...
> Til Nette:
> Nej! Det er ikke en fagforening som afgør den slags.
> Det eneste som de kan hjælpe med er, at få en aftale i stand mellem
> arbejdsgiver og lønmodtager eller hjælpe med at føre sagen i retten,
> hvis det skulle komme så langt.

Ja, men derfor er det *sgu* da osse dem han skal gå til

Nette

---

"Lars" <lars@lars.dk> wrote in message
news:bYUP9.18741$Hl6.2028481@news010.worldonline.dk...
> Problemet er at jeg har været ansat som studentermedhjælper, og derfor
ikke
> har haft råd til at melde mig ind i en fagforening!


Det er ikke særligt dyrt at være medlem af en fagforening,nså den
undskyldning holder ikke, og slet ikke hvis du kender til de fordele, sokm
fagforeningen gider, som f.eks. at hjælpe dig med at få din berrettigede
løn. Jeg gav ca. 110 pr. mdr., jeg var studerende dengang (er det stadig,
men arbejder ikke længere som tjener) Du behøver jo ikke at være medlam af
A-kassen, for den er jo meget dyrere, omkring 800 kr. pr. mdr.

Hvis der er udbetlat for meget i løn, synes du så ikke slev, at det er
rimeligt at han trækker måneden efter? Hvis der ikke er tale om dette. kunne
fagforneingen hjælpe dig... kender nadre som har prøvet.

Hilsen BN

---

Nette skrev i news:3e1004f5$0$1759$ba624c82@nntp03.dk.telia.net

[klip]

> Din fagforening.

*ROFL* - det er vel en nytårsjoke?

/Peter


--
http://www.grauslund.com

---

"Lars" <lars@lars.dk> skrev i en meddelelse
news:HmmP9.16227$Hl6.1835451@news010.worldonline.dk...
> Må en arbejdsgiver godt tilbageholde løn uden retslig godkendelse og egen
> godkendelse. Fordi arbejdsgiver hævder at der er udbetalt for meget i løn!
> Hvilken specifik paragraf omhandler dette?

Som udgangspunkt - JA. For hvis du vender det om, så er retsgrundlaget
det samme - nemlig "hvad skal du havde for det udførte arbejde".
Fra 1/7-02 skal alle løn- og ansættelsesaftaler være skriftlige - så ingen
kan
længere være i tvivl om, hvad der er aftalt. Senere supplerende aftaler skal
ligeledes være skriftlige tillæg til ansættelsesaftalen.
Når arbejdsgiver hævder, at der er udbetalt for meget, så fremgår det af
timeregnskabet, hvor meget der skal udbetales......... og du fører
timeregnskab
i din lommebog - som du kan sammenholde arbejdsgivers regnskab med.
Er der udbetalt hhv. for meget eller for lidt, kan fejl rettes uden varsel
f.eks.
ved modregning i efterfølgende løntilgodehavende - på samme måde som for
lidt
udbetalt bliver udbetalt sammen med efterfølgede løn.

Måske tænker du på mulighederne for at modregne i feriepengetilgodehavende.
Her gælder andre regler. Se ferieloven her:
http://www.lederne.dk/Publikationer/Ferieloven.html

[citat]
Modregning i feriepenge
Din arbejdsgiver må normalt ikke holde dine feriepenge tilbage, selvom du
skylder ham eller hende penge. Din arbejdsgiver kan således ikke modregne
forfaldne afdrag på personalelånet i feriepengene.

Kun i helt særlige tilfælde kan arbejdsgiveren modregne i dine feriepenge.
Dette vil være tilfældet, hvis du har begået et retsstridigt forhold i
ansættelsesforholdet, som har påført din arbejdsgiveren et økonomisk tab.
Eksempler på retsstridige forhold er: tyveri, overtrædelse af
konkurrenceklausul, ulovlig bortgang for arbejdet.

Hvis din arbejdsgiver hævder, at du har begået et retsstridigt forhold, som
du er uenig med ham i, må han dog kun holde feriepengene tilbage:

a.. hvis det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgørelse, eller

b.. hvis der er anlagt civilt søgsmål eller

c.. hvis der er indledt fagretlig behandling eller

d.. hvis der er foretaget anmeldelse til politiet, eller du er sigtet for
forholdet.

e.. [citat slut]


At der udbetales for meget løn betyder ikke, at "bordet fanger", det er
under alle
omstændigheder ansættelsesaftalens og overenskomstens aftalegrundlag der
skal
følges. Denne indeholder også mulighed for at udbetale á conto - med
efterfølgende
uvarslet modregning - og medarbejderen skal hverken have mere eller mindre -
blot
fordi á contobeløbet var for stort - eller der er sket en fejludbetaling.

Fører du timeregnskab (yderst fornuftigt og anbefalelsesværdigt af mange
andre grunde)
så vil du også kunne kontrollere dine lønspecifikationer, og argumentere for
evt.
fejl og mangler. Er beløbet anseligt - så vil nogle arbejdsgivere være
villige til at
aftale en rate-ordning.

Mari

---

Mari skrev i news:3e0f361c$0$214$edfadb0f@dread14.news.tele.dk

[klip]

> Som udgangspunkt - JA. For hvis du vender det om, så er retsgrundlaget
> det samme - nemlig "hvad skal du havde for det udførte arbejde".

Hvordan er reglerne om tilbagebetaling i almindelighed?

/Peter



--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C skrev i news:9dKP9.17393$Hl6.1968192@news010.worldonline.dk

[klip]

> Hvordan er reglerne om tilbagebetaling i almindelighed?

Reglerne er bl.a. beskrevet i Gomards Obligationsret, del 3. og ikke mindst
i:

http://www.thomson.dk/pls/pdb/katpage.show_title?p_vare_id=17440&p_kampid=14


/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:9dKP9.17393$Hl6.1968192@news010.worldonline.dk...
> Mari skrev i news:3e0f361c$0$214$edfadb0f@dread14.news.tele.dk
>
> [klip]
>
> > Som udgangspunkt - JA. For hvis du vender det om, så er retsgrundlaget
> > det samme - nemlig "hvad skal du havde for det udførte arbejde".
>
> Hvordan er reglerne om tilbagebetaling i almindelighed?

Der skal blot være specificeret grundlag for udbetaling, modregning,
efterbetaling, eller tilbagesøgning (condictio indebiti)
af betaling, som viser at beløbet ikke er skyldigt - og derfor

skal returneres af modtager uden videre.



For at kunne foretage modregning i almindelighed -
forudsættes at modregning sker i konnekse fordringer.
Dvs. i fordringer der rejser sig af samme retsforhold.
Konneksiteten ved modregning i løn skal direkte vedrøre

løn- og ansættelsesforholdet dvs. man kan ikke

modregne hvilket som helst tilgodehavende i lønnen.

Der er således mulighed for at modregne kutymemæssige

á conto udbetalinger, personalekøb, forskud, fejlretning og lign.

- uden forudgående varsel eller særskilte aftaler, idet ydelserne

er fastsat i ansættelsesaftale, lokalaftaler og personalehåndbøger

og vejledninger. Arbejdsgiver udleverer specifikation

sammen med udbetalingen - og lønmodtageren kontrollerer

og gør rettidig? indsigelse, såfremt der er uoverensstemmelser i

opgørelsen. Herefter efterbetales/modregnes ...... hvis der er

sket fejl i beregningerne. Det skal ikke efterprøves ved højere instanser.



Begrænsninger gives af Lønindeholdelsesbekendtgørelsens § 6, som

beskytter "Eksistensbetingende nødvendig indtægt".

Denne regel er formentlig medvirkende til, at modregning i feriepenge

ikke er tilladt, medmindre modregningen skyldes svig og/eller

berigelse fra medarbejderside. (Feriepenge er en rekreativ udbetaling)



Yder arbejdsgiver lån til ansatte, er en sådan fordring ikke pr.

definition at betragte som en konneks fordring med ret til modregning

uden forudgående aftale. Han bør sikre sig en entydig aftale,

som præciserer at der er tale om lån - ikke á conto løn - og

sikre sig, at medarbejderen anerkender modregning i

tilgodehavende løn - og at restbeløbet forfalder ved evt. fratræden.





Mari

---

Mari skrev i news:3e10f339$0$225$edfadb0f@dread14.news.tele.dk

[klip]

> Der skal blot være specificeret grundlag for udbetaling, modregning,
> efterbetaling, eller tilbagesøgning (condictio indebiti)
> af betaling, som viser at beløbet ikke er skyldigt - og derfor
>
> skal returneres af modtager uden videre.

Hvem finder Gomards 3. del frem?


> For at kunne foretage modregning i almindelighed -
> forudsættes at modregning sker i konnekse fordringer.
> Dvs. i fordringer der rejser sig af samme retsforhold.

Modregningsproblemtikken er ikke så interessant, når vi ikke har fået
fastslået, om der kan kræves tilbagebetaling.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:nPeQ9.19371$Hl6.2151323@news010.worldonline.dk...
> Modregningsproblemtikken er ikke så interessant, når vi ikke har fået
> fastslået, om der kan kræves tilbagebetaling.

Den, der har betalt penge, som ikke skyldes, har i almindelighed krav på
tilbagebetaling af det for meget betalte, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder. Særlige omstændigheder kunne f.eks. være forældelse
af tilbagebetalingskrav (alm. forældelsesfrister) eller at modtageren ikke
har
mulighed for at kontrollere beregningsgrundlaget.
En lønmodtager har dette grundlag - eller bør sikre sig at have det.

Bernhard Gomard, Obligationsret, 3. del, 1993,
s. 231-243 (forældelse) og s. 171-175 (tilbagebetaling).

"Den, der har betalt penge, som ikke skyldes, har i almindelighed krav på
tilbagebetaling af det for meget erlagte (condictio indebiti), med mindre
det
under de foreliggende omstændigheder ville være urimeligt eller dog særlig
byrdefuldt at pålægge modtageren at tilbagebetale beløbet. En betaling har
i almindelighed ikke karakter af et løfte eller en ratihabition, men er kun
en
faktisk meddelelse eller handling."

Henry Ussing behandler indgående spørgsmålet i Enkelte kontrakter, 2.
udgave, 1946, kapitel 53:
Ussing finder det på baggrund af en afvejning af hensyn for og imod
vanskeligt
af fastslå, om tilbagesøgning skal være hovedreglen eller undtagelsen i
dansk
ret (l.c. side 433). Han når dog frem til (l.c. side 440), at:

"Man kunde vist uden skade kalde det Hovedreglen, at en person, der har
betalt uden Uagtsomhed, har Tilbagesøgningsret i alle Tilfælde, hvor ingen
særlige Grunde fører til at afskære Retten."


Mari

---

Mari skrev i news:3e11a9e6$0$156$edfadb0f@dread14.news.tele.dk

[klip]

> Bernhard Gomard, Obligationsret, 3. del, 1993,
> s. 231-243 (forældelse) og s. 171-175 (tilbagebetaling).

Tak

> "Den, der har betalt penge, som ikke skyldes, har i almindelighed
> krav på tilbagebetaling af det for meget erlagte (condictio
> indebiti), med mindre det
> under de foreliggende omstændigheder ville være urimeligt eller dog
> særlig byrdefuldt at pålægge modtageren at tilbagebetale beløbet. En
> betaling har i almindelighed ikke karakter af et løfte eller en
> ratihabition, men er kun en
> faktisk meddelelse eller handling."

Spørgsmålene er herefter: foreligger der særlige omstændigheder, fordi der
foreligger et ansættelsesforhold? Hvilke omstændigheder ligger bag
udbetalingen?

Dernæst: Har Gomard ret i, at hovedreglen er som beskrevet? Jeg husker, at
han blev kritiseret i Århus, jf. også dit citat fra Ussing.

> Henry Ussing behandler indgående spørgsmålet i Enkelte kontrakter, 2.
> udgave, 1946, kapitel 53:
> Ussing finder det på baggrund af en afvejning af hensyn for og imod
> vanskeligt
> af fastslå, om tilbagesøgning skal være hovedreglen eller undtagelsen
> i dansk
> ret (l.c. side 433). Han når dog frem til (l.c. side 440), at:
>
> "Man kunde vist uden skade kalde det Hovedreglen, at en person, der
> har betalt uden Uagtsomhed, har Tilbagesøgningsret i alle Tilfælde,
> hvor ingen særlige Grunde fører til at afskære Retten."

Tak for det flotte arbejde! Fremragende. Ussings udtalelse er efter *min*
opfattelse den rigtigste.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:C2iQ9.19712$Hl6.2169504@news010.worldonline.dk...
> Spørgsmålene er herefter: foreligger der særlige omstændigheder, fordi der
> foreligger et ansættelsesforhold? Hvilke omstændigheder ligger bag
> udbetalingen?

Hvis fejl i lønudbetalinger var "særlige omstændigheder" - og - man
ikke havde ret til automatisk at modregne/kræve tilbagebetaling - så ville
nok
samtlige lønningskontorer begå ulovligheder adskillige gange årligt )
Naturligvis er det ikke lovligt - alene fordi det praktiseres.

Nej, de særlige omstændigheder opstår, når den ene part er ene om at kende
beregningsgrundlag for udbetalinger. Dvs. vilkår for udbetaling - og det er
ikke
tilfældet længere med den nyeste lov om ansættelsesaftaler - hvor de
gensidige ydelser netop skal være kendte af begge parter.

Dog, kan det dreje sig om resultatløn (betroede stillinger), hvor kun den
ene part er bekendt med alle faktorer i beregningen - så er vi i nærheden af
de særlige omstændigheder. Hvor der varsles om modregning/tilbagebetaling,
alene for at forklare sammenhængen.

Mari