/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Historien om en klud ---------
Fra : Steen Gruby


Dato : 24-12-02 02:10

Eller hvorledes man tager røven på sig selv når hjernen er på udflugt


Paso'en står i værkstedet, splittet til det store vintereftersyn.
Nye remme, ventilcheck, nye tændrør, finnusning af karburator,
rensning af alle stik, olie og oliefiltre og ellers en ordenlig omgang
med WD40 de steder hvor man normalt ikke kommer med en pudseklud i det
daglige.
El-stik skille ad, rense, checke for fjederspænding, og et ganske
tyndt lag vaseline - Der var nu ikke noget at komme efter.
Alle ventiler - Check, intet at komme efter - alle spillerum ligger på
0,1 nogle +0,01 andre - 0,01 - ikke noget at ændre på.
Lukkeknaster lige i øjet - jeg har ikke rørt ventiljusteringen på de
20.000 Km den nu har fragtet mig rundt - At spagettifolket ikke kan
lave motorer er en sandhed men mange nuancer ,-)
Nye remme - De gamle har 20.000 Km på bagen, så ingen pardon - ud!.
Ud til Dr. Desmo efter justerværktøjet til spænding. De gamle remme
ud, nye ind, pas på timingmærkerne - Alt OK
Samle skidtet igen.
Karburator af - rense, puste, pille og samle igen - hele tiden med en
klud i indsugningen for ikke at tabe noget ned i cylinderne.
Kluden flytter med op i luftfilterkassen for ikke at tabe møtrikkerne
ned i karburatoren.
Rense luftfilter - KN type der blot skal ha' lidt trykluft, lidt
silikone på kanterne og på med filteret igen.
Nye tændrør - Vi prøver lige Bosch i stedet for det der var i før.
På med tanken - alle slanger og stik OK?
Jo, og så i med nøglen og trykke på knappen.
Shit "0" reaktion - Nå OK, karburatoren er nok tom, så den får lov at
løbe lidt med starteren.
Små host fra forreste cyl. - og tavshed.
Lidt mere starter og den kommer meget modvilligt på cyl. 1, - cyl. 2
er tavs.
Ud med tændrørene - de er drivende våde.
Shit - de gamle rør i igen, og nu kommer den på bageste cyl. men der
breder sig en odeor af uforbrændt brændstof i værkstedet.
Sorte skyer samler sig over mit hovede - fanden tage den
Tændrør ud - dyngvåde ???????
Har remmene forskubbet sig - Check - Næ, det er i orden - Hm !!!
Nu er det tid til at tage en pause - ind og se en ligegyldig film i
fjernsynet - fidusbeholderen går i stand by mode.
Jeg var næsten på vej helt i sleep mode, da fidusbeholderen vågnede:
KLUDEN!!!!!!
I kedeldragten igen, ud i værkstedet, af med tanken, af med
luftfilteret, og ganske rigtigt - Der sidder min sikring mod
vildfarende skruer og møtrikker - kluden
Ud med skidtet.
Tørre tændrør, blæse cylindere igennem med trykluft, samle igen, et
enkelt tryk på starteren og en hyggelig lyd breder i værkstedet.
Nu sidder jeg så her og stamper med den ene fod oven på den anden, og
ærger mig over at kunne begå en sådan bommert.
Den fod der stamper har træsko på, og den det går ud over er bar
"#¤%&/().
Jeg stamper nok lidt endnu - Det gør så godt når jeg holder op
I morgen spænder jeg lige hele butikken efter, og så er det kåbens tur
til at få en omgang.
Den historie vil jeg garanteret grine af - om et par dage

Glædelig jul.

Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
oz9zi@(no.spam)gruby.dk
www.gruby.dk

 
 
Hekto (24-12-2002)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 24-12-02 02:29

In article <lp9f0vo5sg8euase8ndiu6tui3pb6j4oac@4ax.com>, Steen Gruby
<oz9zi@(NOSPAM)gruby.dk> says...
> Den historie vil jeg garanteret grine af - om et par dage
>
*ROFL* ... og det værdste er at der ikke er nogen at give en
skideballe!!!
Kender det godt! ... man er død-påpasselig, og så alligevel ... Shit!!!
--
/Hekto

Suzuki LS650 - Kawasaki KR-1 - ?
http://dfm.divvy.dk/hekto
www.hekto.dk/speedfight

.... What about www.mc-portalen.com ?

Claus Rittig (24-12-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rittig


Dato : 24-12-02 09:25

"Steen Gruby" <oz9zi@(NOSPAM)gruby.dk> skrev i en meddelelse
news:lp9f0vo5sg8euase8ndiu6tui3pb6j4oac@4ax.com...
> Eller hvorledes man tager røven på sig selv når hjernen er på udflugt
>

Herlig historie - og ja, den er ret sjov om et par dage Men det tager år
før man ikke får et lille såret stik i hjertet når den bliver fortalt af
andre. (Det ved jeg, for det var mig der glemte et dækjern inde i fordækket
engang jeg skiftede dæk).

Rittig



Allan Jørgensen (24-12-2002)
Kommentar
Fra : Allan Jørgensen


Dato : 24-12-02 11:43

"Steen Gruby" <oz9zi@(NOSPAM)gruby.dk> skrev i en meddelelse news:lp9f0vo5sg8euase8ndiu6tui3pb6j4oac@4ax.com...
> Den historie vil jeg garanteret grine af - om et par dage

ROFL den kan jeg også nikke genkendende til da jeg skulle samle maskinen i foråret og jeg havde stået og synkroniseret karburatorene... af med slangerne, på med tanken,luftfilterboksen.... hmmm bare for en sikkerheds skyld, så ville jeg starte den nu hvis det nu ikke var gjort ordentlig... host host damn den gik ujævnt kunne kun køre med chokeren i bund, kunne ikke tage gassen og gik som om den aldrig havde været startet i 100 år...
der gik 5 min inden jeg fik kigget ned i skålen med skruer....
vacumskruerne. damn dem havde jeg ikke sat på igen efter jeg tog slangerne af
på med dem og den spandt som en mis

Allan(fzr600us)


Mikkel Christensen (24-12-2002)
Kommentar
Fra : Mikkel Christensen


Dato : 24-12-02 12:13

Steen Gruby <oz9zi@(NOSPAM)gruby.dk> writes:

> Den historie vil jeg garanteret grine af - om et par dage
>
> Glædelig jul.

Hohoho. Nu er det ikke så slemt at være på arbejde

Og en glædelig jul til dig og dine.

--
Mikkel
motortosse.dk - Save the Whales -- Harpoon a Honda.

Bjørn S (24-12-2002)
Kommentar
Fra : Bjørn S


Dato : 24-12-02 12:17


"Steen Gruby" <oz9zi@(NOSPAM)gruby.dk> skrev > Den historie vil jeg
garanteret grine af - om et par dage
>
> Glædelig jul.
>

Ja, man har kludret lidt i det kan man sige

Glædelig jul.

/Bjørn



RasmusZX9R (24-12-2002)
Kommentar
Fra : RasmusZX9R


Dato : 24-12-02 19:46

> Den historie vil jeg garanteret grine af - om et par dage
>
> Glædelig jul.

Jo tak i lige måde.
Godt det skete så man kan grine af det!!
Inden for min branche(flytekniker), har der desværre været nogle ret så
kedelige eksempler, på noget lignende.../-:
Godt man ikke har prøvet det..((-:
Ellers må i have en videre god jul.
Jeg vil gå ud og tage i mod aftenens sidste flyver, så jeg forhåbentlig
kan komme hjem inden 23 og få kigget på et par gaver.
Mvh
Rasmus ZX9R-C og ZX6R-G (til salg) som slet ikke er misundelig på alle
jer derhjemme.....

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408636
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste