---

Hejsa.
Nu har jeg to gange på to dage været ude for nøjagtig den samme situation,
og nu er jeg altså blevet nysgerrig
Første gang gik det godt, kunden ventede villigt, men anden gang gik det
knapt så godt. Desværre havde jeg ikke tid til at blive stående og høre
udfaldet....

1. gang:
I Kvickly, der var tilbud på de billige øl, kunden havde taget en kasse Hof.
Kunden viser ekspedienten en af øllene i kassen på vognen, og ekspedienten
slog dem ind som de billige. Kunden betaler og står og pakker sine varer
ned, da ekspedienten opdager, at det er Hof han har taget, og ikke de
billige. Hun stopper kunden, som faktisk intet har gjort galt, og siger at
hun har lavet en fejl. Kunden venter tålmodigt, og betaler differencen
imellem de to kasser øl.
Det gik altså godt.

2. gang:

I dag stod jeg i kø hos et varehus. Kunden foran mig skulle have en ting til
169 kr. og ekspedienten scanner varen ind, slår kassen ud og begynder at
pakke varen ind. Imens kommer en anden ekspedient og hjælper mig ved selv
samme kasse. Jeg skulle af med 139 kr. som ekspedienten slår ind og jeg
betaler. Imens jeg får pakket varen ind, skal kunden fra før så betale med
dankort og på beløbet. Ekspedienten slår det tal der stod på kassen, dvs.
mine 139 kr, på dankortautomaten. Kunden trykker ok, og varen er solgt. Da
kunden er ved at gå opdagen ekspedienten fejlen, men kunden brokker sig og
siger at hun har solgt varen, så hun kan ikke bare lave det om. Hun skulle
være mere vågen i stedet for...
Og så var det her jeg gik....

Hvem har ret? Kan ekspedienten nå at lave om på handlen eller er kunden i
sin fulde ret til at gå med en vare til en billigere pris?

Nette

---

"Nette" <nettesnetpost@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3e0369cb$0$24717$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hejsa.
> Nu har jeg to gange på to dage været ude for nøjagtig den samme situation,
> og nu er jeg altså blevet nysgerrig
> Første gang gik det godt, kunden ventede villigt, men anden gang gik det
> knapt så godt. Desværre havde jeg ikke tid til at blive stående og høre
> udfaldet....
>
> 1. gang:
> I Kvickly, der var tilbud på de billige øl, kunden havde taget en kasse Hof.
> Kunden viser ekspedienten en af øllene i kassen på vognen, og ekspedienten
> slog dem ind som de billige. Kunden betaler og står og pakker sine varer
> ned, da ekspedienten opdager, at det er Hof han har taget, og ikke de
> billige. Hun stopper kunden, som faktisk intet har gjort galt, og siger at
> hun har lavet en fejl. Kunden venter tålmodigt, og betaler differencen
> imellem de to kasser øl.
> Det gik altså godt.
>
> 2. gang:
>
> I dag stod jeg i kø hos et varehus. Kunden foran mig skulle have en ting til
> 169 kr. og ekspedienten scanner varen ind, slår kassen ud og begynder at
> pakke varen ind. Imens kommer en anden ekspedient og hjælper mig ved selv
> samme kasse. Jeg skulle af med 139 kr. som ekspedienten slår ind og jeg
> betaler. Imens jeg får pakket varen ind, skal kunden fra før så betale med
> dankort og på beløbet. Ekspedienten slår det tal der stod på kassen, dvs.
> mine 139 kr, på dankortautomaten. Kunden trykker ok, og varen er solgt. Da
> kunden er ved at gå opdagen ekspedienten fejlen, men kunden brokker sig og
> siger at hun har solgt varen, så hun kan ikke bare lave det om. Hun skulle
> være mere vågen i stedet for...
> Og så var det her jeg gik....
>
> Hvem har ret? Kan ekspedienten nå at lave om på handlen eller er kunden i
> sin fulde ret til at gå med en vare til en billigere pris?
>

For sølle 30 kr tror jeg ikke nogen forretningsindehaver vil gøre mere i sagen. Jeg fandt
også engang et prisskilt der
stod på gulvet skulle med ud i baglokalet med en lavere pris end varen, jeg tog
prisskiltet med til kassen og fik varen til prisskiltets pris og sparede en 24 kr.

---

In article <atvtis$j3f$1@sunsite.dk>, felix wrote:

[klip]

> For sølle 30 kr tror jeg ikke nogen forretningsindehaver vil gøre mere i sagen. Jeg fandt
> også engang et prisskilt der
> stod på gulvet skulle med ud i baglokalet med en lavere pris end varen, jeg tog
> prisskiltet med til kassen og fik varen til prisskiltets pris og sparede en 24 kr.

Er det ikke tyveri ?




JonB

--

Jeg har nogle meninger, blandt andet: "post i den rigtige gruppe",
"klip unødig text væk", "svar nedenunder", "skriv korrekt subject"
"ingen krydspost". Se http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

---

Jon Bendtsen skrev:

> Er det ikke tyveri ?

Nej, det er bedrageri.

--
Reino

---

In article <fNMM9.6114$0m1.11780@news.get2net.dk>, Reino Andersen wrote:
> Jon Bendtsen skrev:
>
>> Er det ikke tyveri ?
>
> Nej, det er bedrageri.

Næh, så længe prisskiltet står ved varen, aå er det lige meget om
butikken havde tænkt sig at flytte det. Så er der gjort tilbud!
Og det hænger butikken på.

--
To get blacklisted please mail to listme@listme.dsbl.org
Writing to the above address will blacklist your mailserver.
Hvis du skriver til ovenstående e-mail bliver din mailserver blacklistet.

---

Povl H. Pedersen skrev:

> Næh, så længe prisskiltet står ved varen, aå er det lige meget om
> butikken havde tænkt sig at flytte det. Så er der gjort tilbud!
> Og det hænger butikken på.

Tja, det kommer an på, hvordan man læser Felix' indlæg - jeg må indrømme, at
jeg var lidt i tvivl om, hvad han mente.

Jeg gik ud fra, at skiltet ikke angik den vare han skulle købe, og at han
bevidst prøvede at snyde kassedamen.

Men ellers har du ret.

--
Reino

---

"Povl H. Pedersen" wrote in message
news:slrnb087n6.ir.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
> Næh, så længe prisskiltet står ved varen, aå er det lige meget om
> butikken havde tænkt sig at flytte det. Så er der gjort tilbud!
> Og det hænger butikken på.

Vil du dermed sige, at et varehus der laver en skrivefejl på et skilt hænger
på den? Har de ikke ret til at sige, at det er en fejl?
Det virker da lidt underligt, hvis man sammenligner det med at man får en
pakke ind af døren med posten, som man ikke skulle have. For et par dage
siden var det oppe herinde og jeg mener at have læst, at man skal levere
tingen tilbage, så længe man kan se, at der er tale om en regulær
fejltagelse. Hvorfor gælder det samme ikke i forretningen, hvor kunden
udemærket godt kan se at det er en fejl, at det skilt står der?

Nette, - som enten intet fatter eller som synes vores lovgivning er meget
dobbelt

---

Nette skriblede:
> "Povl H. Pedersen" wrote in message
> news:slrnb087n6.ir.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
>> Næh, så længe prisskiltet står ved varen, aå er det lige meget om
>> butikken havde tænkt sig at flytte det. Så er der gjort tilbud!
>> Og det hænger butikken på.
>
> Vil du dermed sige, at et varehus der laver en skrivefejl på et skilt
> hænger på den? Har de ikke ret til at sige, at det er en fejl?

Jo, det kommer an på om man kunne forvente at prisen var rigtig. Hvis der
er tale om en åbenlys fejl - så er det ikke bindende. Forbrugeren må i
hvert fald ikke være i ond tro (dvs. antage at der er tale om en fejl og så
prøve at få gevinst af det).

David

---

In article <3e045646$0$47056$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>, David T. Metz wrote:
> Nette skriblede:
>> "Povl H. Pedersen" wrote in message
>> news:slrnb087n6.ir.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
>>> Næh, så længe prisskiltet står ved varen, aå er det lige meget om
>>> butikken havde tænkt sig at flytte det. Så er der gjort tilbud!
>>> Og det hænger butikken på.
>>
>> Vil du dermed sige, at et varehus der laver en skrivefejl på et skilt
>> hænger på den? Har de ikke ret til at sige, at det er en fejl?
>
> Jo, det kommer an på om man kunne forvente at prisen var rigtig. Hvis der
> er tale om en åbenlys fejl - så er det ikke bindende. Forbrugeren må i
> hvert fald ikke være i ond tro (dvs. antage at der er tale om en fejl og så
> prøve at få gevinst af det).

Enig. Men halv pris er f.eks. ikke noget man ikke kan forvente
på slagtilbud. Men en 1000 kr vare til 100 kr vil nok ikke
være realistisk, medmindre der kun er 1 vare af denne type.
(Altså slagtilbud).

--
To get blacklisted please mail to listme@listme.dsbl.org
Writing to the above address will blacklist your mailserver.
Hvis du skriver til ovenstående e-mail bliver din mailserver blacklistet.

---

"David T. Metz" wrote in message
news:3e045646$0$47056$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jo, det kommer an på om man kunne forvente at prisen var rigtig. Hvis der
> er tale om en åbenlys fejl - så er det ikke bindende.

Nåå, ok, så er det jo det samme...

Nette

---

>
> Næh, så længe prisskiltet står ved varen, aå er det lige meget om
> butikken havde tænkt sig at flytte det. Så er der gjort tilbud!
> Og det hænger butikken på.
>

Ikke hvis kunden handler svigagtigt.
jvf. Fona's fotograferingsdom U1985.877.H, hvor kunden fotograferer et
tv apparat hvor der er et usandsynligt godt tilbud idet prisskiltet var
placeret forkert og kunne opfattes forkert.
Tilbuddet var bindende hvis kunden ikke havde kunnet gennemskue det gode
tilbud og for at fastholde butikken, havde affotograferet det.

mvh
Kim

---

Kim Jespersen skrev:

>Ikke hvis kunden handler svigagtigt.

>jvf. Fona's fotograferingsdom

Det var aldeles ikke svigagtigt. Kunden troede at han havde ret
til at købe varen billigt, og det at han tog et foto, viser blot
at han var i god tro hvad *det* angår.

>Tilbuddet var bindende hvis kunden ikke havde kunnet gennemskue det gode
>tilbud og for at fastholde butikken, havde affotograferet det.

Jeg tvivler på at tilbuddet var bindende overhovedet. Men fotoet
beviste med al tydelighed at kunden ikke var i god tro hvad
prisen angik. Det betyder ikke nødvendigvis at sagen var faldet
anderledes ud uden dette bevis.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Det var aldeles ikke svigagtigt. Kunden troede at han havde ret
> til at købe varen billigt, og det at han tog et foto, viser blot
> at han var i god tro hvad *det* angår.
>

Hvis du, for at fastholde en butik til et tilbud, tager et billede, så
vil du påstå at det sker i god tro??
Nu skal alle mennesker ikke være enige, men det er helt klart en
handling, hvor kunden kan se at prisen er usandsynlig og ulogisk for den
pågældende vare, hvorfor det må opfattes som en ond tro handling, da han
var bange for at skiltet skulle blive skiftet ud i mellemtiden.


> Jeg tvivler på at tilbuddet var bindende overhovedet. Men fotoet
> beviste med al tydelighed at kunden ikke var i god tro hvad
> prisen angik. Det betyder ikke nødvendigvis at sagen var faldet
> anderledes ud uden dette bevis.
>

UfR 1991 :
»Skiltet på de tre fjernsyn må under de foreliggende omstændigheder
forstås som et tilbud om at sælge hvert af dem for 1.695,- kr. kontant«.

Af Højesterets dom fremgår indirekte, at samtlige dommere, jf.
kommentaren, er af den opfattelse, at udgangspunktet må være, at urigtig
prisskiltning i sig selv er et bindende tilbud. Et flertal fandt
imidlertid, at køberen var i ond tro, og at han derfor ikke kunne støtte
ret på prisskiltningen.

Omvendt er dommen blevet prøvet på andre medier, Internettet i dette
tilfælde og der støtter afgørelsen hvad du skriver, så :

En butiksudstilling er bindende tilbud
En Internetside er ikke bindende tilbud = opfordring til at gøre tilbud

Jeg har kun dommen og dermed retspraksis at læne mig op af.

mvh
Kim

--
Forslag til SU reklame :
Du lærer mens du lever, men lever ikke nødvendigvis mens du lærer.

Ugens citat :
- Skader det evigheden at slå tiden ihjel? -

---

On Sun, 22 Dec 2002 01:59:44 +0100, Kim Jespersen <kim.jespersen@privat.dk> wrote:

> > Det var aldeles ikke svigagtigt. Kunden troede at han havde ret
> > til at købe varen billigt, og det at han tog et foto, viser blot
> > at han var i god tro hvad *det* angår.
> >
>
>Hvis du, for at fastholde en butik til et tilbud, tager et billede, så
>vil du påstå at det sker i god tro??
>Nu skal alle mennesker ikke være enige, men det er helt klart en
>handling, hvor kunden kan se at prisen er usandsynlig og ulogisk for den
>pågældende vare, hvorfor det må opfattes som en ond tro handling, da han
> var bange for at skiltet skulle blive skiftet ud i mellemtiden.

Dette kan da også sagtens ske i det tilfælde at prisen er for lav. men dog ikke lav nok til at tale
om decideret ond tro. Kunne jeg se en varer i fx fona der var måske sat ned til 2200 hvor at det
billigste sted man kunne købe det at der kostede den måske 23-2400 kr så ville jeg da også have
taget et billede som bevis.

>
>
> > Jeg tvivler på at tilbuddet var bindende overhovedet. Men fotoet
> > beviste med al tydelighed at kunden ikke var i god tro hvad
> > prisen angik. Det betyder ikke nødvendigvis at sagen var faldet
> > anderledes ud uden dette bevis.
> >
>
>UfR 1991 :
>»Skiltet på de tre fjernsyn må under de foreliggende omstændigheder
>forstås som et tilbud om at sælge hvert af dem for 1.695,- kr. kontant«.
>
>Af Højesterets dom fremgår indirekte, at samtlige dommere, jf.
>kommentaren, er af den opfattelse, at udgangspunktet må være, at urigtig
>prisskiltning i sig selv er et bindende tilbud. Et flertal fandt
>imidlertid, at køberen var i ond tro, og at han derfor ikke kunne støtte
>ret på prisskiltningen.
>
>Omvendt er dommen blevet prøvet på andre medier, Internettet i dette
>tilfælde og der støtter afgørelsen hvad du skriver, så :
>
>En butiksudstilling er bindende tilbud
>En Internetside er ikke bindende tilbud = opfordring til at gøre tilbud
>
>Jeg har kun dommen og dermed retspraksis at læne mig op af.
>
>mvh
>Kim

--
Mvh
Flemming Jacobsen
Der har overvejet at tage en tur til USA.
For derefter at tage en tur tværs over.

---

"Thunderbird @ 7100 " <dsl79930[Spam Nej TAk]@vip.cybercity.dk> skrev
Sun, 22 Dec 2002 02:33:05 +0100


>Dette kan da også sagtens ske i det tilfælde at prisen er for lav. men dog ikke lav nok til at tale
>om decideret ond tro. Kunne jeg se en varer i fx fona der var måske sat ned til 2200 hvor at det
>billigste sted man kunne købe det at der kostede den måske 23-2400 kr så ville jeg da også have
>taget et billede som bevis.
>
Som bevis for hvad.??

Hvis du er i god tro, så har du jo ingen grund til at tro at skiltet vil
blive ændret - og så har du heller ikke brug for noget bevis.

Den eneste grund til at tage et billede er hvis du tror at skiltet er
forkert og vil blive ændret så snart folkene i butikken opdager det.
Men så kan du ikke bruge billedet til noget - for det beviser jo i sig
selv at du har været i ond tro.



--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

On Sun, 22 Dec 2002 02:50:12 +0100, Arne Feldborg <feldborg@haunstrup.dk> wrote:

>"Thunderbird @ 7100 " <dsl79930[Spam Nej TAk]@vip.cybercity.dk> skrev
>Sun, 22 Dec 2002 02:33:05 +0100
>
>
>>Dette kan da også sagtens ske i det tilfælde at prisen er for lav. men dog ikke lav nok til at tale
>>om decideret ond tro. Kunne jeg se en varer i fx fona der var måske sat ned til 2200 hvor at det
>>billigste sted man kunne købe det at der kostede den måske 23-2400 kr så ville jeg da også have
>>taget et billede som bevis.
>>
>Som bevis for hvad.??
>
>Hvis du er i god tro, så har du jo ingen grund til at tro at skiltet vil
>blive ændret - og så har du heller ikke brug for noget bevis.
>
>Den eneste grund til at tage et billede er hvis du tror at skiltet er
>forkert og vil blive ændret så snart folkene i butikken opdager det.
>Men så kan du ikke bruge billedet til noget - for det beviser jo i sig
>selv at du har været i ond tro.

Bemærk at i mit eksempel er der jo en pris forskel på ca 200 kr imellem laveste markedspris og så
tilbudet. Det ville jeg da undrer mig over. Ville jeg så have varen så skaffede jeg mig da de
fornødne beviser for at jeg havde haft ret. jeg kan jo være ude for at der kommer en kunde ind og
spørger om prisen er korrekt og så bliver skiltet ændret .
--
Mvh
Flemming Jacobsen
Der har overvejet at tage en tur til USA.
For derefter at tage en tur tværs over.

---

"Thunderbird @ 7100 " <dsl79930[Spam Nej TAk]@vip.cybercity.dk>
skrev:

>Bemærk at i mit eksempel er der jo en pris forskel på ca 200 kr imellem laveste markedspris og så
>tilbudet. Det ville jeg da undrer mig over. Ville jeg så have varen så skaffede jeg mig da de
>fornødne beviser for at jeg havde haft ret.

Har du nogensinde fotograferet et butiksskilt for at kunne bevise
hvad prisen var?

Hvis ikke - som jeg er overbevist om - så passer dit udsagn ikke.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Sun, 22 Dec 2002 08:50:59 +0100, Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote:

>"Thunderbird @ 7100 " <dsl79930[Spam Nej TAk]@vip.cybercity.dk>
>skrev:
>
>>Bemærk at i mit eksempel er der jo en pris forskel på ca 200 kr imellem laveste markedspris og så
>>tilbudet. Det ville jeg da undrer mig over. Ville jeg så have varen så skaffede jeg mig da de
>>fornødne beviser for at jeg havde haft ret.
>
>Har du nogensinde fotograferet et butiksskilt for at kunne bevise
>hvad prisen var?
>
>Hvis ikke - som jeg er overbevist om - så passer dit udsagn ikke.

Nu har jeg heller ikke lige just været ude for en sådanne situation som jeg nævner foroven.
--
Mvh
Flemming Jacobsen
Der har overvejet at tage en tur til USA.
For derefter at tage en tur tværs over.

---

>
> Dette kan da også sagtens ske i det tilfælde at prisen er for lav. men dog ikke lav nok til at tale
> om decideret ond tro. Kunne jeg se en varer i fx fona der var måske sat ned til 2200 hvor at det
> billigste sted man kunne købe det at der kostede den måske 23-2400 kr så ville jeg da også have
> taget et billede som bevis.
>

Fonadommen var at prisen var sat fra 5400,- til 1695,-
og skal vi nu til at diskutere den ud fra den oprindelige tråd???

mvh
Kim




--
Forslag til SU reklame :
Du lærer mens du lever, men lever ikke nødvendigvis mens du lærer.

Ugens citat :
- Skader det evigheden at slå tiden ihjel? -

---

Kim Jespersen skrev:

>Hvis du, for at fastholde en butik til et tilbud, tager et billede, så
>vil du påstå at det sker i god tro??

Du bliver evt. nødt til at læse mit tidligere svar igen. Jeg
skrev ikke det du tror.

Der er to forhold der er aktuelle. Kunden var i god tro i det ene
og i ond tro i det andet. Vi er enige om at kunden var i ond tro
hvad prisen angik.

Men han var i god tro med hensyn til at han ville kunne få
apparatet til den lave pris. Og derfor er det *helt* forkert at
kalde hans handling "svigagtig". Han tog fotografiet for at sikre
sig at han kunne få sin ret - sådan som han opfattede den. Det er
ikke svig.

>»Skiltet på de tre fjernsyn må under de foreliggende omstændigheder
>forstås som et tilbud om at sælge hvert af dem for 1.695,- kr. kontant«.

Okay. Det er klare ord.

>Omvendt er dommen blevet prøvet på andre medier, Internettet i dette
>tilfælde og der støtter afgørelsen hvad du skriver, så :

>En butiksudstilling er bindende tilbud
>En Internetside er ikke bindende tilbud = opfordring til at gøre tilbud

Enig - med den tilføjelse at en netside med indkøbsmulighed er at
betragte som en butik med bindende tilbud. Men en ren opslags-
eller reklameside binder ikke indehaveren.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Du bliver evt. nødt til at læse mit tidligere svar igen. Jeg
> skrev ikke det du tror.
>
> Der er to forhold der er aktuelle. Kunden var i god tro i det ene
> og i ond tro i det andet. Vi er enige om at kunden var i ond tro
> hvad prisen angik.
>
> Men han var i god tro med hensyn til at han ville kunne få
> apparatet til den lave pris. Og derfor er det *helt* forkert at
> kalde hans handling "svigagtig". Han tog fotografiet for at sikre
> sig at han kunne få sin ret - sådan som han opfattede den. Det er
> ikke svig.

Ok det var også forkert at skrive svigagtigt, det skulle have været ond
tro, men det ændrer for sin vis ikke på det oprindelige jeg svarede på
og så blev vi enige og jeg læser den lige igen

mvh
Kim

--
Forslag til SU reklame :
Du lærer mens du lever, men lever ikke nødvendigvis mens du lærer.

Ugens citat :
- Skader det evigheden at slå tiden ihjel? -

---

Kim Jespersen <kim.jespersen@privat.dk> wrote:

> > Det var aldeles ikke svigagtigt. Kunden troede at han havde ret

[...]

>Hvis du, for at fastholde en butik til et tilbud, tager et billede, så
>vil du påstå at det sker i god tro??

Mener du da, at "svigagtig" er modsaetningen til "god tro"?

Kan man ikke sagtens vaere i ond tro mht. et tilbud uden at have
handlet svigagtigt?


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

In article <3e0369cb$0$24717$ba624c82@nntp02.dk.telia.net>, Nette wrote:
> 2. gang:
>
> I dag stod jeg i kø hos et varehus. Kunden foran mig skulle have en ting til
> 169 kr. og ekspedienten scanner varen ind, slår kassen ud og begynder at
> pakke varen ind. Imens kommer en anden ekspedient og hjælper mig ved selv
> samme kasse. Jeg skulle af med 139 kr. som ekspedienten slår ind og jeg
> betaler. Imens jeg får pakket varen ind, skal kunden fra før så betale med
> dankort og på beløbet. Ekspedienten slår det tal der stod på kassen, dvs.
> mine 139 kr, på dankortautomaten. Kunden trykker ok, og varen er solgt. Da
> kunden er ved at gå opdagen ekspedienten fejlen, men kunden brokker sig og
> siger at hun har solgt varen, så hun kan ikke bare lave det om. Hun skulle
> være mere vågen i stedet for...
> Og så var det her jeg gik....
>
> Hvem har ret? Kan ekspedienten nå at lave om på handlen eller er kunden i
> sin fulde ret til at gå med en vare til en billigere pris?

Kunden har en bon på 169,- kr og ingen af parterne er i tvivl om
at det er hvad der skal betales.

Dankorttransaktionen er en betaling, og de 139 dækker kun en
del af fordringen. Hvis kunden havde lagt 200 kr, så havde kunden
også forventet byttepenge, da de jo er enige om at prisen er 169.

Så kunden må supplere med flere kontanter, eller alternativ køre
plastic igennem en gang mere.

--
To get blacklisted please mail to listme@listme.dsbl.org
Writing to the above address will blacklist your mailserver.
Hvis du skriver til ovenstående e-mail bliver din mailserver blacklistet.

---

>
>Hvem har ret? Kan ekspedienten nå at lave om på handlen eller er kunden i
>sin fulde ret til at gå med en vare til en billigere pris?

I værste fald står der en butiksdetektiv i udgangen, som beder om at
se bon på den købte vare!

Henning
hsb(at)image.dk

---

Henning skrev Fredag den 20. december 2002 21:33 i
dk.videnskab.jura:


>>Hvem har ret? Kan ekspedienten nå at lave om på handlen eller er
>>kunden i sin fulde ret til at gå med en vare til en billigere
>>pris?
> I værste fald står der en butiksdetektiv i udgangen, som beder om
> at se bon på den købte vare!

Indtil kunden nægter at betale det kunden skal, har denne ikke gjort
noget galt. Omvendt så har forretningen været hurtig nok til at
opdage fejlen, og få den rettet, så kunden skal betale.

For nogle år siden havde jeg en "reserver-bankkonto-med-kassekredit"
den var ved en fejl blevet overtrukket med ~500 kroner, da jeg
lukkede den, fik jeg ved en fejl udbetalt den negative saldo, der
gik 4 måneder før banken opdagede fejlen, og krævede pengene, og
yderliger 5 måneder (hvor vi havde skrevet fram og tilbage nogle
gange, hvor jeg havde regeret iløbet af få dage, og banken fra 14
dage til flere måneder)
Det endte i pengeinitutternes klagenævn, hvor bankens juridiske
afdeling gav mig medhold i at banken havde været for længe om at
opdage deres fejl, og afskrev tabet + tilløbene renter.

Så et sted mellem få minutter og 4 måneder må man være om at opdage
sin fejl, og med loven i hånden kan kræve yderliger
betaling/tilbage betaling.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

---

"Ivar Madsen" <news-23-08-02@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:2218881.SU9XueK2qH@news.milli.dk...

klip--->

> Så et sted mellem få minutter og 4 måneder må man være om at opdage
> sin fejl, og med loven i hånden kan kræve yderliger
> betaling/tilbage betaling.
>
> --
> Med venlig hilsen
>
> Ivar Madsen

Den er meget længere end 4 måneder.

Da min kone og jeg var kærster for "mange år" siden, købte hun en andels
lejelighed til en bolig rente. Nogle år senere blev det lån forhøjet, da hun
skulle have nyt køkken.
Hun skrev under på de nye dokumenter og efter ca. 1 ½ år opdaget jeg, at
lånet ikke var et bolig lån men et forbrugs lån. Vi klagede til banken som
straks lavede lånet om til bolig lån igen, men ville ikke betale de penge
tilbage vi havde betalt for meget. Vi klagede til pengeinitutternes
klagenævn og fik medhold, efter en del skriven frem og tilbage. Selv om hun
havde skrevet under, var hendes underskrift ikke "gyldig" fordi det kun
skulle have været en forhøjelse af lånet.

Det var bare det jeg ville skrive.

VH, Regards
BB
Copenhagen


*Remove NOSPAM in my mail address for personal mail.*
Norton AntiVirus is sending my email.

---

"Nette" wrote in message
news:3e0369cb$0$24717$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hvem har ret? Kan ekspedienten nå at lave om på handlen eller er kunden i
> sin fulde ret til at gå med en vare til en billigere pris?

"felix" wrote in message news:atvtis$j3f$1@sunsite.dk...
> For sølle 30 kr tror jeg ikke nogen forretningsindehaver vil gøre mere i
sagen.

Næ, det var nu også mere princippet, jeg var interesseret i

"Povl H. Pedersen" wrote in message
news:slrnb06var.dh.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local...
> Så kunden må supplere med flere kontanter, eller alternativ køre
> plastic igennem en gang mere.

Ok, det var bare det jeg ville vide.

Henning" wrote in message
news:jiv60vok6eqr2v734dlanqa5gcl4kgbma8@4ax.com...
> I værste fald står der en butiksdetektiv i udgangen, som beder om at
> se bon på den købte vare!

Ja ok, men..det var jo ikke sikkert


Tak for svarene. Troede bare at kunden måske fik ret, fordi handlen VAR
foregået. Nu har der været så meget snak om auktioner herinde, og jeg tænkte
derfor at det samme måske gældte i dette tilfælde...

Nette

---

Nette skriblede:

> Tak for svarene. Troede bare at kunden måske fik ret, fordi handlen
> VAR foregået. Nu har der været så meget snak om auktioner herinde, og
> jeg tænkte derfor at det samme måske gældte i dette tilfælde...

Pointen her er jo netop at handlen er foretaget, men kunden har ikke betalt
(fyldestgørende).

David

---

"David T. Metz" wrote in message
news:3e045707$0$47061$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Pointen her er jo netop at handlen er foretaget, men kunden har ikke
betalt
> (fyldestgørende).

Nææ, og dog, kunden har betalt det, som ekspedienten forlangte...Og det var
derfor jeg blev i tvivl

Nette

---

Nette skrev:

>Nææ, og dog, kunden har betalt det, som ekspedienten forlangte...Og det var
>derfor jeg blev i tvivl

Hvis jeg har erlagt udbetalingen for en bil, har jeg også betalt
hvad der blev forlangt - men ikke hvad der blev aftalt som den
samlede pris.

Kunden har ganske enkelt (aftale)pligt til at betale for varerne.
Hvis han ikke opfylder den pligt, falder aftalen til jorden, og
han får ikke ejendomsret til varerne.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote:

>Hvis han ikke opfylder den pligt, falder aftalen til jorden, og
>han får ikke ejendomsret til varerne.

?

Det lyder i mine oerer som et ejendomsforbehold.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

Allan Olesen <aolesen@post3.tele.dk> skrev :

>Det lyder i mine oerer som et ejendomsforbehold.

Er det så sjældent man skal betale for sine varer, for at have
ejendoms-retten til dem `?


--

jan@stevns.net - www.stevns.net

Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.dkfritidbil.dk

---

jan@stevns.net wrote:

>Er det så sjældent man skal betale for sine varer, for at have
>ejendoms-retten til dem `?

Det er i hvert fald i visse sammenhaenge normalt, at et
ejendomsforbehold skal aftales, foer det er gaeldende.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

On 22/12/02 17:55, in article
3e05ee88$0$47426$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk, "Allan Olesen"
<aolesen@post3.tele.dk> wrote:

> Det er i hvert fald i visse sammenhaenge normalt, at et
> ejendomsforbehold skal aftales, foer det er gaeldende.

Det er i kreditkøb. Her er tale om kontantkøb. Man kan sige, at der
stiltiende er taget et kontantforbehold (der minder lidt om et
ejendomsforbehold).

/kristian

---

Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk>
wrote:

>Det er i kreditkøb.

Aha. Det giver vel mening.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

---

Allan Olesen skrev Søndag den 22. december 2002 10:28 i
dk.videnskab.jura:

>>Hvis han ikke opfylder den pligt, falder aftalen til jorden, og
>>han får ikke ejendomsret til varerne.
> Det lyder i mine oerer som et ejendomsforbehold.

Du har da ikke ejendomsretten til vare du køber i suppermarkedet før
du har betalt for dem.

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

---

>>>>> "Nette" == Nette <nettesnetpost@hotmail.com> writes:


Nette> I dag stod jeg i kø hos et varehus. Kunden foran mig skulle have en ting til
Nette> 169 kr. og ekspedienten scanner varen ind, slår kassen ud og begynder at
Nette> pakke varen ind. Imens kommer en anden ekspedient og hjælper mig ved selv
Nette> samme kasse. Jeg skulle af med 139 kr. som ekspedienten slår ind og jeg
Nette> betaler. Imens jeg får pakket varen ind, skal kunden fra før så betale med
Nette> dankort og på beløbet. Ekspedienten slår det tal der stod på kassen, dvs.
Nette> mine 139 kr, på dankortautomaten. Kunden trykker ok, og varen er solgt. Da
Nette> kunden er ved at gå opdagen ekspedienten fejlen, men kunden brokker sig og
Nette> siger at hun har solgt varen, så hun kan ikke bare lave det om. Hun skulle
Nette> være mere vågen i stedet for...
Nette> Og så var det her jeg gik....


Manden har jo betalt dine varer.
Nette> Hvem har ret? Kan ekspedienten nå at lave om på handlen eller er kunden i
Nette> sin fulde ret til at gå med en vare til en billigere pris?

Det interessante er da om du kunne sige tak til manden for at betale dine
varer og gå din vej uden at betale. Men kunne han vel kræve at få dine varer?

Jeg var en travlt lørdag i en forretning med skibsudstyr. Der var kø til
dankortterminalen. En mand havde købt et par småting til et par hundrede
kroner. Han kørte sit kort gennem maskinen, tastede pinkoden, or trykkede OK
til 3500 kr for en anden kundes autopilot. Inden han opdagede det, var den
anden kunde og autopiloten borte. Den anden kunde havde tilsyneladende betalt
for den første kundes småting.

Forretningens holdning var, at det ikke kom dem ved at kunderne betalte for
hinandens varer og at det var derfor man skal trykke "OK" for at godkende købet.



--
Niels Elgaard Larsen
Department of Computer Science, University of Copenhagen, Denmark
email: elgaard@diku.dk <URL:http://www.agol.dk/elgaard>