|
| Donor Fra : Per Møller |
Dato : 19-12-02 01:48 |
|
Hej NG
Jeg har et sprøgsmål, som jeg ikke selv helt har taget en endelig afgørelse
om.
Hvordan skal man som kristen forholde sig til det at være donor samt
hjernedødskriteriet?
Der er flere indfaldsvinkler til emnet, som kan tale for eller imod.
Nogle gange stiller kristne sig imod fremskridt, andre gange flyder kristne
med tidsånden og tillader mere og mere.
Hilsen
Per Møller
| |
Lyrik (19-12-2002)
| Kommentar Fra : Lyrik |
Dato : 19-12-02 03:57 |
|
"Per Møller" <motoguzzi@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:atr1mg$cn3$1@news.cybercity.dk...
> Hej NG
>
> Jeg har et sprøgsmål, som jeg ikke selv helt har taget en endelig
afgørelse
> om.
>
> Hvordan skal man som kristen forholde sig til det at være donor samt
> hjernedødskriteriet?
>
> Der er flere indfaldsvinkler til emnet, som kan tale for eller imod.
>
> Nogle gange stiller kristne sig imod fremskridt, andre gange flyder
kristne
> med tidsånden og tillader mere og mere.
++++++++++++++++++++++++++++++++++
Paulus siger et sted om en menighed at de endog ville have revet deres øjne
ud og givet ham dem.
I går så jeg at nogle mennesker havde givet deres lever i transplantation
til et kært menneske, i levende live!!
De gav deres halve lever væk og risikerede generelt set gerne helt op til
31%'s chance for at miste livet selv!
<Større kærlighed har ingen, end den at sætte livet til for sine
venner>Jesus.
Dér sad de sammen med dem de havde reddet. En datter havde reddet sin far
fra at dø af leverkræft.
At være kristen, er at give sig selv og sit liv for sine venner. At være
kristen er, at være donor!
Hilsen
Jens
| |
HrSvendsen (19-12-2002)
| Kommentar Fra : HrSvendsen |
Dato : 19-12-02 05:12 |
|
Lyrik wrote:
> "Per Møller" <motoguzzi@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:atr1mg$cn3$1@news.cybercity.dk...
>> Hej NG
>>
>> Jeg har et sprøgsmål, som jeg ikke selv helt har taget en
>> endelig afgørelse om.
>>
>> Hvordan skal man som kristen forholde sig til det at være
>> donor samt hjernedødskriteriet?
>>
>> Der er flere indfaldsvinkler til emnet, som kan tale for
>> eller imod.
>>
>> Nogle gange stiller kristne sig imod fremskridt, andre gange
>> flyder kristne med tidsånden og tillader mere og mere.
> ++++++++++++++++++++++++++++++++++
>
> Paulus siger et sted om en menighed at de endog ville have
> revet deres øjne ud og givet ham dem.
> I går så jeg at nogle mennesker havde givet deres lever i
> transplantation til et kært menneske, i levende live!!
> De gav deres halve lever væk og risikerede generelt set gerne
> helt op til 31%'s chance for at miste livet selv!
> <Større kærlighed har ingen, end den at sætte livet til for
> sine venner>Jesus.
> Dér sad de sammen med dem de havde reddet. En datter havde
> reddet sin far fra at dø af leverkræft.
> At være kristen, er at give sig selv og sit liv for sine
> venner. At være kristen er, at være donor!
Hvis nogen beder om din nyre, da giv ham også din lever.
Giv ikke til de rige (lidt sær): Ordsp 22,16.
Langt ude: Makk 14,46
Her er en "sød" lille sag, velegnet til mangen snak i NG : Job
16,3
| |
Andreas Falck (19-12-2002)
| Kommentar Fra : Andreas Falck |
Dato : 19-12-02 09:42 |
|
Lyrik <lyrik@heaven.dk> skrev således i
news:atrchk$ocn$1@news.cybercity.dk:
[ ... ]
> At være kristen, er at give sig selv og sit liv for sine venner. At
> være kristen er, at være donor!
Jeg kan da ikke være andet end meget enig med dig i dette synspunkt.
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
Se mit nye forsøg på at lave en kristen hjemmeside :
http://hjem.get2net.dk/AFA1441/test/
| |
Anders Peter Johnsen (19-12-2002)
| Kommentar Fra : Anders Peter Johnsen |
Dato : 19-12-02 09:33 |
|
"Per Møller" <motoguzzi@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:atr1mg$cn3$1@news.cybercity.dk...
> Hej NG
>
> Jeg har et sprøgsmål, som jeg ikke selv helt har taget en endelig
afgørelse
> om.
>
> Hvordan skal man som kristen forholde sig til det at være donor samt
> hjernedødskriteriet?
>
> Der er flere indfaldsvinkler til emnet, som kan tale for eller imod.
>
> Nogle gange stiller kristne sig imod fremskridt, andre gange flyder
kristne
> med tidsånden og tillader mere og mere.
Jeg mener at det kun kan være en kristelig forsvarlig gerning at donere.
Selv om jeg da selv ville have svært ved at lade nogen fjerne organer fra en
klinisk set levende slægtning eller udsætte mine egne slægtninge for at
skulle lade mig skære op, hvis jeg som hjernedød lå i respirator. Problemet
er jo at hjernens fuktion er væk, og dermed burde bevidstheden også være
det. Ved hjernedød er der - modsat koma - intet som helst håb for at man
kommer til bevidsthed igen, da hjernen er ødelagt af iltmangel. Således
burde man heller ikke kunne føle noget. Det er nærmest et "afsjælet legeme"
som maskiner holder kunstigt i live på et rent biologisk plan.
Jeg har lidt svært ved at forstå visse kristne trossamfunds - især Jehovas
Vidner - negative holdning til i hvert fald bloddonation, idet Jesus jo
altså kan siges at have "doneret" Sit Legeme og Sit Blod til os. Og det SKAL
vi indtage for at have del i Ham, siger Han!
Noget andet er så det ironiske faktum, at disciplene, der jo selv var jøder,
således i princippet burde have nægtet at modtage Nadveren, hvis de selv var
lige så lovnøjeregnende som Jehovas Vidner er idag...Forestil jer en grotesk
situation ved Nadveren:
Jesus: "Dette er mit legeme, tag det og spis det..."
En discipel: "Niks, Mester! Det siger Moses nemlig at vi ikke må!"
Forestil dig Jesu reaktion...Jeg tror der ville vanke en kort, fyndig
irettesættelse (læs: regulær skideballe) til pågældende discipel over hans
bagstræberiske holdning og hans opsætsighed mod sin Mester...
Der er afgrundsdyb forskel på at "drikke blod fra slagtede dyr", hvilket
tyder på hedenske ritualer, og så modtage blod _medicinsk_ fra et andet
menneske for at redde livet. Jeg mener at Jesus i lignelsen om den gode
hyrde, der redder sit bortløbne lam på en sabbat, kommer ind på at Loven
"nødretsligt" bør tilsidesættes, hvis det drejer sig om at redde liv. Noget
helt andet er så at vi som kristne slet ikke er under Loven, hvilket gør det
noget misforstået tilstræbt at skulle overholde _visse_ forskrifter, men
ikke andre.
--
Mvh
Anders Peter Johnsen
| |
Andreas Falck (19-12-2002)
| Kommentar Fra : Andreas Falck |
Dato : 19-12-02 10:01 |
|
Anders Peter Johnsen <anderspj@mail.dk> skrev således i
news:3e01841c$0$224$edfadb0f@dread14.news.tele.dk:
> Jeg mener at Jesus i
> lignelsen om den gode hyrde, der redder sit bortløbne lam på en
> sabbat, kommer ind på at Loven "nødretsligt" bør tilsidesættes,
> hvis det drejer sig om at redde liv.
Nej loven kan ikke "nødretsligt" tilsidesættes, - men det er helt i
loven ånd og i fuld overensstemmelse med lovens natur at gøre godt,
også på sabbatsdagen. Det er altså at "opfylde" loven at redde liv -
også på sabbatsdagen. Jøderne anså det heller ikke for overtrædelse at
redde et dyr på en sabbatsdag.
Der er således ingen konflikt mellem det at gøre godt (at redde liv)
og lovens bestemmelse om ikke at arbejde på sabbatsdagen. Det at redde
liv er nemlig ikke i lovens forstand arbejde, men en
barmhjertighedsgerning som loven foreskriver os at udføre.
Jesus gør jo helt klart med sin udtalelse: "Sabbaten blev til for
menneskets skyld og ikke mennesket for sabbatens skyld" at sabbaten er
en velsignelse og ikke en hindring for at gøre godt. At jøderne så på
den tid havde opfundet alle mulige indviklede regler og påbud som de
havde klistret oven på lovens udsagn er så en helt anden sag.
Jesus viser også med denne udtalelse at vi ikke skal lade os fange i
lovtrældommens bogstavdyrkelse, men vi skal i vort liv lade os lede af
den ånd og den hensigt (formål) der var med loven. Lovens første del
handler jo om kærlighed til Gud og Lovens anden del handler om
kærlighed til vore medmennesker. På denne måde ser vi jo også at loven
bliver tolket af bl.a. Johannes i hans breve, hvor han taler om at
kærlighed er lovens opfyldelse. Også af GT er Loven sammenfattet til
"Elsk Herren din Gud og din næste som dig selv". Der er på denne måde
fuld overensstemmelse mellem GT og NT på dette punkt.
Der er ikke overensstemmelse mellem den ovenstående GT-lige
lovforståelse og den lovforståelse som fariæserne havde på Jesu tid.
De havde glemt at Loven er et udtryk for Guds karakter og troede at de
kunne fortjene sig til frelsen ved Lovens bogstav og ikke ved Lovens
ånd og hensigt (nemlig at tilegne os en fuldkommen karakter).
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
Se mit nye forsøg på at lave en kristen hjemmeside :
http://hjem.get2net.dk/AFA1441/test/
| |
Morten Kilsholm (19-12-2002)
| Kommentar Fra : Morten Kilsholm |
Dato : 19-12-02 19:00 |
|
"Anders Peter Johnsen" skrev:
Ved hjernedød er der - modsat koma - intet som helst håb for at man
kommer til bevidsthed igen, da hjernen er ødelagt af iltmangel. Således
burde man heller ikke kunne føle noget.
Jeg undrer mig bare over hvorfor at man så pumper den hjernedøde med morfin
før man tager organerne ud. Er det fordi man ikke er helt sikker på om de nu
også er helt væk eller hvad.
Derudover undrer jeg mig også over hvorfor at når den hjernedøde som ligger
på et plejehjem modtager personlig pleje, så får personalet at vide at de
skal tænke over hvad de taler om. (Jeg taler af erfaring, da jeg som Sos -
hjælper har været med til at pleje en hjernedød.
Hilsen Morten K
"Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3e01841c$0$224$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Per Møller" <motoguzzi@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:atr1mg$cn3$1@news.cybercity.dk...
>
| |
Anders Peter Johnsen (20-12-2002)
| Kommentar Fra : Anders Peter Johnsen |
Dato : 20-12-02 02:23 |
|
"Morten Kilsholm" <kilsholm@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3e020929$0$71716$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Anders Peter Johnsen" skrev:
> Ved hjernedød er der - modsat koma - intet som helst håb for at man
> kommer til bevidsthed igen, da hjernen er ødelagt af iltmangel. Således
> burde man heller ikke kunne føle noget.
>
> Jeg undrer mig bare over hvorfor at man så pumper den hjernedøde med
morfin
> før man tager organerne ud. Er det fordi man ikke er helt sikker på om de
nu
> også er helt væk eller hvad.
Ja, det er vel "for en sikkerheds skyld?"
> Derudover undrer jeg mig også over hvorfor at når den hjernedøde som
ligger
> på et plejehjem modtager personlig pleje, så får personalet at vide at de
> skal tænke over hvad de taler om. (Jeg taler af erfaring, da jeg som Sos -
> hjælper har været med til at pleje en hjernedød.
HJERNEDØDE på PLEJEHJEM?
Har plejehjem overhovedet isenkrammet, der skal til for at holde
_hjernedøde_ i live?
Og assisterede du så en sygeplejerske?
Det andet lyder som en fed gang kaffestueinspireret
damebladsromantik....Selvfølgelig skal man respektere patienten, hvis der
f.eks. er tale om _demente_, som dog trods alt glimtvis kan fatte noget, men
det andet lugter altså af misforstået overtro. Hjernedøde er
netop...hjernedøde? Medmindre vi netop skal ud i mirakler og de dødes
genopstandelse, så er der medicinsk set ikke meget håb for bedring...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen
| |
Per Møller (21-12-2002)
| Kommentar Fra : Per Møller |
Dato : 21-12-02 00:05 |
|
Her må jeg være enig med Anders Peter Johnsen
HJERNEDØDE på PLEJEHJEM?
Den forstår jeg heller ikke.
Man plejer mennesker på et plejehjem, som stort set ikke er i stand til
andet end at trække vejret. Og der er det rigtig, at man ikke ved, hvor
meget de er i stand til at opfatte. Men de er ikke hjernedøde, men
hjerneskadede. Det er den afgørende forskel.
Ved hjernedød er funktionen af hjernestammen ophørt. Den styrer bl.a.
vejrtrækning, hvorfor en respirator er nødvendig for opretholdese af det
biologiske liv. Når hjernestammen er død, er der nogle reflekser som
forsvinder. Det er bl.a. disse, som checkes, når diagnosen hjernedød
stilles. Andre primitive reflekser ligger i rygmarven, disse er i funktion,
selvom hjernedøden er indtrådt. Der er forøvrigt to check udført af en læge
med mindst 1 times mellemrum for at være sikker. Selve hjertet kan blive ved
med at slå i nogle måneder, da hjertet har et sted, som skaber impulser.
Blodtrykket derimod kan ikke øges eller sænkes, da det styres fra
hjernestammen.
Noget af det, jeg tænkte på, da jeg stillede spørgmålet, var:
Om det er ok, at man på en måde går ind og overtager Guds rolle med
transplantation?
Man kan jo sige, at hvis transplantation ikke var mulig, ville
organtrængende mennesker dø, eller at man måske forhindrer Gud i at udføre
et mirakel hos den pågældende. Måske er det Gud plan med den pågældende på
det pågældende tidspunkt?
Her kan man sige, at lægevidenskaben på nogle områder går for langt.
Men man kan også sige, at Gud har givet os en visdom for at bruge den. Ud
fra den synsvinkel er al lægevidenskab indsat af Gud og så er det jo fint.
Her kan man sige, at når Gud ønsker det bedste for alle mennesker, så kunne
det også være gennem lægevidenskaben.
Jeg synes, det er vigtig at få afklaret ens egen holdning til emnet. Jeg er
selv positiv overfor at være donor, men er stødt på holdninger om, at det er
forkert at tage et liv (dvs. hjertet slår, men hjernen er død) for at donere
til andre, hvor det måske ikke var Guds plan, at de organtrængende skulle
leve meget længere.
Jeg har endnu ikke tilmeldt mig til donorregistret.
Med venlig hilsen
Per Møller
| |
Anders Peter Johnsen (21-12-2002)
| Kommentar Fra : Anders Peter Johnsen |
Dato : 21-12-02 14:24 |
|
"Per Møller" <motoguzzi@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:au07om$1dvc$1@news.cybercity.dk...
> Noget af det, jeg tænkte på, da jeg stillede spørgmålet, var:
>
> Om det er ok, at man på en måde går ind og overtager Guds rolle med
> transplantation?
> Man kan jo sige, at hvis transplantation ikke var mulig, ville
> organtrængende mennesker dø, eller at man måske forhindrer Gud i at udføre
> et mirakel hos den pågældende. Måske er det Gud plan med den pågældende på
> det pågældende tidspunkt?
> Her kan man sige, at lægevidenskaben på nogle områder går for langt.
Ud fra dèn holdning burde man:
1) Overhovedet ikke yde medicinsk hjælp af nogen slags til nogen som
helst...
2...ud fra en sygelig overtro på at mennesket rent faktisk skulle være i
stand til at omgås Den Amægtige Guds "plan" ved at modtage lægehjælp
> Men man kan også sige, at Gud har givet os en visdom for at bruge den. Ud
> fra den synsvinkel er al lægevidenskab indsat af Gud og så er det jo fint.
> Her kan man sige, at når Gud ønsker det bedste for alle mennesker, så
kunne
> det også være gennem lægevidenskaben.
Præcis.
Jeg kan ikke se det påstået uforenelige mellem Gud og Lægeeden?
> Jeg synes, det er vigtig at få afklaret ens egen holdning til emnet. Jeg
er
> selv positiv overfor at være donor, men er stødt på holdninger om, at det
er
> forkert at tage et liv (dvs. hjertet slår, men hjernen er død)
Ja, det er problematisk, men på den anden side er der netop tale om at det
udelukkende er maskiner, der holder kroppen biologisk i live.
> for at donere
> til andre, hvor det måske ikke var Guds plan, at de organtrængende skulle
> leve meget længere.
Den der med "Guds Plan" mener jeg man kan stikke skråt, for så skulle man jo
netop drage den fulde konsekvens og nægte at modtage lægehjælp af nogen som
helst slags.
> Jeg har endnu ikke tilmeldt mig til donorregistret.
Jeg overvejer stærkt at gøre det.
| |
Boerge Rahbech Jense~ (21-12-2002)
| Kommentar Fra : Boerge Rahbech Jense~ |
Dato : 21-12-02 14:39 |
|
d. 21/12/02 0:04 skrev Per Møller på motoguzzi@vip.cybercity.dk i artiklen
au07om$1dvc$1@news.cybercity.dk:
> Om det er ok, at man på en måde går ind og overtager Guds rolle med
> transplantation?
Efter min mening: Ja.
> Man kan jo sige, at hvis transplantation ikke var mulig, ville
> organtrængende mennesker dø, eller at man måske forhindrer Gud i at udføre
> et mirakel hos den pågældende. Måske er det Gud plan med den pågældende på
> det pågældende tidspunkt?
> Her kan man sige, at lægevidenskaben på nogle områder går for langt.
Det kan man godt, men man kan også betragte lægevidenskaben som ét af Guds
værktøjer.
> Jeg synes, det er vigtig at få afklaret ens egen holdning til emnet. Jeg er
> selv positiv overfor at være donor, men er stødt på holdninger om, at det er
> forkert at tage et liv (dvs. hjertet slår, men hjernen er død) for at donere
> til andre, hvor det måske ikke var Guds plan, at de organtrængende skulle
> leve meget længere.
Min holdning er noget i retning af, at Gud åbenbart har skabt os på en måde,
der gør organtransplantation mulig, og det kan være en udmærket måde at
opfylde Jesu krav om næstekærlighed ved at give noget væk, som vi ikke
længere har brug for. Da hjertet holder op med at slå forholdsvis hurtigt
efter, hjernen holder op med at fungere, er det mest sandsynlige alternativ,
at de indre organer rådner op sammen med kroppen, når vi er begravet.
I øvrigt lever de organtrængende jo, men de kunne få et bedre liv med et nyt
organ. Jeg er selv organdonor, fordi jeg oplevede det hos min stedmor, som
fik en ny nyre nogle år efter, begge hendes nyrer svigtede, og hun var nødt
til at komme i dialyse en gang om ugen (så vidt jeg husker) samtidig med hun
var på en særlig diæt uden salt. Efter transplantationen kunne hun leve en
helt normal tilværelse bortset fra hun var afhængig af medicin til hun døde,
og hun døde, da leveren svigtede, og hun ikke kunne behandles for leversvigt
uden at få styrket immunforsvaret så meget, at nyren ville blive udstødt.
Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
| |
|
|