---

½ gårde.

Vore forfædre bosat uden for købstæderne var jo hovedsagéligt fæstere under
kirker - godser eller rytterdistrikter og mange var fæstere af ½ gårde
eller 1/4 gårde
Hvad var man fælles om på dise gårde, hvorledes drev man disse gårde.
Dyrkede man markerne sammen og var besætningerne fælles.
Var bygningerne fælles - stalde - stuehus eller var det egentlig 2
selvstændige gårde

Bonde.
Jeg har et sted læst at "Bonde" oprindelig ikke er et navn, men nærmere en
titel på en selvstændig landmand altså en selvejer. Er det rigtig, så vil
det jo sige flere der i et sogn har tilføjelsen "Bonde" ikke nødvendigvis
er i slægt med hinanden.

For at undgå almindelig moro, så ved jeg udmærket hvad en bonde er.

Aage Møller-Nielsen

---

I ældre tid blev man ikke døbt med efternavn.

Læg mærke til "Jacob Skomager" - et lysende eksempel på tidens måde at vide
hvem man talte om.
"Jørgen Hattemager" er et andet eksempel, eller hvis der ikke var tale om
hankøn: Eksempelvis "Kirsten Jensdatter" var oprindeligt indført i
kirkebogen som "Kirsten" og ikke andet, men faderen hed Jens.

Venlig hilsen
Flemming Svendsen, Korsør.

"Aage Møller-Nielsen" <oldefar@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:01c2a4ee$a1664100$8d94f9c3@default...
> ½ gårde.
> Bonde.
> Jeg har et sted læst at "Bonde" oprindelig ikke er et navn, men nærmere en
> titel på en selvstændig landmand altså en selvejer. Er det rigtig, så vil
> det jo sige flere der i et sogn har tilføjelsen "Bonde" ikke nødvendigvis
> er i slægt med hinanden.
> Aage Møller-Nielsen
>

---

"Aage Møller-Nielsen" <oldefar@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:01c2a4ee$a1664100$8d94f9c3@default...
> ½ gårde.
>
> Vore forfædre bosat uden for købstæderne var jo hovedsagéligt fæstere
under
> kirker - godser eller rytterdistrikter og mange var fæstere af ½ gårde
> eller 1/4 gårde
> Hvad var man fælles om på dise gårde, hvorledes drev man disse gårde.
> Dyrkede man markerne sammen og var besætningerne fælles.
> Var bygningerne fælles - stalde - stuehus eller var det egentlig 2
> selvstændige gårde
>

En hel gård er en normal gård, efter egnens forhold, i skattemæssig
henseende.
En ½ gård er en selvstændig gård, der svarer det halve i skat.
Størrelsen af en hel gård svinger meget fra egne til egn, både målt i tønder
land oh i tønder hartkorn.
I det østlige Djursland er en helgård, omkring 1800, ofte omkring 6 td.
hartkorn og en halvgård altså omk. 3.

mvh
Ivan

---

On Mon, 16 Dec 2002 18:25:57 +0100, "Ivan jensen" <ij@oncable.dk>
wrote:

>En hel gård er en normal gård, efter egnens forhold, i skattemæssig
>henseende.
>En ½ gård er en selvstændig gård, der svarer det halve i skat.
>Størrelsen af en hel gård svinger meget fra egne til egn, både målt i tønder
>land oh i tønder hartkorn.
>I det østlige Djursland er en helgård, omkring 1800, ofte omkring 6 td.
>hartkorn og en halvgård altså omk. 3.

Der findes iøvrigt ikke bare 1/2 og 1/4 gårde. Specielt i de
Slesvig-Holstenske folketællinger har jeg set mange andre størrelser,
f.eks. 1/8, 1/16 og helt ned til 1/48.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

---

"Aage Møller-Nielsen" <oldefar@post6.tele.dk> skrev 16 Dec 2002 13:29:06
GMT


>Hvad var man fælles om på dise gårde, hvorledes drev man disse gårde.
>Dyrkede man markerne sammen og var besætningerne fælles.
>Var bygningerne fælles - stalde - stuehus eller var det egentlig 2
>selvstændige gårde
>
Dybest set dækker udtrykket over at to (eller flere) familier driver et
sted der tidligere har været een gaard.

Det kan godt være to familier der bor sammen og driver gården i
fællesskab. Men det kan også være sådan, at man har delt gården i to
(eller flere) nøjagtig lige store dele.

I yderste konsekvens kan det godt være sådan, at den ene familie får
halvdelen af jorden, halvdelen af stuehuset, halvdelen af laden,
halvdelen af stalden, osv. - og hver især betaler så også halvdelen af
de på gården hvilende afgifter.

Som Helbo også nævner kan en halvgård igen blive delt i to kvarte, og en
kvart kan blive delt i to ottinger. Systemet havde den fordel, at det
var lige så let at gå den anden vej igen, hvis der i en given situation
var behov for det.


>Bonde.
>Jeg har et sted læst at "Bonde" oprindelig ikke er et navn, men nærmere en
>titel på en selvstændig landmand altså en selvejer. Er det rigtig, så vil
>
Så vidt jeg ved betyder "Bonde" simpelthen "Boende" altså en fastboende
jordbruger, i modsætning til jægeren eller nomaden.



--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

> Bonde.
> Jeg har et sted læst at "Bonde" oprindelig ikke er et navn, men nærmere en
> titel på en selvstændig landmand altså en selvejer. Er det rigtig, så vil
> det jo sige flere der i et sogn har tilføjelsen "Bonde" ikke nødvendigvis
> er i slægt med hinanden.
>
> For at undgå almindelig moro, så ved jeg udmærket hvad en bonde er.
>
> Aage Møller-Nielsen

Undertiden har jeg en fornemmelse af at navnet Bonde netop er knyttet
til efterkommerne af den mand som var Bonden, især de af dem som stadig var
bosiddende på den oprindelige gård omtales med dette tilnavn.
Iøvrigt skulde det være udledt af "boende" frimanden i
modsætning til huskarle og trælle.

Mvh.
Valdemar Lund.