|
| Menu nytårsaften? Fra : Bitten |
Dato : 15-12-02 10:31 |
|
Nu så jeg lige en der efterlyste natmaden til nytårsaften...
Jeg kunne bruge nogle ideer til selve menuen nytårsaften. Vi har før
fået fondue og raclette, og ikke fordi der er noget i vejen med de to
retter, men det kunne da være rart med nogle nye input...
Såeh, hvad har I andre fundet på?
--
Venlig hilsen Bitten.
| |
Tina (15-12-2002)
| Kommentar Fra : Tina |
Dato : 15-12-02 11:12 |
|
"Bitten" <bitt1@sol.dk> skrev i news:3dfe4b00.4120384@news.inet.tele.dk
> Nu så jeg lige en der efterlyste natmaden til nytårsaften...
>
> Jeg kunne bruge nogle ideer til selve menuen nytårsaften. Vi har før
> fået fondue og raclette, og ikke fordi der er noget i vejen med de to
> retter, men det kunne da være rart med nogle nye input...
> Såeh, hvad har I andre fundet på?
Vi bliver 9-10 gode venner, hvoraf nogle er MEGET kræsne, så menuen i år er
indbagt svinemørbrad med salat, dressing, taziki og flùte til.
Til dessert skal vi have nøddekage med is og purerede hindbær.
Tina
| |
Mizzy (15-12-2002)
| Kommentar Fra : Mizzy |
Dato : 15-12-02 19:51 |
|
On Sun, 15 Dec 2002 09:30:34 GMT, bitt1@sol.dk (Bitten) wrote:
>Nu så jeg lige en der efterlyste natmaden til nytårsaften...
>
>Jeg kunne bruge nogle ideer til selve menuen nytårsaften. Vi har før
>fået fondue og raclette, og ikke fordi der er noget i vejen med de to
>retter, men det kunne da være rart med nogle nye input...
>Såeh, hvad har I andre fundet på?
Hej Bitten - og alle Jer andre
Vores menu bliver som følger:
Forret:
Hvidløgskrydrede, smørstegte kinarejer og hvidvinsdampet laks anrettet
på sprøde grønne asparges
Vin: Formentlig en Chardonnay - endnu ikke indkøbt
Hovedret:
Trækulsgrillet okse-tournedos med rødvinssauce, ristede svampe,
timianstegte kartofler og bønner i baconsvøb.
Vin: Grenache Noir Vieille Vigne (en 15%'s mørk og kraftig sag - fik
88 point af Parker - glææder mig til at smage)
Dessert:
Hjemmelavet kokos-is med exotiske frugter
Vin: Formentlig en Sauternes eller Gewurztraminer
Erfaringen fortæller, at vi som regel sidder omkring bordet indtil
midnat, så der har aldrig været rigtig rift om natmaden - den er
hermed droppet.
Vi springer ind i det nye år med knus og kys og Freixinet Condon
Negro. Og SÅ bliver der festet !
Happy New Year -
Hedda
| |
Kevin Edelvang (16-12-2002)
| Kommentar Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 16-12-02 09:44 |
|
Mizzy wrote:
> Vi springer ind i det nye år med knus og kys og Freixinet Condon
> Negro.
Det var da synd med de lækkerier I ellers skal have
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Mizzy (16-12-2002)
| Kommentar Fra : Mizzy |
Dato : 16-12-02 18:43 |
|
On Mon, 16 Dec 2002 09:43:59 +0100, "Kevin Edelvang"
<barok@DETTE.skal.fjernes.mail.dk> wrote:
>
>Det var da synd med de lækkerier I ellers skal have
Mja, det kan man måske mene... Men der bliver ikke sat pris på rigtig
champagne, så derfor har vi valgt Frexinet'en, som er lavet efter
champagne-metoden, men koster 1/3 af den ægte vare...
Sjame presjedjure as eeevery yaer *hik*
Hedda
| |
Kevin Edelvang (16-12-2002)
| Kommentar Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 16-12-02 18:55 |
|
Mizzy wrote:
> Mja, det kan man måske mene... Men der bliver ikke sat pris på rigtig
> champagne, så derfor har vi valgt Frexinet'en, som er lavet efter
> champagne-metoden, men koster 1/3 af den ægte vare...
Jeg forstår godt, at man ikke vil investere i rigtig champagne. De
billigste smager af #"%&!¤" alligevel
Men Frexineten er et meget dårligt alternativ efter min mening. Det
smager simpelthen langt fra godt. Og det lader til, at folk drikker den,
fordi de tror, at champagne skal smage sådan. En god spumante fås dog
endnu billigere end en dårlig Frexinet. Eller hvad med en af de
guddommelige boblende Alsace-hvidvine.... Alternativerne fås langt mere
spændende end Frexinet i hvert fald.
Mvh
Kevin Edelvang
| |
Mizzy (17-12-2002)
| Kommentar Fra : Mizzy |
Dato : 17-12-02 21:24 |
|
On Mon, 16 Dec 2002 18:54:51 +0100, "Kevin Edelvang"
<barok@DETTE.skal.fjernes.mail.dk> wrote:
>.... Alternativerne fås langt mere spændende end Frexinet i hvert fald.
>
>Mvh
>Kevin Edelvang
Kære Kevin
Hmm-hmm... Spændende. Jeg er absolut åben for at ændre på
midnatsdrikken.
Jeg har postet nyt indlæg (Sprudelwasser), hvor alle gode råd og
erfaringer modtages med glæde.
Hilsninger
Hedda
| |
jones_net (18-12-2002)
| Kommentar Fra : jones_net |
Dato : 18-12-02 22:21 |
|
"Mizzy" <Mizzy@fjerndettemusling.dk> wrote in message
news:hiipvuontgam0ja8tujcm1q1j6pdcf3ppk@4ax.com...
> On Sun, 15 Dec 2002 09:30:34 GMT, bitt1@sol.dk (Bitten) wrote:
> Hovedret:
> Trækulsgrillet okse-tournedos med rødvinssauce, ristede svampe,
> timianstegte kartofler og bønner i baconsvøb.
Hej Mizzy
Er det muligt at lokke en lidt mere detaljeret beskrivelse ud af dig, hvad
angår jeres hovedret (især "trækulsgrillet" tournedos)?
Jeg er nemlig i den (u)heldige situation, at alle er blevet enige om, at det
hele skal være ih og åh så flot stort og dyrt, men der var ikke lige nogen
der havde spurgt kokken om han havde lyst til at lave mad flere dage i
træk...
Og helt ærligt, så kører mit hoved på nedsat kraft lige for tiden, så jeg er
noget så idé forladt...
Håber du har tid til at skrive lidt
/J
| |
Mizzy (20-12-2002)
| Kommentar Fra : Mizzy |
Dato : 20-12-02 18:17 |
|
On Wed, 18 Dec 2002 22:21:07 +0100, "jones_net" <jones_netng@yahoo.dk>
wrote:
>
>Er det muligt at lokke en lidt mere detaljeret beskrivelse ud af dig, hvad
>angår jeres hovedret (især "trækulsgrillet" tournedos)?
>
>Håber du har tid til at skrive lidt
>
>/J
>
Hej Jonas
But of course !
Vi tænder simpelthen op i Weber'en og så bliver gemalen - sikkert i
følge af de andre mænner - sendt i gården med bøffer af oksemørbrad og
et par kolde pils.
Svampene (sikkert lidt blandet) vil blive ristet på panden med smør,
rødvinssaucen vil på forhånd være lavet, kartoftler laves i ovnen
(skåret i både, vendes i olie med timian, merian, oregano og deslige,
ud i bradepanden m. bagepapir, drysses med salt, og så en 3 kvarters
tid ved 200 grader. Steger mens vi spiser forret, og er færdige når de
er møre og sprøde). Bønner i svøb er grønne bønner, som lige har fået
et let opkog. Bundter af 5-6 bønner får mavebælte af bacon (brug ½
tandstik til at holde bacon'en på plads, det er absolut det nemmeste,
når de er færdige. Har tidligere bundet dem med bomuldssnor, men det
taget 100 år at fjerne snoren før servering). Bønnerne i svøb lægges
på risten og ind i ovnen til bacon'en er færdig efter behag.
Det tager ikke lang tid at arrangere hovedretten, hvis forarbejdet er
gjort. Dvs. svampene er renset og skivet, sovsen bare skal varmes,
'tøflerne smides i ovenen, og det samme med bønnerne, som i mit
tilfæde vil blevet bundtet om formiddagen og lagt på køl.
Jeg håber, at du får en skøn Nytårsaften på trods af, at der skal
steges og brases
Bedste hilsner
Hedda
| |
Nette (20-12-2002)
| Kommentar Fra : Nette |
Dato : 20-12-02 19:38 |
|
"Mizzy" wrote in message news:p2j60vs0if9tjerb9gm083je15m6e1gjuk@4ax.com...
> Jeg håber, at du får en skøn Nytårsaften på trods af, at der skal
> steges og brases
Du mangler bare To forklaringer: Kørselsvejledning og hvad tid vi skal
komme
Mums det lyder lækkert....
Nette
| |
Mizzy (20-12-2002)
| Kommentar Fra : Mizzy |
Dato : 20-12-02 21:28 |
|
On Fri, 20 Dec 2002 19:37:30 +0100, "Nette"
<nettesnetpost@hotmail.com> wrote:
>
>"Mizzy" wrote in message news:p2j60vs0if9tjerb9gm083je15m6e1gjuk@4ax.com...
>> Jeg håber, at du får en skøn Nytårsaften på trods af, at der skal
>> steges og brases
>
>Du mangler bare To forklaringer: Kørselsvejledning og hvad tid vi skal
>komme
>Mums det lyder lækkert....
>
>Nette
>
He-he... Tuzen tak, det håber jeg også, at det bliver !
KH/Hedda
| |
Sabina Hertzum (20-12-2002)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 20-12-02 23:41 |
|
Mizzy wrote:
> rødvinssaucen vil på forhånd være lavet,
NU er jeg nødt til at spørge komplet åndsvagt.....
er der ikke en der vil være sød at poste en opskrift på en god rødvins
sauce??
jeg har ikke turde give mig i kast med den, og indtil nu har min specialitet
været en god opbagt sovs til kødretter, men jeg ville smadder gerne kunne
lave en rødvins sauce ;)
--
Knus Sabina
www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.
| |
Padmé (21-12-2002)
| Kommentar Fra : Padmé |
Dato : 21-12-02 00:24 |
|
Egen-opfundet opskrift på rigtig god rødvinssauce:
Der er nok til en 4-5 personer.
1 hakket løg
2 hakket fed hvidløg, der brunes i lidt smør.
derefter hældes ca 2-3 dl rødvin i. og dette koger ind.
tilsæt til sidst ½ l fløde og kog ind igen til passende konsistens.
smag til med salt og peber og hvad du ellers lyster.
kan med fordel tilsættes østershatte i skiver samtidigt med løg og hvidløg.
God fornøjelse :)
Padmé
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:c%MM9.9149$Hl6.1070334@news010.worldonline.dk...
> Mizzy wrote:
> > rødvinssaucen vil på forhånd være lavet,
>
> NU er jeg nødt til at spørge komplet åndsvagt.....
> er der ikke en der vil være sød at poste en opskrift på en god rødvins
> sauce??
>
> jeg har ikke turde give mig i kast med den, og indtil nu har min
specialitet
> været en god opbagt sovs til kødretter, men jeg ville smadder gerne kunne
> lave en rødvins sauce ;)
>
> --
> Knus Sabina
>
> www.MandeZonen.dk
> Danmarks førende mandeportal.
>
>
| |
Mikkel Winther (17-12-2002)
| Kommentar Fra : Mikkel Winther |
Dato : 17-12-02 09:52 |
|
Bitten was trolling as usual:
> Nu så jeg lige en der efterlyste natmaden til nytårsaften...
>
> Jeg kunne bruge nogle ideer til selve menuen nytårsaften. Vi har før
> fået fondue og raclette, og ikke fordi der er noget i vejen med de to
> retter, men det kunne da være rart med nogle nye input...
> Såeh, hvad har I andre fundet på?
Jeg ville så gerne lave kogt torsk engang, men mine venner er desværre ikke
så meget for fisk, så jeg tror det bliver det kedelige same-old same-old i
år. Noget i stil med:
En velkomstdrink -- f.eks. en White Russian. Hertil diverse kanapéer --
forskellige småting, som f.eks. rejer, blue cheese og champignon, indbagt i
filo dej.
Jeg kan ikke umiddelbart komme på en forret. Idéer?
Til hovedret:
Glaceret skinke
Flødekartofler
Hvidvinsdampede gulerødder og courgetter med timian
Champignon a la Greque
En fyldig blandet salat
Dessert:
Chokolademousse med henkogte pærer.
Idéer til vin modtages med kyshånd.
m.
--
I had a dream last night
The TV and the phone
Grew some legs and took a walk
And left me all alone
Eels - Tiger In My Tank
| |
news.tele.dk (17-12-2002)
| Kommentar Fra : news.tele.dk |
Dato : 17-12-02 15:48 |
|
Black Tiger Rejer stegt med 1. hvidløg/persille 2. citrusskal chilli kokos
og 3. dybstegte
serveret på blandet salat med asparges, avocado, semidried tomat mv. / brød
Fruen er Sancerre freak så det får hun, vi andre skal ha. en Azienda
Agricola S. Christina 2000 lugana, Vigneto massoni
en lille mundrenser ... ikke besluttet endnu
Grillet dansk/islandsk lammemørbrad m rosmarin og hvidløg
grillede auberginer, courgetter og piment (rød pebber)
knuste kartofler rørt med græsk yougurt/sennepsfrø, fennikel og ...
(krydderurter)
en kraftig sauce på lammefond, appelsinjuice og portvin.
Cote Rotie, Rose Poupre 1998
lille udvalg af oste rødvin/port efter valg
dessert er ikke bestemt endnu .... Burmeister Vintage 1985 eller Recioto
mvh. René
| |
|
|