/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
tilbud og accept
Fra : Dennis Lange


Dato : 14-12-02 18:08

Hej NG

Min kæreste har via en annonce på nettet sagt ja til at få tilsendt en
dameblad ganske gratis (!) fordi nu var det j jul og forlaget var i
gavehumør. Så langt så godt...

Sammen med bladet følger så et lille brev hvor der bl.a står:

-citat-

Vi vil også give dig et abbonnementstilbud, sådu kan få det nye XXX med
posten for bare bla kr.

Vi har gjort det så let for dig, og allerede tilmeldt dig tilbuddet, så alt
du skal gøre er blot at indbetale vedlagte girokort. Såfremt du IKKE ønsker
at benytte dig af tilbuddet, skal du du e-maile eller ringe til Kundesercive

-citat slut-

Øh nu er mit spørgsmål så, er der ikke ligesom et eller andet galt her?

Mig bekendt kan man da ikke binde folk på den måde, ved at forudsætte en
accept af et tilbud.
Jeg har da mest lyst til at blæse på at man skal meddele af man _ikke_ vil
have tilbuddet, og så bare beholde de blade der kommer ind kvit og frit, kan
jeg, eller rettere, kan min kæreste det?

--
Mvh. Dennis Lange
-Bruger du Sv: istedet for Re: ? Så kan ikke alle læse dit indlæg...
Ret fejlen med http://hjem.get2net.dk/henrik-k-hansen/Download/oefix.exe
-Brugte fagbøger? Kig på www.pensum.dk eller www.books4sale.dk



 
 
Bertel Lund Hansen (14-12-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-12-02 18:40

Dennis Lange skrev:

>Min kæreste har via en annonce på nettet sagt ja til at få tilsendt en
>dameblad ganske gratis (!) ...

>Sammen med bladet følger så et lille brev hvor der bl.a står:

>-citat-

>Vi vil også give dig et abbonnementstilbud, sådu kan få det nye XXX med
>posten for bare bla kr.

>Vi har gjort det så let for dig, og allerede tilmeldt dig tilbuddet, så alt
>du skal gøre er blot at indbetale vedlagte girokort. Såfremt du IKKE ønsker
>at benytte dig af tilbuddet, skal du du e-maile eller ringe til Kundesercive

>-citat slut-

>Øh nu er mit spørgsmål så, er der ikke ligesom et eller andet galt her?

Jo.

>Mig bekendt kan man da ikke binde folk på den måde, ved at forudsætte en
>accept af et tilbud.

Nej.

>Jeg har da mest lyst til at blæse på at man skal meddele af man _ikke_ vil
>have tilbuddet, og så bare beholde de blade der kommer ind kvit og frit, kan
>jeg, eller rettere, kan min kæreste det?

Ja. Varen er ikke fremsendt ved en fejl, men helt bevidst.
Sådanne varer kan man uden videre beholde. Det følger af
forbrugeraftalelovens § 4:

§ 4.   Fremsender eller afleverer en erhvervsdrivende en vare
   til en forbruger uden dennes forudgående anmodning, og
   skyldes dette ikke en fejl, kan forbrugeren beholde varen
   vederlagsfrit. Udfører en erhvervsdrivende en
   tjenesteydelse for forbrugeren uden dennes forudgående
   anmodning, kan forbrugeren ikke blive forpligtet til at
   betale vederlag herfor.

Det fremgår jo af følgebrevet at der ikke foreligger en fejl. Der
kan derfor heller ikke være nogen speciel pligt til at meddele
firmaet at man ikke vil betale for det.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/
Besøg http://www.dubyadubyadubya.com/

Bertel Lund Hansen (14-12-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 14-12-02 19:47

Bertel Lund Hansen skrev:

>Det fremgår jo af følgebrevet at der ikke foreligger en fejl. Der
>kan derfor heller ikke være nogen speciel pligt til at meddele
>firmaet at man ikke vil betale for det.

PS. Behold endelig brevet som bevis.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Dennis Lange (14-12-2002)
Kommentar
Fra : Dennis Lange


Dato : 14-12-02 20:04

Bertel Lund Hansen wrote:
> Ja. Varen er ikke fremsendt ved en fejl, men helt bevidst.
> Sådanne varer kan man uden videre beholde. Det følger af
> forbrugeraftalelovens § 4:
>
> § 4. Fremsender eller afleverer en erhvervsdrivende en vare
> til en forbruger uden dennes forudgående anmodning, og
> skyldes dette ikke en fejl, kan forbrugeren beholde varen
> vederlagsfrit. Udfører en erhvervsdrivende en
> tjenesteydelse for forbrugeren uden dennes forudgående
> anmodning, kan forbrugeren ikke blive forpligtet til at
> betale vederlag herfor.
>
> Det fremgår jo af følgebrevet at der ikke foreligger en fejl. Der
> kan derfor heller ikke være nogen speciel pligt til at meddele
> firmaet at man ikke vil betale for det.

Nu er det ikke det pågældende fremsendte blad der er problemet. Dette er
gratis og vil de ikke have penge for.

Men på den anden side må de efterfølgende blade (hvis der kommer nogen) vel
også falder ind under ovenstående §?
Men det er måske også det du mener?

--
Mvh. Dennis Lange
-Bruger du Sv: istedet for Re: ? Så kan ikke alle læse dit indlæg...
Ret fejlen med
http://hjem.get2net.dk/henrik-k-hansen/Download/oefix.exe
-Brugte fagbøger? Kig på www.pensum.dk eller www.books4sale.dk



Bertel Lund Hansen (15-12-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-12-02 00:16

Dennis Lange skrev:

>Men på den anden side må de efterfølgende blade (hvis der kommer nogen) vel
>også falder ind under ovenstående §?

Ja.

>Men det er måske også det du mener?

Ja. Jeg troede blot at de allerede var begyndt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Peter Bjerre Rosa (15-12-2002)
Kommentar
Fra : Peter Bjerre Rosa


Dato : 15-12-02 02:56

Bertel Lund Hansen skrev:

> § 4. Fremsender eller afleverer en erhvervsdrivende en vare
> til en forbruger uden dennes forudgående anmodning, og
> skyldes dette ikke en fejl, kan forbrugeren beholde varen
> vederlagsfrit.

Dennis (eller hans 'kæreste') kan altså beholde alle fremsendte blade,
hvis han har lyst?

Er der noget krav om, at han skal give Sirene besked om dette? Hvis det
kræves, at han skal gøre Sirene opmærksom på 'fejlen', har Sirene jo
faktisk fået det, som de vil have det - nemlig at han i realiteten skal
"afmelde tilbuddet".

--
Mvh. Peter
"The spaceships hung in the sky in much the same way that bricks don't."


Bertel Lund Hansen (15-12-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-12-02 09:05

Peter Bjerre Rosa skrev:

>Er der noget krav om, at han skal give Sirene besked om dette?

Jeg vil mene nej. Kravet om at man skal reagere er aktuelt ved
fejl - altså når afsenderen er i god tro. Det kan i værste fald
koste afsender mange penge at forblive i en fejltagelse og handle
derefter, mens et brev til 4 kr. kunne have bragt ham ud af
vildfarelsen.

Sirene har ikke tilmeldt kunden ved en fejl, og hvis de lider af
en vrangforestilling, så skyldes det ukendskab til loven.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Mette M (14-12-2002)
Kommentar
Fra : Mette M


Dato : 14-12-02 18:53


"Dennis Lange" <dblng2@hotmail.com> wrote in message
news:atfon5$e7n$1@sunsite.dk...
> Hej NG
>
> Min kæreste har via en annonce på nettet sagt ja til at få tilsendt en
> dameblad ganske gratis (!) fordi nu var det j jul og forlaget var i
> gavehumør. Så langt så godt...
>
> Sammen med bladet følger så et lille brev hvor der bl.a står:
>
> -citat-
>
> Vi vil også give dig et abbonnementstilbud, sådu kan få det nye XXX med
> posten for bare bla kr.
>
> Vi har gjort det så let for dig, og allerede tilmeldt dig tilbuddet, så
alt
> du skal gøre er blot at indbetale vedlagte girokort. Såfremt du IKKE
ønsker
> at benytte dig af tilbuddet, skal du du e-maile eller ringe til
Kundesercive
>
> -citat slut-

Lidt OT:
Hvis det er Sirene, du taler om så har de virkelig "forbedret" sig i forhold
til tidligere, hvor de efter man havde bestilt ET gratis blad blot fortsatte
med at sende blade ud hver måned (havde end ikke modtaget et sådan
"advarselsbrev" som du taler om), og først efter min søster havde ringet til
dem, fattede de, at hun ikke havde tænkt sig at betale! Emails fattede de
ikke.

mvh.
Mette



Dennis Lange (14-12-2002)
Kommentar
Fra : Dennis Lange


Dato : 14-12-02 20:06

Mette M wrote:
> "Dennis Lange" <dblng2@hotmail.com> wrote in message
> news:atfon5$e7n$1@sunsite.dk...
> Lidt OT:
> Hvis det er Sirene,

Det er det.

Et eller andet sted er det særlig problematisk da bladets målgruppe vel er
12-16-årige piger (nej, min kæreste er ældre ), og så begynder det vel
for alvor at lugte grimt.
--
Mvh. Dennis Lange
-Bruger du Sv: istedet for Re: ? Så kan ikke alle læse dit indlæg...
Ret fejlen med
http://hjem.get2net.dk/henrik-k-hansen/Download/oefix.exe
-Brugte fagbøger? Kig på www.pensum.dk eller www.books4sale.dk



Bertel Lund Hansen (15-12-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-12-02 00:23

Dennis Lange skrev:

>Et eller andet sted er det særlig problematisk da bladets målgruppe vel er
>12-16-årige piger (nej, min kæreste er ældre ), og så begynder det vel
>for alvor at lugte grimt.

Måske. 16-årige kan dog ikke forpligtes af en aftale om
abonnement hvis jeg ikke tager fejl.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

rea721 (14-12-2002)
Kommentar
Fra : rea721


Dato : 14-12-02 21:04

Dennis Lange wrote:

> Min kæreste har via en annonce på nettet sagt ja til at få tilsendt en
> dameblad ganske gratis (!) fordi nu var det j jul og forlaget var i
> gavehumør. Så langt så godt...

Har du et link til den annonce?

....for umiddelbart stinker deres fremgangsmåde.

--
Rea721 AKA Leon Andrea leon@721.dk http://721.dk
Bevar Eskadrille 721 på Flyvestation Værløse
Den sidste operative Flyvestation på Sjælland.


Dennis Lange (14-12-2002)
Kommentar
Fra : Dennis Lange


Dato : 14-12-02 21:08

rea721 wrote:
> Har du et link til den annonce?
>
> ...for umiddelbart stinker deres fremgangsmåde.

Sørme om jeg ikke kunne finde det alligevel, men den er vist taget af deres
site sådan officielt

http://www.sirene.dk/default.asp?ID=235&fromsite=tv2

--
Mvh. Dennis Lange
-Bruger du Sv: istedet for Re: ? Så kan ikke alle læse dit indlæg...
Ret fejlen med
http://hjem.get2net.dk/henrik-k-hansen/Download/oefix.exe
-Brugte fagbøger? Kig på www.pensum.dk eller www.books4sale.dk



rea721 (14-12-2002)
Kommentar
Fra : rea721


Dato : 14-12-02 21:24

Dennis Lange wrote:

> http://www.sirene.dk/default.asp?ID=235&fromsite=tv2

Ja jeg ved ikke om det kommer ind under dårlig markedsføringsskik....men der
står altså i annoncen at du får tilbudet medsendt, og at det kan (bør?)
afmeldes hvis man ikke ønsker det. Under alle omstændigheder burde du (i)
ikke være i tvivl om at det i det mindste foregår på den måde.

*citat fra annoncen*
Sammen med SIRENE nummer 22, som du modtager med posten en af de nærmeste
dage, får du også et tilbud om at blive abonnement.
Dette er et tilbud, som du straks kan afmelde, såfremt du ikke ønsker at
abonnere på SIRENE.
*slut*

--
Rea721 AKA Leon Andrea rea@721.dk http://721.dk
Bevar Eskadrille 721 på Flyvestation Værløse
Den sidste operative Flyvestation på Sjælland.


Karina og Christian (14-12-2002)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 14-12-02 21:31

"rea721" <leon@721.dk> wrote in message
news:3dfb9370$0$47411$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
[klip]
> *citat fra annoncen*
> Sammen med SIRENE nummer 22, som du modtager med posten en af de nærmeste
> dage, får du også et tilbud om at blive abonnement.
> Dette er et tilbud, som du straks kan afmelde, såfremt du ikke ønsker at
> abonnere på SIRENE.
> *slut*

Joeh men nu erindres det, at man ikke dansk ret *ikke* anerkender negativ
aftalebinding - aftaleindgåelse ved passivitet.

Karina
--
NB: Slet "FJERNDETTE" fra adressen ved svar pr. e-mail
----



rea721 (14-12-2002)
Kommentar
Fra : rea721


Dato : 14-12-02 21:41

[jeg er jo ikke jurist ]

Karina og Christian wrote:

> Joeh men nu erindres det, at man ikke dansk ret *ikke* anerkender
> negativ aftalebinding - aftaleindgåelse ved passivitet.

Som sagt...jeg ved ikke om det kommer under dårlig markedsføringsskik.....
Men man kan da ikke være uvidne om at der følger et abbonement med...for det
står der jo? Og man kan vel ikke regne det for passitivitet når man selv
aktivt bestiller et gratis blad, og der står at der følger et abbo med?

Det er jo ikke sådan at bladet blir sendt uopfordret.

Men det kunne være fint om der var nogle med lidt mere indsigt i den
slags...og hvis der var nogle eksempler fra lignende sager.

--
Rea721 AKA Leon Andrea rea@721.dk http://721.dk
Bevar Eskadrille 721 på Flyvestation Værløse
Den sidste operative Flyvestation på Sjælland.


Claus P. (15-12-2002)
Kommentar
Fra : Claus P.


Dato : 15-12-02 00:09


"rea721" <leon@721.dk> skrev i en meddelelse
news:3dfb9780$0$47425$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> [jeg er jo ikke jurist ]
>
> Karina og Christian wrote:
>
> > Joeh men nu erindres det, at man ikke dansk ret *ikke* anerkender
> > negativ aftalebinding - aftaleindgåelse ved passivitet.
>
> Som sagt...jeg ved ikke om det kommer under dårlig
markedsføringsskik.....
> Men man kan da ikke være uvidne om at der følger et abbonement
med...for det
> står der jo? Og man kan vel ikke regne det for passitivitet når man
selv
> aktivt bestiller et gratis blad, og der står at der følger et abbo
med?

Citat fra siden:
"Sammen med SIRENE nummer 22, som du modtager med posten en af de
nærmeste dage, får du også et tilbud om at blive abonnement. Dette er et
tilbud,
som du straks kan afmelde, såfremt du ikke ønsker at abonnere på SIRENE.
"

Et tilbud behøver man i sagens natur ikke at afmelde. Du er jo heller
ikke
bundet af de mængder af tilbud, som strømmer ind ad brevsprækken hver
weekend, i form af reklamer.

MVH CP



Bertel Lund Hansen (15-12-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-12-02 00:22

rea721 skrev:

>Som sagt...jeg ved ikke om det kommer under dårlig markedsføringsskik...

Det vil jeg bestemt mene.

>Men man kan da ikke være uvidne om at der følger et abbonement med...

Jo, for der står at der følger et tilbud med. Et tilbud er ikke
bindende. Længere nede står der at man skal afmelde sig hvis man
ikke vil modtage tilbuddet. Man kan ikke afmelde et tilbud. Da de
ikke klart melder ud at man binder sig til et abonnement ved at
tilmelde sig, da de bruger ordet "gratis", og da de bruger ordet
"tilbud" og ikke "abonnement", så vil jeg vurdere at der slet
ikke er grundlag for at påstå at der er indgået en gyldig aftale.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

rea721 (15-12-2002)
Kommentar
Fra : rea721


Dato : 15-12-02 00:54

Bertel Lund Hansen wrote:

>> Men man kan da ikke være uvidne om at der følger et abbonement med...

> Jo, for der står at der følger et tilbud med. Et tilbud er ikke
> bindende.
-snip-

Ok...kan godt se fidusen med "tilbud."

Det er faktisk noget svineri.... Det er jo reelt ikke et tilbud, men et
abbonement som skal afmeldes.... Ved ikke hvorfor jeg lige overså den
detalje...men det er selvfølig det der er meningen...at lure folk ind i et
abbonement..

--
Rea721 AKA Leon Andrea rea@721.dk http://721.dk
Bevar Eskadrille 721 på Flyvestation Værløse
Den sidste operative Flyvestation på Sjælland.


Dennis Lange (14-12-2002)
Kommentar
Fra : Dennis Lange


Dato : 14-12-02 21:51

rea721 wrote:
> Ja jeg ved ikke om det kommer ind under dårlig
> markedsføringsskik....men der står altså i annoncen at du får
> tilbudet medsendt, og at det kan (bør?) afmeldes hvis man ikke ønsker
> det. Under alle omstændigheder burde du (i) ikke være i tvivl om at
> det i det mindste foregår på den måde.

Jeg må indrømme at jeg også så det nu anden gang jeg så siden.
Men problemet er jo stadig ikke løst, for ja, der står at man vil blive
tilbudt et abbonnement, men der står jo ikke en dyt om hvad dette indebærer,
hverken for hvor lang tid eller til hvilket beløb.

Og de er jo selv vældig flinke til at kalde det er _tilbud_.

Hvis din tolkning skal bringes i yderste konsekvens, vil det jo betyde, at
hvis tilbuddet lød på 1 yderligere blad til 1000,- kr. ville man også blive
bundet af det.

--
Mvh. Dennis Lange
-Bruger du Sv: istedet for Re: ? Så kan ikke alle læse dit indlæg...
Ret fejlen med
http://hjem.get2net.dk/henrik-k-hansen/Download/oefix.exe
-Brugte fagbøger? Kig på www.pensum.dk eller www.books4sale.dk



rea721 (14-12-2002)
Kommentar
Fra : rea721


Dato : 14-12-02 22:01

Dennis Lange wrote:

> Hvis din tolkning skal bringes i yderste konsekvens, vil det jo
> betyde, at hvis tilbuddet lød på 1 yderligere blad til 1000,- kr.
> ville man også blive bundet af det.

Nej man ville jo ikke være bundet hvis man afmelder det Men lad os nu se
om der ikke skulle være en med lidt juridisk indsigt som kan klarlægge den
sag...og personligt bryder jeg mig absolut ikke om deres fremgangs måde...
spørgsmålet er om det er en ulovlig fremgangsmåde.


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408905
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste