|
|
 | Temp. i det tomme rum
Fra : Sven |
Dato : 14-12-02 01:17 |
|
Hørte i TV her til aften en journalist sige, at temp. i det tomme rum mellem
galakserne er ca -273°.
Hvordan kan der være en temp. hvis rummet er FULDSTÆNDIGT tomt? Så er der jo
ingen elektroner, protoner eller neutroner til at bevæge sig, og i.flg.
Hawking, er temp en betegnelse for bevægelse atomer imellem.
--
Mvh
Sven
| |
 Henning Makholm (14-12-2002)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 14-12-02 01:40 |
|
Scripsit "Sven" <chanelle4@get2net.dk>
> Hørte i TV her til aften en journalist sige, at temp. i det tomme rum mellem
> galakserne er ca -273°.
Han må have misforstået et eller andet. -273,15 °C er det absolutte
nulpunkt.
Der må være en eller anden minimal tæthed af stof i det
intergalaktiske medium. Denne ultratynde gas kan man vel tillægge en
temperatur, hvis den er i termisk ligevægt - hvilket den jo har haft
rigelig tid til at opnå. I så fald er temperaturen nok i ligevægt med
mikrobølgebaggrundsstrålingen, som er 2,73 K eller -270,42 °C.
(Hvor hurtigt bevæger en 2,73 K varm fri elektron sig i gennemsnit?)
> Hvordan kan der være en temp. hvis rummet er FULDSTÆNDIGT tomt?
Det er det heller ikke (det forhindrer usikkerhedsprincippet). Men det
er tomt nok til at "temperaturen" ovenfor næppe har nogen praktisk
betydning overhovedet.
--
Henning Makholm "Monarki, er ikke noget materielt ... Borger!"
| |
Sven Nielsen (14-12-2002)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 14-12-02 10:45 |
|
In article <yahel8lqvqd.fsf@tyr.diku.dk>, henning@makholm.net says...
> Der må være en eller anden minimal tæthed af stof i det
> intergalaktiske medium. Denne ultratynde gas kan man vel tillægge en
> temperatur, hvis den er i termisk ligevægt - hvilket den jo har haft
> rigelig tid til at opnå. I så fald er temperaturen nok i ligevægt med
> mikrobølgebaggrundsstrålingen, som er 2,73 K eller -270,42 °C.
Det er strålingen, der leverer det største tryk, så det er vel også den
vigtigste temperatur.
> (Hvor hurtigt bevæger en 2,73 K varm fri elektron sig i gennemsnit?)
1/2 m v^2 = 3/2 k T
k: Boltzmanns konstant.
Med venlig hilsen Sven.
| |
 Henning Makholm (14-12-2002)
| Kommentar
Fra : Henning Makholm |
Dato : 14-12-02 13:25 |
|
Scripsit Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com>
> In article <yahel8lqvqd.fsf@tyr.diku.dk>, henning@makholm.net says...
> > (Hvor hurtigt bevæger en 2,73 K varm fri elektron sig i gennemsnit?)
> 1/2 m v^2 = 3/2 k T
Jaja - jeg håbede der var nogen der havde talværdierene lige ved
hånden og kunne sætte ind.
--
Henning Makholm "En tapper tinsoldat. En dame i
spagat. Du er en lykkelig mand ..."
| |
Carsten Svaneborg (16-12-2002)
| Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 16-12-02 12:12 |
|
Henning Makholm wrote:
>> 1/2 m v^2 = 3/2 k T
> Jaja - jeg håbede der var nogen der havde talværdierene lige ved
> hånden og kunne sætte ind.
Massen af en elektron er 512 KeV.
k T ved stue temperatur er 0.025 eV.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk
| |
Claus Rasmussen (14-12-2002)
| Kommentar
Fra : Claus Rasmussen |
Dato : 14-12-02 08:45 |
|
Sven wrote:
> Hørte i TV her til aften en journalist sige, at temp. i det tomme rum
> mellem galakserne er ca -273°.
Journalisten har faktuelt uret, men i praksis ret.
Rummet er /ikke/ fuldstændigt tomt. Der er adskillige partikler, der fiser
rundt i det "tomme" rum, som er slynget ud fra galakserne. Disse partikler
er ikke "kolde" men faktisk ernormt "varme". Dvs. deres hastighed kan være
helt op i mod lyshastigheden. Så hvis du definerer temperaturen som gennem-
snitshastigheden af partiklerne, er rummet stegende hedt.
På den anden side er rummet /næsten/ tomt. Der er meget få partikler pr.
kubikmeter sammenlignet med, hvad vi har omkring os her på Jorden. Så hvis
du f.eks tager en isklump på 0 grader og placerer den i rummet, så vil
den kubikmeter, der omgiver isklumpen nu have en temperatur på 0 grader i
følge vores definition, fordi der er så mange flere partikler i en isklump
end i det "tomme" rum, at isklumpens temperatur bestemmer rummets tempera-
tur. Det betyder også, at uanset hvad du fylder ind i det "tomme" rum, så
vil det afkøles som om rummets temperatur var -273 grader. Derfor har
journalisten i praksis ret.
-Claus
| |
LR (14-12-2002)
| Kommentar
Fra : LR |
Dato : 14-12-02 11:58 |
|
Det er måske lettere at forstå, på følgende måde:
Stik hånden ned i 100 grader varmt vand. Av, av.
Stik nu hånden ind i en 100 grader varm ovn.. Her skal mad være inde meget
længe før det er færdigbagt, fordi luft har en meget mindre tæthed af varme
molekyler end vandet.
Tag nu rummet. Det har endnu færre molekyler (er der ikke kun et par enkelte
heliumatomer der flyver rundt på må og få?). Og så er der noget stråling,
der også bidrager.
Lasse
| |
Preben Riis Sørensen (14-12-2002)
| Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 14-12-02 13:08 |
|
LR <lar@tdcadsl.dk> skrev
>cut>
> ...Stik nu hånden ind i en 100 grader varm ovn.. Her skal mad være inde
meget
> længe før det er færdigbagt, fordi luft har en meget mindre tæthed af
varme
> molekyler end vandet.
>
> Lasse
>
>
Det er rigtigt at man brænder sig mere på vand end luft, men stegning er nok
lige så meget en følge af de infrarøde stråler fra varmelegemet.
Ved Solen er der millioner af grader i koronaen, men tætheden er tyndere end
det en vacuumpumpe kan levere. Så man vil måske befinde sig vel der, uden at
brænde sig, hvis man lige ser bort fra strålevarmen og dykkersygen.
Der er også varm luft i de højere luftlag rundt om Jorden, vist flere
hundrede grader, men der kommer man nok heller ikke til at svede.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
|
|