/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Behandling af personoplysninger
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 13-12-02 17:45

Hej NG

Persondataloven (pdl.) har jo været lidt oppe i tiden, så jeg har derfor
boget den lidt har strikket nedenstående "Meddelelse om behandling af
personoplysninger".

Den er beregnet på et fritidsforetagende, som jeg har en del med at gøre -
her benævnt INSTITUTIONEN. Det er en selvejende institution/forening, som
laver frivilligt foreningsarbejde.

Meddelelsen skal være med til at folk kan afgive et "informeret samtykke"
til at deres oplysninger må behandles - det er faktisk et krav efter pdl.

Nogen der har kommentarer/forslag/rettelser/ideer, så kom med det.

/kristian


p.s. Persondataloven kan læses på
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20000042930-REGL

-----

MEDDELELSE OM BEHANDLING ER PERSONOPLYSNINGER

Samtykke

Ved at afgive dine personlige oplysninger, giver du samtykke til, at
INSTITUTIONEN opbevarer og behandler dine oplysninger, herunder dit
personnummer. Behandlingen af dine personoplysninger sker i overensstemmelse
med reglerne i persondataloven (lov nr. 429 af 31.5.2000 om behandling af
personoplysninger, med senere ændringer).



Dataansvarlig

Den dataansvarlige er foreningen INSTITUTIONEN, XXX-GADE, XXXX XXX-BY



Formål

Formålet med registreringen og behandlingen af oplysningerne, herunder
personnumre, er:

- at have de nødvendige oplysninger til at kunne hjælpe i tilfælde af sygdom
eller tilskadekomst under opholdet på INSTITUTIONEN,

- at lette administrationen for dig ved tilmelding til kommende
arrangementer på INSTITUTIONEN,

- at kunne udsende informationsmateriale til ledere og andre interesserede
persongrupper om kommende arrangementer på INSTITUTIONEN, og

- at sikre identifikation af de, der er ansvarlige for betaling for
arrangementer og forbrug, samt eventuelle ansvarlige skadevoldere.



Indsamling, behandling og sletning af oplysninger

Der registreres og behandles kun oplysninger, som du selv afgiver, eller som
i øvrigt er umiddelbart tilgængelige.

Det er frivilligt, om du vil opgive dit personnummer, min vi behov for at
kende dit navn, adresse, telefonnummer og fødselsdato.

Oplysningerne opbevares i højst 5 år efter afslutningen på det sidste
arrangement du har deltaget i på INSTITUTIONEN. Hvis du ikke ønsker at vi
skal opbevare dine personoplysninger efter arrangementets afslutning, kan du
til enhver tid give meddelelse om dette til INSTITUTIONEN. Dine oplysninger
vil da blive slettet, når der ikke længere er behov for at opbevare p.g.a.
et igangværende eller netop afsluttet arrangement.

Du kan til enhver tid frabede dig, at få udsendt informations- og
markedsføringsmateriale fra INSTITUTIONEN. Dette kan ske, uden at dine
oplysninger slettes.



Videregivelse af oplysninger

INSTITUTIONEN offentliggør ikke dine personoplysninger, og videregiver dem
ikke til udenforstående. Oplysningerne anvendes alene internt. Dit
personnummer er beskyttet, således at det kun kan ses, af personer, der har
behov for det.

INSTITUTIONEN forbeholder sig dog ret til at videregive dine
personoplysninger til redningskorps, læge, hospital, brandvæsen eller
politi, i tilfælde af sygdom eller tilskadekomst eller andre helt
ekstraordinære omstændigheder.



Indsigt og berigtigelse

Du har ret til at få indsigt i dine personoplysninger, som INSTITUTIONEN
behandler, jf. persondatalovens kapitel 9. Hvis du ønsker dette, skal du
henvende dig til INSTITUTIONEN.

INSTITUTIONEN er forpligtet til at slette, blokere eller berigtige
oplysninger, der er urigtige eller vildledende. Hvis du opdager sådanne
oplysninger som du ønsker rettet, kan du kontakte INSTITUTIONEN.


 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408897
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste