Gitte Brinck skrev:
> - DIV
Et tomt element til blokvisning. De fleste elementer i html har en
foruddefineret markeringsfunktion - fx h[1-7] (overskrifter),
strong (kraftig fremhævning) og ul (ikke-sorteret liste).
To elementer er anderledes - nemlig div og span. De fortæller ikke
noget om hvad de indeholder, men kan bruges til at opdele en side i
mindre dele - og først og fremmest at sætte css-kode på disse dele.
Div er et blok-element mens span er et inline-element (inline og
block er beskrevet i css-dokumentationen, kapitel 9:
<
http://www.w3.org/TR/REC-CSS2/visuren.html#box-gen>)
Det anbefales at man kun benytter tomme elementer (div og span)
hvis der ikke findes et passende "normalt" element - altså der er
ingen grund til fx at skrive <span class="fed"> når man kan bruge
<strong> eller <strong class="ekstrafed">.
Div er dog ofte det bedste valg til layout på en side - hvis man
fx skal placere tekst eller billeder uden for det normale flow på
en side.
> - Validere
Det første man bør gøre hvis man har problemer med en side. Man kan
bruge valideringstjenesten på w3.org: <
http://validator.w3.org>.
Selvom man ikke har problemer med en side er det en god ide at
validere den - på den måde giver man andre brugere de bedste
forudsætninger for at kunne se siden korrekt.
Onlinevalideringen kan kun kontrollere syntaks - det kan altså
sagtens lade sig gøre at lave en 100 % valid side der ser herrens
ud i en eller flere browsere. Derfor må man stadig selv sørge for
at kontrollere om siderne virker fornuftigt. Hvis man har mulighed
for det helst i flere browsere.
> - TBODY
Udgør sammen med THEAD og TFOOT elementer til at gruppere rækker i
en tabel. Se forklaring og definitioner her:
<
http://www.w3.org/TR/REC-html40/struct/tables.html#h-11.2.3>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html