/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Fedtplet på ege-bord
Fra : Bitten


Dato : 10-12-02 11:06

Davs i gruppen.

Hvordan fjerner man en fedtplet på et ubehandlet egetræs-bord? Jeg har
kigget hos "leth" men han skriver at man skal slibe i bordet, og det
vil jeg helst ikke. Bordet er rimeligt nyt og jeg håber derfor der er
en anden løsning...?
Bordet er ikke behandlet med andet end "sæbespåne-vand".


--
Venlig hilsen Bitten.

 
 
Inger Pedersen (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 10-12-02 11:25


"Bitten" <bitt1@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:3e02bc7e.9625430@news.inet.tele.dk...
> Davs i gruppen.
>
> Hvordan fjerner man en fedtplet på et ubehandlet egetræs-bord?

> Bordet er ikke behandlet med andet end "sæbespåne-vand".

Skoldhedt koncentreret sæbespånevand har til nu kunnet fjerne de
fedtpletter, jeg har fået på mit bord. Og det har ikke været småting.
Skur i træets længderetning med den ru side af en skumgummisvamp eller en
børste.
Start med pletten, mens vandet er varmest, pladr godt med vand på, og
fortsæt med resten af bordet, så der ikke bliver skjolder.

Hilsen Inger



PH (10-12-2002)
Kommentar
Fra : PH


Dato : 10-12-02 11:30

> Hvordan fjerner man en fedtplet på et ubehandlet egetræs-bord? Jeg har
> kigget hos "leth" men han skriver at man skal slibe i bordet, og det
> vil jeg helst ikke. Bordet er rimeligt nyt og jeg håber derfor der er
> en anden løsning...?
> Bordet er ikke behandlet med andet end "sæbespåne-vand".


Jeg mener ellers at leth kom med et råd til netop dette forrige gang jeg så
det, men det var nu til at fjerne fedtpletter fra bøger, men mon ikke det
også kan bruges til træ?

Det var en eller anden form for pulver man skulle drysse på, men jeg kan
ikke lige nu huske hvad det var?

Ellers har Trip Trap en pletfjerner der skulle kunne klare det, men jeg har
ikke selv prøvet den.

http://www.triptrap.dk/dk/about/news/news68.asp?h=1

Mvh Pia



Jesper Hansen (10-12-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Hansen


Dato : 10-12-02 14:12

> Hvordan fjerner man en fedtplet på et ubehandlet egetræs-bord? Jeg har
> kigget hos "leth" men han skriver at man skal slibe i bordet, og det
> vil jeg helst ikke. Bordet er rimeligt nyt og jeg håber derfor der er
> en anden løsning...?

Med risiko for alt muligt ....
Vi havde et ubehandlet Egeplankegulv hvor der var spildt olie fra en
pizza(!!!) her anbefalede gulvmanden også at vi skulle slibe til pletten
ikke var at se mere. Herefter ville der gå et stykke tid så ville den komme
til syne igen, hvorefter vi skulle slibe igen osv. osv. pointen var at olien
blev ved med at trække op til overfladen til der ikke var mere. Man skal
ikke forsøge at slibe helt ned i første hug!

Jeg prøvede det ikke da vi fik gulvet slebet af en gulvsliber så jeg ved
altså ikke hvad resultatet ville være blevet, men nu har du det altså fra to
kilder: Slibning!

Mvh

Jesper.



MVH (10-12-2002)
Kommentar
Fra : MVH


Dato : 10-12-02 18:37

bitt1@sol.dk (Bitten) wrote in message news:<3e02bc7e.9625430@news.inet.tele.dk>...
> Davs i gruppen.
>
> Hvordan fjerner man en fedtplet på et ubehandlet egetræs-bord? Jeg har
> kigget hos "leth" men han skriver at man skal slibe i bordet, og det
> vil jeg helst ikke. Bordet er rimeligt nyt og jeg håber derfor der er
> en anden løsning...?
> Bordet er ikke behandlet med andet end "sæbespåne-vand".

Fra Forbrugerinformationens hjemmeside http://fi.dk:

Ubehandlet træ
2002-08-12

- Møbler
- Lofter
- Døre og skabslåger

Vask med sæbevand (1 dl sæbespåner til 5 liter vand - ca.½ spand ).
Brug en skurebørste, hvis overfladen er meget snavset.

Fedtpletter fjernes med pibeler (et fint pulver): Læg en grød af vand
og pibeler på pletten. Støvsug pibeleret væk, når det er tørt. Pibeler
fås hos materialist eller farvehandler.

Andre pletter fjernes med slibepapir nr. 180 eller 220. Vanskelige
pletter kan bleges med en oxalsyreopløsning (20 g oxalsyre pr. liter
vand). Lad opløsningen virke til pletten er væk - gentag eventuelt
behandlingen - og vask til sidst efter med rent vand. Oxalsyren bleger
også selve træet, så det kan være nødvendigt bagefter at behandle hele
fladen for at få et ensartet resultat.

Oxalsyre er sundhedsskadelig. Brug handsker.

Venligst Morten

jensen (11-12-2002)
Kommentar
Fra : jensen


Dato : 11-12-02 07:54


"Bitten" <bitt1@sol.dk> wrote in message
news:3e02bc7e.9625430@news.inet.tele.dk...
> Davs i gruppen.
>
> Hvordan fjerner man en fedtplet på et ubehandlet egetræs-bord? Jeg har
> kigget hos "leth" men han skriver at man skal slibe i bordet, og det
> vil jeg helst ikke. Bordet er rimeligt nyt og jeg håber derfor der er
> en anden løsning...?
> Bordet er ikke behandlet med andet end "sæbespåne-vand".

vi har også en masse ubehandlet egetræ. I vores brugsanvisning står der ved
olie/fedtpletter, at rensebenzin kan tage dette - og det er da også sket et
par gange, at uheldet er sket, og rensebenzinen har reddet mig. Der bliver
INTET at se bagefter, men for en sikkerheds skyld kan du jo give en gang
sæbespåner bagefter som behandling.

hilsen Helle



Anders (14-12-2002)
Kommentar
Fra : Anders


Dato : 14-12-02 01:24

"jensen" <helle@tele.dk> skrev i en meddelelse
news:1039762836.673456@radon.stibo.dk...
>
> "Bitten" <bitt1@sol.dk> wrote in message
> news:3e02bc7e.9625430@news.inet.tele.dk...
> > Davs i gruppen.
> >
> > Hvordan fjerner man en fedtplet på et ubehandlet egetræs-bord? Jeg har
> > kigget hos "leth" men han skriver at man skal slibe i bordet, og det
> > vil jeg helst ikke. Bordet er rimeligt nyt og jeg håber derfor der er
> > en anden løsning...?
> > Bordet er ikke behandlet med andet end "sæbespåne-vand".
>
> vi har også en masse ubehandlet egetræ. I vores brugsanvisning står der
ved
> olie/fedtpletter, at rensebenzin kan tage dette - og det er da også sket
et
> par gange, at uheldet er sket, og rensebenzinen har reddet mig. Der bliver
> INTET at se bagefter, men for en sikkerheds skyld kan du jo give en gang
> sæbespåner bagefter som behandling.
>
> hilsen Helle
>
Det burde være nok at give bordet en fornyet sæbebehandling (evt. forsvinder
fedtpletten først efter nogle gange). Der har antageligt fulgt en
"brugsanvisning" med da i købte bordet - følg den. Det virket på et bord af
bøg.

mvh Anders



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408908
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste