---

En nyuddannet kollega, der samtidig har været formand for de studerendes
organisation på seminariet, sagde en dag til mig, at stod det til ham, så
ville han smide alle computere ud af skolen -
jeg forholdt ham det urealistiske i det, både som følge af lovgivningen og
som følge af vores opgaver som lærere, hvor vi skal være med til at
forberede eleverne til et informationsteknologisk samfund.
Til det svarede han blot, at han godt ville kunne påtage sig at undervise
med IKT uden at benytte mere end en computer, idet han mente at hvis man
blot en gang havde medbragt en bærbar af slagsen og havde præsenteret den
for eleverne, så ville man opfylde kravene til ikt-implementering i fagene -
og desuden betyder IKT jo ikke eksplicit at det skal være computere- der
kan også indgå andre medier end lige netop pc'ere.

Det var naturligvis sat på spidsen, men som it-mand, kan jeg ikke lade være
med at tænke på om specielt computere har fået en lidt for voldsom plads i
skolen til fordel for andre måder at gribe en undervisning an på.

Når man iagttager selv store elever, som ellers skal arbejde ved computere
for at søge oplysninger eller skrive stile, så ser man oftest at de fleste
hellere vil spille end at arbejde med den som et redskab.

En elev i 10. klasse var f.eks. i gang med at spille et fodboldspil fordi
han mente at hans billedanalyse var færdig. Da jeg bad ham om at vise mig
hvad han havde lavet omkring billedkunstnerens person, hans tolkning af
billedet etc., så jeg at eleven blot havde skrevet: maleriet viser noget om
en tid for længe siden.

Da jeg så efterfølgende hjalp ham med at søge på kunstneren på internettet
og faktisk fandt en hel masse, sagde eleven med rædsel i stemmen: skal jeg
virkelig læse alt det- det er jo en hel roman! Og derpå gik han hen til sin
sætning med "maleriet viser noget om en tid for længe siden" - og slettede
sætningen. Så behøvede han nemlig ikke beskæftige sig med den del.

En anden 10.klasseselev henvendte sig for at få hjælp til at få scannet et
billede ind og få det rotereret med 90 grader. Da man ikke umiddelbart kunne
finde den funktion i programmet, blev hun blot irriteret og gik. Det tog mig
to sekunder at finde noget om det i hjælpemenuen, men den tålmodighed havde
hun ikke. Hun var så vant til at man blot passivt satte sig til tastaturet,
klikkede på en ikon og så kom alle løsningerne frem - og dem, der ikke kom
frem, gad man simpelthen ikke at beskæftige sig med.

Så man kan spørge sig selv om, hvorvidt det at man har indført computere i
folkeskolen med krav om at integrere dette og andre medier i alle fag, i
virkeligheden skaber nogen særlig refleksion i forhold til stoffet eleverne
benytter isenkrammet til.

Hvis man blot gør som kaos-piloterne og vænner sig til at zappe rundt på må
og få, så er det måske en anden måde at benytte tingene på, som har en
særlig appel til de unge, men måske giver det dem ikke den mulighed for
læring, som man ellers lægger op til. Måske mangler man stadig den "idé",
der skal gøre dem brugere fremfor misbrugere af systemerne: når
informationerne kommer frem med en hastighed som vi ingensinde har kendt, så
har vi brug for et redskab, der giver eleverne muligheder for at kunne
sortere de mange informationer såø de ikke blot bliver til en formålsløs
zappen uden refleksion af egen læring.

Kort sagt: hvordan kan vi som lærere undervise eleverne således at de
forstår at computere ikke blot er en ny form for underholdningsmaskine, de
blot skal fordrive tiden med?

Og er det rimeligt at man skal kunne bortforklare al "privat snak og spil"
på skolernes computere med at "de lærer noget nyttigt ved at spille og hente
private e-mails samt chatte med ukendte personer"?

Er det blot nogle af vores tankegang, der er for indskrænket, for konform og
for meget med ydmyghed over for det eksisterende isenkram, der kan en hel
masse, så vi er bange for at give los for de unges trang til at udforske
medierne, eller er det et rimeligt forlangende at eleverne i skoletiden skal
koncentrere sig om de opgaver, der skal læres i skolens veltilrettelagte
didaktik?

Kort sagt: er IKT i folkeskolen en vej eller vildvej?

--
ahw

---

Som nyuddannet Multimediedesigner med speciale i Elearning og med mange
kontakter til folkeskoler vil jeg lige komme med et par kommentarer til
dine overvejelser.

I og for sig har din nyuddannede kollega helt ret. Med de krav der
formelt stilles, til ITK i folkeskolen vil det være nok at præsentere
den ene pc.
At de uformelle krav så er anderledes og ligger op til at, eleverne rent
faktisk skal præsenteres for, de muligheder der ligger i en pc. Som et
arbejdsredskab til stileskrivning og lignende. Derudover er der en
udbredt tendens der siger at, eleverne også skal lære, en masse om, hele
Internettets herligheder.
Jeg er sikker på at lærerne er i god mening når de lader eleverne bruge
Internettets muligheder for at styrke deres faglige kunnen.
Ofte går det bare "op i hat og briller" når eleverne ”slippes løs” foran
en skærm. Vel og mærke hvis skærmen er forbundet til en pc, der igen er
koblet på internettet.

Min pointe er:
Har skolerne overvejet, hvad det er eleverne skal lære, hvilket udbytte
de skal have ud af ITK undervisningen. Og hvilke krav det stiller til
skolernes netopkobling og hvad en netopkobling skal bruges til – og af
hvem.

Hvis pc’erne skal bruges til praktisk opgaveskrivning, så er nettet ikke
et must.
Hvis pc’erne skal bruges af eleverne, til at søge informationer om
faglige emner. Så er nettet heller ikke absolut et must.

Det vil efter min mening være en god ide at lave en søgedatabase på de
enkelte skoler. Opdelt efter fag og emner. Søgeemnerne kan ligges ind af
underviserne, så de er der når der skal arbejdes med dem. På den måde
kan man nogenlunde sikre sig at, der arbejdes med styrkelse af faglig
kunnen. Og ikke med spil eller chat, som jo i regelen ikke har med
undervisningen af gøre.

Jeg mener ikke at internettet er absolut dårligt for folkeskolen, men
det distraherer ofte mere end det gavner.
Og hvis man sæter begrænsninger på pc’ens mulighed for at søge over hele
nettet, så vil det vel egentligt minde lidt om den begrænsning der er
ved brug af eks. TV i undervisningen. Der har eleverne jo heller ikke
fri mulighed, for at se hvad de mener, er relevant. Og eller måske hvad
de har lyst til at se på eurosport.

Min opfattelse er at der i folkeskolen er lidt for dårlig information
til underviserne omkring mulighederne i en pc. Lidt for lidt refleksion
omkring elevudbyttet, og tiden der bruges i denne krog af teknologien.
En pc kan bruges til utroligt meget, der findes mange spændende ting på
nettet, både for lærere og elever. Men hvor meget af det er relevant for
folkeskole eleverne ?

Kunne det være en fordel at lave en intern søgedatabase, frem for hele
det store net ?
Det er helt klart at lave begrænsninger, men det vil også eliminere
mange distraktioner og spildtid i undervisningen.

venlig hilsen
dorthe sandberg

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"itgrafen" <itgrafen.news@kandu.dk> wrote in
news:o%vI9.61725$HU.4317909@news010.worldonline.dk:

> Kunne det være en fordel at lave en intern søgedatabase, frem for hele
> det store net ?
> Det er helt klart at lave begrænsninger, men det vil også eliminere
> mange distraktioner og spildtid i undervisningen.
>

Det kunne være en fordel at anvende nogle relevante fagbøger. Al denne tale
om at søge information på internettet kan være udmærket, men de
informationer man finder på internettet er som regel brudstykker,
modstridende, og måske direkte forkerte.

Alt i alt svarer det - sat lidt på spidsen - til at en elev i folkeskolen
skulle læse kildehenvisningerne bag i en fagbog istedet for selve fagbogen.
Fagbogens forfatter har antagelig en universitetsuddannelse bag sig og
dermed metodeapparatet til at navigere i et stort antal kilder. Det har en
folkeskoleelev ikke.

At folkeskoleeleven så i øvrigt skal introduceres til at forholde sig
kritisk til informationskilder er en anden sag.

De venligste hilsner
Lars Pedersen

---

Lars M. Pedersen <lars@tyffelyf.dk> wrote:

> Alt i alt svarer det - sat lidt på spidsen - til at en elev i folkeskolen
> skulle læse kildehenvisningerne bag i en fagbog istedet for selve fagbogen.
> Fagbogens forfatter har antagelig en universitetsuddannelse bag sig og
> dermed metodeapparatet til at navigere i et stort antal kilder. Det har en
> folkeskoleelev ikke.

> At folkeskoleeleven så i øvrigt skal introduceres til at forholde sig
> kritisk til informationskilder er en anden sag.

Her er en gymnasieskolelev nu heller ikke videre avanceret.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

per.ronne@invalid.dk (Per Rønne) wrote in
news:1fmxj7h.1nkiks576ijezN%per.ronne@invalid.dk:

>> At folkeskoleeleven så i øvrigt skal introduceres til at forholde sig
>> kritisk til informationskilder er en anden sag.
>
> Her er en gymnasieskolelev nu heller ikke videre avanceret.
>

Det må vi jo så håbe på, at de kommer efter inden, de starter på
universitetet

--
De venligste hilsner
Lars Pedersen

Som tog realen med

---

Lars M. Pedersen <Lars@NOSPAMtyf.dk> wrote:

> per.ronne@invalid.dk (Per Rønne) wrote in
> news:1fmxj7h.1nkiks576ijezN%per.ronne@invalid.dk:

> >> At folkeskoleeleven så i øvrigt skal introduceres til at forholde sig
> >> kritisk til informationskilder er en anden sag.

> > Her er en gymnasieskolelev nu heller ikke videre avanceret.

> Det må vi jo så håbe på, at de kommer efter inden, de starter på
> universitetet

Lige som det som regel først er i løbet af gymnasiet at eleverne lærer
at skrive ordentligt dansk, så er det først på universitet at de lærer
at forholde sig kritisk til informationskilder. I passende grad.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

Jeg tror jeg vil nøjes med at sige at IKT er som andre
undervisningsmaterialer meget afhængige af at læreren interesserer sig for
emnet og er kompetent. Personligt tror jeg godt at jeg kunne overbevise den
mest vanskelige elev om, at det var en fordel på længere sigt at sætte sig
ind i hvordan et regneark virker, hvordan man programmerer makroer eller
hvordan word kan gøre det til en leg at lave professionelt udseende
rapporter. Når man så supplerer med at demonstrere databaser vha. imdb.com,
cddb.com eller andre databasesider - og opmuntrer eleverne til at replikere
disse i egne versioner i eksempelvis Access, så tror jeg at kimen er sået
til en sund interesse for IKT.
Men computere er ikke nok - skolen burde også undervise i
videoproduktion/klipning, anvendelse af telefax, mikrofilmslæsere,
kartotekskort og mange andre informations- og kommunikationsteknikker som
findes.

Beklageligvis baseres meget IKT i skolen på at det er noget man skal lære,
istedet for at være et værktøj til at opnå bedre resultater på kortere tid.

Mvh Thomas Smedebøl, datamatiker og lærerstuderende

---

Thomas Smedebøl <whisdow@hotmail.com> wrote:

> Men computere er ikke nok - skolen burde også undervise i
> videoproduktion/klipning,

Er det nu ikke bare lidt for meget?

> anvendelse af telefax,

Er de ikke ved at blive udfaset?

> mikrofilmslæsere,

Bruges vist stadig for ældre avisorgange på Det kongelige Bibliotek. Det
var i hvert fald tilfældet sidste gang jeg var derinde - det er flere år
siden.

> kartotekskort

Øeh? Hvor bruges sådanne i dagens Danmark?

> og mange andre informations- og kommunikationsteknikker som
> findes.

De går i folkeskolen, ikke i handelsskolen. Man skal også være forsigtig
med ikke at proppe for meget stof ind i folkeskolen, som så til gengæld
går ud over det centrale.
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

Per Rønne wrote:
> Thomas Smedebøl <whisdow@hotmail.com> wrote:
>
>> Men computere er ikke nok - skolen burde også undervise i
>> videoproduktion/klipning,
>
> Er det nu ikke bare lidt for meget?

I københavns kommune er der faktisk videoredigeringsudstyr til brug på
skolerne -.og det kan såmænd også fagligt begrundes.

--
ahw

---

> De går i folkeskolen, ikke i handelsskolen. Man skal også være forsigtig
> med ikke at proppe for meget stof ind i folkeskolen, som så til gengæld
> går ud over det centrale.

Hvad er det centrale? At de lærer at bruge et tekstbehandling som med
garanti ikke ser ud på samme måde om 5-10 år? Eller at de lærer at tage
stilling til hvilket redskab der er det optimale i en given situation? Hvor
mange mennesker dropper souvenirs og feriefotos til fordel for en malerisk
dagbog? Medier er forskellige og har deres fortrin i forskellige
situationer.

Min pointe er at folkeskolen bør give eleverne et indblik i forskellige
IKT-metoder. Alt for meget centrerer sig om computeren, ligesom IKT for 20
år siden udelukkende bestod af maskinskrivning. Jeg siger ikke at eleverne
skal lærer at anvende en fax perfekt, men at have en idé om hvad den er, og
hvordan den bruges kan være meget nyttigt. Ligeledes med kamera, telefon,
kopimaskine etc.
Iøvrigt beklager mange sig over at børn og unge sluger alt råt fra
fjernsynet, men hvor tit forsøger man at give nogle redskaber til at
bearbejde og forstå metoderne som tv anvender?

Mvh Thomas

---

"Thomas Smedebøl" <whisdow@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:asu2u6$qdr$1@sunsite.dk...

> Men computere er ikke nok - skolen burde også undervise i
> videoproduktion/klipning, anvendelse af telefax, mikrofilmslæsere,
> kartotekskort og mange andre informations- og kommunikationsteknikker som
> findes.

Ja lad os få faget formning tilbage til folkeskolen, med indhold som absolut
er nødvendigt i fremtidens samfund, animationsteknik, (3D) modellør ,
illustrator, billedkunst, digital billedbehandling , teoretisk
informationtilblivelse gennem brug af (multi)medier ..... ja der er mange
områder som er (fag)aktuelle

MVH.
Andersen

---

> Ja lad os få faget formning tilbage til folkeskolen, med indhold som
absolut
> er nødvendigt i fremtidens samfund, animationsteknik, (3D) modellør ,
> illustrator, billedkunst, digital billedbehandling , teoretisk
> informationtilblivelse gennem brug af (multi)medier ..... ja der er mange
> områder som er (fag)aktuelle

På en måde vil jeg give dig ret! Måske skulle man i øget grad udskifte ler
og linoleumstryk med 3d-modellering og dtp. For helt ærligt, hvor konkret er
ler og linoleum i dagens samfund set i forhold til anvendte teknikker? På
samme måde som man fagdidaktisk har bevæget sig væk fra træning af
færdighedsregning i retning af algoritmekonstruktion, burde man i andre fag
forsøge at gøre stoffet mere nutidssvarende.

Mvh Thomas

---

Thomas Smedebøl wrote:
>> Ja lad os få faget formning tilbage til folkeskolen, med indhold som
>> absolut er nødvendigt i fremtidens samfund, animationsteknik, (3D)
>> modellør , illustrator, billedkunst, digital billedbehandling ,
>> teoretisk informationtilblivelse gennem brug af (multi)medier .....
>> ja der er mange områder som er (fag)aktuelle
>
> På en måde vil jeg give dig ret! Måske skulle man i øget grad
> udskifte ler og linoleumstryk med 3d-modellering og dtp. For helt
> ærligt, hvor konkret er ler og linoleum i dagens samfund set i
> forhold til anvendte teknikker? På samme måde som man fagdidaktisk
> har bevæget sig væk fra træning af færdighedsregning i retning af
> algoritmekonstruktion, burde man i andre fag forsøge at gøre stoffet
> mere nutidssvarende.

Det er der faktisk allerede rig mulighed for - prøv at se på
www.klaremaal.uvm.dk under delmål for faget billedkunst - hvis du kigger på
efter 5. klassetrin er der ikke meget linoleum/ler tilbage og rig mulighed
for arbejde med computerbaserede værktøjer.
Kun nogle få pinde kræver at man "får beskidte fingre". En del vil kunne
gøres både og, ganske mange kærver IT.

Så det er bare at gå igang, hvis man ikke allerede er det...

/Carsten

---

> Det er der faktisk allerede rig mulighed for - prøv at se på
> www.klaremaal.uvm.dk under delmål for faget billedkunst - hvis du kigger
på
> efter 5. klassetrin er der ikke meget linoleum/ler tilbage og rig mulighed
> for arbejde med computerbaserede værktøjer

Men hvor mange steder foregår det på den måde? Jeg mindes ikke at have
oplevet det som andet end noget eleverne selv har ønsket og fået lov til -
vel at mærke på egen hånd.

Mvh Thomas

---

"Thomas Smedebøl" <whisdow@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:at7j9c$ojq$1@sunsite.dk...
> > Det er der faktisk allerede rig mulighed for - prøv at se på
> > www.klaremaal.uvm.dk under delmål for faget billedkunst - hvis du kigger
> på
> > efter 5. klassetrin er der ikke meget linoleum/ler tilbage og rig
mulighed
> > for arbejde med computerbaserede værktøjer
>
> Men hvor mange steder foregår det på den måde? Jeg mindes ikke at have
> oplevet det som andet end noget eleverne selv har ønsket og fået lov til -
> vel at mærke på egen hånd.
>
> Mvh Thomas


Hos os har vi valgfag/p-fag fra 4.kl og op. Vi har næsten altid et fag, som
på en eller anden måde beskæftiger sig med computer og noget "kreativt". Pt
står den på animation, hvor eleverne laver små computeranimationer, både
v.hj.a. egne digi-fotos og egne tegninger lavet på computer.
Andre gange laver vi f.eks. digitale film og billedmanipulationer.
I vores virksomhedsplan kan man faktisk læse, at vi skal beskæftige os med
disse ting.

VH Birgitte

---

"Birgitte Abkjær" skrev i en meddelelse...
>
> "Thomas Smedebøl" skrev i en meddelelse...
> > Men hvor mange steder foregår det på den måde?
> > Jeg mindes ikke at have oplevet det som andet end
> > noget eleverne selv har ønsket og fået lov til -
> > vel at mærke på egen hånd.

> Hos os har vi valgfag/p-fag fra 4.kl og op. Vi har næsten
> altid et fag, som på en eller anden måde beskæftiger sig
> med computer og noget "kreativt".

Ditto her i Viborg, hvor vi pt. har digital billedbehandling som
valgfag. Desuden har skolen netop investeret i
videoredigeringsudstyr.


--
Bedste hilsner Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.

---

> Vi har næsten altid et fag, som på en eller anden måde beskæftiger sig med
computer og noget
> "kreativt". Pt står den på animation, hvor eleverne laver små
computeranimationer, både
> v.hj.a. egne digi-fotos og egne tegninger lavet på computer.

Det lyder fornuftigt - hvad er din erfaring mht. at motivere eleverne i
disse fag i forhold til normale kreative fag? Og deres holdning til
relevans?

Mvh Thomas

---

"Thomas Smedebøl" <whisdow@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:at8932$jn$1@sunsite.dk...
> > Vi har næsten altid et fag, som på en eller anden måde beskæftiger sig
med
> computer og noget
> > "kreativt". Pt står den på animation, hvor eleverne laver små
> computeranimationer, både
> > v.hj.a. egne digi-fotos og egne tegninger lavet på computer.
>
> Det lyder fornuftigt - hvad er din erfaring mht. at motivere eleverne i
> disse fag i forhold til normale kreative fag? Og deres holdning til
> relevans?
>
Når eleverne selv vælger disse fag, er der i sagens natur ingen problemer
med motivationen, men de er normalt også glade for andre kreative fag.

Jeg tror ikke eleverne tænker over relevansen - vi har kun til 7.kl - men
jeg synes de er blevet gode til at gennemskue fotos, og om de muligvis er
manipulerede.

De små elever har ikke disse valgfag, men vi arbejder jo med emnet
alligevel. Vi arbejeder meget med et gammel undervisningsprogram, hvor man
selv bygger billederne op af "pixels" og således lærer, hvordan digi (og
andre) billeder er lavet. Jeg kan ikke huske hvad programmet hedder, men jeg
mener det bl.a. er lavet af leif Gredsted. Eleverne laver små tegneserier og
lærer at indsætte talebobler m.m.

Vores elever er helt fra 1.kl/bh.kl vant til at tage digitale fotos og bruge
dem i historier og rapporter.

I de større klasser 5-7 laver de film og redigerer på PC.

VH Birgitte

---

"Thomas Smedebøl" <whisdow@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:at5mgt$8hu$1@sunsite.dk...
> > Ja lad os få faget formning tilbage til folkeskolen, med indhold som
> absolut
> > er nødvendigt i fremtidens samfund, animationsteknik, (3D) modellør ,
> > illustrator, billedkunst, digital billedbehandling , teoretisk
> > informationtilblivelse gennem brug af (multi)medier ..... ja der er
mange
> > områder som er (fag)aktuelle
>
> På en måde vil jeg give dig ret! Måske skulle man i øget grad udskifte ler
> og linoleumstryk med 3d-modellering og dtp. For helt ærligt, hvor konkret
er
> ler og linoleum i dagens samfund set i forhold til anvendte teknikker?

Jeg troede først, du var ironisk, men jeg er blevet lidt i tvivl. Det er da
mere end relevant at lære kommende generationer at arbejde med og forme ting
af deres hænder snarere end inde i en computer.

---

> Jeg troede først, du var ironisk, men jeg er blevet lidt i tvivl. Det er
da
> mere end relevant at lære kommende generationer at arbejde med og forme
ting
> af deres hænder snarere end inde i en computer.

Hvorfor? Husk at jeg ikke udelukker "håndarbejde", men at jeg kritiserer at
det er så dominerende i forhold til andre kreative metoder.

Mvh Thomas

---

>
> En elev i 10. klasse var f.eks. i gang med at spille et fodboldspil fordi
> han mente at hans billedanalyse var færdig. Da jeg bad ham om at vise mig
> hvad han havde lavet omkring billedkunstnerens person, hans tolkning af
> billedet etc., så jeg at eleven blot havde skrevet: maleriet viser noget
om
> en tid for længe siden.
>
osv osv

egentlig er det vel let. AFEL - ansvar for egen læring:

Det er vel ikke os lærere, der skal overtale eleven til at gøre noget
ordentlig ud af sin opgave. Hvis pågældende mener at hans svar er OK, og han
ikke viser interesse for at lære at blive bedre, så må det afspejles i nogle
karakterer. Jeg ved godt, at man formodentlig ikke giver karakterer i dette
fag - men principielt... man kan trække en hest til truget, men man kan ikke
tvinge den til at drikke!

VH Birgitte

---

"Birgitte Abkjær" <paogba@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3df34b94$0$35813$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> >
> > En elev i 10. klasse var f.eks. i gang med at spille et fodboldspil
fordi
> > han mente at hans billedanalyse var færdig. Da jeg bad ham om at vise
mig
> > hvad han havde lavet omkring billedkunstnerens person, hans tolkning af
> > billedet etc., så jeg at eleven blot havde skrevet: maleriet viser noget
> om
> > en tid for længe siden.
> >
> osv osv
>
> egentlig er det vel let. AFEL - ansvar for egen læring:
>
> Det er vel ikke os lærere, der skal overtale eleven til at gøre noget
> ordentlig ud af sin opgave. Hvis pågældende mener at hans svar er OK, og
han
> ikke viser interesse for at lære at blive bedre, så må det afspejles i
nogle
> karakterer. Jeg ved godt, at man formodentlig ikke giver karakterer i
dette
> fag - men principielt... man kan trække en hest til truget, men man kan
ikke
> tvinge den til at drikke!

Man kan også udstrække det til at sige: Ansvar For Egen Fiasko: AFEF - jeg
mener at vi trods alt skal undervise, og at vi har en pædagogisk -
psykologisk opgave m.h.t. motiviationsfaktoren i relation til de elever, vi
underviser.

Så det er korrekt, at vi ikke har ansvaret for at eleven virkelig lærer
noget -udover at det er et krav at vi tager udgangspunkt i den enkelte elev
og får lavet aktivitetsplaner for vedkommende, men vi har ansvaret for at
tilrettelægge undervisningen så optimalt som muligt for den enkelte elev. Og
det gøres ved at vise ham/hende de muligheder, der er i forbindelse med at
gøre sit job så godt som muligt.

Karakterer må i øvrigt ikke bruges som disciplinærmiddel, hvis det er det,
du antyder.
--
ahw

---

"Birgitte Abkjær" <paogba@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3df34b94$0$35813$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> >
> > En elev i 10. klasse var f.eks. i gang med at spille et fodboldspil
fordi
> > han mente at hans billedanalyse var færdig. Da jeg bad ham om at vise
mig
> > hvad han havde lavet omkring billedkunstnerens person, hans tolkning af
> > billedet etc., så jeg at eleven blot havde skrevet: maleriet viser noget
> om
> > en tid for længe siden.
> >
> osv osv
>
> egentlig er det vel let. AFEL - ansvar for egen læring:
>
> Det er vel ikke os lærere, der skal overtale eleven til at gøre noget
> ordentlig ud af sin opgave. Hvis pågældende mener at hans svar er OK, og
han
> ikke viser interesse for at lære at blive bedre, så må det afspejles i
nogle
> karakterer. Jeg ved godt, at man formodentlig ikke giver karakterer i
dette
> fag - men principielt...

Joeh, principielt har du nok ret, men to spørgsmål presser sig nu på:

1) Hvilken værdi har et sådant princip, hvis det ikke praktiseres?
2) Hvordan skal en 15-årig bængel have den fjerneste anelse om, hvad der
kommer ham til gode senere i tilværelsen?

Efter min opfattelse gør man eleverne en bjørnetjeneste ved at overlade dem
til deres egen motivation, og selv lade dem opstilles 'succeskriterierne'
for en vel overstået opgave.

Det er noget af en balancegang, for 16-årige unge mennesker kan man heller
ikke bare sådan piske rundt i manegen - men pågældende bør være
velorienteret om kravene til en succesfuld opgave, om konsekvenserne ved
ikke at gennemføre den (på kort og lang sigt), og der bør også være en form
for 'pris' der skal betales kontant ved at udvise ligegyldighed og spilde
lærerens og klassekammeraternes tid.

Desuden er der én vigtig ting at betænke, og det er, at om få måneder skal
han antageligvis ud at tjene penge og gøre sig nyttig på en arbejdsplads, og
her er der ingen der tolererer slendrian og privat hyggespil. Han vil
bestemt få det langt lettere udenfor skolens trygge rammer, hvis han
allerede fra skolen var blevet præget med en vis arbejdsdisciplin.

Svend P

---

Arne H. Wilstrup <karl@megetsmart.dk> wrote:

> Kort sagt: er IKT i folkeskolen en vej eller vildvej?

Edb er en nødvendighed, men det virker som om at en god del mennesker
overvurderer hvor meget det skal bruges.

Børnene skal lære at betjene datamaterne, herunder brugen af
tekstbehandlingsprogrammer, regneark, simple databaser, tegne og
maleprogrammer - på et niveau der er tilpasset deres alder. De skal lære
at bruge elektroniske ordbøger integreret i stilskrivningen, og i at
bruge elektroniske leksika; her har vi dog på dansk kun Lademanns, og
mon ikke Encyclopæida Britannica [også de særlige »Britannica Student
Library« og »Britannica Elementary Library«] er for avancerede til dem -
de er jo på engelsk.

Jeg kan ikke rigtigt se nogen grund til at computerne kan koble op til
internettet, i hvert fald ikke på mellemtrinet. I de større klasser, 7.
klasse og op, kan man diskutere det - men rigtig mange af dem bruger det
jo på ingen måde seriøst.

Datamaterne kunne med fordel have deres højttalere frakoblet [hvad
ligner det at de skal bruges til kazaa-ting], og måske skulle man
begrænse antallet af domænder de kan kobles op til, så man for elever på
forskelliget klassetrin får forskellige positivlister? Hos os skal
elever fra 5. klasse og op logge ind /som individuelle brugere/, hvilket
også giver dem et virtuelt drev til eget brug, fælles for hele
intranettet. Mon ikke man også kunne individualisere rettigheder her? Så
slipper man også for at skulle kontrollere de store børns skærme; er de
nu /igen/ koblet ind på en sextjeneste?

SuperType er et program der indøver 10-finger blindskrift. Rigtig mange
af børnene finder at det er et kedeligt »spil« - har man lavet noget
regneark til dem opdager man dog hurtigt, hvormeget tid de skal bruge på
at lede efter tasterne. Da jeg i sin tid lærte blindskrift tog det 3
timer om ugen, et helt skoleår. Har børn på mellemtrinet tålmodighed til
det?
--
Cand.scient. Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, 3. tv.
DK-2700 Brønshøj
Tlf + fax 38 89 00 16, mobil 28 23 09 92

---

"Arne H. Wilstrup" <karl@megetsmart.dk> skrev i en meddelelse
news:3df26ffc$0$47071$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

Man kan vel optativ kalde det IT-værktøj eller IT-hjælpemiddel med
begrænsninger, i forbindelse med IT-integration med/ i undervisningen, men
det er stadigvæk informationsmodtageren, som skal udvise den indledende
opmærksomhed, den kan så være enten negativ eller positiv, negativ =
manglende interferens.

Det kan så skyldes at informationen ikke var modtager-relevant og derfor
ikke fangede eleven, så på den baggrund kan det godt være at IT-værktøj skal
ud af undervisningen til fordel for informationsrelevant materiale.

Som forældre ser jeg det som et politisk "nødopkald" at folkeskolen skal /
er pålagt at indfører vores unge i den tidsalder vi så fint kalder
informationssamfundet, i den tid jeg var barn fik jeg da lært at lappe en
cykel, at lave en sæbekassebil, spille fodbold, vaske tøj o.s.v. men hvis
mit barn i dag spørg mig "Far hvad kan jeg bruge en computer til " må jeg
sætte en lang tankestreg, for hvordan kan jeg dog fortælle og forklare det
når jeg ikke selv ved på hvilken områder mine børn vil kunne bruge IKT
samfundsrelevant om 5 - 7 år. Kan vi så i den forbindelse sætte krav til
folkeskolen om at integrerer IKT, som en "pligt" hvis vi ikke selv ved
hvordan samfundet vil udvikle sig på kort sigt. Vi kan have holdninger til
en samfundsudvikling og til en bestemt uddannelsespolitik, men vores
holdning til folkeskolen og brugen af IKT vil jo altid berøre vores angst
for, at vores børn ikke lærer nok, men giver det grund til at forlange
bedre brug af IKT i folkeskolen eller er IKT på vej ud som AHW spørger om i
sit oplæg til debatten her.

Min holdning er, at folkeskolen får tilført nye "metoder" til brug af
e-lærings relevant undervisningsmaterialer. Det vil bl.a. være innovative
miljøer på seminarer og universiteter som vil være omdregningspunktet for
udvikling af "metoderne". Ordet "metoderne" står in casu for oversættelse
af "undervisnings fag" "undervisningsmateriale", "teknologier" . Nuværende
status må være, så længe der er et skolebibliotek vil der også være bedre
materialer til informationssøgning til den enkelte elev. IKT er mere en
pædagogisk udfordring som sætter undervisningen tilbage på mange områder, og
på andre områder er der så meget / mange udmærket programmer, at det
ligefrem er en udfordring at begrænse brugen af IKT, så det skal være op
til den enkelte underviser, at planlægge brugen af IKT i sin undervisning og
det burde aldrig være et krav om integration af IKT i fagene på nuværende
tidspunkt, da der ikke findes "god nok" pædagogik, metodevalg og e-lærings
teknologier.


Med venlig hilsen

Andersen.